Titel Modulbestyrere Studieadm. koordinator Dato 04.01.2016 Indhold: Studieguide for bachelor Modul B07 - Klinisk psykologi, inkl. metode 6 Module B07 Abnormal Psychology, including Methods 6 Mette Elmose Andersen Maj Hansen Uddannelsessekretær Anne-Christina Nielsen 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studieguide... 2 Opbygningen af denne studieguide... 2 2. Om modulet... 2 Modulbestyrere... 2 Studieadministrativ koordinator... 2 Underviserne... 2 Modulets varighed... 3 Forudsætning... 3 Formål... 3 Modulets genstandsområder/indhold/læringsmål... 3 3. Studieordningens mål for modulet... 4 Fagspecifikke målbeskrivelser... 4 Generelle målbeskrivelser... 4 4. Undervisningsaktiviteter... 4 5. Ugeplan... 5 Moduluge 1 (uge 5)... 5 Moduluge 2 (uge 6)... 6 Moduluge 3 (uge 7)... 7 Moduluge 4 (uge 8)... 8 Moduluge 5 (uge 9)... 9 Moduluge 6 (uge 10)... 10 Moduluge 7 (uge 11)... 11 6. Eksamen... 12 7. Omprøve... 12 8. Litteratur... 12 9. Evaluering af modulet... 15 Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb... 16
1. Om studieguiden Formålet med denne studieguide Studieguiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til prøven). Studieguiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Opbygningen af denne studieguide Studieguiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives 1. Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet, lokalet mm. 2. Ugens hold- og/eller gruppetimer med angivelse af om evt. ekstra materiale på e-learn. 3. Litteratur til undervisningen. 4. Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter. 2. Om modulet Modulbestyrere Mette Elmose, Institut for Psykologi, Telefon: 6550 4625 Email: melandersen@health.sdu.dk Maj Hansen, Institut for Psykologi, Telefon: 6550-2303 E-mail: mhansen@health.sdu.dk Studieadministrativ koordinator Anne-Christina Nielsen, Telefon: 6550 2782, mobil: 3033 9676 Underviserne I dette modul vil du møde følgende undervisere: Maj Hansen, psykolog, adjunkt, Institut for Psykologi Mette Elmose, psykolog, adjunkt, Institut for Psykologi Hjalti Jonsson, ekstern lektor IfP, psykolog ved klinik for OCD og Angstlidelser, Psykiatrien i Aarhus. Kim Matthiesen Ph.d. stud, psykolog og projektleder for Internetpsykiatrien, Telepsykiatrisk Center Kirstine Agnete Davidsen, psykolog, post doc-, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense/ Institut for Psykologi 2
Torben Bæk Klein, ekstern lektor IfP, ledende psykolog, sexologiansvarlig, Psykiatrien i Region Syddanmark Mia Beck Lichtenstein, psykolog, post doc., Psykiatrien i Region Syddanmark/ Institut for Psykologi Ole Jakob Storebø, seniorforsker, adj. Lektor, Psykiatrisk Forskningsenhed, Børne og Ungdomspykiatrisk Afdeling Mimi Yung Mehlsen, lektor, EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Sengül Sari, ph.d. stud, Institut for Psykologi SDU, Forskningsenhed for klinisk alkoholforskning. Lone Hjerrild Møller, ekstern lektor, specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, Børneog Ungdomspsykiatrien i Odense Universitetsfunktion, Psykiatrien i Region Syddanmark. Henriette Rønhof Sloth, ekstern lektor, psykolog og specialist i psykoterapi. Øvelsestimer i statistisk dataanalyse: Sabina Palic-Kapic, psykolog, post doc., Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup. Modulets varighed Modulet begynder d. 2. februar 2016 og slutter 18. marts 2016. Eksamen finder sted i uge 13. Forudsætning Den statistiske undervisning på B07 kan ses som en naturlig forlængelse af statistisk dataanalyse på B03. Det forventes derfor, at studerende selv er opdateret i forhold til brug af SPSS herunder basale teknikker i SPSS, deskriptiv statistisk, t-tests, korrelationsanalyse og chi 2 test (tilegnet på B03). Disse teknikker og analyser ligger til grund for den mere avancerede statistik undervisning på dette modul. Formål Modulet har til formål at give studerende viden om og forståelse for grundlæggende ideer, almenpsykologiske teorier og forskning, der forklarer fænomener