754-201-448-298-662-476 192-447-674,1+2+7-752, 4+5 Midfaste. 18/3-07. 10.00. Johs. 6,1-15. Jørgen Christensen I 1899 blev min farmor født, hun var nummer 11 i børneflokken, og skulle det siden vise sig; den sidste. Hun blev født på et lille bitte fattigt husmandssted langt ude på. Hvordan de ku være 11 børn og to voksne i det lille hus, fatter jeg ikke men de ældste var nok allerede kommet ud at tjene, inden min farmor kom til verden. I 1899 var der næppe noget, der hed ønskebørn, børn var noget der kom, uanset om det var planlagt eller ej. Men under alle omstændigheder betød min farmors fødsel en mund mere at mætte. Og så gav de hende navnet MANNA hun er den eneste jeg har kendt med det navn Danmarks statistik oplyser, at der i 2007 lever 44 Mannaer i DK, til sammenligning er vi 42.267 der hedder Jørgen! Manna - som barn syntes jeg, det var et meget mærkeligt navn Manna, smagte af mannagrød og Bibelhistorie og Moses og flugten fra Egypten og ørkenvandring. Som voksen har det slået mig; kaldte mine oldeforældre hende mon Manna, fordi de vidste, at hvis ikke Gud gav dem det daglige brød fra himlen, så ville de ikke kunne mætte endnu en sulten barnemund?
Brødet fra himlen var det deres eneste håb rummede dette pigenavn al den tro og tillid til Gud, som prægede min farmors fattige barndomshjem og min farmor, Manna resten af livet? Påsken, jødernes fest var nær, fortælles det akkurat som vi i dag Midfaste søndag har gjort stop på vejen mod den kristne påske sådan gjorde Jesus og hans disciple den dag på bjerget stop på rejsen mod Jerusalem, hvor de skulle fejre den jødiske påske festen til minde om flugten fra Egypten festen til minde om de ti plager, overgangen over det røde hav, mannaen fra himlen, de ti bud og dansen omkring guldkalven; ørkenvandringen i 40 år før de ved Guds hjælp, langt om længe nåede frem til det forjættede land, der flyder med mælk og honning. Påske pasach eller paska - det betyder, døden går forbi for det var jo det, dødsenglen havde gjort den 10 ende forfærdelige plage dødens engel, den var gået forbi alle de døre, hvor der var smurt lammeblod på dørkarme og overligger, men i alle Egypternes huse blev den førstefødte søn slået i hjel først da lod Farao israelitterne rejse. Påsken, jødernes fest er nær det er næppe tilfældigt, at det er så vigtigt for forfatteren at understrege, at vi nærmer os påske. For læser man Johannes evangeliet igennem fra start til slut så
ser man tydeligt, at evangeliet er én lang påske- og opstandelsesprædiken. Alt er fortalt med opstandelsens fortegn. Stort og småt alt peger i samme retning: Hvor Jesus kommer til, opstår livet på ny døden går forbi. Da vinen slap op ved brylluppet i Kana, da skete det på tredjedagen, sådan begynder evangelisten sin fortælling om Jesu liv og virke ikke et ord om, hvad det er for en tredjedag men blot denne tilsyneladende tilfældige ubetydelige oplysning den tredje dag var der bryllup i Kana en død fest der får en ordentlig vitamin eller rettere vin-indsprøjtning så der på ny bliver liv i festen en opstandelsesberetning: på tredjedagen - opstandelsesdagen. Det går som den røde tråd i alt, hvad Jesus siger og gør at her møder du igen og igen den levende Gud, der skaber liv af døde. En bryllupsfest der får nyt liv; 5000 sultne mænd bliver bespist med nogle brød og et par småfisk; en lam mand der kommer på benene; en blind der får synet tilbage, og til sidst Lazarus, den døde bror, der bliver kaldt ud af graven og tilbage til livet. Opstandelsesberetninger Historier som ikke blot vækker vild opstandelse, men som ER opstandelse påske lige midt i det liv, vi mennesker lever med hinanden.
