Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i joints ligger på ca. 4 millioner stykker. er 33 af eleverne, der har prøvet at ryge hash, hvilket svarer til, at 1/3 af eleverne har disse erfaringer. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Der er generel enighed om, at et massivt hashforbrug medfører, at man bliver sløv, ligeglad, ukoncentreret og indadvendt. Det betyder også, at man bliver dårligere til at huske og lære, når man ryger hash. Derfor er der mange gode grunde til at se på de unges erfaringer med hash og arbejde på at nedsætte eller det peger resultaterne af analyserne på helt afholde de unge fra at stifte bekendtskab med hash. 2 (14 (8 2 (22 2 (11 5 (37 3 (48 8 (58 1 (78 9 (136 Figur 4.1.1 4.1. De unges erfaringer med hash Eleverne er i undersøgelsen blevet spurgt om, hvorvidt de har prøvet at ryge hash. På 6.-trin er det gennemsnitligt 9 af de unge, der har svaret bekræftende herpå (figur 4.1.1. Det svarer i absolutte tal til, at 549 af de deltagende elever har prøvet at ryge hash. Generelt har en større andel af drengene end pigerne prøvet at ryge hash. Således fordeler andelene mellem de to køn sig med 43 (233 til pigerne og 57 (316 til drengene. Tendensen viser meget klart, at jo højere klassetrin, desto større en andel har prøvet at ryge hash. Således er det 2 af eleverne i, der har erfaringer med at ryge hash hvilket svarer til ca. én elev, for hver gang man har to r mens det i 15 (86 23 (141 19 (227 3 (64 37 (52 33 (116 8 (233 1 (316 9 (549 Piger Drenge Hvornår prøver elever hash første gang? I et forsøg på at få viden om, hvornår i skoleforløbet eleverne er i størst risiko for at gøre sig erfaringer med hash, har vi spurgt de elever, der har prøvet at ryge hash, på hvilket klassetrin de gik, da de første gang prøvede det. 1 Ikke ryge k Side 44 RusmiddelundersøgelseN
Her viser det sig, at er det klassetrin, hvor den største andel elever prøver første gang. Af figur 4.1.2 fremgår det dog, at der ikke er de helt store forskelle mellem klassetrinene. Andel elever, der første gang prøver at ryge hash (31 2 (52 (83 2 (53 3 (88 2 (141 3 (78 Figur 4.1.2 elever, der har svaret på trin, mens der på trin samlet set er 35 elever, der er med i undersøgelsen. Alt andet lige vil trin naturligvis fylde mere, når andelen udregnes af det samlede tal dvs. de 5952 elever end. For det andet vil det, eftersom at vi har spurgt elever fra 6.-trin, naturligvis være sådan, at jo lavere klassetrin, desto større vil tilbøjeligheden være til, at klassetrinnet er overrepræsenteret i undersøgelsen på dette spørgsmål og omvendt. Når man går i f.eks., kan man jo af gode grunde ikke svare, at man gjorde sig sine første erfaringer med hash i. For at få et retvisende billede af elevernes reelle adfærd i forhold til dette spørgsmål, bør man vente med at spørge eleverne, til de er færdige med folkeskolen. 3 (95 3 (173 2 (6 2 (73 2 (133 (11 (8 Dette er af gode grunde ikke muligt, men i et forsøg på at komme denne situation så nær som mulig, har vi foretaget en supplerende analyse udelukkende på eleverne på trins svar. Den viser, at når analyserne gennemføres på dette klassetrin, så bliver 9. klasse det klassetrin, hvor den største andel elever har deres debut (ikke illustreret. (19 Men uanset, om det er i 6., 7., 8., 9. eller, Ikke prøvet at ryge hash (på 6. til 1. klassetrin 92 (2735 89 (2668 9 (543 eleverne typisk prøver hash første gang, må det tolkes som et dårligt tegn, når de unge angiver, at de har prøvet at ryge hash. For de unge kan være i risiko for at komme ind i en uheldig udvikling, eller de unge er allerede inde