Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation



Relaterede dokumenter
kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

Analyse af jordbrugserhvervene Region Sjælland

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Ekstensivering af lavbundsarealer

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Jordbrugsanalyse. For Hedensted Kommune

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Landbrugets udvikling - status og udvikling

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

Arealkortlægning og forureningstrusler

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Arealkortlægning og forureningstrusler

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016

BNBO: Arealkortlægning

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Grønne regnskaber 2003

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Effekt af husdyrgodkendelser

Den geografiske variation i dansk landbrug

Analyser udfra data fra GLR/CHR

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 7 Dato :00:00. Type. KK Agro Adresse.

Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009

LANDBRUG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:12 1. juli Husdyrtætheden i landbruget Indledning. 2. Husdyrtætheden. Se på

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

Anvendelse af organisk affald i biogasanlæg

University of Copenhagen

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde

Landbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.

Københavns Universitet. Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget Hansen, Jens. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF

Standardsædskifter og referencesædskifter

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Hovedvejen 11, 8900 Randers Telefon Mobil

Version 8.5- august 2014

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Det store regnestykke

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Jordbrugsanalyse Hillerød Kommune

Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Bilag 5: Jordbrugsanalysen. Jordbrugsanalysen for Assens Kommune Acadresagnr. 12/30369

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Driftsøkonomiske konsekvenser. ved model for fosforregulering som led i ny. husdyrarealregulering

Din landbrugsstøtte i 2015

Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22.august 2016

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 5 Dato :00:00. Type

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov

Jordbrugsanalyse. Arbejdsrapport til Regionplan 2012

Transkript:

l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009

Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for polygonen. Antallet af kommuner og herunder postdistrikter for den givne region og kommune. GLR-data for 2006. GR-data for 2006. OIS-Data 2008. Indhold Landbrugsareal (ha), Antal ejendomme, Antal bedrifter, Gennemsnitlig bedriftstørrelse ( >2 ha), Antal kvægbedrifter, Gennemsnitlig kvægbedrifts størrelse ( >2 ha), Antal svinebedrifter, Gennemsnitlig svinebedrifts størrelsen ( >2 ha). OIS-data udtrukket oktober 2008. Alle ejendomme med hovedkode landbrug under OIS og placering i landzone er taget med. Ejendommene er placeret efter postadressen. Vist på postnummerniveau. Farvekoden viser gennemsnitsstørrelsen af alle ejendomme i de angive størrelsesklasser og med adresse inden for området. Herudover vises som label den specifikke gennemsnitsstørrelse for postdistriktet. 2 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

Kort 4, Gennemsnitlig bedriftstørrelse GLR-data for 2006. Bedrifter er placeret i området efter CVR-adressens koordinat. Vist på postnummerniveau. Farvekoden viser gennemsnitsstørrelsen af alle bedrifter med adresse inden for området i de angive størrelsesklasser. Herudover vises som label den specifikke gennemsnitsstørrelse inden for postdistriktet. Kort 5, Overvejende husdyrproduktion GLR-data for 2006. GR-data for 2006. Analyse af region og kommuner. De enkelte bedrifters produktioner er opgjort på markblok niveau, og derefter opsummeret på de enkelte postdistrikter. Der er foretaget en farvelægning af arealerne efter nedenstående produktions fordeling. Temaet viser den overvejende husdyrart i henhold til gødningsregnskabets angivelser. Ubetydeligt landbrugsdrift: Under 15 % af ansøgte areal udnyttes til landbrugsdrift Ubetydelig husdyrproduktion: Over 15% af arealet er ansøgt Antal DE/ha < 0.1 DE/ha Ekstensiv husdyrproduktion: Antal DE/ha: 0.10-0.25 DE/ha Kvægproduktion: Over 0.25DE/ha og DE-kvæg > 50% af DE-total Svineproduktion: Over 0.25DE/ha og DE-svin > 50% af DE-total Blandet produktion: Øvrige over 0.25 DE/ha Ved overvejende husdyrproduktion forstås, at minimum 50 % af en husdyrtype dækker det totale antal DE for det pågældende postdistrikt og at der er et dyretryk på over 0,25 DE/ha. 3 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

