Sanseintegration - Snoezelen

Nummer 24 september 2016 10. årgang Videnscenter Sølund Skanderborg - Viden i fællesskab TEMA Sanseintegration - Snoezelen Har snoezelen effekt? Snoezelen anvendes i dag over store dele af den vestlige verden. Men hvad siger forskningen egentligt omkring snoezelens effekt? Snoezelnetværket et fagligt forum til inspiration... Vi har besøgt Marian i Gentofte for bl.a. at drøfte erfaringsopsamling og dokumentation af effekten af snoezel. Snoezelen - et sansehus - en efteruddannelse Efter syv år med det smukke snoezelhus, Guldhornet i hjertet af Landsbyen Sølund, er det tid til evaluering, og nytænkning. S. 4-7 S. 8-11 S. 27-29 KURSER I EFTERÅRET S. 13-25 Demens og udviklingshæmning Temadag om udvikling af selvregulering Efteruddannelser Kan du levere varen? Neuropædagogisk introduktion Kommunikation Naturen som sanserum Robuste arbejdskulturer

Nummer 24 september 2016 10. årgang INDHOLDSFORTEGNELSE 03 04 08 27 Leder Har snoezelen effekt? Snoezelnetværket et fagligt forum til inspiration Snoezelen - et sansehus - en efteruddannelse 13 14 16 17 18 19 22 23 24 25 26 30 KURSER SEPTEMBER - NOVEMBER 2016 VISS tilbyder Arbejdspladskurser Kommunikation Pædagogiske tilgange og metoder Neuropædagogik Professionskompetencer Problemskabende adfærd Udviklingsforstyrrelser & psykiatriske lidelser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Udbud efterår 2016 Redaktion Konstitueret Leder, Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff Nielsen Specialpædagogisk konsulent, Marianne Kirk Jepsen, Specialpædagogisk konsulent, Marianne Dalsgaard Specialpædagogisk konsulent, Marlene Theager Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, Christian Christensen Tryk CS Grafisk A/S Deadline næste nr.: Den 05-10-2016 / Nr. 24 2016 Årgang 10 Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon 87 94 80 30 / viss@skanderborg.dk / www.viss.dk

[ Nr. 24 september 2016 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 3 Leder ved Jette Lorenzen, Konstitueret Leder af VISS INTET KOMMER IND I INTELLEKTET, FØR DET HAR VÆRET I SANSERNE Som mennesker er vi alle skabt med syv sanser, som vi bruger hver dag. De minder os om, vi begejstres eller græmmes, sanserne har ikke kun stor betydning, de er grundlaget for vores erkendelse og kognition. Aristoteles udtrykte det således Nihil in intellectu qoud non prius in sensu (Aristoteles 300 f.kr.) Intet kommer ind i intellektet, før det har været i sanserne. I august havde vi i VISS den fornøjelse at deltage i en udesnoezelen dag, hvor vores sanser blev bragt i spil. På jagt efter brændenælder og blade til den friske fisk, der først skulle renses og dernæst steges over bål. Geocachingløb i skoven og kanosejlads på Skanderborg sø. Tilbage til bålpladsen for at lave mad over bål. Vores sanser blev vækket og udfordret. I dette blad sætter vi netop fokus på snoezelen og sanseintegration. I Landsbyen Sølund, hvor VISS holder til, ligger landets største Snoezelhus, Guldhornet. Det er et smukt hus, men da vi er nysgerrige i fht., hvordan man anvender snozelen andre steder i landet, har VISS været på besøg i Gentofte, hvor Marian Fyrkilde, både er daglig ansvarlig for et snoezelhus, og står i spidsen for Snoezelnetværket i Danmark. Interessen samler sig særligt om Snoezelnetværkets arbejde og en drøftelse af mulighederne for erfaringsopsamling og dokumentation af effekten af snoezelen. Lad dig inspirere af tankerne om netværk og dokumentation i artiklen Snoezelnetværket et fagligt forum til inspiration, af Marlene Theager. I relation til temaet for dette blad, vil jeg opfordre dig til at se nærmere på kurset Naturen som sanserum den 10. oktober og Sansebearbejdning og sanseintegration den 2.-3. november. Bemærk også temadagen Udvikling af selvregulering i en miljøterapeutisk ramme med Jesper Birck den 15. november. God læselyst! Læs mere om VISS s tilbud s. 11 Snoezlen beskrives nogle gange som sansernes fitnescenter. Her vil vi gå på besøg, og i første omgang stille skarpt på, hvad forskningen siger om Snoezelen. Virker det? Snoezelen anvendes både i dansk og i international sammenhæng, men kan man forsvare at anvende både økonomiske og personalemæssige ressourcer på snoezelen med baggrund i den eksisterende viden om effekterne? Det sættes der fokus på i den første artikel af Søren Lützau. Netop Guldhornet er omdrejningspunktet for den tredje artikel Snoezelen -et sansehus -en efteruddannelse, hvor Lilli Hansen sætter spot på brugen af snoezelhuset, og hvordan anvendelsen heraf kan kvalificeres. Det har bl.a. ført til udvikling af en helt ny efteruddannelse i snoezelen og sanseintegration, som VISS udbyder i 2017 på hjemmesiden. Følg os på Linkedin www.linkedin.com/company/viss Hvis du vil vide mere så klik dig ind på viss.dk her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS Viden i fællesskab