relateret til klinisk psykologi, så den studerende efter afslutning af modulet kan opnå de tilknyttede modulspecifikke og generelle målbeskrivelser. Faget handler overordnet om at introducere og reflektere over, hvad der menes med begreberne abnormal adfærd og psykisk lidelse. Faget omhandler symptomatologien, prævalensen, ætiologien og prognosen ved forskellige former for psykiske lidelser hos børn, unge og voksne samt individuelle og gruppe forskelle heri. I modul B07 skal de studerende endvidere erhverve grundlæggende forståelse for og færdigheder inden for forskellige metoder til statistisk behandling af data inden for psykologi (med særlig fokus på klinisk psykologi) Modulets genstandsområder/indhold/læringsmål Modulets genstandsområde er den kliniske psykologis historie og udvikling samt nutidige tilgange og problemstillinger inden for klinisk psykologi. Indholdet fokuserer derfor på grundlæggende almenpsykologiske teorier, begreber og empiri relateret til klinisk psykologi, herunder læsning, forståelse og evaluering af videnskabelig litteratur inden for klinisk psykologi. Derudover arbejdes også med metoder til behandling af forskellige data inden for klinisk psy- 3
kologi inklusiv udførsel af og fortolkning af disse. 3. Studieordningens mål for modulet Fagspecifikke målbeskrivelser Der henvises til studieordningen. Generelle målbeskrivelser Der henvises til studieordningen. 4. Undervisningsaktiviteter Undervisningstype: Klinisk forelæsning Statistisk forelæsning Statistisk øvelsestime E-lærings aktiviteter Total: Lektioner: 15 x 3 lektioner = 45 lektioner 4 (2 x 3, 1 x 2 lektioner + 1 x 1 lektion) = 9 lektioner 4 x 2 lektioner = 8 lektioner 16 lektioner 78 lektioner Kliniske forelæsninger De kliniske forelæsninger er som udgangspunkt 3 lektioner. Her gives en introduktion til klinisk psykologi og til en række psykiske lidelser (både børne- og voksenområdet). Ved forelæsningerne præsenteres symptomer, diagnostiske kriterier, differentielle diagnostiske overvejelser, ætiologi, forekomst, prognose og der kan i nogen grad inddrages perspektiver på behandlingstiltag og etiske/juridiske dilemmaer. Der gives i alt 15 forelæsninger. Statistiske forelæsninger De statistiske forelæsninger er som udgangspunkt á 2 lektioner. Hver forelæsning introducerer en eller flere statistiske analyser, samt hvordan disse kan anvendes i klinisk forskning og hvordan disse udføres i SPSS. Forelæsningerne suppleres med efterfølgende øvelsestimer. Der gives i alt 4 forelæsninger, som kan ses som en naturlig forlængelse af B03 statistisk dataanalyse. E-lærings aktiviteter Fra uge 5 til uge 11 foregår der typisk hver uge en digitalt baseret læringsaktivitet (videomateriale) på Blackboard som er relateret til den aktuelle uges kliniske forelæsningsemner. Til aktiviteten påregnes det som svarer til ½-1 lektion om ugen (i alt påregnes et minimum af 4 timer). Fra uge 5-11 foregår, der desuden digitale baserede læringsaktiviteter i statistisk dataanalyse via SAGE WebAssignment, Andy Field grundbogens hjemmeside og Julie Pallant grundbogens ressourcer (herunder øvelser, multiple choice, videoer mm.). Til aktiviteten påregnes tre timer per forelæsning i statistisk dataanalyse. 4
5. Ugeplan Du må ikke deltage i undervisningen for andre hold eller grupper og det er ikke muligt at bytte hold. Er undervisningslokalet overfyldt, kan underviser bede om at ikke-holdsatte, forlader lokalet. Uge Dato Tidspunkt Type aktivitet Indhold Lokale Underviser Tirs d. 2. feb. 9.15-12.00 Klinisk forelæsning Introduktion, abnormalitet og diagnostik. U46 Mette Elmose 5 Ons d. 3. feb. 12.15-15.00 Klinisk forelæsning ADHD U1 Ole J. Storebø Tors d. 4. feb. 12.15- Indledning, multiple regression U1 Maj Hansen Statistik forelæsning 15.00 Man. d. 8 feb. 12.15-16 Statistik øvelsestime Øvelsestime i statistik Multiple regression U167 Sabina Palic 6 Tirs d. 9 feb. 10.15- Tilknytnings- og adfærdsforstyrrelser U1 Lone Hjerrild 13.00 Klinisk forelæsning Møller Fre d. 12 