- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV



Relaterede dokumenter
Bilag 3. Drejebog for opstart af cases i Fælles Servicecenter

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter

Video Action Learning levende billeder og lyd

Integration med video

Kom godt i gang med. ABC for mental sundhed

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø

Projekttilbud. Vejen til den gode arbejdsplads. Trekløveret. Indledning. Formål

Workshop for unge sejlere

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb

Tutorials vha. MovieCut (skoletube/pc), overbygningen

Forskellige formative feedback forståelser.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september

Programming på biblioteker i Region Midtjylland (projekt)

Bedre udbytte af it i skolen

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.

Godt i gang med Tegn på læring

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

FACILITERING Et værktøj

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

K U R S U S K A T A L O G

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

Kommunikationspolitik 2014

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven

Projektarbejde. AFL Institutmøde den Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

SØNDAG FORKÆL DIG SELV

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget.

Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester)

50 råd om udvikling, forankring, formidling, udmøntning og evaluering af relationsstrategien.

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S

Foto: FilmFyn. Film for Fællesskab sæson 2016/17

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

TM Det gode møde Farvel til tidsspilde, frustrationer og energiforladte møder. Få engagerede mødedeltagere og skab konkrete resultater

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering

Video Action Learning

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Underviser: Helle Dahl Rasmussen (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.

TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014

I DENNE UDGAVE Epicuro-byerne i aktion! Byerne om den lokale træning Epicuro international træning Lokal tilpasningsplan

Skolens Læringscenter

Limfjordsrådet. Limfjordsrådets planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen

Om EBM opgave og om andre oplæg

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

Kommissorium for UlykkesPatientForeningens koordinationsudvalg

Drejebog til facilitatorer - Dialogdug

Fastlæggelse af gruppens mål.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Ungeråd KBH - Forretningsorden. 1 - Kontakt og dialog mellem møder

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

TRÆNING AF ANERKENDELSE OG VISIONSLEDELSE I SAMMENHÆNG

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

Kommunikationsstrategi for skoleområdet

Hold en Open Space konference, når afdelingen trænger til en fælles debat

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Tracer på det sociale område

Vil du arbejde videre med dit brand?

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

SAMTALEGUIDE FOR VIDENSKABELIGT PERSONALE MED LEDELSESANSVAR

En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen

EFFEKTIVE MØDER I ALMEN PRAKSIS

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Dialogbaseret værktøj

b. Godkende dagsorden, tidsrammer og forretningsorden for rådsmødet, valg af stemmetællere og redaktionsudvalg

Kommunikationsstrategi 2013

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

Moduloversigt: Ny Ungdomspolitik 2017

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Transkript:

Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen. Husk din rolle som facilitator/iværksætter; det vil sige, svarene findes hos deltagerne. 1. Opstartsmøderne indgåelse af aftaler og roller Deltagere: De væsentlige stakeholdere/deres repræsentanter. Få deltagerne til at drøfte, hvad video kan bruges til generelt og i deres projekt/kontekst. Prøv at få deltagere til at tænke alternativt/kreativt. Introducer PV konceptet, og drøft med brugergruppen, hvordan de som gruppe kan drage fordel af PV. Det er vigtigt, at alle parter er indforstået med formålet og forløbet. Brainstorm herefter lidt om en god historie. Hvad ønsker projektets brugere at dele med andre/formidle? Dette møde skal munde ud i en aftale om en eller flere videohistorier. Et kompromis kan måske blive nødvendigt. Tænk tilbage på workshoppen i Danmark, og hvordan I kom frem til en videohistorie i din gruppe. Hvad var godt og skidt i den proces? Næste skridt: Hvem skal se den/de færdig(e) video(er)? Hvor? Hvordan? Findes der lokale filmteknikere, som evt. kan være behjælpelige med videotekniske spørgsmål? Er de lokale TV stationer interesserede i at vise filmen? Hvor og hvordan kan videoerne blive fremvist? Hvem kan stå for fremvisningen? Gå lidt i dybden allerede nu med disse spørgsmål. De projektansatte har muligvis andre idéer/synspunkter end brugergruppen/civilsamfundet, forretningslivet og de lokale regeringsorganer/myndigheder, og visa versa. (Se listen over relevante PV partnere i slutningen.) Opstartsmøde i en landsby i Ghana. Bønderne drøfter, hvordan de kan bruge video. Mødet mundede ud i, at en mindre arbejdsgruppe blev nedsat af landsbyen selv for at udføre videoprojektet på vegne af landsbyens kakaobønder. 1

