Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN
En ikke-disposition for oplægget
Programteorien
Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt udsatte unge, der er uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet, sådan at de får bedre muligheder for aktivt at påvirke egen sundhed med henblik på tilknytning og fastholdelse til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet Type 1-projekter Afprøve metoder til at komme i dialog med de unge, så de unges bevidsthed om og mulighed for at vælge et sundt liv øges Afprøve forskellige måder at arbejde med de unge, så de sikres en kompetenceudvikling, der kan bidrage til øget selvværd og forøge deres muligheder for at indtræde i og forblive på arbejdsmarkedet
Om evalueringen Type 2-projekter Udvikle modeller for, hvordan man bibringer de professionelle, der omgiver de unge, viden om håndtering af de unges sundhedsproblemer Formålet med midtvejsevalueringen Tværgående for alle projekter Systematisk opfølgning på de foreløbige resultater i Ung & Sund Ny viden og læring i forhold til, hvordan de udviklede metoder virker over for målgruppen af udsatte unge Fokus på målgruppe, rammer, output og umiddelbare resultater Virkningsevalueringen: Hvordan? For hvem? Hvornår?
Midtvejsevalueringen Datagrundlag Aktivitet Målgruppe De unge P1 P1 Fagprofessionelle Projektansvarlig P1 & P2 Kursister i udd.forløb P2 Underviser e på udd. P2 Monitorering Kvalitative casestudier Webbaseret survey
Evalueringsrapporterne Formidling af evalueringen Midtvejsrapport (tyk) Pixi -udgaven (knap så tyk) Fremdriftsmødet (refleksion og læring) Rapportstrukturen Konklusioner og anbefalinger Status for projekterne Projekternes organisatoriske rammer Projekternes fokus i tilrettelæggelsen af unge-indsatsen Projekternes tilrettelæggelse af de konkrete aktiviteter og forløb De anvendte metoder Foreløbige resultater af indsatsen Metodebeskrivelse og datagrundlag
Tre emner til refleksion og diskussion i projekterne
1. Sundhedsbegrebet Det klassiske vs. Det udvidede sundhedsbegreb (forenklet) Det klassiske: KRAM(S) (kost, motion, rygning, alkohol, andre rusmidler, sex) Det udvidede: Sociale eller trivselsmæssige aspekter af sundhed (trivsel, selvværd, selvtillid, sociale relationer, planlægning, strukturer i hverdagen, handlekompetencer) Stor vægt på det udvidede sundhedsbegreb Flere projekter retter fokus mod de sociale aspekter af de unges sundhed Bevidste, eksplicitte valg vs. Ikke-eksplicit, glidning, bottom up Hvordan kommunikeres og reflekteres det i projektet? Hvad er målet og hvad er midlet?
Sundhedsbegrebet Vi er meget på KRAM-faktorerne i øjeblikket, men vi vil gerne bevæge os mere over i trivsel. Fagprofessionel Det stopper ikke med rygestopkurserne og madlavningen. Disse aktiviteter handler lige så meget om, at det er en god metode til at få de unge i gang, og at man så bagefter kan få dem i tale. Det er helt klart de trivselsmæssige forhold, der vil skabe en ændring i de unges tilknytning til uddannelsessystemet. Jeg har den overbevisning, at bedre trivsel giver større handlekompetencer både fysisk, psykisk og socialt så de modnes og kan tage en uddannelse eller træffe andre vigtige valg i deres liv. Projektledere
2. Mål, fokus og styring Hvordan styrer man projektet i mål: Mål, fokus og styring Hønen og ægget: Det klassiske vs. Det udvidede sundhedsbegreb Parallelle indsatser? Årsag og virkning? Hvad sagde programteorien? Forventningerne til indsatsen kan med fordel beskrives! Alle projektledere har fokus på de langsigtede mål: Uddannelse og beskæftigelse - men nogle erkender, at det bliver svært Mange fagprofessionelle har fokus på det korte sigt Det er nok meget naturligt Men det indebærer en risiko
Mål, fokus og styring Man kan sige, at det vi håber på er, at få dem mere i gang i fritiden og hvis de så bliver ved med det, efter de stopper her, er det jo et positivt resultat. Så får de en bedre livskvalitet og lægger måske deres liv i mere sikre rammer. Jeg ved godt, at der er langt fra rundbold til det, men det er det første skridt. Jeg tror, at gennemførelsen af en ungdomsuddannelse var målet i starten, men jeg tror slet ikke det står i vores målsætninger længere. Vores målsætning er at skabe en øget sundhedsbevidsthed hos de unge. Projektledere Der er sat en masse ting i gang, og det er svært at sige, hvad der virker hvad der er godt og dårligt. Men det er først nu vi kan begynde at finde ud af, hvor vi bevæger os hen, hvad målet er, og hvad der er vi gerne vil. Fagprofessionel
Mål, fokus og styring Når forløbet starter er der kun 20%, der spiser morgenmad. Efter forløbet er det 100%. Flere unge har søvnproblemer og går i løbet af projektet fra 3 timers søvn til 8 timers søvn. Disse resultater vedrørende de unges levevis gør, at de nu kan klare hverdagen bedre gør, at de også er klar til at starte på en gymnasial uddannelse Projektledere
3. De anvendte metoder Det dobbelte formål: Metodeudvikling og metodeafprøvning I starten mere fokus på udvikling end på afprøvning Selv for velbeskrevne metoder er der langt fra generel teori til lokal praksis Og det er ikke alle metoder, der er velbeskrevne / har et fast koncept En del projekter metodeshopper Du bestemmer Ung til ung Den dialogbaserede / inddragende metode Vækstmodellen Anerkendende metode Empowerment / mestring Brugerdreven innovation Kritisk teori
De anvendte metoder Det dobbelte formål: Metodeudvikling og metodeafprøvning På trods af metodeshopping: Fælles tankegods, fælles praksis Især du bestemmer, brugerinddragelse og anerkendende kommunikation Den stærke underviser er den uregerlige sømand: Faglig autonomi Den stærke underviser er formentlig en forudsætning for resultater
Konklusion Tre skarpe Vær mere eksplicit omkring sundhedsforståelsen internt og eksternt Vær mere eksplicit omkring, hvordan arbejdet med de unge her og nu forventes at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet internt og eksternt Nu hvor metoderne er udviklede er det tid til en systematisk beskrivelse og afprøvning!
Spørgsmål til evaluator