feb. Autisme U55 Mette Elmose 7 8 9 10 11 9.15-12.00 Klinisk forelæsning Tirs d. 16 feb. Personlighedsforstyrrelser U1 Henriette 12.15-15 Klinisk forelæsning Rønhof Ons d. 17 feb. Gerontopsykiatri/demens U1 Mimi Y. Mehlsen 12.15-15 Klinisk forelæsning Tors d. 18 11.15- Logistisk regression U1 Maj Hansen Statistik forelæsning feb. 14.00 Man d. 22.02 Spiseforstyrrelser U55 Mia B. Lichtenstein 9.15-12 Klinisk forelæsning Tirs d. 23 feb. 12.15-15 Klinisk forelæsning Misbrugs (og impulsforstyrrelser) U1 Sengül Sari Tors d. 25 10.15-14 Statistik øvelsestime Øvelsestime i statistik logistisk regression U167 Sabina Palic feb. Tirs d. 1 10.15-12 U46 Maj Hansen marts Statistik forelæsning One way analysis of variance Tors d. 3 10.15-13 Angstlidelserne U1 Hjalti Jonsson marts Klinisk forelæsning Fre d. 4 marts 9.15-12 Klinisk forelæsning Sexologiske lidelser U55 Torben B. Klein Skizofreni og psykoselidelserne U1 Kirstine A. 14.15-17 Klinisk forelæsning Davidsen Tirs d. 8 OCD og OC-relaterede tilstande U1 Hjalti Jonsson marts 10.15-13 Klinisk forelæsning Ons d. 9 Depression U1 Kim Mathiesen marts 12.15-15 Klinisk forelæsning Tors d. 10 10.15-14 Statistik øvelsestime Øvelsestime i statistik One way analysis of U167 Sabina Palic marts variance Tirs d. 15 PTSD og traumarelaterede lidelser U1 Maj Hansen marts 10.15-13 Klinisk forelæsning Tors d. 17 9-10 Statistik forelæsning Opsamling U1 Maj Hansen marts 10.15-14 Statistik øvelsestime Øvelsestime i statistik opsamling U167 Sabina Palic Fre d. 18 Afrunding U55 Mette Elmose marts 9.15-12 Klinisk forelæsning Moduluge 1 (uge 5) Klinisk forelæsning: Tirsdag d.2 februar kl. 9.15-12.00, lok. U46 Introduktion til B07 v. Mette Elmose Ved denne forelæsning introduceres B07 modulets struktur, og de overordnede temaer ved forelæsningsrækken gennemgås. Aktuelle og historiske perspektiver af (ab)normalitetsbegrebet og forskellige ætiologiske teorier af psykiske lidelser introduceres kort. Herunder berører vi diagnosesystemerne og de forskellige forskningsmæssige strategier i forhold til forståelsen af psykisk lidelse. Endeligt beskrives eksamensformerne. 5
Nolen-Hoeksema (2014), kapitel 1-4. Kazdin (2014), s. kapitel 1 Arendt, M., Jonsson, H., & Hougaard E. (2013) Klinisk forelæsning: Onsdag d. 3 februar kl. 12.15-15.00, lok. U1 ADHD v/ Ole Jakob Storebø En introduktion til ADHD hos børn og voksne, mulige psykosociale og biologiske/genetiske årsagsforklaringer, udvikling af ADHD set i historisk perspektiv og relateret til samfundets udvikling. Der gives et overblik over historisk udvikling af lidelsen, ætiologi, diagnostiske kriterier, komorbiditet og fremtrædelse. Nolen-Hoeksema (2014), kapitel 10 Damm, D. & Thomsen, P.H., (2012). kapitel 2 og 5 Polanczyk G., de Lima M.S., Horta B.L., Biederman J., Rohde L.A. (2007) Lange, K.W., Reichl, S., Lange, K.M., Tucha, L. & Tucha, O. (2010) Statistisk forelæsning: Torsdag d. 4 februar kl. 12.15-15.00, lok U1 Indledning og multipel regression analyse v/ Maj Hansen Ved denne forelæsning gives en introduktion til strukturen i de fire forelæsninger i statistisk dataanalyse på modulet. På denne forelæsning introduceres multiple regression analyse (MRA), samt hvordan den kan anvendes indenfor klinisk psykologi og hvordan den udføres og fortolkes i SPSS. Der er fokus på den psykologiske forståelse og anvendelse af MRA og ikke de matematiske ligninger. Forelæsningen danner baggrund for de efterfølgende øvelsestimer med samme emne. Field (2013, særligt kap. 8) Pallant (2013, særligt kap. 13). Hansen & Elklit (2011). Hansen & Elklit (2013) Hansen & Elklit (2014). Moduluge 2 (uge 6) Statistisk øvelsestime: Mandag 8. februar kl. 12.15-14.00 (hold 1) ELLER 14.15-16.00 (hold 2), lok U167 v/ Sabina Palic Her laves øvelser i SPSS i multiple regression analyses, som den foregående forelæsning har introduceret. I øvelserne indgår også træning i de grundlæggende statistiske analyser og kommandoer, som lægger til grund for de mere avancerede analyser introduceret på dette modul. Studerende medbringer selv computer med SPSS installeret til dette formål. Field (2013, særligt kap. 8) Pallant (2013, særligt kap. 13). Klinisk forelæsning: Tirsdag d. 9. februar kl. 10.15-13.00, lok. U1 Tilknytnings- og adfærdsforstyrrelser v/ Lone Hjerrild Møller 6
