Årsplan for 3. klasse Dansk 2014/2015 Ulla Hass Hansen juli 2014 Litteraturundervisning Der anvendes materialet Fandango for 3. klasse, som er et dansksystem til mellemtrinnet med skønlitteratur i fokus. Bogen indeholder en del moderne børnelitteratur, og materialet er ikke tænkt som en læsebog, men en grundbog bogens tekster læses primært højt af læreren og der arbejdes primært fælles med diverse opgaver til teksterne. Vi bruger en del tid på at tale om teksterne, undre os over dem, grine af dem eller være imponeret af dem. Målet med Fandango er først og fremmest at udvikle eleverne som kompetente og engagerede litteraturlæsere og skrivere. Elevernes fiktionskompetence skal øges (evnen til at kunne forestille sig noget ikke eksisterende, evnen til at kunne bevæge sig ind i et fiktivt rum og håndtere roller, begivenheder og handlinger) og de skal udstyres med forskellige læseforståelsesstrategier, som de efterhånden lærer at håndtere på egen hånd. Der er lagt 10 forløb ind gennem skoleåret i denne årsplan. I hvert af disse forløb er der såvel fælles læsning af tekster, løsning af diverse opgaver(faktuelle, reflekterende og perspektiverende) samt skriveøvelser (tænkeskrivning, dialogskrivning, meddigtning samt egne personlige tekster. Yderligere anvendes der til litteratundervisningen billedbøgerne Annas Himmel og Historien om Ib Madsen samt børneromanen Tudefjæs og Hr. Lykke kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning. Ligeledes arbejdes der med den sprogforståelsen i form af ugentlige små sjove og pudsige ordsprog og vendinger. Disse vil pynte væggen i klassen. Læsning At kunne læse sådan rigtigt er fantastisk. I danskfaget prioriteres en optimal læseudvikling for hver enkelt elev som noget af det vigtigste. Eleverne skal arbejde med at automatisere deres læsning og gradvis øge læsehastigheden. De skal udvikle deres ordforråd
gennem læsning af sprogligt udfordrende tekster. At blive en god læser indvirker ikke kun på fagligheden i dansk, men også på alle de andre fag samt selvtilliden. Der skal derfor læses meget i 3. klasse både i skolen og hjemme. I løbet at året, vil der i de fleste perioder, som udgangspunkt blive læst dagligt i dansktimerne. Der vil bl.a. blive afsat ca. 15-20 minutter til selvlæsning dagligt, og eleverne skal hjemme ligeledes læse 15-20 minutter. I perioder vil vi lave læs og løb, hvor eleverne efter morgensang løber en rute, og dernæst lister sig ind i klassen og læser samt andre varianter. Læsningen registreres på læsekontrakt dagligt. For at bibeholde motivation og engagement vil jeg i perioder bede eleverne skrive læselog, fremlægge eller anmelde deres frilæsningsbog mundtligt eller skriftligt. Herved inspireres klassekammeraterne ligeledes til at give sig i kast med endnu en bog, og læselysten og læseglæden kan fortsætte med stort smil Der læses i forskellige bøger fra frilæsningskassen i klassen, bøger fra bibliotek eller hjemme er også super. Grundlæggende for om eleverne kan blive funktionelle læsere er, at de kan skelne imellem at læse fiktivt og faktivt. I skolen vil eleverne møde et væld af forskellige tekster/genrer, og for at støtte deres genreforståelse, vil vi på væggen i klassen påbegynde et genretræ, der tager udgangspunkt i såvel Fandango, bestilte billedbøger samt elevernes egen individuelle læsning. I løbet af skoleåret vil vi udbygge dette, efterhånden som vi støder på nye genrer. Herved har vi lagt byggestenene for at eleverne kan læse for at lære. Undervisningsmetoder Undervisningen vil naturligvis primært være lærerstyret. Der tages naturligvis hele tiden udgangspunkt i, hvor eleverne er, og hvor undervisningen rammer dem bedst. Børn, der trives, lærer bedst. Det vægtes utroligt højt, at der er en god stemning i klassen, hvor det er tilladt at dele alle sine tanker og kommentarer Vi lærer rigtig meget at, at lytte til andres tanker og ideer samt at formulere vores egne. Der veksles mellem individuelt, makker- og gruppearbejde alt efter målet for de forskellige aktiviteter samt elevernes behov. Skolens udendørsarealer vil blive anvendt flittigt, og der hvor det giver mening. Når eleverne kan løsrive en opgave fra bogen, og anvende den i den virkelige verden sammenholdt med en god gang bevægelse, så ved man som lærer, at eleverne nu mestrer en given