i en uheldig udvikling. I den forbindelse er det vigtigt at grave et spadestik dybere 1 I gen Piger Drenge Alle elever og se på, hvor ofte de unge, som angiver, at de har prøvet at ryge hash, rent faktisk gør det. De resultater, som er afbilledet i figuren, skal desuden tages med en del forbehold, da de ikke kan for- Hvor ofte ryger eleverne hash? ventes at give et retvisende billede af, hvordan det Der er flere måder, man kan analysere talmateria- reelt forholder sig. Det er der flere grunde til. let på. Alt afhængigt af hvilken tilgang man vælger, tegner der sig forskellige billeder. For at give et så For det første har det betydning, hvor mange elever retvisende og nuanceret billede som muligt, vil der der er på de forskellige klassetrin. Således er det her blive præsenteret to tilgange, som hver har de- ikke ligegyldigt for resultatet, at der f.eks. er 1465 res styrke og svaghed. RusmiddelundersøgelseN Side 45
Først vil vi se på, hvor stor en andel på hvert enkelt klassetrin, der har erfaringer med hash. Udgangspunktet er her, at hvert klassetrin udgør 1. Det vil i praksis sige, at vi får kendskab til fordelingen af hasherfaringer inden for det enkelte klassetrin. Dernæst vil vi se på fordelingen af hashrygning blandt samtlige af de elever, der har angivet, at de har prøvet at ryge hash. Her udgør alle hashrygerne tilsammen 1. Ved denne tilgang tegner der sig et mere præcist billede af, hvor meget hashrygning fylder på de enkelte klassetrin i forhold til det samlede billede. Ud af de 9 elever, der har erfaringer med at ryge hash, angiver 3, at de kun har prøvet det en enkelt gang, 1 angiver at have prøvet det 2 gange, og 5 af eleverne angiver at have prøvet det flere end 2 gange (figur 4.1.3. Disse totaltal dækker over, at jo højere klassetrin, desto større er risikoen for, at eleverne har prøvet at ryge hash flere gange. hash mere end 2 gange, mens det for drengenes vedkommende drejer sig om 14 (ikke illustreret. Andel elever, der har prøvet at ryge hash henholdsvis, 1, 2 eller flere gange - opgjort på klassetrin 99 97 9 3 8 5 Figur 4.1.3 3 2 2 4 1 1 Da undersøgelsen som tidligere nævnt er en tværsnitsundersøgelse i modsætning til en longitudinalundersøgelse, hvor man følger de samme personer over en årrække er det ikke muligt med sikkerhed at konkludere, at det billede, som tegner sig, dækker over en udvikling, hvor eleverne gradvist bevæger sig fra en kategori til en anden (fra 1 gang til 2 gange til flere end 2 gange, jo ældre de bliver. Men i kraft af, at der er en entydig tendens til, at andelen, der har erfaringer med at ryge hash, stiger med stigende klassetrin, giver tallene dog en indikation af, at det højst sandsynligt forholder sig sådan. Dette hænger givetvis sammen med, at jo højere klassetrin, desto ældre er eleverne generelt og dermed også med større risiko for, at de har prøvet at ryge hash både 1, 2 eller flere gange. Ser vi på drengene og pigernes mønster, er der en klar tendens til, at hashrygning er mere udbredt blandt drengene end pigerne. Således er det f.eks. 7 af pigerne på trin, der har prøvet at ryge 67 8 6 19 3 9 5 Aldrig 1 gang 2 gange Flere end 2 gange Figur 4.1.4 viser fordelingen af hashrygning blandt de elever, som angiver, at de har prøvet at ryge hash. Her viser det sig, at godt halvdelen (53,5 af de unge, der har prøvet at ryge hash, har gjort det flere end to gange. Således har 296 af eleverne i undersøgelsen svaret, at de har prøvet det mere end to gange. Fra trin er flere end to gange det hyppigst afgivne svar blandt hashrygerne. Tallene peger i retning af, at det er vigtigt at forebygge, at de unge prøver at ryge hash, fordi der ses Side 46 RusmiddelundersøgelseN
en klar tendens til, at når man først har prøvet at ryge hash 1 gang, så er der stor risiko for, at man gør det igen. Fordelingen af, hvor hyppigt eleverne ryger hash, blandt de 549 elever, som angiver, at de har prøvet at ryge hash,5 (3,5 (3 3 (16 Figur 4.1.4 om at angive, hvor de ryger hash. Figur 4.1.5 viser svarene på dette spørgsmål. Andel elever, der ryger hash ved forskellige lejligheder - opgjort efter lokalitet/begivenhed Privatfest 4 (113 5,5 (162 4,5 (275 Figur 4.1.5 4 (23 (6 3,5 (19 I byen 2 (66 4 (117 3 (183 7 (4 5,5 (29 12 (67 Hos venner i hverdagen 2 (63 3,5 (12 3 (165 12 (65 6 (35 23 (127 Forfest før bytur/fest 2 (63 2,5 (74 2,5 (137 5 (27 4 (22 12 (67 Hjemme (32 2 (59 1,5 (91 I alt 29 (158 17,5 (95 53,5 (296 I skoletiden (29 2 (53 1,5 (82 1 gang 2 gange Flere end 2 gange På skolens område efter skoletid (27 1,5 (51 1,5 (78 (26 En holdning kunne f.eks. være, at det er en del af det Halfest 1,5 (49 1,5 (75 at være ung i dag, at man f.eks. prøver at ryge hash. Da svarkategorien 1 gang kun er den største på 7. klassetrin, må man dog være klar over, at en enkelt Klubfest,5 (21 1,5 (4 (61 erfaring ikke er nok for langt størstedelen af dem, der prøver, hvorfor en accepterende holdning i forhold til blot at prøve én enkelt gang kan vise sig at Skolefest,5 (17 (35 (52 være risikabel. Hvor ryger eleverne hash? For at få viden om, i hvilke sammenhænge og situationer de unge ryger hash, er de unge blevet bedt 3 6 9 12 15 Piger Drenge I alt RusmiddelundersøgelseN Side 47
Som det fremgår af figuren, er privatfester det sted, hvor flest elever angiver, at de ryger hash. Dette 4 gælder (113 for både drengene og pigerne. 5,5 (162 4,5 Derefter (275 følger i byen, hos venner i hverdagen og til forfest før bytur/fest. Drengene og pigerne følger (66 i meget høj grad det samme mønster. 4 (117 3 (183 Det er positivt, at skolefester er den svarkategori, (63 som færrest angiver. 3,5 (12 Derimod er det overraskende og foruroligende, at 3 (165 82 elever (hele 1,5 af eleverne angiver, at de ryger (63 hash i skoletiden.,5 (74,5 (137 For at vide, om dette mønster er et generelt mønster, der afspejler elevernes adfærd på alle klassetrin, har vi kørt analyserne særskilt for hver årgang (59 (figur 4.1.6. Disse kørsler viser meget klart, at det er (91 de ældste årgange (8.-, der i høj grad er årsag til, at billedet tegner sig, som det gør. (53 (82 Hvis vi ser nærmere på privatfester, som er det sted, flest elever angiver at ryge hash, ligger der en klar (51 (78 forældreopgave i at forhindre, at det forbliver at være sådan. Det er således tankevækkende, at det er 4 af eleverne i, 1,5 af eleverne i 9. klasse og 17 af eleverne i, der angiver, (49 at de ryger hash ved privatfester. (75 Når vi har fokus på 6. og, ser det ud til, at de (4 i næsten samme grad (,5-1,5 angiver, at de ryger hash alle de steder, som vi har spurgt dem om. Dette hænger sammen med, at det er meget begrænset, hvor udbredt det er at ryge hash når man går i 6.-7. klasse. De elever i 6. og, som angiver, at de har røget hash, synes til gengæld at ryge hash alle de steder, som vi har spurgt dem om. Dette tyder på, at der er tale om en meget marginaliseret gruppe. 6 9 12 15 Andel elever på 6.-trin, som ryger hash ved forskellige lejligheder I byen Hos venner i hverdagen Forfest før bytur/fest Hjemme I skoletiden På skolens område Halfest Klubfest Skolefest Privatfest,5 2 2,5 3,5,5 1,5 3 3,5,5 1,5 2,5 1,5 2 1,5,5 2,5 1,5,5 1,5 1,5,5,5 1,5 1,5 3,5 4 5 6 5 6 7,5 9,5 1,5 17 5 1 15 2 Figur 4.1.6 Drenge I alt Side 48 RusmiddelundersøgelseN