Ved denne forelæsning er fokus på tilknytnings- og adfærdsforstyrrelser i forhold til fænomenets udtryk, historikken, den diagnostiske afgrænsning samt aktuelle teoretiske forståelser og empiri omkring årsag og udvikling. Nolen-Hoeksema (2014), Kapitel 11 Zeanah & Smyke (2015) Scott (2015) Klinisk forelæsning: Fredag d. 12. februar kl. 10.15-12.00, lok. U55 Autisme spektrum forstyrrelser v/ Mette Elmose Andersen Ved denne forelæsning præsenteres autisme spektrum forstyrrelser (ASF) i forhold til fænomenets udtryk, historikken, den diagnostiske afgrænsning samt aktuelle teoretiske forståelser og empiri omkring årsag og udvikling. Nolen-Hoeksema (2014), Kapitel 10 Elmose (2010) Moduluge 3 (uge 7) Klinisk forelæsning: Tirsdag d. 16. februar kl. 12.15-15.00, lok. U1 Personlighedsforstyrrelser v/ Henriette Rønhof Forelæsningen vil beskrive såvel de generelle som specifikke træk ved personlighedsforstyrrelser og gennemgå forskning omkring arv og miljøs betydning for ætiologien bag personlighedsforstyrrelserne. Flere teoretiske modeller til forståelse af personlighedsforstyrrelser vil blive præsenteret herunder tilknytningsteoretiske og adfærdspsykologiske bidrag. Nolen-Hoeksema (2014), Kapitel 9 Niedtfeldt, I., Schulze, L., Kirsch, P., Herpertz, S.C., Bohus, M. & Schmahl, C. (2010). Bateman, A. & Fonagy, P. (2007), Kapitel 1 og 2 Klinisk forelæsning: Onsdag d. 17. februar kl. 12.15-15.00, lok. U1 Gerontopsykiatri v/ Mimi Yung Mehlsen Forelæsningen omhandler gerontopsykiatriske emner som depression, paranoia og i særlig grad demens. Herunder forekomst, symptomer og udredning af Alzheimers demens og andre typer af demenssygdomme. Der vises videoklip med eksempler på demenslidelser og reflekteres over hvilke kliniske karakteristika der præsenteres. Nolen-Hoeksema (2014), Kapitel 10 Larsen, L. (2007), s. 209-264. http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens Statistisk forelæsning: Torsdag 18. februar kl. 11.15 14.00, lok U1 Logistisk regression v/ Maj Hansen Ved denne forelæsning introduceres logistisk regression (LR), samt hvordan denne kan anvendes indenfor klinisk psykologi og hvordan denne udføres og fortolkes i SPSS. Der er fokus 7
på den psykologiske forståelse og anvendelse af LR og ikke de matematiske ligninger. Forelæsningen danner baggrund for de efterfølgende øvelsestimer med samme emne. Field (2013, særligt kap. 19). Pallant (2013, særligt kap. 14). Armour & Hansen (2014). Lehavot & Simpson (2014). Moduluge 4 (uge 8) Klinisk forelæsning: Mandag d. 22. februar kl. 9.15-12.00, lok. U55 Spiseforstyrrelser v/ Mia Beck Licthenstein For lidt mad, for meget mad, overdreven motion, opkastninger, faste og en krop, der føles helt forkert... Det er omdrejningspunktet i de klassiske spiseforstyrrelser anoreksi, bulimi og binge eating disorder. Men hvornår fylder maden og kroppen for meget og ødelægger livskvaliteten? Med udgangspunkt i de diagnostiske systemer beskrives det sygelige forhold til mad og krop. Desuden introduceres bio-psyko-sociale forklaringsmodeller, der giver forskellige bud på spiseforstyrrelsernes årsager, udløsende faktorer og vedligeholdende forhold Nolen-Hoeksema (2014), Kapitel 12 Becker A. E, Burwell R. B., Gilman S. E., Herzog D. B., Hamburg P (2002) Mabe, A.G., Forney, K.J. & Keel, P.K. (2014). Licthenstein et al. (2014). Klinisk forelæsning: Tirsdag d. 23 marts kl. 12.15-15.00, lok. U1 Misbrug og impulsforstyrrelser v/ Sengül Sari I undervisningen belyses misbrugsdiagnoser, prævalens, epidemiologi samt ætiologien bag misbrug og afhængighed. Både stof- og alkoholmisbrug vil gennemgås, men der vil primært være fokus på Alcohol Use Disorders (AUD). Teorier om sundhedsadfærd vil bidrage til forståelsen af udvikling af misbrug. Nolen-Hoeksema (2014), Kapitel 14 Bandura (2004). Kushner (2014). Nutt, King, & Philips (2010). Statistisk øvelsestime: Torsdag d. 25. februar kl. 10.15-12.00 (hold 1) ELLER 12.15-14.00 (hold 2), lok U167 v/ Sabina Palic-Kapic Her laves øvelser i SPSS i logistisk regression, som den foregående forelæsning har introduceret. I øvelserne indgår også træning i multiple regression analyse og de grundlæggende statistiske analyser og kommandoer, som lægger til grund for de mere avancerede analyser intro- 8