Af Søren Lytzau, fysioterapeut og kandidat i pædagogisk sociologi HAR SNOEZELEN EFFEKT? Snoezelen anvendes i dag over store dele af den vestlige verden, og betragtes som et relevant tilbud til børn og voksne med forskellige udviklingsforstyrrelser. Men hvad siger forskningen egentligt omkring snoezelens effekt? Kan man forsvare at anvende både økonomiske og personalemæssige ressourcer på snoezelen med baggrund i den eksisterende viden om effekterne? Det er temaet for denne artikel. Mennesket fødes som et sansende væsen, og udviklingen af det lille barns hjerne er afhængig af stimulering fra alle sanser. Det er således ikke bemærkelsesværdigt, at der er skrevet og fortsat skrives så meget om det, som i fysiologiske termer beskrives som sanseapparatet. Uden et velfungerende sanseapparat kan vi ganske enkelt ikke opfylde helt basale behov som for eksempel at drikke et glas mælk. Denne handling, som for de fleste af os forekommer helt banal, kræver, at hjernen er i stand til at sammenholde og bearbejde oplysninger fra både synssansen, taktilsansen, vestibulærsansen og den proprioceptive sans. Fejlinformation fra én af sanserne kan betyde, at mælken ender på trøjen i stedet for i munden. Dette er nok ikke en uvant situation hos de fleste forældre med småbørn, og man kan jo trøste sig med, at det går over med tiden, når hjernen har fået bedre styr på sansebearbejdningen. Hos personer med udviklingshæmning kan der dog være så grundlæggende forstyrrelser i sanseapparatet, at de ikke bare vokser fra fejlinformationer fra sanseapparatet. Der ses således en sammenhæng mellem et lavt kognitivt niveau og sensorisk deprivation, hvor det lave kognitive niveau resulterer i en mindre opsøgende sansemæssig adfærd og deraf manglende sansestimulering, hvilket kan komme til udtryk som sensorisk deprivation. Resultatet kan være kompenserende adfærd, hvor personen søger at opfylde den manglende sansestimulering ved for eksempel at tage tøjet af, rive sig eller gynge voldsomt. Et internationalt perspektiv Som metode til forebyggelse og behandling af sensorisk deprivation udviklede man i Holland i midten af 1970 erne snoezelen 2, som siden har opnået anerkendelse som en veletableret metode indenfor det pædagogiske felt, samt er blevet et registreret varemærke med en lang række produkter bag sig. Historisk set lægger snoezelen sig i kølvandet på en lang tradition for at arbejde med sensorisk stimulering til personer med udviklingshæmning. Således benyttede Johann Jakob Guggenbühl (1816 1863) sensorisk træning til børn med udviklingshæmning, mens både Jean-Marc-Gaspard Itard (1774 1838) og Edouard Seguin (1812 1880) tilføjede sensorisk træning til deres undervisningsmetoder. Snoezelen kan altså ses som en logisk udvikling af tilgange, som er udviklet over en periode på næsten 200 år. Alene i Tyskland er der omkring 2.000 snoezelrum, og i Danmark er der gennem de sidste årtier ligeledes sket en støt stigning i antallet af multisensoriske miljøer til brug i forbindelse med undervisning, terapi eller som fritidsbeskæftigelse for børn og voksne med forskellige udviklingsforstyrrelser. Landsbyen Sølund etablerede i 2009, hvad der på det tidspunkt, var i hvert fald Europas største snoezelmiljø. Et snoezelmiljø, der er karakteriseret ved anvendelse af forskellige højteknologiske produkter, til individuel sansestimulering i et lukket miljø.

Historisk set lægger snoezelen sig i kølvandet på en lang tradition for at arbejde med sensorisk stimulering til personer med udviklingshæmning. [ Nr. 24 september 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 5

Har snoezelen effekt? fortsat Den forøgede interesse for snoezelen har resulteret i en række studier af snoezelens effekt på blandt andet udfordrende og selvskadende adfærd samt demens. I 2009 konkluderede Meir Lotan og Christian Gold i en metaanalyse af en række tidligere publicerede studier, at der ikke kunne findes en signifikant effekt af snoezelen til personer med udviklingshæmning. 3 Samme konklusion kom andre studier frem til i både 2001 og 2015 i forhold til anvendelsen af snoezelen ved demens. Er anvendelsen af snoezelen så nytteløs? Nej, det kan man ikke sige, for i halvdelen af de analyserede studier fandt man en positiv effekt af snoezelen på deltagernes følelse af glæde og nydelse samt en kortvarig reduktion i udfordrende og selvskadende adfærd både under og op til en time efter opholdet i et snoezelmiljø. Man pegede dog også på, at når snoezelen sammenlignes med anvendelsen af andre enkeltstående sensoriske oplevelser såsom aromaterapi og at lytte til musik, så var der ikke en større effekt af snoezelen end af disse. Men hvad så med de erfaringer, som personalet har omkring reduktionen af negativ adfærd, i forbindelse med anvendelsen af snoezelen? Når man foretager en systematisk gennemgang af de studier, som beskriver en positiv effekt af snoezelen, har de det til fælles, at personalet har oplevet en forøget kvalitet i deres samvær med borgerne. Oplevelsen af forøget kvalitet i samværet mellem borger og medarbejder begrundes af Mount og Cavet med, at personalet i forbindelse med snoezelen ofte indgår i en én til én relation med borgeren. Dette betegnes i flere undersøgelser som afvigende fra den normale rutine, og snoezelens effekt i forhold til reduktion af negativ adfærd kan dermed muligvis være afstedkommet af manglen på distraktioner samt fokus på mellemmenneskelig interaktion. I stedet for de multisensoriske aspekter af snoezelen skal man måske mere se på den relationsdannelse, som finder sted, fordi man giver den opmærksomhed og gunstige vilkår 4 og 5. Anvendelsen af snoezelen i et kritisk perspektiv Ad Verheuls og Jan Hulsegges oprindelige intentioner bag snoezelen er at skabe kravfrie og nondirektive miljøer, der samtidig giver mulighed for at arbejde med individuelt tilpassede sansestimuli. Disse miljøer er ikke tænkt som afgrænsede og lukkede rum, men som elementer, der indgår i dagligdagen. Den tyske professor Krista Mertens har udtalt, at de nuværende snoezelrum ofte er overfyldte med elektronisk isenkram, og at det er væsentligt at skelne mellem multisensoriske miljøer og kontrollerede sensoriske miljøer, hvor man i sidstnævnte kan tilpasse sansestimuli individuelt. Dermed har hun skabt et tydeligt skel mellem forlystelsesparkernes multisensoriske miljøer med spøgelseshuse og rutsjebaner og snoezelmiljøernes muligheder for individuelle tilpasninger. I relation til ovenstående så omtales snoezelmiljøer også nogle steder som sansernes fitnesscenter, og i denne benævnelse lægges der vægt på snoezelmiljøers evne til at fungere som træningsmulighed for slappe sanser. De fleste snoezelmiljøer er dog ikke skabt til funktionel træning af sanserne, men til at være en fiktiv virkelighed, som vi kan træde ind i, hvor rammen er forudsigelig og tryg. Dette er formodentligt en konsekvens af intentionen om at skabe kravfrie og nondirektive sansemiljøer med vægt på sanseoplevelser. Derfor går man galt i byen, hvis man tror, at man helt kan opfylde en borgers behov for sansestimulering ved en tur i et lukket snoezelmiljø. Funktionel multisensorisk træning ligger måske i virkeligheden, med henvisning til ovenstående studier, udenfor snoezelens primære effektområde. Det kan i hvert fald konkluderes, at der ikke er noget, som tyder på, at de fysiske elementer, som normalt benyttes i snoezelmiljøer, i sig selv fører til positive effekter i relation til adfærd hos personer med udviklingsforstyrrelser. Konklusionen bliver, at effekten af snoezelen ikke skal findes i anvendelsen af kostbare teknologiske produkter eller farvede lamper, men i det relationelle forhold mellem borger og medarbejder, som tilsyneladende kan faciliteres af ophold i snoezelmiljøer. Der mangler dog fortsat viden om, hvad der sker på et fysiologisk og psykologisk niveau, når vi bevæger os ind i et snoezelmiljø, og forhåbentligt vil fremtidige studier give os svar på dette, så det bliver muligt at omsætte denne viden til pædagogiske metoder. n