4.2 De unges holdninger til hash og forældrenes rolle Eleverne er blevet spurgt om, hvorvidt de mener, at det er i orden at ryge hash. Samlet set er det 1 af eleverne i 6.-, der angiver, at det er i orden (figur 4.2.1. Langt størstedelen 3 ud af 4 elever (74 svarer, at det ikke er i orden, mens 16 ikke ved, om det er i orden eller ej. Dette billede dækker over en entydig tendens til, at eleverne med stigende klassetrin er mere tilbøjelige til at mene, at det er i orden og til at være i tvivl om, hvorvidt det er i orden eller ej. Således er det på trin 87 af eleverne, der angiver, at det ikke er i orden at ryge hash, mens tallet, når det gælder, er nede på 57. Andel elever, der henholdsvis mener, at det er i orden, at det ikke er i orden, eller som ikke ved, hvorvidt de finder det i orden at ryge hash 63 (364 58 (122 88 (649 85 (618 75 (536 86 (617 24 (14 26 (54 15 (111 Figur 4.2.1 8 4 (62 (26 1 4 (81 (32 1 (68 13 (71 16 (34 8 6 (6 (43 Det er ligeledes et gennemgående træk, at pigerne er mindre tilbøjelige end drengene til at mene, at det er i orden. er det 77 af pigerne og 71 af drengene, der er af den opfattelse, at det ikke er i orden (ikke illustreret i figuren. 74 (554 69 (518 59 (366 2 (132 15 (11 19 (139 1 (87 12 (93 2 (125 Når det handler om gruppen, der ikke ved, om det er i orden, er det lige udbredt at have den holdning blandt pigerne og drengene. I den forbindelse ses der dog en svag tendens til, at andelen af piger, der er i tvivl, stiger op gennem skoletiden, mens andelen af drenge, der er i tvivl, i højere grad ligger på det samme niveau. Ét er holdning; noget andet er, hvordan eleverne i praksis agerer. Her viser det sig ikke overraskende men alligevel bemærkelsesværdigt at der er markant forskel på, hvordan gruppen, der har erfaringer med at ryge hash, og gruppen, der ingen erfaringer har hermed, forholder sig til spørgsmålet. 54 (76 6 (73 57 (198 87 (1266 79 (1172 72 (154 74 (442 2 (28 23 (272 23 (82 17 (25 26 (36 8 5 (122(69 13 (191 16 (917 8 (119 1 (161 16 (196 2 (7 1 (615 2 4 6 8 1 Piger - ikke i orden Piger - ved ikke Piger - i orden Drenge - ikke i orden Drenge - ved ikke Drenge - i orden Alle elever - ikke i orden Alle elever - ved ikke Alle elever - i orden RusmiddelundersøgelseN Side 49
Af figur 4.2.2 fremgår det, at der er betydeligt flere tvivlere blandt dem med egne erfaringer (29 i forhold til 14, ligesom der er flere i denne gruppe, der mener, det er i orden, end blandt dem, der ingen erfaringer har med at ryge hash (4 mod 7. Dette indikerer kraftigt en klar tendens til, at de, der finder det acceptabelt at ryge hash, har større tilbøjelighed at gøre sig erfaringer hermed og/eller, at man er mere accepterende over for egen adfærd end andres. Umiddelbart har vi desværre med nærværende undersøgelse ikke belæg for at slutte, hvilken vej tingene hænger sammen. Er der sammenhæng til, om eleverne har talt med deres forældre? Det er interessant at se på, om elevernes holdning til at ryge hash hænger sammen med, om de har talt med deres forældre om emnet. I alt har 45 af eleverne snakket med deres forældre herom (figur 4.2.3. Der er en meget svag tendens til, at pigerne i lidt hørere grad end drengene har talt med deres forældre. Ellers er mønsteret entydigt, at jo højere klassetrin, desto større en andel har talt med deres forældre. Dette gælder for begge køn. Holdningen til det at ryge hash blandt elever, som har prøvet at ryge hash, og elever, 1 der ikke har prøvet at ryge hash 8 6 4 1 8 6 4 4 (219 29 (157 4 (219 29 (157 7 (396 14 (76 7 (396 14 (76 79 (4247 79 (4247 Andel