opgave sådan rigtigt. Skolens læringssyn lægger netop op til at der er en sammenhæng mellem elevernes læring og bevægelse og det at lære udenfor klasseværelset. Ligeledes vil der i undervisningen ofte blive anvendt CL (Cooperative Learning). CL er en betegnelse for en undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper oftest i teams. Opgaverne tager udgangspunkt i at alle eleverne er lige aktive, at eleverne arbejder sammen, at de hver især tager ansvar og at de alle bidrager. De fleste af opgaver løses ikke ved bordet, men derimod udenfor. Skriftlighed Skriftlighed er vigtig, og gerne i veksling mellem læsning. Eleverne skal arbejde med at bruge deres læseerfaringer i deres egen skrivning, og de skal arbejde med at bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og ideer. Gennem elevernes egne skriftlige små produkter arbejdes der ligeledes med den mere grammatiske del. Målene er : Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur Eleven kan anvende enkel og anvendelig layout opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele Dette suppleres af arbejdet med Dansk Direkte 3, der netop skal støtte eleverne i at få en sikkert, bevidst og levende sprog. Der arbejde med Dansk Direkte løbende gennem hele skoleåret i det tempo, der passer elevernes udvikling. Det fremgår derfor ikke af selve årsplanen, hvilke uger, der arbejdes med hvad. Målene er: Eleven kan sætte tegn punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn
Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele morfemer, ordklasser, lydfølgeregler og opslagsteknologier analoge og digitale ordbøgers opbygning Eleven kan anvende ordbøger til at afklare ords betydninger De nye fælles mål Årsplanen tager udgangspunkt i de Nye Fælles Mål. Kompetencemålene efter 4. klasse for dansk er: Kompetenceområde Læsning Fremstilling Fortolkning Kommunikation Efter 4. klassetrin Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer
Uge Emne Fælles mål Læringsmål Materialer/aktiviteter 33 Klassens egne regler oplevelseslæsning og faglig læsning Hvordan vil vi have 3. klasse skal være? Samværs- og undervisningsregler samt forventninger Hvad er litteratur? Genrefokus teksters påvirkede funktion Eleven kan forstå eget og andres kropssprog Hvad er litteratur? Hvordan læser vi litteratur? Hvordan bliver vi super gode litteraturlæsere? Skelne mellem skønlitteratur (realistisk og fantastisk) samt faglitteratur. CL-øvelser Fandango intro Repetition af tidligere læst litteratur påbegyndes på væggen Diverse bøger i forskellige genrer 34-36 Personkarakteristik Romanen som genre (drenge, spænding og forbrydere) tomme pladser og teksters tid og rum Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger personkarakteristik Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet Hovedperson/biperson? Ydre/indre karakteristik? Fandango kap. 1 + dertilhørende Mor af KimFupz Aakeson Maman af Louise Bourgeois Onkel Pedro kommer hjem af Morten Ramslund Albert af Ole Lund Kirkegaard Romanen Tudefjæs af Daniel Zimakoff fre CFU Cl-øvelser Eleven kan læse lette tekster flydende og med god forståelse Egne skriftlig/kreativ produktion med fokus på personkarakteristik Eleven kan anvende enkel,
genretilpasset layout 37-38 Billdbogen som genre Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet Eleven kan læse lette tekster flydende og med god forståelse mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven kan forklare sin tekstforståelse personkarakteristik 39-41 Aktiv rundt i Danmark (Sideløbende med alm. undervisning) 39-41 Komposition Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige udtryk Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven har viden Hvordan spiller tekst, billeder, fortælling og form sammen? Hvad fortæller ordene? Hvad fortæller billederne? Temaer, der berøres: -fantasi -sorg -glæde Hvad er komposition? Indledning, handling og afslutning Afsnitsinddeling Annas Himmel af Stian Hole fra CFU Fandango kap. 3 + detilhørende En nittende gang af Louis Jensen Stalo og Kauras af P. A. Lindholm Flammen af Dorte Karrebæk Cl-øvelser
omfortolkningsmuligheder Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout 42 Efterårsferie 43-45 Virkemidler Eleven kan undersøge virkemidler enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster Eleven kan anvende enkel, Hvad er virkemidler? Bogstavrim, enderim og vokalrim Rytme i tekster Beskrivelser i tekster Egen skriftlig produktion med fokus på komposition Fandango kap. 4 + dertilhørende Drengen der kun ville sige F af Iselin C. Hermann Digte af Halfdan Rasmussen Hekseopskrift af Thorstein Thomsen Repetion af Tudefjæs af Daniel Zimokoff Egen skriftlig produktion med fokus på virkemidler