[ Nr. 24 september 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 7 Litteratur: 1 Chung JCC, Lai CKY. Snoezelen for dementia. Cochrane Database of Systematic Reviews 2002, Issue 4. Art.No.: CD003152. 3 Lotan, M. & Gold, C. (2009). Meta-analysis of the effectiveness of individual intervention in the controlled multisensory environment (Snoezelen ) for individuals with intellectual disability. Journal of Intellectual & Developmental Disability, September 2009; 34(3): 207-215. 4 Mount, H. & Cavet, J. (1995). Multi-sensory enviroments: an exploration of their potential for young people with profund and multiple learning difficulties. British Journal of Special Education, 22, 52-5. 5 Hogg, J., Cavet, J., Lambe, L. & Smeddle, M. (2001). The use of Snoezelen as multisensory stimulation with people with intellectual disabilities: a review of the research. Research in Developmental Disabilities 22 (2001) 353-372. 6 http://www.isna.de/de/snoezelen.html

Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS Snoezelnetværket et fagligt forum til inspiration Et fagligt netværk kan komme mange mennesker til gode på forskellige vis. Hensigten er først og fremmest at inspirere, dele, sparre etc. Marian Fyrkilde står i spidsen for Snoezelnetværket i Danmark, og hendes viden og dybe engagement skinner tydeligt igennem i netværkets arbejde. Vi har besøgt Marian i Snoezelhuset i Gentofte for både at få indsigt i Snoezelnetværkets arbejde i forhold til sparring medlemmerne imellem og for at drøfte mulighederne for erfaringsopsamling og dokumentation af effekten af snoezel.

[ Nr. 24 september 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 9 Himlen er blå, fuglene fløjter og luften er tæt af duftende, blomstrende træer og buske, da vi en formiddag i juni stempler ind hos Marian Fyrkilde i Snoezelhuset på Bank Mikkelsensvej i Gentofte. Inden vi overhovedet har sat fødderne inden for dørene i det velindrettede multisensoriske miljø, er sanserne allerede godt og vel påvirkede af de mange indtryk, som naturligt forekommer sådan en lun sommerdag i en frodig og stemningsfyldt gårdhave. Her tager Marian imod os, og vi venter med at indtage selve Snoezelhuset, der som altid er godt besøgt. sanseintegration og snoezelen. Marian indleder med at fortælle lidt om, hvordan Snoezelnetværket blev etableret i 2005 i et samarbejde med Hanne Holmer i Maribo og med snoezelhuset i Helsingør. Baggrunden var et ønske om et fælles forum til faglig erfaringsudveksling. Efter et par år, hvor der var blevet arbejdet med at finde en både realistisk og frugtbar form på netværkstanken, indkaldte Marian på ny til generalforsamling for at få pustet mere liv i netværket. følsomme hjerne. Da netværket sidste år i september havde 10 års jubilæum, blev det fejret med en flot og veltilrettelagt konference på Hindsgavl Slot. Også dette var især bestyrelsens fortjeneste. Gennem årene har der været fælles arrangementer med forskellige input, for som Marian siger: Man skal jo have noget at mødes om! Her i snoezelhusets kontrollerede sansemiljø skabes der mulighed for at finde ro eller få sin sansesult stillet med hjælp fra både husets fysiske rammer og redskaber samt fra medarbejdere, der guides og rådgives af husets dagligt ansvarlige, Marian Fyrkilde. Det har altid været mund-til-mundmetoden, der har fået de besøgende til at strømme til, fortæller Marian, der aldrig har haft brug for at reklamere for at gøre opmærksom på husets muligheder. Her kommer borgere med meget forskellige behov, men fælles for de fleste er sansemæssige forstyrrelser, der i hverdagen kan være baggrunden for andre problematikker, fx motoriske, kognitive eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Her i snoezelhusets kontrollerede sansemiljø skabes der mulighed for at finde ro eller få sin sansesult stillet med hjælp fra både husets fysiske rammer og redskaber samt fra medarbejdere, der guides og rådgives af husets dagligt ansvarlige, Marian Fyrkilde. Marian, som er uddannet ergoterapeut, er samtidig formand for Snoezelnetværket i Danmark. Vi har inviteret os selv for at få en større indsigt i netværkets historie og arbejde. Interviewet finder sted i strålende solskin i ly af det store figentræ på terrassen bag snoezelhuset i Gentofte, som er den perfekte scene for en snak om et emne, der optager os: Det faglige arbejde med Og når man gør sådan noget, så bliver man altså også formand og det var overhovedet ikke hensigten, griner Marian, der har siddet på formandsposten siden 2007. Tanken med netværket var fra start at kunne mødes med andre i et fagligt fællesskab, i og med at de fleste i hverdagen var meget alene om snoezelarbejdet rundt omkring i landets snoezelmiljøer. Man har i netværket formuleret formålet således: Netværkets formål er at varetage fagfolk og brugeres fælles interesser, overfor såvel private som offentlige myndigheder i udvikling og anvendelse af Snoezelmiljøer (huse og rum) i Danmark. Netværket rummer 131 medlemskaber, som både er personlige- og institutionsmedlemskaber. Som medlem har man via hjemmesiden mulighed for at melde sig til forskellige billige sanserelaterede arrangementer. Målet er som minimum at afholde et arrangement hvert forår. I dette forår havde bestyrelsen planlagt en temadag med Susan Hart, der holdt et yderst relevant oplæg om emnet Relationer og den Til arrangementerne, som eksempelvis kunne indeholde foredrag, er der altid sat tid af til at mødes med folk, der har samme specifikke faglige interesser, fx snoezel og udviklingshæmning, børn, autisme eller demens. Ud over at dele viden om snoezel på et overordnet plan, skal der også være mulighed for at nørde indenfor et særligt område. Især er demensgruppen godt kørende, og de er så småt i gang med at lave arrangementer på egen hånd. Der er fx netværksmøde i gruppen d. 2. november 2016 i Fredericia, hvor man bl.a. kan høre et foredrag om Demenslandsbyen i Odense. Ligeledes er der arrangeret et netværksmøde i børnegruppen d. 10. oktober 2016 i Resenbro, også med forskellige oplæg. Se evt. mere om de enkelte arrangementer på hjemmesiden, www.snoezelnet.dk. Menige medlemmer af Snoezelnetværket kan via disse netværksgrupper også byde ind og være med til at etablere nye interessegrupper og holde dem i gang det er ikke nødvendigvis bestyrelsesarbejde, selv om der kan være

Snoezelnetværket - et fagligt forum til inspiration fortsat brug for at hjælpe interessegrupperne i gang. Marian pointerer, at medlemmer er mere end velkomne til at bidrage og lave tiltag, der kan berige andre medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne har meget lidt tid at gøre med, og langt det meste arbejde foregår på frivillig basis. Indtil for nylig har alle større snoezelhuse i Danmark været repræsenteret i bestyrelsen. Inklusiv en årlig generalforsamling mødes de 7 bestyrelsesmedlemmer ca. 4 gange om året, men kendskabet til hinanden og det faglige fællesskab gør, at man også ringer til hinanden i hverdagen, hvis man har brug for sparring. En opgave for netværket kunne netop være at dokumentere samt at fremhæve det faglige fundament, der ligger til grund for snoezelarbejdet. Netværket ville således kunne være med til at punktere fordomme om, at dét at arbejde med sanserne er flyvsk og alternativt, og i stedet være formidlende i forhold til, hvordan man kan arbejde systematisk og målrettet med et menneskes trivsel og udvikling på baggrund af viden om sansesystemet. Og det neurovidenskabelige fundament bør være til stede, når vi tager tilgange som snoezel i brug. For det er lige præcis viden og fælles forståelser, der kvalificerer indsatsen i forhold til ges, hvad der virker for den enkelte, hvad udgangspunktet har været etc. Al denne dataopsamling kan både bruges for at sikre kontinuitet og udvikling hos borgeren, men man kunne også forestille sig at bruge dataopsamlingen mere generelt til netop at beskrive effekt i dokumentationsøjemed. Denne metode kunne benyttes i alle snoezelhuse med henblik på at samle data ind. Vi forlader Marian Fyrkilde og snoezelhuset i Gentofte med smil på læberne og en bekræftelse på betydningen af at have en kompetent og handlekraftig fagperson som Marian i et netværk, der arbejder målrettet på at samle, Det er lige præcis viden og fælles forståelser, der kvalificerer indsatsen i forhold til den enkelte borger og dennes behov for støtte til regulering af sansesystemet. En fordel ved at være i netværkets bestyrelse er, at man er helt med på, hvad der findes rundt omkring i landet. På vores hjemmeside har vi et Danmarkskort med prikker, der indikerer, hvor i landet der findes snoezelhuse, og det vil jeg jo gerne have helt fyldt op med prikker, der også fortæller, hvor man har indrettet snoezelrum. Marian fortæller, at idéen er, at man kan bruge kortet, hvis man skal etablere et snoezelmiljø. Her kan man så se på kortet, hvad der findes i nærheden, som man kan lade sig inspirere af. Sidst i interviewet falder snakken på vidensopsamling og dokumentation. Marian har længe syslet med tanken om at få sammenfattet og udnyttet den store mængde snoezel erfaring, medlemmerne ligger inde med. Udover vidensdeling og sparring kunne man bruge netværket til at lave nogle fælles undersøgelser om effekten af snoezel. Marian gør sig tanker om, hvordan vores fælles observationer og erfaringer kunne danne et solidt grundlag for forskning og evidensbaseret viden. den enkelte borger og dennes behov for støtte til regulering af sansesystemet. Marians begejstring ved tanken om dataopsamling fra de forskellige snoezelmiljøer er ikke til at tage fejl af. For Marian har det stor betydning, at snoezel ikke bare er underholdning og tidsfordriv til borgere med forskellige udfordringer, men at det rent faktisk gør en forskel for deres trivsel og muligheder for deltagelse i eget liv. En udfordring ved fælles opsamling af data med hensyn til effekten af snoezel ville dog bl.a. være, at husene er meget forskellige, og at grupperne af brugere også varierer en del. Samtidig er det svært at opsamle viden om, hvordan man i øvrigt i borgernes bagland (fx på deres bosteder) formår at overføre og følge op på sansestimulationen. I indgangen i Snoezelhuset Gentofte hænger et observationsskema, som medarbejdere, der kommer i huset, kan udfylde vedr. de borgere, de følges med. Her anføres, hvordan huset bru- udvikle og sprede viden, interesse og erfaringer vedrørende snoezelen. Der er ingen tvivl om, at der er gode idéer til, hvordan Snoezelnetværket i fremtiden fortsat vil kunne være et forum til gensidig inspiration og sparring samt bidrage til at beskrive og dokumentere effekten af at arbejde med snoezelenog sanseintegration. n Snoezelnetværket er selvfølgelig også på Facebook, hvor du kan blive inspireret af artikler, forskning og gode historier. / snoezelenetvaerket Næste generalforsamling i Snoezelnetværket: 3. oktober 2016 på Lindegården i Vejle