Kort 6, Arealanvendelse GLR-data for 2006. GR-data for 2006. Analyse af region og kommuner. De enkelte bedrifters produktioner er opgjort på markblok niveau, og derefter opsummeret på de enkelte postdistrikter Lagkagediagrammet viser fordelingen af arealanvendelsestyper i postdistriktet. Informationer om arealanvendelsen bygger på en inddeling af bedrifterne i bedriftstyper og følger paradigmer benyttet i LOOPafrapporteringerne. Den skalerede gråtoning af postdistriktets areal angiver på hvor stor en del af arealet der foreligger ansøgning efter enkeltbetalingsordningen. Med tal er angivet den konkrete procentsats for areal med ansøgt enkeltbetalingsordning. Landovervågningsoplandene (LOOP) er en del af Landovervågningsprogrammet, der er en analyse af forskellige specielt udvalgte overvågningsoplande. Overvågningen har til formål at kortlægge landbrugets indflydelse på næringsstofudvaskning og -transport. LOOP behandles udfra paradigmer med en inddeling af det dyrkede areal som kvægbrug, svinebrug, blandede brug og planteavlsbrug. 4 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Kort 7 9, Ændring i DE-kvæg; DE-svin; DE-total GR data for 2001 og 2006, samt GLR data for 2001 og 2006. Alle bedrifter, hvor landbrugsarealet er > 2 ha og der forefindes både GR og GLR data, er taget med. De enkelte bedrifters husdyrtryk er opgjort på markblok niveau for at sammenholde opgørelser over det samlede husdyrhold og det dyrkede areal i registrene. Data fra markblokkene er herefter opsummeret på postdistriktsniveau for 2001 og 2006 data og udviklingen gengives som ændring i %. Der tages højde for ændring i størrelsen af det dyrkede areal. Farvelagt efter procentændring mellem 2001 og 2006. Negative værdier betyder et fald i antal DE, positive værdier betyder en stigning i antal DE. For hvert postdistrikt er 2001 værdien angivet for antallet af DE. Der er anvendt data fra 2001 og 2006, da der ikke foreligger nyere data. Kort 10, Ændring i DE-total (DE/ha) GR-data for 2001 og 2006, samt GLR-data for 2001 og 2006. Alle bedrifter hvor landbrugsarealet er større end 2 ha og hvor bedriften findes i både GR og GLR, er taget med. De enkelte bedrifters husdyrtryk er opgjort på markblokniveau for, at sammenholde opgørelser over det samlede husdyrhold og det dyrkede areal i registrene. Data fra markblokkene er herefter opsummeret på postdistriktsniveau. Det opsummerede antal DE sættes i forhold til det dyrkede areal i området for data fra 2001 og 2006. Der tages højde for ændring i størrelsen af det dyrkede areal. Farvelagt efter ændring mellem årene 2001 og 2006. Negative værdier angiver et fald i antal DE/ha, positive værdier angiver en stigning i antal DE/ha. Den eksakte værdi for 2001 angivet med tal.

Kort 11, Husdyrhold på bedriftsniveau GR-data fra 2006. Opsummering på postdistriktsniveau for alle bedrifter med adresse inden for området. Adressekoordinaten for CVR-nummeret i GR registeret benyttes. Farvekoden viser det gennemsnitlige husdyrhold for alle dyrearter inden for postdistriktet. Gennemsnitsstørrelsen for kvæg- og svinebedrifter inden for området er angivet på kortet. Kort 12, Husdyrtryk GLR-data for 2006. GR-data for 2006. Alle bedrifter der er registreret i både GR og GLR er taget med. : De enkelte bedrifters husdyrtryk beregnes (DE/dyrket areal) og distribueres på markblokniveau. Data opsummeres på postnummerniveau. Ved beregningen af antal DE for den enkelte bedrift, er der taget hensyn til import og eksport af husdyrgødning. Som farvekode vises det beregnede husdyrtryk (DE/ha) for det dyrkede areal i området. De eksakte værdier er anført som label. Tallene for husdyrtrykket angiver på postdistrikt et gennemsnit for kvæghold, svinehold og andre husdyrhold, hvorfor værdier der nærmer sig 1,4 DE/ha, er en høj værdi. Kort 13, Kategorisering på baggrund af husdyrtryk GLR-data for 2006. GR-data for 2006. De enkelte bedrifters produktioner er opgjort på markblokniveau og derefter opsummeret på de enkelte postdistrikter. Som farvekode vises hvor stor en del af arealet, inden for postdistriktet, der ville have et husdyrtryk på over 1,4 DE/ha, hvis ikke der blev taget hensyn til import/ eksport af husdyrgødning. viser dermed indirekte, hvor mange bedrifter, der har et behov for gylleaftaler. Farvekoden og label viser procent af totalarealet med en husdyrtryk på over 1,4 DE/ha inden eksport/import. 5 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