Påsken, jødernes fest var nær vi nærmer os også påsken den kristne påskefest lige midt i forårets mylder af liv og farver, vintergækker, krokus, erantis, anemoner og påskeliljer alle forårsbebuderne, opstandelsesblomsterne, der minder os om lysets og varmens sejr over vinterens mørke og kulde - livets sejr over døden. Men vel at mærke ikke blot naturens gentagne kredsløb her er mere og andet på færde end forår, sommer, efterår og vinter her er nyt liv og nyt håb opstandelsesliv - opstandelseshåb. Påsken er nær javist, men ikke bare fordi vi lige nu er midt i marts - den kristne påske er nær hver eneste søndag, for det er påskens opstandelse, vi holder gudstjeneste på året rundt. Som kristne tror vi ikke på en korsfæstet død Gud vi tror på den opstandne vi tror på den kærlighed som døden ikke kunne få bugt med vi tror på, at den død som ingen af os kan undslippe, den død har Gud fyldt med nyt liv - opstandelsesliv. Påsken er fortegnet den røde tråd den usynlige forbindelseslinie mellem himlen og jorden uden opstandelsens fortegn ingen kirke, ingen barnedåb, ingen nadver, intet; af jorden skal du igen opstå. Måske det er farligt at sige, påsken er fortegnet, for så lyder det nemt, som om livet blot er en parentes, der skal overstås hurtigst muligt for at komme frem til det egentlige - intet kan være mere
forkert livet er ikke en parentes, livet er Guds gave, som hvert eneste sekund må leves i troen på, at hvad der end sker, så er dit liv i den levende Guds hænder. Det forstod disciplene næppe den dag på bjerget. Filips opgivende svar: Brød for 200 denarer slår ikke til så de kan få bare en lille smule hver. Det svar afslører, at han ikke har den mindste anelse eller forhåbning om, hvad Jesus vil gøre. For opstandelseslivet kan aldrig købes for hverken 200 denarer eller nok så megen friværdi opstandelseslivet må modtages med åbne hænder og hjerter som det ufortjente gode der regner ned over os, uden at vi forstår hvordan. Som manna fra himlen. Et livsoverskud, så det ikke er til at fatte, 12 fulde kurve blev der til overs den dag på bjerget. Påsken er nær med sit overskud af liv og kærlighed, til alle os der ikke blot har fået livet til låns, men som regel også er i minus, når det gælder Gud. Påsken var nær, da Ronja og Mikkel for lidt siden fik tegnet korsets fortegn for deres ansigt og bryst påsken var nær, da de gennem tre små håndfulde vand fik del i Jesu Kristi opstandelse påskemorgen påsken var nær, da de blev lovet, at intet kan i al evighed skille dem fra Guds kærlighed ikke engang døden.
Og påsken er nær, når du og jeg indbydes til at deltage i nadverens bespisningsunder når du og jeg rækkes brødet og vinen så er det opstandelseslivet vi gives en forsmag på. Påsken er nær, når du deler dit brød med den sultende; når du rækker hånden frem til forsoning mod din uven eller fjende; når du giver af den kærlighed, du selv har fået givet. For opstandelseslivet begynder allerede her og nu hver eneste gang du og jeg lader påskens fortegn smitte af på vort liv med hinanden. Se, når jeg denne midfaste søndag, hvor Jesus bespiser de 5.000 med en lille drengs madpakke; fem bygbrød og to fisk, når jeg har taget anledning af dette bespisningsunder til at prædike påske og nyt opstandelsesliv så er den direkte anledning en debat, som har raset i Kristeligt Dagblad, de sidste uger om opstandelsen for hvordan skal den forstås, opstod Jesus virkelig i bogstavelig håndgribelig forstand fra de døde eller er opstandelsen et symbol på dødens nederlag et metafor, et billedligt udtryk, der afdækker den guddommelige virkelighed, som gemmer sig bag virkeligheden, som vi kender den. Debatten blev sat i gang af en teologisk professor, der, hvis han ellers er citeret korrekt, kaldte opstandelsen et symbol. Man kunne passende spørge, er bespisningen af de 5.000, vinen ved bryllupsfesten, helbredelsen af den lamme og den blinde,
opvækkelsen af Lazarus og alle de mange andre opstandelsesberetninger, som evangelierne er så rige på, er de så også kun symbolske? Er det kun symbolsk, at døden går forbi? Og, nej, det er ikke, fordi jeg er fundamentalist, og mener at jorden blev skabt på 6 dage jeg har det fint med både Darwin, big bang og alle de andre videnskabelige landvindinger og indsigter, som vi mennesker i kraft af vores gudgivne intelligens og fantasi er nået frem til. Jeg taler bestemt ikke for, at du skal parkere din forstand udenfor kirken sammen med bilen. Men det ændrer ikke ved, at opstandelses- og påsketroen er det helt fundamentale i den kristne tro lige så fundamentalt som at Gud er himlens og jordens og din og min skaber og himmelske far. For livet er ikke noget, vi kan tage selv, livet skænkes os og lige sådan med opstandelsen den kommer til os som manna fra himlen alene i kraft af Guds nåde og kærlighed. Men altså som en himmelsk realitet, der virkelig forvandler din død til et overskud af liv sætter et nyt himmelsk fortegn håbets fortegn der lader os se både vort liv og vor død i et helt nyt lys i opstandelsens påskelys.
Påsken var nær den dag på bjerget, da de stod der fulde af forundring med mætte maver og 12 ekstra kurve fulde af nyt liv fra det nye manna-under. Påsken er nær ikke blot fordi vi skriver marts men fordi Gud er os nær hvert eneste øjeblik i både liv og død, hvis blot vi tør tro det. Amen