[ Nr. 24 september 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 11

[ Nr. 24 september 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 13 VISS TILBYDER I dette blad tilbyder vi kurser, længerevarende efteruddannelser og temadage med tilmeldingsfrist fra september november 2016. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, finder du efteruddannelsestilbud, der passer til dig. Vi tilbyder efteruddannelse inden for 6 temaer: Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelse Kommunikation Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Neuropædagogik Professionskompetencer De kurser, der henvender sig til målgruppen er markeret som herunder: Arbejdspladskurser VISS rykker gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyr kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s. 14 Eller kontakt os med et ønske. - Har du mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 26. Har du ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig. Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er? Klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen: Noget at tale om God fornøjelse og nyd de smukke fotos. Børn & unge = Voksne = Når du deltager på VISS s kurser og efteruddannelser inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe. INDHOLDSFORTEGNELSE 13 11 14 12 16 14 17 15 18 16 19 18 22 20 23 22 24 23 25 30 26 30 VISS tilbyder Arbejdspladskurser KURSER SEPTEMBER - NOVEMBER 2016 Kommunikation Pædagogiske tilgange og metoder Neuropædagogik Professionskompetencer Problemskabende adfærd Udviklingsforstyrrelser & psykiatriske lidelser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Udbud efterår 2016

Kurser september - november 2016 ARBEJDSPLADSKURSER Vores erfaring er, at en personalegruppe, der får samme kursus, har større chance for at implementere det lærte i praksis. Vi tilbyder derfor alle kurser som arbejdspladskurser. Se et lille udvalg her og lad dig ellers inspirere af de øvrige kurser i bladet. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er 15.500,- kr. pr. dag, plus transport og køretid. Finder du ikke det, du søger, så kontakt VISS på viss@skanderborg.dk eller 8794 8030. Se flere arbejdspladskurser på www.viss.dk. Forflytningskursus Kurset har til hensigt at give medarbejdere en større viden om og praktisk erfaring med at hjælpe beboere/borgere med at flytte sig uden og med hjælpemidler, bl.a. i sengen, fra seng til (køre)stol, fra siddende til stående, gående og op fra gulv efter et fald. Ved Karin Juul Sølvsten, Fysioterapeut, Forflytningskoordinator, Landsbyen Sølund Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Vi er forskellige mennesker med forskellige kulturer, hvilket sætter sit præg på hver enkelt konflikt, der findes derfor ikke to konflikter, som er ens. Der vil altid opstå forskellige uoverensstemmelser og konflikter i et samarbejde med andre mennesker, men heldigvis kan en del konflikter undgås eller nedtrappes ved brug af forskellige faglige metoder. Dette kursus handler om, hvordan det ud fra en neuropædagogisk synsvinkel er muligt at forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der kan opstå pga. begrænset viden og forståelse for borgerens udfordringer. Indholdet: Neuropædagogisk teori, analysemodeller og pædagogiske tilgange, og konfliktnedtrappende og affektive metoder. Styr på livet - Eksekutive funktioner og eksekutive vanskeligheder Eksekutive vanskeligheder påvirker en persons hverdag markant, men er svære at få øje på og giver ofte anledning til misforståelser. Formålet med kurset er, at I som medarbejdere i forskellige sammenhænge bliver bedre til at identificere og hjælpe personer med eksekutive vanskeligheder. I får viden om eksekutive funktioner og vanskeligheder, og du får konkrete redskaber til at støtte personer med eksekutive vanskeligheder, så de i højere grad kan mestre eget liv. Ved Trine Lilliendahl og Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogiske konsulenter, VISS Demens og udviklingshæmning Hvilke tegn skal I være opmærksomme på i fht. demens? Ofte er sygdommen godt i gang, før personalet opdager, at en demenssygdom er på vej. I får indblik i, hvilke forandringer der kan forventes, når en udviklingshæmmet får en demenssygdom, samt forslag til redskaber/metoder der er relevante for at skabe de rette rammer og den rette indsats til målgruppen. Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS. Ved Marianne Kirk Jepsen, Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulenter, VISS Introduktion til sanseintegration Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces, hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give jer indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Du vil desuden blive introduceret til sensoriske profiler og snoezelen. Ved Lilli Hansen eller Marlene Theager, VISS

[ Nr. 24 september 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 15 ARBEJDSPLADSKURSER Gentle teaching Formålet med kurset er, at give dig et indblik i, hvad Gentle Teaching er, og hvordan du i dit daglige arbejde kan benytte tilgangen til at skabe større trivsel og udvikling for de mennesker du arbejder med. Gentle Teaching er en filosofi, hvortil der knyttes kontaktskabende pædagogiske metoder. Gentle Teaching er især velegnet i forhold til beboere, som skader sig selv, skader andre eller simpelthen bare giver op. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Tænk ud af boksen I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Nogle pædagoger lykkes i arbejdet med borgeren, andre gør ikke. Hvorfor er det sådan? Og hvordan skaber vi et fælles fodslag? I tilbydes en systematisk og ressourceorienteret tilgang til at udrede borgerens problemstillinger og undersøge, hvad der lykkes i praksis, hvordan dette kan udbredes til hele medarbejdergruppen, og hvordan vi fastholder de gode resultater, så borgerens trivsel fastholdes. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS

KOMMUNIKATION Musik som meningsfulde fællesskaber Hvordan kan vi konkret bruge musik til at skabe fællesskaber med meningsfulde aktiviteter, som alle kan deltage i uanset udviklingsalder? Kurset sigter mod at give dig forskellige redskaber til at arbejde med brugernes opmærksomhed på sig selv og på hinanden. Kurset tager udgangspunkt i Gentle Teaching og relationspædagogik med inspiration fra positiv psykologi. Desuden introduceres Anne Steens teori om De 5 Kontaktniveauer, som er et redskab til at indkredse de tidlige kommunikative udviklingstrin mellem 0 2 år. Skanderborg 1. november 2016 16-26-S Frist 27. september 2016 Tegn til tale øvede Kan du nogen tegn, men synes, at du indimellem mangler flere tegn og helst helt konkrete tegn til din kommunikation med borgere i din praksishverdag? Så kunne dette kursus være et tilbud til dig? Hensigten med kurset er, at deltagerne efterfølgende kan anvende Tegn Til Tale på et lidt højere niveau, og med et øget kendskab til tegn, der kan bruges i praksisnære dagligdagssituationer og kontekster Hvidovre 1. december 2016 16-65-H Frist 27. oktober 2016 Skanderborg 13. december 2016 16-66-S Frist 8. november 2016 Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Ved Anne Steen, musik terapeut, Landsbyen Sølund Kr. 1.550,- Kr. 1.780,- Kr. 1.550,- Hvidovre Skanderborg Tegn til tale begynderhold Tegn til tale handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Med Tegn Til Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder, understøttes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen i informationen. Hvidovre 25. oktober 2016 Frist 20. september 2016 Skanderborg 31. oktober 2016 Frist 26. september 2016 16-54-H 16-55-S Hensigten med kurset er, at deltagerne efterfølgende kan anvende Tegn Til Tale på et grundlæggende niveau og dermed være medskaber af et kommunikationsmiljø i pædagogiske dag- og døgntilbud, hvor det talte sprog understøttes af tegn. Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 1.780,- Kr. 1.550,- Hvidovre Skanderborg