elever, der har talt med deres forældre om hash Figur 4.2.2 Figur 4.2.3 39 (286 4 (297 4 (583 39 (286 4 (297 4 (583 44 (325 4 (39 43 (634 44 (325 4 (39 43 (634 47 (337 45 (34 47 (337 46 (677 45 (34 46 (677 5 (295 5 (295 47 (29 49 (585 47 (29 49 (585 2 2 3 3 (173 (173 Har prøvet at Har ikke prøvet Har prøvet ryge hash at Har at ikke ryge prøvet hash ryge hash at ryge hash Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden 57 (119 57 (119 56 (79 56 (79 57 (198 57 (198 46 (1362 46 (1362 I gennemsnisnit I gennem-44 (1315 44 (1315 45 (2677 45 (2677 Piger Drenge Piger Drenge Side 5 RusmiddelundersøgelseN
Ser vi på sammenhængen mellem det at have talt med forældrene om hash og elevernes holdning til, om det er i orden at ryge hash, tegner der sig et bemærkelsesværdigt billede. Her forholder det sig nemlig sådan, at af dem, der har talt med deres forældre, er det 11, der mener, at det er i orden at ryge hash, mens det blandt dem, der ikke har talt med deres forældre om hash, er 1, der angiver, at det er i orden (figur 4.2.4. Andelen, der er usikker på, om det er i orden eller ej, er større blandt dem, der ikke har talt med deres forældre om hash (17 mod 13. Holdningen til det at ryge hash blandt elever, som har talt med forældrene om hash, og elever, der ikke har talt med forældrene om hash 1 8 6 4 2 1 (291 13 (358 76 (228 1 (324 17 (559 73 (2392 Figur 4.2.4 Dette fund tyder på, at det, at eleverne har talt med deres forældre om hash, ikke er nogen garant for, at de er i væsentlig mindre risiko for at have en accepterende holdning til det at ryge hash. Dette er overraskende og bør give anledning til refleksion, da vi umiddelbart har en tendens til at betragte det som positivt, at eleverne har talt med deres forældre om hash. Forklaringerne på disse fund kan være mange, og ud fra vores spørgeskemamateriale er det ikke muligt at af- eller bekræfte de hypoteser, som vi måtte have om, hvorfor det forholder sig sådan. Umiddelbart kan man forestille sig, at en selektionsbias forstået som at de elever der har talt med deres forældre om hash ikke er repræsentative for samtlige elever som medårsag til, at billedet tegner sig, som det gør. Således kan man forestille sig, at det i højere grad er de forældre, som har mistanke eller viden om, at deres børn eller unge er på vej ud i noget skidt, 1 der vælger at snakke med deres børn (238 (311 om hash. Hvis dette er tilfældet, vil det i praksis formentlig betyde, at forælderens indsats alligevel har 8 båret frugt, selvom andelen med en accepterende holdning til det at ryge hash ikke er mindre blandt dem, som 6har talt med deres forældre. Således kan man have en formodning om, at procentandelen af 4 accepterende (2439 for denne gruppe (2964 ville være markant højere, hvis forældrene ikke havde snakket med deres børn og unge. 2 9 9 Har talt med forældrene om hash En anden tese kunne være, at de samtaler, som forældrene har med deres afkom, ikke har haft det rette indhold i forhold til at holdningsbearbejde. 9 9 Har ikke talt med forældrene om hash Har talt med forældrene om hash Har ikke talt med forældrene om hash En tredje Har tese ikke prøvet kunne at ryge hash være, at Har prøvet det ikke at ryge hash er ord eller faktuel viden, der har betydning for de unges holdninger, men derimod kammeratskabsgruppens syn på sagen. Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden Selvom det naturligvis ville være ønskeligt, er det desværre ikke umiddelbart muligt at komme nogle forklarende konklusioner nærmere. Tværtimod er det farligt, hvis man uden at undersøge problematikken i dybden vælger at tolke resultatet. RusmiddelundersøgelseN Side 51