genretilpasset layout Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse 46-47 Billedbog som genre Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet Eleven kan læse lette tekster flydende og med god forståelse mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven kan forklare sin tekstforståelse personkarakteristik 48-49 Fortællere og synsvinkler Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan undersøge virkemidler Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg enkelte forfatterskaber Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven kan udarbejde ideer på Hvordan spiller tekst, billeder, fortælling og form sammen? Hvad fortæller ordene? Hvad fortæller billederne? Temaer, der berøres: -ensomhed -følelser -mobning Hvad er fortællere og synsvinker? Jeg-fortæller 3. personsfortæller Synsvinkel Historien om Ib Madsen af Mette E. Neerlin -CFU CL-øvelser Fandango kap. 5 + dertilhørende En tre hundrede og seksoghalvfemsindstyvende gang af Louis Jensen En tre hundrede og seksogfirsindstyvendende gang af Louis Jensen Faret vild af Kenneth Bøgh Andersen
baggrund af andre tekster Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse 50-51 Juleemne Planlægges i fællesskab med eleverne Fx Børnenes ulandskalender 2014 52-1 Juleferie 2-5 Tema Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger tomme pladser og teksters tid og rum fortolkningsmuligheder Eleven kan give respons på teksters genre og formål Eleven kan sætte tekster tema ind i et tidsperspektiv Hvad er tema? Hvad handler teksten om? Hvad drejer teksten sig om Den dag jeg var tyv af Bodil Bredsdorff Fandango kap. 6 + dertilhørende De magiske stylter af Naja Marie Aidt Min ven Percys magiske gymnastiksko af Ulf Stark Tilbageblik på temaerne i første halvårs tekster vha. Cl-øvelser Referat/Resumé 6 Uge sex Sundhed og trivsel 7 Vinterferie 8-9 Miljø Eleven kan udtrykke sig om teksters Hvad er miljø? Fandango kap. 2 + dertilhørende
univers tomme pladser og teksters tid og rum Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan sætte tekster tema ind i et tidsperspektiv 10-13 Intertekstualitet Eleven kan udtrykke sig om teksters univers 14 Påske 15-20 Børneromanen som genre (optakt til forfatterforløbet) Forfatterforløb Hanne Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatteres særpræg enkelte forfatterskaber Eleven kan læse lette tekster med flydende og god forståelse oplevelseslæsning og faglig læsning enkelte Tid og sted Hvornår foregår historien? Hvordan ser der ud? Hvordan er der? Hvornår foregår historien? Hvad er intertekstualitet? Hvordan taler tekster sammen? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem tekster? Anvende de litteraturbegreber, der er arbejdet med gennem hele Fandangobogen Læse forskellige genrer af TImeglasser af Rikke Dyrhave Nissen At nå frem og se en ny horisont af Bente Nystrøm Rejsen til Morgenrødens hav af Bjarne Reuter CL-øvelser Fandango kap. 7 + dertilhærende Ikaros-Myten genfrotalt af Susanne Arne-Hansen En drøm om vinger af Cecilie Eken Fagteksten Leonardo da Vinci Hr. lykke kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning af Hanne Kvist - CFU Fandango kap. 8 + dertilhørende
Kvist forfatterskaber Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg (Derudover repeteres mange af de tidligere mål) 21-23 Film som genre Eleven kan udtrykke tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer stemmes og kroppens virkemidler og kropssprog personkarakteristik Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele 24-26 Kunst Julie Nord mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Hanne Kvist Få kendskab til Hanne Kvists skrivestil Analyse af film Hvad er perspektiv? Hvad er billedudsnit? Hvilken betydning har farver Hvilken betydning har blikke? Hvad betyder musikken? Kunst og virkemidler Interview mm. www.fandango.gyldendal.dk CL-øvelser Fandango kap. 9 + dertilhørende opgaver Interview med menneske bag filmen Wikke og Rasmussen på www.fandango.gyldendal.dk samt klip fra filmen. Fandango kap. 10 + dertilhørende opgaver
Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning fortolkningsmuligheder Kendskab til kunstneren Julie Nord Tanker omkring billeder Hvilke virkemidler benytter kunstneren? Hvilken historie fortælles? Interview på www.fandango.gyldendal.dk