Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Relaterede dokumenter
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge

Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Børn i flygtningefamilier

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Flygtninge, familier og traumer

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017.

Uledsagede mindreårige med traumer

Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Traumer og PTSD Oplæg ved Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Frederiksberg, fredag d. 2.juni 2017

At være frivillig for flygtninge med traumer

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Flygtninge og traumer

Uledsagede mindreårige med traumer

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

SP1. Modtagelse af flygtningebørn og familier Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp FOA Odense 24.

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: UNGE

Oasis Behandling og rådgivning for flygtninge siden 1987

T R O D S R A U M E R

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Børn I flygtningefamilier

TRAUMER OG BØRN VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER ARRANGERET AF CETT, FINANSIERET AF INTEGRATIONSMINISTERIET

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.

Rønbækskolen. Aldersintegreret Indskoling årg

At familien føler sig godt modtaget og forstået i daginstitutionen

Asylklasserne på Humble Skole

Traumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august 2011

Arbejdet med flygtningebørn og -familier Center for læring, Lemvig tirsdag d. 24. oktober 2017 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge,

SP1. Flygtningebørn og unge

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier. Maiken Lundgreen Rasmussen, BUPL Slagelse den 26.april, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Trivsel vi har alle et ansvar.

Børns Vilkår Tosprogede børn og unges vilkår og læring

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

NUSSA. Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel

DFH Integration hvem er vi

Børn I flygtningefamilier

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Afrapportering pædagogisk læreplan :

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

Tema-dag Silkeborg Kommune 8. oktober 2014 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp. Flygtningefamilier og traumer

FÆLLES SAMMEN OM ET FAGSPROG

Vision, værdier og menneskesyn

Den røde tråd i det forebyggende trivselsarbejde på Rynkeby Friskole 2018/19

> Andre retslige problemer end etnisk danske borgere

Asylklasserne på Humble Skole

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

MODTAGELSE AF FLYGTNINGE I DAGTILBUD

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Forord. og fritidstilbud.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

Traumatisere børn - sårene kan heles

Egholmskolens omsorgsplan

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Specialklasserne på Beder Skole

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Den pårørende i fokus

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL DEL 2

Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier

FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN SÅDAN KAN DU MODTAGE FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER

Silkeborg, Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Børn i udsatte flygtningefamilier

Transkript:

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed

kognitivt neurologisk moralsk emotionelt socialt

Reaktioner hos børn Tab af opnåede færdigheder Vanskeligheder ved social kontakt Angst for høje lyde Gentage adfærdssekvenser Angst for at være alene Overtilpasset Trist og ked af det Anspændt Vrede, ophidselse, aggression Ekstrem vagtsomhed

Reaktioner hos børn Natlige forstyrrelser, soveproblemer, mareridt, sengevædning Let til forskrækkelse Spiseforstyrrelser Depression, tristhed Nedsat koncentration og læringsproblemer Flachback Manglende energi Udsætte sig selv og andre for fare Fysiske smerter Indsnævret fremtidssyn

De blå hjerner Enhver grad af traumatisering, giver stress symptomer og forøget arausal!!

Psykologisk ilt (Efter Jan Tønnesvang) Udfordres på det man kan, til det man næsten kan Selvmestring og kompetenceudvikling En del af noget større Forbilleder Giv mig passende udfordringer! Vis mig hvem/hvad jeg kan blive! Se mig som den jeg er! Lad mig høre til ligesom dig! Anerkendelse Empati Identitet og fællesskab Oplevelse af tilhør og vi-hed

Manglen på psykologisk ilt kan medføre.. (Efter Jan Tønnesvang) Selvfragtmentering og personlighedsforstyrrelser Isolation eller alternativ gruppesamhør Meningsløshed eller fanatisk dedikation Mestringssammenbrud eller ensidig mestring

KAOSBEREDSKAB Konsekvens Orden Organisation

Pædagogiske handlemuligheder STROF SOOTHE DE 9 H er 7 GODE RÅD UD PÅ GULVET (inspireret af Theraplay)