duceret på dette modul. Studerende medbringer selv computer med SPSS installeret til dette formål. Anbefalet grundbog: Field (2013, særligt kap. 19). Pallant (2013, særligt kap. 14). Moduluge 5 (uge 9) Statistisk forelæsning: Tirsdag d. 1. marts kl. 10.15-12, loku46 One way analysis of variance v/maj Hansen Ved denne forelæsning introduceres one way analysis of variance (between groups & repeated measures), samt hvordan denne kan anvendes indenfor klinisk psykologi og hvordan denne udføres og fortolkes i SPSS. Der er fokus på den psykologiske forståelse og anvendelse af LR og ikke de matematiske ligninger. Forelæsningen danner baggrund for de efterfølgende øvelsestimer med samme emne. Field (2013, særligt kap. 11 &14) Pallant (2013; særligt kap. 18). Andersen, Andersen & Andersen (2014). Mellentin, Skøt, Teasdale, & Habekost (2013). Armour, Elklit, Lauterbach, & Elhai (2014). Klinisk forelæsning: Torsdag d. 3. marts kl. 10.15-13.00, lok. U1 Angstlidelser v/ Hjalti Jonsson Den forelæsning giver introduktion til angstlidelserne hos børn, unge og voksne. Ætiologiske teorier for angstlidelser præsenteres. Der gives eksempler på hvordan eksperimentel forsknings design kan anvendes i klinisk forskning. Nolen-Hoeksema (2014), Kapitel 5 Kazdin (2014), s. kapitel 6 McManus, Sacadura & Clark (2008) Klinisk forelæsning: fredag d. 4. marts kl. 9.15-12.00, lok. U55 Sexologiske lidelser v/torben Bæk Klein Sexologiske lidelsers historik og aktualitet. Adskillelsen mellem forskellige sexologiske lidelser. Diagnosekriterier og differentieldiagnostik. Epidemiologi (prævalens, forløb, behandlingsmuligheder). Særlige patientgrupper. Medicinsk behandling og bivirkninger af medicin. Sexologiske hjælpemidler. Teori og teoretiske modeller for intervention. Møhl (2010) Kristensen (2007) Nolen-Hoeksema (2014), Kapitel 13 Klinisk forelæsning: Fredag d. 4. marts kl. 14.15-17.00, lok. U1 Skizofreni og psykoselidelserne v/ Kirstine Agnete Davidsen 9
I undervisningen belyses det kliniske billede ved skizofreni, ligesom forløb, ætiologi og epidemiologi vil blive gennemgået. Undervisningen vil ligeledes fokusere på tidlige tegn på skizofreni, og diskutere forholdet mellem diagnostisk klassifikation og validitet. Nolen-Hoeksema (2014), Kapitel 8 Sass, L. A., Parnas J. (2003) Jablensky, A. (2005) Davidsen, A. K. (2009) Moduluge 6 (uge 10) Klinisk forelæsning: Tirsdag d. 8. marts kl. 10.15-13.00, lok. U1 OCD og OC relaterede lidelser v/ Hjalti Jonsson Den forelæsning giver en introduktion til OCD og OCD relaterede tilstande. Der introduceres forskellige ætiologiske teorier for OCD og OCD relaterede tilstande, med særlig vægt på psykosociale teorier om udviklingen samt vedligeholdelsen af OCD symptomerne. Der gives eksempler på hvordan og hvilke typer effekt og interventionsforskning kan anvendes i klinisk psykologi. Nolen-Hoeksema (2014), Kapitel 5 Kazdin (2014), s. kapitel 6 Jonsson & Hougaard (2009) Klinisk forelæsning: Onsdag d. 9 marts kl. 12.15-15.00, lok. U1 Depression v/ Kim Matthiesen Denne forelæsning giver en introduktion til de depressive lidelser, der er en uhomogen gruppe af psykiske lidelser, hvor også komplicerende komorbiditet er hyppigt forekommende. Ifølge WHO er depression den primære årsag til burden of disease i de rige lande, hvilket gør forståelse af lidelsen samt optimering af dens behandling påtrængende nødvendigt. Lidelsens historik, diagnosekriterier, epidemiologi (prævalens, forløb, outcome etc.), risikofaktorer og