[ Nr. 24 september 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 17 PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER Naturen som sanserum Få inspiration til og indblik i, hvordan du kan arbejde med sanseintegration og snoezelen med naturen som ramme. I de senere år er der kommet et stigende fokus på betydningen af sanseintegration for vores velbefindende. Sanserum og snoezelmiljøer er skudt op som paddehatte rundt om i landet. Med udgangspunkt i Hulsegges og Verheuls oprindelige snoezelfilosofi, at Snoezel i forbindelse med omsorgsarbejde er rigtig godt for kontakt. Det skal bestemt ikke kun finde sted i snoezelrum, hvorfor hensigten med dette kursus er at give indblik i og inspiration til, hvordan vi kan arbejde med sanseintegration og snoezel med naturen som ramme. DPU - udviklingsbeskrivelse Arbejdet med borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne stiller store krav til pædagogen og forudsætter en stor viden inden for både det normal- og specialpædagogiske område. Som en tilgang til at tilrettelægge den specialpædagogiske indsats kan det være betydningsfuldt at tage afsæt i en udviklingsbeskrivelse. Opgaven med udviklingsbeskrivelsen opleves dog som svær at tage hul på, og derfor udbyder VISS et kursus, der sigter mod at give dig og dine kolleger kompetence til selvstændigt at udarbejde udviklingsbeskrivelser på borgere på jeres arbejdsplads. Skanderborg 10. oktober 2016 Frist 25. september 2016 16-75-S Skanderborg 8. december 2016 Frist 3. november 2016 16-69-S Hvidovre 10. november 2016 Frist 6. oktober 2016 16-68-H Ved Søren Lytzau, cand. pæd. soc., Projektmedarbejder og fysioterapeut, Landsbyen Sølund Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 1.550,- Kr. 1.550,- Kr. 1.780,- Skanderborg Hvidovre Tænk ud af boksen I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Nogle pædagoger lykkes i arbejdet med borgeren, andre gør ikke. Hvorfor er det sådan? Og hvordan skaber vi et fælles fodslag? Dette kursus tilbyder en systematisk og ressourceorienteret tilgang til at udrede borgerens problemstillinger og undersøge, hvad der lykkes i praksis, hvordan dette kan udbredes til hele medarbejdergruppen, og hvordan vi fastholder de gode resultater, så borgerens trivsel fastholdes. Skanderborg 3. november 2016 Frist 29. september 2016 Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 1.550,- 16-71-S

Kurser september - november 2016 NEUROPÆDAGOGIK Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og analyseramme, som bl.a. bygger på neuropsykologi. Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden om hjernens funktion og dysfunktioner kan bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse fx i form af udviklingshæmning. Det kan være en god ide at tage kurset som optakt til den neuropædagogiske efteruddannelse eller som en introduktion af neuropædagogik til nye medarbejdere. Skanderborg 16-17. november 2016 Frist 12. oktober 2016 Hvidovre 29-30. november 2016 Frist 25. oktober 2016 16-63-S 16-64-H Sansebearbejdning og sanseintegration i teori og praksis På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 2.995,- Skanderborg Kr. 3.200,- Hvidovre Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception, forstået som de kognitive processer, hvorved vi tolker sansernes budskab, så du bl.a. bedre kan forstå dine beboeres adfærdsreaktioner. Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser til inspiration i den daglige pædagogiske praksis. Skanderborg 2-3. november 2016 Frist 28. september 2016 16-10-S Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 2.995,-

[ Nr. 24 september 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 19 PROFESSIONSKOMPETENCER Grundlæggende medicinkursus På kurset får du en grundlæggende viden om medicintyper. Du får en afklaring af, på hvilken måde medicin påvirker kroppens funktioner, og hvorfor medicin kan påvirke beboere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser forskelligt. Kurset giver dig en større viden om medicin og dermed mere sikkerhed i den daglige medicingivning. Det er muligt at få individuel vejledning i forhold til de beboere, du arbejder med. Forflytningskursus Kurset har til hensigt at give medarbejdere en større viden om og praktisk erfaring med at hjælpe beboere/borgere med at flytte sig uden og med hjælpemidler, bl.a. i sengen, fra seng til (køre)stol, fra siddende til stående, gående og op fra gulv efter et fald. Skanderborg 9.-10. november 2016 16-35-S Skanderborg 28-29. november 2016 16-74-S Frist 5. oktober 2016 Frist 24. oktober 2016 Ved Annette Frederiksen, sygeplejerske Troels Gram Bruun, psykiater ph.d., Landsbyen Sølund Ved Karin Juul Sølvsten, Fysioterapeut, Forflytningskoordinator, Landsbyen Sølund Kr. 3.210,- Kr. 3.210,- Robuste arbejdskulturer Hverdagen på det pædagogiske område er ofte presset og kravene er mange. Som følge heraf, ses der i stigende grad problemer med nedsat arbejdsglæde, stress og udbrændthed. Konsekvenserne er væsentlige, ikke kun for den enkelte sygdomsramte, men også fordi manglende overskud har indflydelse på pædagogernes faglighed og relationskompetence. Begrebet robusthed er derfor det nye buzzword i pædagogiske, arbejds- og ledelsesmæssige sammenhænge. Robusthed kan beskrives som positiv tilpasning på trods af udsathed for modgang. Forskning viser at evnen til robusthed er kompleks og dynamisk og påvirkes af samspillet mellem krop og psyke og mellem den enkelte og omgivelserne. Robuste arbejdskulturer kan trænes, og vi vil på kurset se på forskellige teorier og metoder til dette. Kurset er oplevelsesorienteret og er en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, praktiske øvelser samt fælles diskussion. Hvidovre 8.-9. november 2016 Frist 4. oktober 2016 Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 3.200,- 16-52-H