Slutteligt er det da også interessant helt konkret at se på, om forældrenes snak med deres børn og unge om hash, ser ud til at gøre nogen forskel i praksis. Her forholder det sig sådan, at uanset om forældrene har talt med deres unge eller ej, så er fordelingen mellem dem, der henholdsvis har prøvet og ikkeprøvet at ryge hash, den samme. Således fremgår det af figur 4.2.5, at det både er 9 af dem, der har talt og ikke har talt med deres forældre om hash, der har prøvet at ryge hash. Endnu engang er det ikke muligt kvalificeret at forklare, hvorfor det forholder sig sådan. De gisninger og bud på forklaringer, som vi tidligere havde i spil, dækker fortsat vores teorier om, hvorfor der ikke umiddelbart kan spores nogen sammenhæng mellem forældrenes indsats og de unges erfaringer. Andelen, der har prøvet at ryge hash, blandt elever, som har talt med deres forældre om hash, og elever, der ikke har talt med deres forældre om hash 1 9 (238 9 (311 Figur 4.2.5 Til forskel fra tidligere, hvor det handlede om sammenhængen eller manglen på samme mellem forældrenes indsats og de unges holdninger, er der dog denne gang yderligere et forhold, som bør tages i betragtning. Nemlig at det meget vel kan være sådan, at forældrenes snak med deres unge er forløbet efter, de unge har gjort sig erfaringer med hash, og dermed vil det naturligvis ikke være at spore i forhold til det kryds, der her er foretaget mellem forældre snak og de unges erfaringer. Således må det betragtes som højst sandsynligt, at det foranlediger en snak, hvis forældre får kendskab til eller kommer til at nære mistanke om, at deres børn og unge har gjort sig erfaringer med at ryge hash. Da det handlede om de unges holdninger til at ryge hash, fik vi deres aktuelle standpunkt, men når det gælder erfaringer, er det velkendt, at de erfaringer som vi har gjort, altid vil være en del af vores bagage ligegyldigt, om der er tale om adfærd, som vi fortsat praktiserer. Dette er muligvis en væsentlig medårsag til, at det ikke umiddelbart er muligt at spore nogen effekt af forældrenes indsats. 8 4.3 Udviklingen fra til Helt overordnet peger resultaterne på, at der er sket en svag positiv udvikling i forhold til hashrygning på 6 flere fronter. Det drejer sig om et lille fald (fra 11 til 9 i andelen, der har prøvet at ryge hash (figur 4 9 (2439 9 (2964 4.3.1. I den forbindelse er det drengene, der er blevet mindre tilbøjelige til at prøve at ryge hash. Hvad angår debutalder, så er den uændret fra 2 til (ikke illustreret. Har talt med forældrene om hash Har ikke prøvet at ryge hash Har ikke talt med forældrene om hash Har prøvet at ryge hash Ser vi på, hvor mange gange dem, der har prøvet at ryge hash, ryger hash, er der et svagt fald fra 7 til 5 i andelen af unge, der har prøvet at ryge hash flere end 2 gange (figur 4.3.2. Hvad angår andelen, der har prøvet at ryge hash 1 eller 2 gange, er det både 4 i og. Side 52 RusmiddelundersøgelseN
Andel elever, der har prøvet at ryge hash i og Hvor ofte ryger eleverne hash i og Figur 4.3.1 Figur 4.3.2 4 (24 2 (14 3 (16 2 (11 97 3 (64 1 4 (83 37 (52 (59 (549 8 (42 8 (58 16 (68 15 (86 8 (194 8 (233 4 (22 (8 5 (25 5 (37 4 (46 2 (22 4 (41 3 (48 13 (74 1 (78 14 (315 1 (316 1 (116 9 (136 24 (44 3 (64 25 (111 23 (141 2 (179 19 (227 32 (127 33 (116 4 (83 37 (52 1 (59 9 (549 4 6 8 12 4 6 8 1 69 8 8 99 96 97 9 9 4 67 8 6 19 89 9 4 2 2 3 2 5 3 2 4 4 3 13 5 3 1 24 2 2 7 3 5 69 67 8 8 2 4 6 8 21 4 97 99 96 97 9 9 89 9 Aldrig 1 gang Aldrig 1 gang Piger Piger Piger 2 gange Flere end 2 gange 2 gange Flere end Drenge Drenge Drenge Alle elever Alle elever Alle elever RusmiddelundersøgelseN Side 53