beskyttende faktorer, den teoretiske forståelse og teoretiske modeller belyses. Nolen-Hoeksema (2014), Kapitel 7 Kessler, Chiu, Demler, & Walthers (2005). Murphy, J. M., Laird, N. M., Monson, R. R., Sobol, A. M. & Leighton, A. H. (2000). Statistisk øvelsestime: Torsdag d. 10 marts kl. 10.15-12.00 (hold 1) ELLER 12.15-14.00 (hold 2), lok U167 v/ Sabina Palic Her laves øvelser i SPSS i one way analysis of variance, som den foregående forelæsning har introduceret. I øvelserne indgår også træning i multiple regression analyse, logistisk regression og de grundlæggende statistiske analyser og kommandoer, som lægger til grund for de mere avancerede analyser introduceret på dette modul. Studerende medbringer selv computer med SPSS installeret til dette formål. 10
Field (2013, særligt kap. 11 & 14). Pallant (2013, særligt kap. 18). Moduluge 7 (uge 11) Klinisk forelæsning: Tirsdag d. 15. Marts kl. 10.15-13.00, lok. U1 PTSD og traumarelaterede tilstande v/ Maj Hansen Den forelæsning giver en introduktion til PTSD og traumarelaterede tilstande. Forelæsningen fokuserer på at besvare følgende spørgsmål. Hvad er akut stress forstyrrelse (ASD) og posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD) og hvordan har disse udviklet sig over tid? Hvor mange udvikler ASD og PTSD efter traumatiske oplevelser? Hvorfor reagerer mennesker forskelligt på traumatiske oplevelser? Hvad er teorien bag udvikling af PTSD? Nolen-Hoeksema (2014), Kapitel 5 (side 106-118) Bryant (2011) Friedman (2013) Gillihan, Cahill, & Foa (2014) Hansen, Hyland, Armour, Shevlin, & Elklit (2015) Norris & Slone (2014). Fairbank, Putnam & Harris (2014). Vogt, King & King (2014). Statistisk forelæsning: Torsdag d. 17. marts kl. 9.15-10.00, lok U1 Opsamling v/maj Hansen På denne forelæsning samles der op på de tre tidligere forelæsninger om statistisk dataanalyse, samt eksamens strukturen mm. Anbefalet litteratur Field (2013) og Pallant (2013) efter tidligere anvisninger Statistisk øvelsestime: Torsdag d. 17. marts kl. 10.15-12.00 (hold 1) ELLER 12.15-14.00 (hold 2), lok U167 v/ Sabina Palic Her laves øvelser i SPSS i alle de analyser, som de foregående forelæsninger har introduceret. Studerende medbringer selv computer med SPSS installeret til dette formål. Anbefalet litteratur Field (2013) og Pallant (2013) efter tidligere anvisninger Klinisk forelæsning: Fredag d. 19. marts kl. 9.15-12.00, lok. U55 Afrunding og opsamling v/mette Elmose Andersen 11
6. Eksamen Begge eksaminer på modulet afholdes i uge 13, 2016. Eksamensform: Eksamenen på B07 består af to dele: Delprøve 1: 2-timers statistisk dataanalyse opgave, med hjælpemidler (5 ECTS) Dato: Tirsdag d. 29. marts Delprøve 2: Skriftligt essay uden hjælpemidler. Varighed 4 timer. Bedømmelse: 7 trins skala, intern prøve (10 ECTS) Dato: torsdag d. 31. marts BEDØMMELSE Delprøve 1 og delprøve 2 bedømmes hver for sig og udgør således: o Delprøve 1: 1/3 af samlede karakter o Delprøve 2: 2/3 af samlede karakter o Begge prøver skal hver for sig bestås med mindste karakter 02 Uddrag af karakterbekendtgørelsen kan ses her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=29307 7. Omprøve Omprøver forventes afhold i uge 24. Eksamensform ved omprøven er den samme som ved eksamen. 8. Litteratur OBS: Vær opmærksom på reglerne om ophavsret. De findes på Blackboard under Generel Info, Psykologi SDU Information til alle: https://e-learn.sdu.dk/bbcswebdav/pid- 4317726-dt-content-rid-6104988_3/orgs/faglig_vejleder_Psykologi/Ophavsret-A4- DANSK_002.pdf Anbefalede grundbøger: (bestilt til Studenterboghandlen) Nolen-Hoeksema, S. (2014). Abnormal Psychology. 6 th ed. New York, McGraw-Hill Education (kap 1-16: sider 462). Field, A. (2013). Discovering statistics using IBM SPSS statistics. 4ed. London: Sage (kap 8, 11, 14, 19; 199 sider). 12