SOOTHE Soothing Organize Organize Touch Hear End & let go Beroligende stemme (Verbal) Beroligende ansigt (Nonverbal) Strukturere Støtte ved skift Overskuelighed Forudsigelighed rækkefølger, regler Berøring Nærhed - nærvær Forstå hvad det egentligt er barnet siger med sin adfærd Forstå hvad det egentligt er barnet siger med sine ord Hjælpe barnet med at afslutte, falde helt ned efter aktivitet Formidle til forældre din forståelse af barnets vanskeligheder Kilde: Paris Gooyear-Brown, Wiley 2010

STROF -EN SVENSK MODEL FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED TRAUMATISEREDE BØRN OG DERES FAMILIER S STRUKTUR T TALE OG TID R RITUALER O ORGANISERING F FORÆLDRESAMARBEJDE (BARN I KRIG AF LARS GUSTAFSSON, RADDA BARNEN)

STRUKTUR FASTE RAMMER FORUDSIGELIGHED ORDEN TYDELIGE, RUMMELIGE OG KONSEKVENTE VOKSNE

TALE OG TID En fast voksen Samtale på barnets vilkår Giv mulighed for alternative udtryksformer Understøt samtaler med billeder, logbog, porteføljo ol. Vær ærlig Lav tydelige fremadrettede aftaler Samtale med de ældste elever

RITUALER Start på dagen Ritualer omkring spisning Ritualer når der holdes fødselsdage. Ritualer omkring højtider (Jul, Eid, Påske, Ramadan) Øvrige ritualer Evt. afslutning på skoledagen og overgang til klub, SFO, hjem SFOs eller Klubs ritualer Afslutning på dagen Det kan hjælpe et barn, hvis det er muligt at holde fast i ritualer det er vant til fra tidligere.

ORGANISERING I LEGEN Organiser leg så barnet kan genvinde sig selv i legens virksomhed, skabelse og genfortællinger. Lære regler for lege. Hjælp til meningsfulde lege i pauser. Støt aktivt børnenes leg, indtil de magter at overtage den igen. Hjælp til mindre strukturerede og mindre voksenorganiserede lege. Hjælp børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed med ordnede aktiviteter

ORGANISERING I UNDERVISNINGEN Hjælp til at søge hjælp Alternative arbejdsstillinger Bevægelse ind i undervisningen Overblik over egne ting Vide at der forventes noget af en Udfordres i niveau

FORÆLDRESAMARBEJDE Respekt for forældrenes rolle og ansvar. Opmærksomhed på skrevne og uskrevne regler. Afklaring af gensidige forventninger altså GENSIDIGE. Oplysninger om barnets faglige, sociale og personlige udvikling og trivsel. Hjemmebesøg??

FORÆLDRESAMARBEJDE Forlang ikke noget der ikke kan honoreres. Udnyt de ressourcer der er hos en familie empowerment. Gør IKKE børnene ansvarlige for forældrenes mangler og forglemmelser! Gå aldrig ud fra, at socilforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt.

De 9 H er 1. Hvad skal vi lave? - indhold 2. Hvorfor skal vi lave det? - skabe mening 3. Hvornår skal vi lave det? - tidspunkt 4. Hvor skal vi lave det? - placering 5. Hvem laver vi det med? - voksne, børn 6. Hvor meget skal vi lave? - mængde 7. Hvordan laver vi det? - metode 8. Hvor længe laver vi det? - tidsramme 9. Hvad skal vi bagefter? - indhold Kilde: Autisme Tanken

7 GODE RÅD til dig der arbejder med flygtningefamilier 1. Lær om traumatiske oplevelser 2. Lav struktur og ritualer 3. Tag dig tid 4. Organiser legen 5. Forstå kulturforskelle 6. Prioriter forældresamarbejdet 7. Arbejd med sproget Kilde: Fagbladet FOA nr. 01/16/4. februar, efter Mette Blauenfelt CFU Dansk Flygtningehjælp

Ud på gulvet Er man med grupper af børn, kan små fokusaktiviteter bruges til at samle gruppen og få ro. Se eksempler her: https://vimeo.com/76312220

Hjemmesider: www.traume.dk www.flygtning.dk/udsatte www.integrationsnet.dk http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/snak-omdet/snak-om-det-ptsd.aspx