Kurser september - november 2016 PROFESSIONSKOMPETENCER Epilepsi og udviklingshæmning Når du, som pædagog arbejder med udviklingshæmmede, vil du ofte møde borgere, som har epilepsi. Det kan være svært at vide, hvordan du skal takle borgeren, når denne har anfald, og hvad du gør efter, det er overstået. Og ikke mindst hvad du skal være opmærksom på, for at forebygge anfald. Ofte oplever man, at borgere, der har epilepsi, bliver fejlvurderet, fordi man ikke er opmærksom på, at det kan være epilepsi. Målsætninger og evaluering i pædagogisk arbejde I en tid, hvor den pædagogiske profession er udfordret af en høj grad af frivillighed og besparelser, er der behov for viden om, hvad pædagoger kan, hvad der virker og dermed, om vores arbejde bærer frugt. Målsætning, evaluering og dokumentation er nødvendig for at synliggøre dette. Du bliver klædt på til at kvalitetssikre dit arbejde og få konkrete værktøjer, der højner din faglige stolthed, fordi du kan måle på, om indsatsen virker. Skanderborg 29. november 2016 16-72-S Skanderborg 7. november 2016 16-58-S Frist 25. oktober 2016 Frist 3. oktober 2016 Ved Marianne Dalsgaard, Hvidovre 5. december 2016 16-73-H specialpædagogisk konsulent, VISS Frist 31. oktober 2016 Kr. 1.550,- Ved Annette Frederiksen, sygeplejerske, Landsbyen Sølund Kan du levere varen Kr. 1.550,- Kr. 1.780,- Skanderborg Hvidovre Socialpædagogen har store udfordringer, der er krav om høj faglighed, høj service og effektivitet i en tid med knappe ressourcer. Kan du levere varen? Du får indsigt i de forandringer, der er sket på området ikke mindst efter strukturreformen. Der bliver sat fokus på socialpædagogens vilkår for at yde en optimal service og fokus på, hvorfor mange ofte føler de befinder sig i krydspressituationer. Pædagogprofessionens kerneydelser rummer nogle særlige kendetegn, men er professionen rustet i konkurrencen om den bedste og billigste service? Med andre ord, hvordan tilpasser vi produktet til prisen samtidig med, at vi bevarer vores faglighed? Skanderborg 17. november 2016 Frist 13. oktober 2016 16-62-S Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 1.550,-

[ Nr. 24 september 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 21

Kurser september - november 2016 PROBLEMSKABENDE ADFÆRD Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Når vi ikke forstår baggrunden for en borgers adfærd, er det oftest, at der opstår en konflikt. Skanderborg 30.november - 1. december 2016 Frist 26. oktober 2016 16-67-S I det pædagogiske arbejde er det personalet, der har nøglen til forandring. Målet er ikke at lave borgeren om, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, der indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder i situationen. Dette kursus har fokus på, hvordan det ud fra en neuropædagogisk synsvinkel er muligt at forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der kan opstå på grund af begrænset viden og forståelse for borgerens udfordringer. Ved Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard, specialpædagogiske konsulenter, VISS Kr. 2.995,-

UDVIKLINGSFORSTYRRELSER & PSYKIATRISKE LIDELSER [ Nr. 24 september 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 23 Misbrug og funktionsnedsættelser Mennesker der både har en funktionsnedsættelse og et misbrug lander ofte mellem 2 stole. Den traditionelle misbrugsbehandling rummer dem ikke, og de pædagoger, der støtter borgeren i dagligdagen, har oftest ikke viden om misbrugsområdet, og ser derfor heller ikke opgaven som deres. Kurset giver dig, som er pædagog viden om stoffer og alkohols virkning og symptomer samt pædagogiske handlemuligheder til dit daglige arbejde omkring borgeren. Sindslidelser og mennesker med funktionsnedsættelse Trænger du til mere viden om sindslidelser og symptomerne på disse hos mennesker med funtionsnedsættelser,så er dette kursus måske noget for dig. Du får konkret viden om sindslidelser og symptomer. Samtidig får du mulighed for at medtage dine praksiseksempler, som vil blive belyst udfra et salutogenetisk og neuropædagogisk perspektivt. Skanderborg 21. november 2016 16-59-S Skanderborg 22. november 2016 16-60-S Frist 17. oktober 2016 Frist 18. oktober 2016 Ved Marianne Dalsgaard, Ved Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulent, VISS specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 1.550,- Kr. 1.550,- Når adfærden bøvler Du introduceres til en neuropædagogisk forståelse af ASF gennem teori og eksempler fra praksis. Vi kommer omkring forskellige former for autisme inden for spektret, så vi får belyst de mange nuancer og variationer, der kan vise sig hos et menneske med nedsat funktionsevne. Skanderborg 23-24. november 2016 16-23-S Frist 19. oktober 2016 Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Hvidovre 23-24. november 2016 16-24-H Frist 19. oktober 2016 Ved Trine Lilliendahl, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 2.700,- Skanderborg Kr. 2.995,- Hvidovre

Kurser september - november 2016 EFTERUDDANNELSER Neuropædagogisk efteruddannelse Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne, opøves din evne til systematik, analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration, psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case. Skanderborg 10. januar 2017 kl. 9.00-15.00 Moduler i uge: 2, 4, 6, 8, 10, 12, 17 - i 2017 Frist 11. november 2016 Hvidovre 28. februar 2017 kl. 9.00-15.00 Moduler i uge: 9, 11, 13, 16, 18, 20, 25 - i 2017 Frist 11. november 2016 Ved Neuroteamet, VISS 17-1-S 17-2-H Uddannelsen er bygget op som 7 moduler af 2 til 3 dages varighed. Kr. 17.900,- Kr. 19.880,- Hold 1 Skanderborg Hold 2 Hvidovre