Anbefalede litteratur: (Bøger placeres på semesterlånshylde på SDUB. Ved artikler, hvor SDU har elektronisk abonnement, skal de studerende selv downloade artiklerne). Andersen, T. E., Andersen, L-A. C., & Andersen, P.G. (2014). Chronic pain patients with possible co-morbid posttraumatic stress disorder admitted to multidisciplinary pain rehabilitation - a 1-year cohort study. European Journal of Psychotraumatology, 5. (pp.1-9). Arendt, M., Jonsson, H., & Hougaard E. (2013) Diagnoseliste: DSM-5, Psykolog Nyt (15). S 10-15. Armour, C., Elklit, A., Lauterbach, D. & Elhai, J. D. (2014).The DSM-5 dissociative-ptsd subtype: Can levels of depression, anxiety, hostility, and sleeping difficulties differentiate between dissociative-ptsd and PTSD in rape and sexual assault victims? Journal of Anxiety Disorders, 28, 418 426. Armour, C., & Hansen, M. (2015). Assessing DSM-5 latent subtypes of Acute Stress Disorder, Dissociative or Intrusive? Psychiatry Research. 476-486. Bandura, A. (2004). Health Promotion by Social Cognitive Means, Health Education & Behavior, 31, 143-164 Bateman, A. & Fonagy, P. (2007) Mentaliseringsbaseret behandling af borderline personlighedsforstyrrelse - en praktisk guide. Akademisk Forlag. (Kap. 1 og 2, pp. 33-64) Becker A. E, Burwell R. B., Gilman S. E., Herzog D. B., Hamburg P (2002). Eating behaviours and attitudes following prolonged exposure to television among ethnic Fijian adolescent girls. BRITISH JOURNAL OF PSYCHIATRY, 180, 509-514. Bryant, R. (2011). Acute stress disorder as a predictor of posttraumatic stress disorder: a systematic review. Journal of Clinical Psychiatry, 72, 233-239. Davidsen, A. K. (2009). Self-Experience in Adolescents at Risk of Psychosis. Psychopathology, 42(6), 361-369 Damm, D. & Thomsen, P.H., (2012). Børneliv i kaos. 2. udgave: Kbh: Hans Reitzels Forlag (kap. 2 og 5; 40 sider) Elmose, M. (2010). Autismespektrumforstyrrelse i et udviklingsperspektiv. Psyke & Logos, 31, pp. 417-442 Fairbank, J.A., Putnam, F. W., & Harris, W. H. (2014). Child traumatic stress. In Friedman, M.J., Keane, T. M., and Resick, P. (eds). Handbook pf PTSD. pp. 121-145 Friedman, M. J. (2013). Finalizing PTSD in DSM-5: Getting Here From There and Where to Go Next. Journal of Traumatic Stress, 26, 548-556 Gillihan, S. J., Cahill, S. P., & Foa, E. (2014). Psychological theories of PTSD. In Friedman, M.J., Keane, T. M., and Resick, P. (eds). Handbook pf PTSD. Pp. 166-184. Hansen, M., & Elklit, A. (2011). Predictors of acute stress disorder in response to bank robbery. European Journal of Psychotraumatology, 2. (pp. 1-10) 13
Hansen, M., & Elklit, A. (2013). Does acute stress disorder predict posttraumatic stress disorder following bank robbery? Journal of Interpersonal Violence, 28, 25-44. Hansen, M., & Elklit, A. (2014). Who develops posttraumatic stress symptoms following bank robbery? In Banking: Performance, Challenges and Prospects for Development (2014), Hauppauge New York: Nova Science Publishers Inc. pp. 25-62 Hansen, M., Hyland, P., Armour, A., Shevlin, S., & Elklit, A. (2015). Less is more? Assessing the validity of the ICD-11 model of PTSD across multiple trauma samples. European Journal of Psychotraumatology, 6. 11 sider. Jablensky, A. (2005) Dimensions and Prototypes: Critical Issues for Psychiatric Classification. Psychopathology, 38(4), 201-205 Jonsson H., & Hougaard, E. (2009). Group cognitive behavioural therapy for obsessive compulsive disorder: a systematic review and meta-analysis. Acta Pscychiatrica Scandinavia 119 (2): 98-106. Kazdin, A.E. (2014). Research design in clinical psychology: fourth edition. Boston USA: Allyn & Bacon. (kap. 1, 6 sider). pp. Kessler, R. C., Chiu, W. T., Demler, O. & Walthers, E. E. (2005). Prevalence, Severity, and Comorbidity of 12-Month DSM-IV Disorders in the National Comorbidity Survey Replication. Archives of General Psychiatry, 62, 617-27. Kristensen, E. (2007). Sex og Psyke; Kbh: Psykiatrifondens Forlag (50 sider) Kushner, M.G. (2014). Seventy-five years of comorbidity research. Journal of studies on alcohol and drugs, supplement 17, s. 50-58. Lange, K.W., Reichl, S., Lange, K.M., Tucha, L. & Tucha, O. The history of attention deficit hyperactivity disorder. Attention Deficit and Hyperactivity Disorders. 