Kort 14, Fordeling af ejendomme efter størrelse i ha Kort 15, Samlet areal for ejendomme inden for givne størrelsesklasser Kort 16, Fordeling af bedrifter efter størrelse i ha OIS-data udtrukket oktober 2008. Alle ejendomme med hovedkode landbrug i OISdatabasen og i landzone er taget med. Ejendommene er placeret efter postadressen. Lagkagediagram som på postnummerniveau viser den antalsmæssige fordeling af ejendomme i de angive størrelsesklasser og med adresse inden for området. Gennemsnitsstørrelsen for alle ejendomme i postdistriktet er anført med røde tal. Det er vigtigt at bemærke at der er tale om data udtrukket for 2008, hvorfor jordbrugsarealerne/landbrugsarealerne kan varierer i forhold til kort 16 der er baseret på data fra 2006. 6 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 OIS-data udtrukket oktober 2008. Alle ejendomme med hovedkode landbrug i OIS databasen og i landzone er taget med. Ejendommene placeres efter postadressen. Lagkagediagram som på postnummerniveau viser fordelingen af det samlede areal for ejendomme i de angive størrelsesklasser og med adresse inden for området. Det samlede areal for landbrugsejendommene i postdistriktet er anført med røde tal. Det er vigtigt at bemærke at der er tale om data udtrukket for 2008, hvorfor jordbrugsarealerne/landbrugsarealerne kan varierer i forhold til kort 16 der er baseret på data fra 2006. GLR-data for 2006. GR-data for 2006. Alle bedrifter over 2 ha i GLR eller med mere end 2 ha meldt i GR er taget med. For bedrifter med registreringer i både GR og GLR eller bedrifter med registreringer udelukkende i GR. Ved registrerin i GR benyttes adressekoordinaten for CVR-adressen i GR. For bedrifter med registreringer udelukkende i GLR benyttes adressekoordinaten for sagsnummer-adressen i GLR. I tilfælde af flere GLR-registreringer for bedriften, benyttes resultater på adressen med det største GLR areal. Dette paradigme gælder udelukkende for opgørelsen af antallet af bedrifter inden for området. Arealfordelingen af størrelsesklasserne beregnes ud fra beliggenheden af de tilhørende marker. Der kan således for postdistriktet godt kan være registreret et areal hørende til klassen over 400 ha, selvom der er anført 0 for antallet af bedrifter over 400 ha. Dette skyldes at den pågældende bedrift har adresse i nabopostdistriktet, men at markerne er lokaliseret i flere af de tilstødende postdistrikter.

Lagkagediagram, som på postnummerniveau viser det summeret landbrugsareal fordelt på bedrifterne i de angive størrelsesklasser. Kort 17, Afgrødevalg GLR-data for 2006. Oplysninger for alle registreringer i GLR tages med.. Data opsummeres på postdistriktsniveau. Alle afgrødearter (ca. 250 arter) er inddelt efter følgende gruppering: Vårkorn (alle vårkornarter til modenhed) Vinterkorn (alle vinterkornarter til modenhed) Grovfoder (græs, foderroer, majs, helsæd, grønkorn, foderbælgplanter) Kartofler (stivelseskartofler, spisekartofler) Frøgræs (alle sorter) Oliefrø/bælgsæd (alle oliefrø herunder raps; alt bælgsæd til modenhed herunder markært) Fabriksroer (sukkerroer) Andet (resten) Det samlede areal for afgrødegrupperne er vist i lagkagediagrammet (arealvægtet). Produktion af grovfoder er ofte forbundet med kvægdrift og produktion af korn ses i forbindelse med svinedrift. Kort 18, Fordeling af bedrifter efter antal dyreenheder GR-data fra 2006. Alle bedrifter med et husdyrhold over 75 DE er taget med. omfatter kun egentlige husdyrbedrifter.. Opsummering på postdistriktsniveau for alle bedrifter med adresse inden for området. Adressekoordinaten for CVR-nummeret i GR benyttes. Lagkagediagram som på postnummerniveau viser antal ha fordelt på de angivne bedriftsklasser. 7 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