[ Nr. 24 september 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 25 TEMADAGE Udvikling af selvregulering i en miljøterapeutisk ramme Skanderborg 15. november 2016 Kl. 9.00-15.00 16-53-S Hjerneforskningen peger mod, at såvel tidlige livserfaringer som neurobiologisk potentiale har en afgørende betydning for personlighedens organisering og udvikling. Personligheden og vores neurobiologiske kompetencer til eks. selvregulering kan ændres gennem interaktioner med omgivelserne og vores relationer med afstemte samspilsoplevelser. På temadagen vil vi se på, hvilke samspil, der bidrager til udvikling af neurale funktioner, selvreguleringskompetencer og social adfærd. Og vi vil se på, hvordan man gennem leg, aktiviteter og en udviklingssensitiv hverdag kan skabe udvikling hos individer med funktionsnedsættelser og psykiske ubalancer. Dagen vil indeholde en introduktion til Bruce D. Perrys neurosekventielle forståelse og praksis. Oplægget skal være med til at give en forståelsesramme i forhold til menneskets udvikling, relationernes betydning og forståelse af vanskeligheder. Alt sammen rettet mod en miljøterapeutisk praksis og hvordan man kan forstå og arbejde hermed. Frist 11. oktober 2016 Ved Jesper Birck er autoriseret cand. Psych, og arbejder til dagligt med udredning og intervention rettet mod børn og unge, der kan forstås indenfor rammen af udviklingstraumer. Jesper er certificeret i Bruce Perrys The Neurosequential Model of Therapeutics (NMT). Modellen er en neurobiologisk og udviklingssensitiv tilgang til at forstå individets udviklingshistorie, ressourcer og vanskeligheder. Kr. 1.900,- Narrativt inspireret pædagogik - fortællingers betydning for identiteten og mulighederne i en narrativ pædagogik Det er ikke bare det, vi har oplevet, dem vi omgås, eller de gener vi er født med, som gør os til dem, vi er. Det er også måden, der bliver fortalt om erfaringer, relationer eller biologien, som har betydning for, hvad vi tænker om os selv og om verden, og dermed hvordan vi handler i verden. Vi handler på baggrund af det, vi kan, ved og vil i verden. Mennesker handler aldrig kun på grund af, men også med henblik på og disse intentioner peger på de værdier, som guider os i vores liv. Skanderborg 19. januar 2017 kl. 9.00-15.00 Frist 15. december 2016 Ved Martin Nevers, underviser, terapeut og konsulent på DISPUK Kr. 1.900,- 17-05-S Narrativ praksis sætter fokus på, hvordan en stor del af vores viden om verden, og det vi kan lagres i fortællinger, og på den kraft, der bor i fortællinger. På denne temadag vil de væsentligste begreber fra narrativ praksis blive belyst igennem oplæg og øvelser, og deltagerne vil blive introduceret til nogle af de narrative greb, som kan bidrage til at udfolde og styrke en pædagogisk praksis, der søger at fremme menneskers fornemmelser for, hvad de kan, ved og vil.

KONSULENTYDELSER Foredrag Ring og fortæl os om jeres ideer, så finder vi en konsulent, som kan hjælpe jer. Rådgivning Konsulenten anviser en løsningsmulighed på baggrund af jeres henvendelse, hvor I beskriver en faglig problemstilling, som I ønsker løst. Konsultation I indgår i en styret reflekteret proces med konsulenten over en faglig eller organisatorisk problemstilling. Supervision Vi tilbyder supervision individuelt og i grupper. Supervisionen er en kontraktstyret og pædagogisk orienteret samtale. Udredning Med udgangspunkt i jeres fremstilling af borgerens problemstilling laver konsulenten en samlet beskrivelse, undersøgelse, og vurdering af borgerens situation. Dokumentation og organisationsudvikling Har I behov for hjælp til dokumentationsopgaver eller organisationsforandringer kontakt VISS.

[ Nr. 24 september 2016 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 27 Af Lilli Hansen, Specialpædagogisk konsulent VISS SNOEZELEN - ET SANSEHUS - EN EFTERUDDANNELSE Efter syv år med det smukke snoezelhus, Guldhornet i hjertet af Landsbyen Sølund, er det tid til evaluering og nytænkning. Et udvalg af medarbejdere fra Landsbyen Sølund arbejder sammen med VISS om at se på anvendelsen og udviklingen af snoezelen og det flotte snoezelhus. I Landsbyen Sølund i Skanderborg, er der et 900 m 2 stort Snoezelhus Guldhornet. Dette hus er en del af borgerens fælles m 2. Der bor 230 borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i Landsbyen Sølund. De erfaringer, der er draget, om brug af Snoezelhuset efter de første 7 års levetid, er, at brugen er dalet, hvilket har givet anledning til at undersøge om pædagogerne, der ledsager borgerene i huset, har viden nok til at udnytte husets potentiale. Og dermed kunne være gode facilitatorer for borgerenes brug af huset. Der har fra Landsbyen Sølunds ledelse været et klart ønske om, at Snoezelhuset skal bruges meget mere og mere kvalificeret. Derfor blev VISS i 2015 adspurgt, om vi kunne etablere et pilotprojekt gående på at uddanne 2 vejledere fra hver af de 13 boenheder i Landsbyen Sølund. Det førte til etablering af et uddannelsesforløb, hvoraf, det første blev afsluttet i juni 2016. VISS har i samarbejde med et medarbejderudvalg ansvaret for husets indretning og hvilke sansestimulerende aktiviteter/redskaber, der skal være i Snoezelhuset. Desuden er det VISS, der giver medarbejderne, en faglig og teknisk introduktion til brug af huset. En sådan introduktion, skal alle, der bruger huset have. Ligesom det er VISS, der giver faglige rundvisninger til husets besøgende. Derfor var det oplagt, at tilrettelægge et uddannelsesforløb. I første omgang et uddannelsesforløb til Landsbyen Sølunds pædagogiske personale. Et stærkt incitament, for at oprette uddannelsen, har desuden været de oplevede observationer, hvor borgere enten er blevet fuldstændig overstimuleret eller understimuleret, når de har benyttet Snoezelhuset. Under- og overstimulerede borgere Det er vigtigt, at hvert individ, får en tilpasset mængde sansestimuli, for at holde nervesystemet tilpas vågent/ aroused. Det er grundlaget for at opretholde opmærksomhed, hvilket er nødvendig for hukommelsesfunktionen og dermed læring. Vi oplever borgere, der er stærkt sansesultne, som ikke opsøger sansestimulering af dem selv. De får slet ikke stimuleret deres sanser nok. Eller også kan de ikke tåle den stimulation, de får og kompenserer ved at trække sig fra den sansning, de oplever som ubehagelig. Det betyder i praksis, at vi ofte møder borgere, der er voldsomt selvskadende, i forsøg på, enten at dæmpe deres eget nervesystem eller forsøge, at få stimuli nok. Ligesom vi møder borgere, der er så stimulussøgende, at de konstant er i uro. Værre endnu, oplever vi også borgere, der er passive og sløve det meste af dagen, grundet mangel på passende stimulation.