2010;2(4):241-255. doi:10.1007/s12402-010-0045-8. Larsen, L. (2007). Gerontopsykologi: Det aldrende menneskes psykologi. Aarhus Universitetsforlag. s. 209-266 Lehavot, K. & Simpson, T.L. (2014).Trauma, Posttraumatic Stress Disorder, and Depression Among Sexual Minority and Heterosexual Women Veterans. Journal of Counseling Psychology In the public domain, 61, 392 403 Lichtenstein MB, Christiansen E, Elklit A, Bilenberg N, Støving RK (2014). Exercise addiction: a study of eating disorder symptoms, quality of life, personality traits and attachment styles. Psychiatry Research, 215, 410-6. Mabe, A.G., Forney, K.J. & Keel, P.K. (2014). Do you like my photo? Facebook use maintains eating disorder risk. International Journal of Eating Disorders, 47(5):516-23. McManus F., Sacadura, C., & Clark, D.M. (2008). Why social anxiety persists: An experimental investigation of the role of safety behaviours as a maintaining factor. Journal of behavior therapy and experimental psychiatry, 29, 147-161. 14
Mellentin, A.I., Skøt, l., Teasdale, T.W., & Habekost, T. (2013). Conscious knowledge influences decision-making differently in substance abusers with and without co-morbid antisocial personality disorder. Scandinavian Journal of Psychology, 54, 292 299 Murphy, J. M., Laird, N. M., Monson, R. R., Sobol, A. M. & Leighton, A. H. (2000). A 40-year perspective on the prevalence of depression: The Stirling County Study. Archives of General Psychiatry, 57, 209-215. Møhl, B. (2010). Seksuelle forstyrrelser. In Simonsen, E. & Møhl, B. (Eds.). Grundbog I Psykiatri. Hans Reitzels Forlag. pp. 495-508. Niedtfeldt, I., Schulze, L., Kirsch, P., Herpertz, S.C., Bohus, M. & Schmahl, C. (2010). Affect Regulation and Pain in Borderline Personality Disorden: A Possible Link to the Understanding of Self-Injury. Biological Psychiatry, vol. 68, issue 4, pp. 383-391. Norris,F. & Slone, L. B. (2014). Epidemiology of trauma and PTSD. In Friedman, M.J., Keane, T.M., and Resick, P. (eds). Handbook pf PTSD. Pp. 100-120 Nutt, D.J, King, L.A, Philips, L.D. (2010). Drug harms in the UK: a multicriteria decision analysis. Lancet, 375: 1558-1565. Pallant, J. (2013) SPSS survival manual. Maidenhead, UK: Open University Press (kap 13, 14, 18; 48 sider) Polanczyk G., de Lima M.S., Horta B.L., Biederman J., Rohde L.A. (2007). The Worldwide Prevalence of ADHD: A Systematic Review and Metaregression Analysis; The American Journal of Psychiatry, vol 164 (6). pp. 942-948 Sass, L. A., Parnas J. (2003), Consciousness, and the Self. Schizophrenia Bulletin, 29(3), 361-369 Scott, S. (2015). Oppositional and conduct disorders. In Thapar, A., Pine, D. S., Leckman, J. F., Scott, S., Snowling, M. J. & Taylor, E. A. (Eds). Rutter s Child and adolescent Psychiatry, 6 th Edition. Wiley. pp 913-930. Vogt, D.S., King, D. W., & King, L. A. (2014). Risk pathways for PTSD. In Friedman, M.J., Keane, T. M., and Resick, P. (eds). Handbook pf PTSD. Pp. 146-165 Zeanah, C. H. & Smyke, A. T. (2015). Disorders of attachment and social engagement related deprivation. In Thapar, A., Pine, D. S., Leckman, J. F., Scott, S., Snowling, M. J. & Taylor, E. A. (Eds). Rutter s Child and adolescent Psychiatry, 6 th Edition. Wiley. pp 795-805. http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens Antal sider i alt af anbefalet litteratur: 1392 sider 9. Evaluering af modulet Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi beder alle studerende om at deltage i dette arbejde. Formålet med 15
evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og uddannelsen vil løbende blive justeret på baggrund af evalueringer blandt andet. Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i: Studenterboghandelen Campusvej 55 Campustorvet (ved hovedindgangen) 5230 Odense M Tlf.: 6550 1700 Fax: 6550 1701 E-mail: studenter@boghandel.sdu.dk Hjemmeside: http://www.boghandel.sdu.dk Åbningstider: Mandag - torsdag kl. 9.30-17.15 Fredag kl. 9.30-15.00 16