2. Afgrænsning af historien Deltagere: brugergruppen Har brugergruppen eller projektet en god historie, de ønsker at formidle, indkaldes der til yderligere debatmøder. På debatmøderne diskuterer og afgrænser brugergruppen historierne og budskabet. Hvad præcist ønsker de at fortælle omverdenen? Besidder de nogen særlige kompetencer, de ønsker at dele med deres kollegaer osv.? Inddel eventuelt grupperne i mindre debatgrupper. Det giver alle mulighed for at bidrage. Brug brainstorming. En debatgruppe drøfter, hvad det er, de ønsker at formidle. Debatgruppen er del af en større brugergruppe på et landsbrugsprojekt i Tanzania (2007). 3. Fra idé til drejebog Deltagere: brugergruppen/arbejdsgruppen Hvis brugergruppen er stor, kan det være nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe, som er ansvarlig for afrapportering af gruppearbejdet til den samlede brugergruppe. I det førnævnte landbrugsprojekt i Tanzania bad vi brugergruppen om at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af en eller to personer fra hver af tre debatgrupper. 2

De mødtes med os (videofacilitator og projektansatte) og opsummerede gruppernes bedste og mest væsentlige pointer/ideer. Bagefter sammenskrev arbejdsgruppen den fulde historie på basis af brugergruppens arbejde. Arbejdsgruppens vigtigste opgave er at udarbejde det første udkast til videodrejebogen. Udkastet skal indeholde gruppernes væsentligste ideer/pointer. Det er vores erfaring, at et udkast fra dette arbejde er meget nyttigt ved organiseringen af filmatiseringen. Udkastet kan enten være skriftligt (som vist forneden i rå form fra landbrugsprojektet i Tanzania) eller det kan være et visuelt storyboard over processen. 3

4. Feedback: Brugergruppen giver feedback på arbejdsgruppens udkast. Når arbejdsgruppen er færdig med det første udkast, indkalder de brugergruppen til et feedbackmøde. Få eventuelt hjælp fra en projektansat til at arrangere mødet. På feedbackmødet præsenterer arbejdsgruppen udkastet for brugergruppen og får feedback. Det er vigtigt at afsætte god tid, så alle har mulighed for at komme til orde og bakke op om indholdet. Til slut vælges de personer, som skal være med i filmen, og deres roller defineres yderligere. Det kan både være personer fra brugergruppen og eksterne eksperter fra NGO er osv, hvis brugergruppen finder dette nødvendigt. (Billedtekst) Fra et feedbackmøde i Tanzania, hvor der var heftig diskussion om, hvorvidt det skulle være bønder eller eksperter, der skulle være værter/kommentatorer i videoen. 5. Filmatisering (inklusiv kursus i videofilmning, hvis nødvendigt) Selvom om ingen fra brugergruppen kommer til at stå bag kameraet, har de allerede været dybt involveret i produktionen af videoen ved at deltage i designfasen. Hvis en ekstern kameramand bliver brugt/ansat, eller du selv står for at filme, så sørg for, at repræsentanter fra brugergruppen/arbejdsgruppen bliver inddraget i alle beslutningerne. Beslutningerne skal diskuteres åbent og være gennemskuelige, så repræsentanterne uden problemer kan følge med og godkende måden, hvorpå historien bliver filmet. Husk hvordan dette netop var under vores kursus. Hvis medlemmer af arbejdsgruppen eller andre udpeget af denne, ønsker at filme, men ingen erfaring har, er det nødvendigt at arrangere et kursus. Du kan enten selv organisere kurset eller få hjælp fra en lokal filmtekniker. 4

Kursets væsentlige formål er at få afmystificeret kameraet samt lære deltagerne den allervigtigste teknik. Kurset skal baseres på praktiske øvelser, så deltagerne får en klar forståelse for og indsigt i, hvilke klip, der kan bruges, og hvilke der bør kasseres. Giv også deltagerne et indblik i redigering, så de kan medvirke under hele den del af processen. Indblik i kameraets mysterier. Teoretisk og praktisk introduktion for arbejdsgruppen i et landbrugsprojekt, Tanzania. Kamerakursets resultat bør være en brugbar skitse af videohistorien samt en drejebog over hvor og hvornår, der skal filmes. God planlægning letter filmningsarbejdet!! En bonde fra landbrugsprojektet i Tanzania gør sig klar til videooptagelser ude i marken. Folk uden tidligere kameraerfaring kan sagtens være meget dygtige og kreative til at håndtere og bruge videokameraet og til at fortælle historier. 5

