Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk
Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele er der mere af i social gruppe 1 end i social gruppe 5
IQ gør det ikke alene ikke kognitive kompetencer (det hedder det i 00 erne) eller personlige kvalifikationer (det hed det i 1980 erne men det er det samme ) er også meget vigtige!
Tre spørgsmål: 1) Præcis hvilke kompetencer spiller en rolle for børnenes livschancer (IQ, viden, sociabilitet, opførsel) 2) Hvem hvis overhovedet nogen - (institutioner, venner, familier osv) bidrager mest til udviklingen af børnenes kompetencer 3) Er der en rækkefølge i hvordan disse kompetencer frembringes hos børnene (først IQ så følelser eller omvendt)
Præcis hvilke kompetencer spiller en rolle for børnenes livschancer? Der er mange ting i spil man opdeler dem som regel i kognitive og ikkekognitive faktorer. Kognitive faktorer: IQ Tests-scores i low-stake test (test der ikke har betydning for respondenten) Eksamenskarakterer eller high-stake test (test der betyder noget for om respondenten bliver optaget på et universitet, gymnasium osv) Ikke-kognitive faktorer: Big five (nysgerrighed omhyggelighed udadvendthed imødekommenhed angst/depressiv tilbøjelighed) (Cunha og Heckman (2007) Selvkontrol selvværd vedholdenhed popularitet - dristighed samarbejdsevne (Conti et al. 2009)
Hvad er så bedst kognitive eller ikke kognitive færdigheder? Sandsynligheden for at ryge som 18 årig Kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder
Kognitive faktorer IQ, færdigheder i matematik og færdigheder i læsning hænger sammen! Dvs børn med en høj IQ har også generelt bedre færdigheder i læsning og matematik end børn med en lav IQ. Det kan ikke påvises at færdigheder i at matematik er vigtigere end færdigheder i læsning eller om man bare skal have en høj IQ. Ikke-kognitive faktorer Vi ved endnu mindre her. Vores eget litteraturstudie i udviklingspsykolgi viser at denne videnskab er helt tavs om hvilke personligheds træk der udvikles først og hvilke der kommer senere! Eller om nogle træk er en forudsætning for andre! Det er heller ikke påvist om man først og fremmest skal være god til læsning for at blive god til matematik eller omvendt!
ADHD - sakset fra Jylland Posten TESE 1: Det er arveligt Den mest udbredte forklaring på, hvorfor så mange børn får diagnosen, er, at ADHD er noget arveligt. Det var i alle tilfælde konklusionen i den hidtil største danske undersøgelse af ADHD, som blev foretaget for tre år siden under ledelse af professor Per Hove Thomsen, der er leder af ADHDklinikken og forskningsafdelingen på Regionscenter for Børne-og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitetshospital. TESE 2: For tidligt fødte Jonna Jepsen, der er stifter af Dansk Præmatur Forening og en af lederne af det private behandlingscenter Rafael Centret, mener, at antallet af for tidligt fødte børn er en medvirkende årsag til stigningen i antallet af børn, der får diagnosen ADHD. På 10 år er antallet af for tidligt fødte børn vokset med 22 pct.
TESE 3: Miljøgifte En tredje forklaring på det stigende antal børn med ADHD kan være påvirkningen fra miljøgifte og kemikalier. Det mener professor Philippe Grandjean fra Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, der har analyseret en række danske og udenlandske undersøgelser af miljøgifte og kemikalier.»jeg mener, at de fleste undersøgelser overdriver betydningen af det arvelige, mens man er tilbøjelig til at nedtone miljøfaktorerne, fordi de er vanskeligere at dokumentere,«siger Grandjean. TESE 4: Stress Læge Charlotte Bech, der er forfatter til bogen "Godt og sundt for børn - lægens ABC for naturlige børn", mener, at det er forkert at give børnene medicin i det omfang, det sker i dag. Hun taler om en overdiagnosticering af hele årgange af danske børn. Hun mener, at en simpel årsag til nogle af ADHD-diagnoser er, at børnene har stress.
TESE 5: Dårlig opdragelse Også professor Niels Egelund, som er leder af Center for Grundskoleforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet, mener, at for mange børn får medicin. Nogle af børnene er nemlig ikke syge - de mangler bare opdragelse, siger han.»på baggrund af mine undersøgelser af urolige børn, kan jeg se, at den manglende forældrekompetence slår igennem i midten af 1990' erne. Det var på det tidspunkt, at børnene fra 1970' ernes antiautoritære børneopdragelse selv blev forældre.
Hvem hvis overhovedet nogen - (institutioner, venner, familier osv) bidrager mest til udviklingen af børnenes kompetencer 70 % 20 % 10 %
50 % 50 %
80 % 20 %
Er der en rækkefølge i hvordan disse kompetencer frembringes hos børnene (først IQ så følelser eller omvendt)? Cunha og Heckman (2007)
Hvordan ved vi at en tidlig indsats virker?
Dagpleje Daginstitutioner Dagpleje Daginstitutioner USA (UK) Europa Skandinavien DK Udsatte børn Negativ effekt på IQ og flid (Bernal og Keane, 2011 Positiv effekt Positiv effekt på IQ og flid på IQ og flid, (Bernal og Havnes og Keane, 2011 + Mogstad Campel et al. (2010) 2001 + Pianta et al. (2009) Negativ effekt på IQ og flid (Bernal og Keane, 2011 Ingen/negativ effekt på IQ og flid (Bernal og Keane, 2011 Kvalitet af interaktion og personalets viden, EBBE Almindelige børn Positive effekter, PISA (alle lande i PISA) Positive effekt på IQ og flid, Havnes og Mogstad (2010) Ingen effekt, Gupta og Simonsen (2010) Positiv effekt af inkluderende pædagogik (Jensen og Holm, 2011)
Hvordan fremtræder effekten af en indsats? Effekter af the perry pre-school project
Men..
Men hvorfor tidlig indsats? Forældrenes socioøkonomiske karakteristika forklarer 3 gange så meget af børnenes kognitive kompetencer ved 11 års alderen som ved 7 års alderen men fra 11 til 16 ændres dette forhold ikke! Altså forældrenes uddannelse, erhverv og indkomst differentiere lige så meget når barnet er 11 som når det er 16 men i BEGGE tilfælde MEGET mere end når barnet er 7. Den sociale baggrund slår altså mere igennem mellem 7 og 11 år end mellem 11 og 16 års alderen.
Hvordan virker en tidlig indsats? Koginitiv stimulering = hvor ofte forældrene læser mv for barnet Følelsesmæssig stimulering = hvor ofte barnet opmuntres, fx gennem måltider