Med hensyn til hvor de unge ryger hash, er billedet stort set det samme i og (figur 4.3.3. Privatfester er fortsat det sted, hvor flest unge angiver, at de ryger hash. På ingen svarkategorier har der været en stigning i andelen. På svarkategorierne hjemme, halfest, klubfest og skolefest har der være et meget lille fald. Hvor ryger de unge hash i og - opgjort på lejlighed Privatfest 4,5 (26 4,5 (275 Figur 4.3.3 Taget i betragtning, at der i forhold til alkohol kunne spores en stigning i forhold til næsten samtlige svarkategorier, er dette meget positivt. Med hensyn til de unges holdning til det at ryge hash, så har der været en stigning fra, at 7 af de unge var af den opfattelse, at det ikke er i orden at ryge hash, til, at 74 af de unge har denne holdning (figur 4.3.4. Denne ændring dækker over, at der på samtlige klassetrin i er en mindre andel, der tilkendegiver, at det er i orden at ryge hash. Eftersom vi tidligere har set en vis sammenhæng mellem de unges holdninger til det at ryge hash og deres adfærd, er det meget positivt, at vi kan spore en tendens til, at de unge generelt i højere grad tager afstand fra hashrygning. 8 5 87 (1266 3 (132 (112(69 I byen 3 (183 Figur 14 4.3.4 9 77 (82 (147 (96 Hos venner i hverdagen* 3 (165 12 13 9 4,5 (26 79 8 (1172 (957 8 Privatfest (138 (191 (115 (119 4,5 (275 Forfest før 2,5 (119 8 5 bytur/fest 87 (1266 2,5 3 (137 (132 66 (716 16 (173(112 18 (69 (195 I byen 3 (183 2 (9 14 9 77 (82 Hjemme 72 (154 17 (147 (25(96 1 Hos venner 1,5 (91 (161 i hverdagen* 3 (165 13 8 2 (94 79 (1172 Halfest 6 (526 18 (158(191 2 (119 (179 Forfest før 1,5 (75 2,5 (119 bytur/fest 2,5 (137 66 (716 16 (173 18 (195 1,5 (73 6 (73 23 (272 16 (196 I skoletiden 1,5 (82 2 (9 Hjemme 1 72 (154 17 (25 1,5 (91 (161 På skolens 52 (25 2 (8 28 (11 1,5 (7 område efter 2 (94 skoletid Halfest 1,5 (78 6 (526 18 (158 2 (179 1,5 (75 57 (198 23 (82 2 (7 1,5 (72 Klubfest 1,5 (73 6 (73 23 (272 16 (196 I skoletiden (61 15 15 7 (326 1,5 (82 (696 (685 (55 Skolefest På skolens 52 (25 2 (8 28 (11 1,5 (7 16 1 område efter,5 (52 74 (442 (917 (615 skoletid 1,5 (78 57 (198 23 (82 2 (7 1,5 (72 Klubfest 2 4 6 8 1 (61 15 15 7 (326 (696 (685 (55 Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden Skolefest 16 1,5 (52 74 (442 (917 (615 * Kun spurgt til venner i -undersøgelsen 2 4 6 8 1 * Kun spurgt til venner i -undersøgelsen 8 (957 12 9 (138 (115 Elevernes holdning til, om det er i orden at ryge hash i og Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden Side 54 RusmiddelundersøgelseN
Samlet set er andelen, der har talt med deres forældre om det at ryge hash, den samme 45 i og 46 i (ikke illustreret. Ser vi på udviklingen i sammenhængen mellem elever, der har talt med deres forældre om hash, og deres holdning til og erfaringer med hash, er det slående, at der hverken i -undersøgelsen eller i -undersøgelsen umiddelbart kan spores nogen sammenhæng. At vi genfinder det samme resultat i -undersøgelsen, tyder på, at det er et holdbart fund, som det jævnfør diskussionen i afsnit 4.2 vil være betydningsfuldt at få en dybere forståelse af. 4.4 Aalborg Kommune i forhold til omverdenen Det er begrænset, hvad der findes af landsdækkende undersøgelser omkring eleverne på 6.