6. Redigering Rediger på pc eller, hvis det er en simpel historie, på videokameraet (som vi lige har gjort i vores videokursus). Repræsentanter fra arbejdsgruppen/brugergruppen skal være tilstede eller direkte involveret i redigeringen og være med til at bestemme, hvilke klip der skal inddrages, kronologien, valg af baggrundsmusik, kommentatorstemme mm. Brugergruppen og en lokal landbrugskonsulent (kvinden til venstre) giver feedback på første udkast af videoen, som her fremvises på en bærbar computer. 7. Fremvisning og feedback på første udkastet af videofilmen til brugergruppen/projektansatte Arbejdsgruppen fremviser udkastet til brugergruppen/lokalsamfundets repræsentanter for at sikre, at det er i overensstemmelse med deres oprindelige ideer. Vær åben over for forslag og rettelser. Hvis brugergruppen har været inddraget igennem hele forløbet, er sandsynligheden for, at der kommer forslag til større ændringer på nuværende tidspunkt, relativ lille. Mest sandsynligt er, at der er behov for tekniske forbedringer. Filmvisningen for brugergruppen er også en god mulighed for arbejdsgruppen/videoteamet for at få god feedback på deres ideer og vurdere interesseniveauet for produktion af andre videohistorier. 6

Fra en ghanesisk landsby. Naboer og venner følger ivrigt med under fremvisningen af første udgave af en video produceret af en lokal nedsat arbejdsgruppe. Publikum blev bagefter inddelt i mindre grupper og gav kommentarer til videoen, så arbejdsgruppen med hjælp fra projektansatte/videoteknikeren bedre var i stand til at rette småfejl. Benyt også mødet til at diskutere, hvor og hvordan brugergruppen vil bruge videoerne. Brug ideerne fra pkt. 1. 2. Redigering og tilføjelse af rettelser. 3. Produktion af master copy 4. Distribution Saml alle idéerne til, hvor og hvordan videoen kan fremvises. Hjælp alle de forskellige stakeholdere med at udarbejde en handlingsplan. Der kan være brug for nye alliancer, hvis videoen er et nyt element i projektets kommunikationsstrategi. Se ideerne fra pkt.1. og pkt.7. 7

Samarbejdspartnere i PV: Lokalsamfund/ en brugergruppe med et budskab, en erfaring eller hjertesag. Enkelte personer, en gruppe eller et lokalsamfund, der har en sag, et emne, nogle færdigheder/kvalifikationer, en god historie eller problem, de er enige om at dele eller debattere med deres eget lokalsamfund eller med andre grupper. Som del af deres egen udvikling, er de ansvarlig for indhentning af informationer og rettigheder i forhold til problemstillingen. Person med teknisk erfaring indenfor videoproduktion: Der vil være brug for en person med erfaring og kvalifikationer i videoproduktion. Det kan både være en amatør eller en professional kameramand. Det vigtigste er, at hun/han har adgang til videoudstyr og nødvendige faciliteter, og er villig til at samarbejde med mennesker med anden eller uden formel uddannelse. Facilitator: En person, der kan stimulere og guide projektet partnere gennem processen, fra konceptudvikling til planlægning og implementering samt promovering og evaluering af den færdige film. Det kan være den samme person som videoteknikeren, hvis hun eller han har kvalifikationer eller erfaring indenfor facilitering. Der kan evt. også være personer fra lokale græsrodsorganisationer, interessegrupper, eller NGO er med kendskab til den valgte problemstilling. Fagspecialister: Fagspecialister fra lokale, nationale eller provinstoriske NGO er, forsknings eller udviklingsinstitutioner. Disse personer kan måske indgå som nøglepersoner, såfremt PV projektet har til formål inddrage eller granske samspillet mellem lokal viden og videnskabelig viden, teknisk og organisatorisk viden. PV kan bruges til at finde løsninger på en problematisk situation mellem videnskab og lokal indsigt og viden. Koordinator: En koordinator, der sikrer samarbejdet mellem de forskellige partnere, og at de enkelte opgaver bliver udfyldt tilfredsstillende og til tiden. Koordinatoren står også for at stimulere refleksion og debat og at de færdige video(er) bliver brugt/kendt så bredt som muligt. Denne rolle kan enten besættes af en, som allerede varetager en af de andre roller, eller det kan være en separat rolle. Nick Quist Nathaniels KBH 2008 8