Kort 19, Fordeling af husdyr efter husdyrart GR-data fra 2006. Opsummering på postdistriktsniveau for alle bedrifter med adresse inden for området. Adressekoordinaten for CVR-nummeret i GR-registeret benyttes. Figuren er baseret på gødningsregnskaber hvorfor det er nødvendigt at tage højde for eksport og import af husdyrgødning for at kunne angive så præcise tal som muligt, for fordelingen af DE. Lagkagediagram som på postnummerniveau viser den procentuelle fordeling mellem DE-kvæg, DE-svin og DE-andet. Andet er alle dyrearter ud over kvæg og svin. Hvis en husdyrtype i analysen omtales som værende dominerende, er det beregnet på grundlag af en dominanssats på 66 % eller mere af det samlede antal dyreenheder pr. ha for postdistriktet. Ved anvendelse af en dominanssats på 66 % er det muligt at trække en parallel til harmoniregler, hvor en kvægbestand på 2/3 af bedriften vil muliggøre en øget udbringningsmængde svarende til 2,3 De/ha i forhold til normen på 1,4 De/ha. 8 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Kort 20, Lokalisering af husdyrhold CHR-data, status ved udgangen af 2007. Produktionen er opsummeret på CHR og placeret på adressen for den konkrete produktion. viser antal DE fordelt på henholdsvis svin, kvæg og andet for de enkelte produktionssteder. medtager alle kvæg- og svineejendomme over 75 DE og Fjerkræ og pelsdyr fra 5 DE. Kort 21, Forholdet mellem N-norm og fordelt husdyr-n for planteavlere GLR-data for 2006. GR-data for 2006. Alle bedrifter klassificeret som planteavlsbedrifter og som findes i GR er taget med. De enkelte planteavleres N-norm og tildeling er opgjort på markblok niveau, og derefter opsummeret på de enkelte postdistrikter. Temaet viser hvor stor en del af planteavlernes kvælstofnorm, der bliver dækket med importeret husdyr N. Planteavlernes import af husdyrgødning opgøres på de til bedriften tilhørende udbringningsarealer og sættes i forhold til bedriftens N-norm. Der foretages herefter en opsummering på postdistriktsniveau. Når der i forbindelse med kort 21 benyttes begrebet importeret husdyr-n, er der for den enkelte bedrift tale om gødning importeret fra en anden bedrift og ikke nødvendigvis et andet postdistrikt. Farvekoden viser hvor stor en del af arealet, der dækkes af husdyr-n. Den resterende mængde tilegnes tildelingen af handelsgødning.

Forholdet mellem N-norm og den fordelte husdyr-n kan ses som en indikator for det reelle husdyrtryk. Dette skyldes at farvekoden, som angivet ovenfor, beskriver størrelsen af importeret husdyr-n og dermed hvor trykket fra husdyr reelt findes. Farvekoden kan ligeledes benyttes udfra et miljømæssigt synspunkt, idet det er muligt at få et billede af transport forbundet med importen af gødning. Kendes det totale areal, er det muligt at beregne hvor mange kg husdyr-n der bliver transporteret. Kort 22, Fordeling af husdyr efter husdyrart GR-data fra 2006. Alle bedrifter, hvor antallet af DE/ ha er større end 0 og landbrugsarealet er større end 2 ha er taget med.. Opsummering på postdistriktsniveau for alle bedrifter med adresse inden for området. Adressekoordinaten for CVR-nummeret i GR benyttes. Lagkagediagram som på postnummerniveau viser den antalsmæssige fordeling af bedrifter inden for de angive DE/ha klasser. Kort 23, Jordbundsdata Afgrænsningerne svarer til dem der findes for Farvekodekortet for Jordbundstyper, der er tilgængeligt på Miljøportalen. Jordbundens farvekode er transformeret til et JB-nummer. En underinddeling af farvekoder i JB-numre er frem for alt baseret på jordens tekstur og mere specifikt finsand. Oplysningerne hentes fra teksturdatabasen (database over jordprøver fortrinsvis udtaget i overjorden) der indeholder oplysninger om jordens tekstur samt humusindhold. Landsdækkende foreligger der ca. 40.000 prøver. Databasen administreres af Dansk Jordbrugsforskning (DJF) med trækningsret for det offentlige. På baggrund af data fra teksturdatabasen foretages en rummelig opskalering ved hjælp af farvekodekortet. I praksis foretages en GIS interpolation af de koordinatsatte teksturpunkter, hvor de grupperes efter farvekoden. Herefter beregnes der gennemsnitsværdier for de enkelte kornstørrelser og humusindholdet. Farvekodekortet gengiver jordtyperne i en forenklet form. Jb-numrene (1-12) er reduceret til Farvekoder (1-8). Se også www.cttools.dk Herudover vises lavbundsområder givet som særskilt afgrænsning.. 9 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

