HAM 5268 Surløkke syd, Dybbøl sogn, Sb.342 Arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med byggemodning. Der blev ved undersøgelsen erkendt spredte gruber med keramik, samt enkelte stolpehuller. Da der ikke blev erkendt flere jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg, vil der ikke blive foretaget yderligere arkæologiske undersøgelser på arealet. 2012 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger digitaliseret af Lone Frandsen og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse.
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 2 Data... 3 Undersøgelsens forhistorie... 4 Administrative Data... 4 Metode... 4 Terræn og undergrund... 4 Søgegrøfter... 5 Undersøgelsens resultat... 5 Anlægsliste... 6 Fundliste... 7 Tegningsliste... 8 Tidstavle... 9 Ordliste...10 Resume Ved forundersøgelsen blev der udlagt 12 søgegrøfter nord-syd. Der blev i områdets nordvestlige hjørne erkendt enkelte gruber med keramik samt enkelte stolpehuller. Gruberne og stolpehullerne blev udgravet. Da der ikke blev erkendt flere jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg, vil der ikke blive foretaget yderligere arkæologiske undersøgelser på arealet.
Data Journalnummer HAM 5268 Lokalitet Sogn Surløkke syd Dybbøl Sb nummer 342 Stednummer 230302 Herred Amt Kortnummer Nybøl Herred Sønderborg 1211 I NØ Arkæologi Haderslev sagsnummer 11/3373-8.1.1 senere HAM 5268 Kulturarvsstyrelsens journalnummer Dokumentationsmaterialet, bestående af, plantegning, billeder og fund, opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 TO s Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. Søgegrøft. er de grøfter der bliver trukket på arealet, og omtales s i anlægsliste.
Undersøgelsens forhistorie Forud for en planlagt byggemodning på et af et ca. 3,1 hektar stort areal lige nord for Sønderborg, anbefalede Museum Sønderjylland arkæologi Haderslev, en forundersøgelse forud for projektet. Da arealet var over 5000 m² blev udgifterne afholdt af bygherre. Administrative Data Dato for undersøgelsen 18/04-24/07-12 Med deltagelse af Cand. mag André Bendix Matthissen (Leder) Assistent Danny Olson Assistent Arne Hertz Landmåler Lone Frandsen Gravemaskine Udgravning udført af Bygherres egen maskine Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7 6100 Haderslev for Museet på Koldinghus Bygherrer Torben Golles, Sjællandsgade 8-14 6400 Sønderborg Metode Søgegrøfterne i alt 12 stk. blev udstukket nord/syd med målebånd og kompas og blev gravet med en to meter bred rabatskovl. Grøfterne blev efterfølgende indmålt med en GNSS Trimble R8 (Global Navigation Satellit System) i UTM zone 32 ED 50. Terræn og undergrund Arealet var let kuperet og ligger i et let kuperet morænelandskab. Undergrunden vekslede mellem sandet ler og let leret sand. Muldtykkelsen varierede mellem 30 og 50 cm
Søgegrøfter Der blev udlagt 12 søgegrøfter De udlagte søgegrøfter. Undersøgelsens resultat Ved undersøgelsen blev Der blev i områdets nordvestlige hjørne erkendt enkelte gruber med keramik samt enkelte stolpehuller. Gruberne og stolpehullerne blev udgravet og efterfølgende tegnet. Keramikken i anlæggende dateres til sen førromersk jernalder og ældre romersk jernalder (200 f.kr. 100 e.kr.). Der blev ved forundersøgelsen registreret enkelte flint afslag, og ét enkelt fragment fra en flintøkse blev fundet på området mellem søgegrøfterne.
Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: 18-07-2012 A1 Grube Grube Romersk 3 A2 Grube Grube Romersk A3 Grube Grube Romersk 3 A4 Udgår Udgår Udateret A5 Grube Udgår Udateret A6 Grube Udgår Udateret A7 Stolpehul Stolpehul Romersk A8 Stolpehul Stolpehul Udateret A9 Stolpehul Stolpehul Udateret A10 Grube Grube Romersk A11 Grube Grube Romersk 3 A12 Vandteknisk anlæg Dræn Nyere tid (1661 - ) A13 Brønd Brønd Nyere tid (1661 -) A14 Naturfænomen Naturfænomen Udateret
Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg Kampagne: 18-07-2012 1 Keramik / oldtid Bundskår Romersk 2 Keramik / oldtid Sideskår Romersk A3 A7 3 Knogle/tak/tand Brændte ben A2 4 Keramik / oldtid Randskår Romersk A2 5 Flint Afslag Oldtid A2 6 Flint Afslag Oldtid 7 Flint Afslag Oldtid 8 Flint Afslag Oldtid 9 Flint Afslag Oldtid 10 Flint Afslag m. slibning Oldtid 11 Flint Afslag Oldtid 12 Flint Afslag Oldtid 13 Keramik / oldtid Keramik diverse Romersk 14 Keramik / oldtid Randskår Romersk A11 A10 15 Flint Afslag Oldtid A11 16 Keramik / oldtid Ildbuk?? Romersk A3 17 Knogle/tak/tand Dyretænder Oldtid A3 18 Keramik / oldtid Randskår Romersk A1
19 Flint Afslag fra flintøkse Oldtid Tegningsliste Tegning Målest ok Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner Kampagne: 18-07-2012 1 1:525 Plantegning 19-07- 2012 2 1:500 Plantegning 23-07- 2012 3 1:20 Profiltegning A1,A3,A11 23-07- 2012 Lone Frandse n Lone Frandse n André Matthis sen
Tidstavle
Ordliste Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav.
Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6- stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne.
Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscens- datering: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau.
Stratigrafi: Profil: Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. Haderslev 25-07-2012 Museumsinspektør André Bendix Matthissen Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev