Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber



Relaterede dokumenter
Digital strategi i paddehatten

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Digital strategi i paddehatten

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Digitale medier i Valhalla

Børnehaven Grønnegården

Science og digital læring Indsatsområde

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Børnehaven Grønnegården 2016

Faktaoplysninger. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen. Billede

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Evaluering af indsatsområder2014/15

Digital handleplan for område Tønder

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk

DET 21. ÅRHUNDREDES DAGTILBUD

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen

Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside:

Børnehaven Grønnegården

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Sprog indsatsområde

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Sociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er:

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Musik og digital læring Indsatsområde

Evaluering af indsatsområder2015/16

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Indholdsfortegnelse. Digitalisering...11

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for Herlev kommune

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Faktaoplysninger. Pædagogisk leder Sjelborg Børnehave. Navn Mie Rasmussen Lisbeth Klemmensen. Billede

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen Gredstedbro. Telefon

Kreativ leg og læring med ipad

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

Mål og indholdsbeskrivelse

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jesperseen

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Evaluering af Medieleg i dagtilbud

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Science indsatsområde

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Børn og digitale medier

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Før. (formål/dannelse) (mål) Emne: Udforske krible krable livet udenfor med fokus på sneglen, bænkebideren, edderkoppen, myren, og regnormen.

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Sprogværksted i børnehøjde

Dit barns sprogudvikling år. et fælles ansvar

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Note fra Slangerup Børnehave

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv.

På Vej I Skole forberedelse til skole

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Transkript:

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014

Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet Diamantens sin digitale rejse. Første stop var ønsket om at få en hjemmeside samt et forældreintranet. Høje Taastrup kommune havde født ideen med et forældreintranet, men da det system, kommunen havde valgt, var noget besværligt, valgte vi selv at få et system, som var nemt og brugervenligt at gå til. Ledernetværket så muligheden for en hjemmeside som en naturlig del af den IT-udvikling, der var i gang. Det var vigtigt at kommunikere og synliggøre Diamantens indsats på IT og det digitale område. Samtidig var det en mulighed for at digitalisere Diamantens pædagogik og praksis samt at videns-dele de 5 institutioners pædagogiske praksis og dokumentation. Forældreintranettet skulle primært bruges til at fortælle om vores pædagogiske praksis samt dokumentation.

Den første digitale dannelse. Den første digitale dannelse vi som personale var igennem, var omkring oprettelse af vores forældreintranet. Vi var hurtigt enige om, at afmystificering og tryghed samt ejerskab at de digitale redskaber (computeren) var vigtigt for vores videre digitale rejse. Etik var også et af de store emner, hvordan kunne man håndtere eller skulle man håndtere data og ikke mindst billede/videomateriale, inden vi slap det ud i den store cyberspace verden. Der er ingen tvivl om, at disse diskussioner samt refleksioner, var meget vigtige for vores videre dannelse, nysgerrighed og lyst til at inddrage IT og digitale medier i vores pædagogiske arbejde.

Hvorfor Digitale medier en naturlig del af hverdagen Kendskab og anvendelse af digitale medie er et krav og et vilkår, derfor skal vi eksperimentere og få ny viden om, hvordan pædagogiske miljøer kan indrettes, så børn og personale udvikler digitale mediekompetencer på en naturlig og integreret måde i hverdagen. Børn skal sammen med det pædagogiske personale på dannelsesrejse i brugen af digitale medier, de skal have mulighed for at opleve nye verdener og udvikle nye kompetencer. Det pædagogiske personale har ansvar for, at de sammen med børnene, skabe og udvikle et pædagogisk miljø og aktiviteter, hvor det digitale medie er en naturlig og tilgængelig redskab for alle børn og voksne. De digitale medier er et supplement til de pædagogiske redskaber. De digitale medier skal integreres i de almindelige aktiviteter, være let tilgængelige for børn og voksne i en fælles læreproces, som tager udgangspunkt i børnenes leg og udvikling. De digitale medier skal være med til at videreudvikle og nytænke arbejdet med de seks læreplanstemaer og børnemiljøet.

Hvad vil vi gerne opnå Børn der bliver livsduelige og nysgerrige for den verden de skal leve i. Derfor skal vi sikre; At de digitale medier er tilgængelige og kan/bliver brugt som en naturlig del af hverdagen At man lærer sammen gennem leg og eksperimenter. At børn bliver medkonstruktører af digitale udtryk og dokumentation. At børn udvikler en forståelse for det digitale medier og lærer at forholde sig kritisk. At de digitale medier giver nye muligheder for fællesskaber og udvikling af den enkelte barns styrkeområder. At alle viser begejstring og nysgerrighed for det nye. At forældrene får viden om og bliver nysgerrige omkring hvilke muligheder brugen af de digitale medier giver.

Digital dannelse og pædagogisk praksis, hvordan Vi er meget opmærksomme og italesættende om den digitale dannelse, vi ønsker, at børnene skal være en del af, en dannelse der hele tiden udvikler sig i mange retninger og som ingen ved, hvor bevæger sig hen. Nøgleordene for den dannelse, vi mener, at børnene og vi skulle være en del af, var og er: Etik, kritisk sans, producent/ikke kun passiv bruger, medieforståelse og refleksion. Vi mener også, at det er vigtigt, at vi som fagpersonale tager nogle valg: Hvad vil vi med digitale redskaber og hvordan vil vi bruge dem? For os er det vigtigt, at de redskaber vi køber, skal være understøttende for den aktuelle pædagogiske praksis, der er i institutionerne, men samtidig skal de også være med til at udvikle og styrke den nuværende og kommende pædagogiske praksis i andre retninger.

Nu går det stærkt. I 2012 afholde KL en kursusrække om IT og medier i børnehøjde, og det kursus var en direkte årsag til, at Diamanten sprang med på bølgen. Vi besøgte en institution i Roskilde, som var nået længere på den digitale bølge og de gav os stor inspiration til indkøb og brug af digitalt grej, og så var det bare om at komme i gang. Ret hurtigt oplevede vi, hvordan de digitale redskaber understøttede børns læring. Eksempel: Vi havde en tyrkisk dreng, som var startet i institution uden mange danske ord. Vi havde arbejdet med forskellige sprogstimulerende aktiviteter, men uden den helt store effekt. Så blev der indkøbt en ipad, og nu tog sproget fart, pludselig oplevede han, at her var der noget, der gav mening for ham og så kom der sprog. På meget kort tid oplevede vi, at det var ham, der sad og hjalp de andre børn og så på dansk.

Den første tid efter vores indkøb af digitale redskaber gik med at formulere og konkretisere tilgængeligheden af udstyret samt, hvordan vi kunne implementere det i hverdagen. 1. Tilgængelighed: Alle digitale redskaber skal stå frit fremme, på samme måde som øvrigt legetøj. 2. De voksne har ansvaret for, at alt er opladt og klar til brug. 3. Børnene må eksperimentere med det. 4. Vi, som voksne, skal være nysgerrige sammen med børnene. 5. Der skal være så få sikkerhedsregler som muligt. 6. Udstyret må bruges i andre sammenhænge end det, det er beregnet til.

At gå på opdagelse i livet.. Noget af det, der hurtigt fik succes, var vores ipad. Her er det igen vigtig at konkretisere: En ipad i sig selv er ingenting, den er, hvad vi putter i den: skal den være en vidensbank, læringsplatform eller en spillemaskine? De apps vi udstyre den med, skal være nogle redskaber til leg, viden og læring. Så er det op til den enkelte pædagog, hvilken pædagogisk kontekst den/de skal bruges i. Mine erfaringer er, at jo flere gange børnene oplever, at vi i fællesskab bare undrer os, opsøger viden/læring, jo mere kommer de af sig selv med spørgsmål, som de undrer sig over. Og derved er det ofte børnene, der går foran med deres nysgerrighed på livet.

Database over diverse apps som understøtter pædagogiske læreplaner og MI Læreplans temaer: Navn på app: Beskrivelse: Børneperspektiv: Aldersgruppe: Pris: Sproglig udvikling: Fagtesangbogen En sangbog hvor du kan synge med og lære fagter til sangene. Mulighed for at optage egne fagter og sang. 0 til 5 år Gratis Lydret Dino Grib begrebet Letlæsningsbøger hvor du kan vælge at få læst højt eller selv læse Et læringsspil om begreber, samarbejde og kreativitet. Børnene er medskabende i spillet 4+ Gratis 4+ Gratis Peter Puslespil Puslespil med rim og remser 2 til 5 år 19,00 kr. Ordspillet Tryk på en brik og du får fortalt hvad det er. Der er 3 kategorier med i alt 36 billeder fordelt på dyr, musikinstrumenter og legetøj. 1,5 år Gratis Lær at rime med Miniklub App der lære barnet at rime og lege med sproget 5 til 8 år 19,00 kr.

Vidensdeling. Vidensdeling institutionerne imellem, er et område vi stadigvæk arbejder på. Vi har alle oplevet forældrenes usikkerhed og tvivl om, hvad det var vi brugte ipads til. Ved at lave en database over apps, der kan understøtte vores pædagogiske praksis, sender vi et signal til forældrene om, at vi har gjort os nogle overvejelser, at vi tager vores arbejde seriøst og at ipad for os i Diamanten ikke blot er en spillemaskine. Også mellem kollegaer er vidensdeling et must, for udvikling, fornyelse og læring. Man kan med andre ord sige, at vi arbejder på at skabe en kurv med forskellige ting/materialer, her i blandt vores digitale redskaber, som bruges i vores pædagogiske arbejde med børnene. Men også en kurv som børnene selv skal kunne bruge/tage materialer til/fra, i deres nysgerrige og undersøgende tilgang til den verden der omgiver dem.

Praktiske eksempler På inddragelse af digitale redskaber. Jeg har valgt at vise eksempler fra tre forskellige former for digitale redskaber. Den talende bog I 9 uger, før de kommende skolebørn skal begynde i SFO, samler vi dem i en gruppe. Her arbejder vi med bl.a. bogstaver, som de gerne ville lære og har stor interesse for. Børnene valgte hver et bogstav, som de skulle klippe ud og bagefter talte vi om, hvilke ord, der begynder med dette bogstav, hvordan det ser ud osv.. Hvert barn skulle så finde 3 ting, som begyndte med deres bogstav og det skulle de tegne. Bagefter skulle arket sættes ind i bogen, og derefter indtalte hvert barn, hvad deres bogstav hed, og hvilke tre ting, som de havde tegnet, der begyndte med deres bogstav. På den måde skabte de en talende bog med hele alfabetet og tegninger, der passede til bogstaverne.

Fortsættes: På den måde lærte børnene at samarbejde om at lave deres egen alfabetbog. De bød ind, hvis nogen gik i stå, samarbejdede og nåede det færdige mål. For de øvrige børn er denne bog også et hit, de sidder med stor glæde og læser i den, eftersiger bogstaverne og de ting, som børnene har indtalt/tegnet. Der tegnes på livet løs Her er 3 ting der begynder med Z

Her indtaler de i den talende bog

Ipad som pædagogisk redskab Børnene bruger ipad en til rigtig mange ting. De apps, der er installeret, er alle apps, der understøtter de 6 temaer fra pædagogiske læreplaner og De mange intelligenser, som vi også arbejder med. Eksempel: Vi har i en periode arbejdet med sprog. Hver uge havde vi et ord, som var ugens ord. Den pågældende uge er det ordet; Kænguru. Vi talte om, hvordan ser den ud, hvor lever den, hvad spiser den. Til det brugte vi bl.a. ipaden for at undersøge, hvad den spiste, og hvordan den så ud. Et barn spørger, hvad det er den har på maven og derved kommer vi til at tale om deres unger; vi undersøger, hvor lille ungen er, når den bliver født (2 cm); der bliver også vist billeder af en lille unge. Samtalen går så over i, hvor kænguruen bor, så bliver globussen hentet og Australien udpeget. Vi kommer også til at tale om tid, når det er dag i Danmark, hvad er klokken så i Australien, og til det bruger vi appen ur. Et barn kunne så fortælle, at hun havde været i New Zealand, som lå meget tæt på Australien og der var det også nat, når det var dag i Danmark. Og på den måde kom vi rigtig langt omkring med god hjælp fra en ipad og 20 meget nysgerrige børn. Da vi var på legepladsen et par timer senere, overførte børnene deres viden til leg. De legede kænguruer, fandt mælkekasser, som var pungen, hvor ungen (læs et barn) var i, mens børnene bugserede rundt med dem.

Andre eksempler: I øjeblikket fanges der mange små dyr på legepladsen, og børnene er meget interesseret i at vide, hvad det er, de har fanget. Så bliver der googlet på liv og løs og ved fælles hjælp skriver børnene selv de søgeord, som kan give mere viden om det pågældende dyr. Skattejagt er altid populært: her tager børnene billeder og så er det de andre børn, der skal finde stedet. Ofte bliver det udvidet med forskellige temaer, som billederne skal være i. Eks.: Kun billeder af noget fra naturen, kun billeder af noget i træ, kun billeder af noget med en bestemt farve. Disse lege giver rigtig god stof til snak og læring af, hvad tingene er lavet af. Disse billeder kan også blive brugt til at lave film med, via imovie. Så skriver eller indtaler børnene til hvert billede, og vupti har de en film, som alle syntes er sjov at se, uanset om man har været med til legen eller ej.

På vej på geocaching Kan I finde dette et sted i huset?? ipaden bruges også i dialogisk læsning, til at finde billeder af eks. en meteor.

Metaldetektor som pædagogisk redskab. Vi har indkøbt 6 metaldetektorer. Alt bliver undersøgt med metal detektorer, så når vi taler om, hvad ting er lavet af, er det oplagt, at børnene prøver det efter. Vi har også undersøgt forskellige steder i huset og på legepladsen for at se, hvor meget metal, der egentlig er. Der kommer nogle ret gode samtaler ud af det, for hvad er det så lavet af, hvis detektoren ikke bipper. I fællesskab opfinder vi lege, hvor man skal finde 10 ting, der er lavet af metal, finde metaldele, der er gemt i gruset, metaldele på sig selv osv. Her finder drengene metalting gemt i gruset.

Flere billeder.

Digitale redskaber "Talende bog" ipad Metal detektor Viden (Hvad begynder med) Nysgerrighed Få ideen Tema Undersøge Læring (Bogstaverne) Opsøge viden Producere Apps Viden Producent (Tegne) Lære at Google Lave film De 6 læreplans temaer Bruge YouTube Skabe sin egen historie