Farvelægning i henhold til områdeafgrænsninger i farvekodekortet. viser overjordens JB-nummer. Valg af JB-nummer baseres på analysedata fra teksturdatabasen med en udtagningsdybde på 0 20 cm. Herudover vises lavbundsarealer særskilt. Sidstnævnte bygger på en kortlægning fra midten af 1800-tallet og illustrerer, hvor der på dette tidspunkt blev registreret lavbundsarealer. Arealer i JB-kortet, som ikke er klassificeret som JB11 (organisk) kan antages at være drænet/ inddæmmet siden hen. 10 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Kort 24, Lokalisering af specialafgrøder GLR-data for 2006. Oplysninger for alle registreringer i GLR medtages.. Vises på adressekoordinaten registreret i GLR. Afgrødearter fra GLR grupperes på følgende måde: Alle træ- og buskfrugter Alle frilandsgrøntsager Alle registreringer af planteskoler/væksthuse Juletræsbeplantninger Afgrødearter markeres på kortet ved en specifik tegnsætning. Herudover markeres alle adressekoordinater hvor der i GLR er anmeldt økologisk drevne arealer. Disse bedrifter grupperes på kortet efter bedriftstype. Markeringen for økologisk drift kan have samme placering som visningen af specialafgrøder, f.eks. økologiske frilandsgrøntsager. Kort 25, Økonomi viser en beregning af den potentielle produktionsværdi for landbrugsbedrifter inden for postdistrikterne. Der er ikke taget højde for produktionsomkostninger. Beregninger er baseret på tal Økonomien i Landbrugets Driftsgrene 2005; FØI, 2007 samt Gartneriernes regnskabsstatistik 2007. Herfra anvendes produktionsværdien for afgrøder (kr/ha) og produktionsværdien for forskellige husdyrproduktioner (kr/stk). På bedriftsniveau opsummeres produktionsværdien ved at tage højde for den enkelte bedrifts areal med de enkelte afgrødetyper og antal/art husdyr (data fra GLR og GR). Der tages i denne simple approksimation f.eks. ikke højde for forskelle i jordbundstyper og dermed høstforskelle. Den samlede produktionsværdi for den enkelte bedrift beregnes som kr/ha/år. Disse værdier er opgjort i de til bedriften hørende marker og opsummeret på postdistriktsniveau. Alle bedrifter med registreringer i GLR er taget med. Lagkagediagram samt label på postdistriktsniveau Lagkagediagram, der viser fordeling af bedrifter i for-

hold til produktivitet, hvor der ikke differentieres mellem den andel af produktionsværdien, der kommer fra planteavlsdrift og husdyravl. Den gennemsnitlige totale produktionsværdi for bedrifter vises som farvekode for de enkelte postdistrikter. Kort 26, Bedriftsstatistik/ændringer Koblede GLR og GR data fra 2001 og 2006. Der medtages kun bedrifter over 5 ha og med registreringer i begge registre. Dette gøres for at undgå skævvridninger opstået gennem indførelsen af enkeltbetalingsordningen, som i 2005 medførte en voldsom stigning i antallet af ansøgninger fra bedrifter under 5 ha.. Data opsummeres på postdistriktsniveau efter at være blevet opgjort på markblokniveau for 2001 og 2006. I kortet vises der for hver postdistrikt en databoks med udviklingen af: - Antallet af bedrifter opdelt efter type - Det totale areal for bedriftstyperne - Gennemsnitsstørrelsen for bedriftstyperne - Gennemsnitlig husdyrhold for kvæg og svin 11 Analyse af jordbrugserhvervene 2009