-1. klassetrins erfaringer med hash. I ESPAD-undersøgelserne, som beskriver udviklingen i brug af illegale stoffer samt alkohol og tobak blandt de 15-16-årige, finder man, at det er omkring 1/4 af de unge i Danmark, der i 27 har prøvet at ryge hash (Sundhedsstyrelsen 27. I Skolebørnsundersøgelsen fra 22, som omhandler de 15-årige, finder man, at 23 af disse har erfaringer med at ryge hash (Due og Holstein red. 23. I vores undersøgelse finder vi, som det fremgår tidligere, at 9 af eleverne på trin, 19 af eleverne på trin og 33 af eleverne på 1. klassetrin har prøvet at ryge hash. Det er vanskeligt helt at sammenligne vores tal med disse undersøgelser, da vores tal er opgjort efter klassetrin og de andre undersøgelser efter alder. Men umiddelbart ser det ikke helt skævt ud, forstået således, at vi har nogenlunde samstemmende tal i de tre undersøgelser i forhold til, hvad vi bør forvente, hvis vi forsøger at tage højde for undersøgelsernes forskellighed. Sammenligner vi vores tal med resultaterne fra MULD-undersøgelsen (Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag i 26, som beskæftiger sig med de 16-2-årige, ser det umiddelbart ud som om, at Aalborg Kommune ligger højt. Ifølge MULD er det i 26 omkring 3 af de 16-2-årige, der har prøvet at ryge hash (Aaen og Nielsen 26. Da det må forventes, at andelen, der tilkendegiver at have prøvet at ryge hash, vil være stigende med stigende alder, vil tallene for Aalborg Kommune, såfremt man tog udgangspunkt i resultaterne for eleverne på 1. klassetrins besvarelser, formentlig være højere end 3. Der er dog visse problemer med at ræsonnere som så, eftersom der muligvis jf. diskussionen i afsnit 2.2 og kap. 11 er tale om en selekteret gruppe af unge, når vi tager udgangspunkt i eleverne på 1. klassetrin. I Københavns Kommunes sundhedsprofilundersøgelse fra finder man, at 8 af eleverne i 7. klasse har prøvet at ryge hash, mens den tilsvarende andel på trin ligger på 24 (Christensen. Hvis vi sammenligner disse tal med de tal, som vi fandt i vores -undersøgelse, hvilket vil være det mest korrekte, da der ellers er risiko for, at eventuelle forskelle er udtryk for en generel udvikling, ligger vi med 4 på trin og 21 på trin flot placeret. Det er i den forbindelse positivt, at vi har god grund til at tro, at vores resultater er retvisende. For sammenligner vi vores tal med de tal, man har fundet i Aalborg Kommunes udskolingsundersøgelse, foretaget i skoleåret 27/ på trin, synes der at være god overensstemmelse, idet de finder, at 8 af eleverne har prøvet at ryge hash (Holm- Petersen et al., mens vi finder, at 9 af eleverne på trin har prøvet at ryge hash. At resultaterne i så høj grad er samstemmende, peger i retning af, at vores tal vedrørende erfaringer med hash er valide. Ligesom vi, finder man i de ovenfor nævnte undersøgelser, at der er kønsforskelle i brugen af hash, RusmiddelundersøgelseN Side 55
således at flere drenge end piger har prøvet at ryge hash. Dette er ligeledes et gennemgående fund i et stort antal undersøgelser gennemført i udlandet. Her ses en tendens i retning af, at der er en relativ lille forskel på de to køns erfaringer med at have prøvet at ryge hash i de lande, hvor forekomst-niveauet er højt, såsom Canada, Spanien og USA (hvor 3-35 af de 15-årige har prøvet at ryge hash, mens forskellene mellem kønnene er mere udtalte i de lande, hvor få har erfaringer med at ryge hash, såsom Finland, Grækenland, Israel og Rumænien (hvor mellem 2-1 af de 15-årige har prøvet at ryge hash (Candance et al.. Blandt de 41 europæiske og nordamerikanske lande, som indgår i denne store tværnationale undersøgelse, er det i gennemsnit 16 af de 15-årige piger og 21 af de 15-årige drenge, der har erfaringer med hash. I undersøgelsen er Danmark angivet med 13 for pigernes vedkommende og 2 for drengenes vedkommende, hvilket samlet set placerer os lige under gennemsnittet. Side 56 RusmiddelundersøgelseN