AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA



Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012

ForældreIntra. Vejledning til ForældreIntra på let dansk

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Vejledning til ForældreIntra Resenbro Skole

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

Tosprogede børn og unge

SORGPLAN. Formålet med sorgplanen er at have et beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude.

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser

Lidt om Abildgårdskolen. God tid. Skolefritidsordning SFO. Vil du vide mere om SFO, skal du kontakte indskolingsleder Charlotte Rieck

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

3 værktøjskasser til skole-hjem

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

Velkommen til Ørebroskolen

SKOLEFRITIDSORDNING - SFO: Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig:

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Velkommen til Rundhøjskolen

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Idékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes?

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Vi er her for børnenes skyld!

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.

Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Ungdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst.

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Forord. Læsevejledning

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Velkommen i vores folkeskoler

Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn

DIALOG # 15. Skal man bruge ForældreIntra, når der er konflikter?

Basisundervisning i Rudersdal 2014

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation...

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Dansk som andetsprog (DSA)

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Greve Kommunes skolepolitik

Sorg-Plan. Valhøj Skole

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

MELLEMTRINNET årgang

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling


Principperne for skole-hjem samarbejdet tager sit udgangspunkt i Folkeskoleloven:

INFORMATION & KOMMUNIKATION

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Sociale færdigheder på skoleskemaet

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Princip for skole/hjem-samarbejdet på Ishøj Skole

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Skolestart Velkommen til Munkevængets Skole

Nordvestskolens værdigrundlag

Byrådet Aarhus Kommune Rådhuset Aarhus C. Indstilling om Unge i erhverv. 1. Resumé:

Vær opmærksom på at forældremøder, forældresamtaler og andre arrangementer ikke gennemføres så længe konflikten varer.

Frivillige på bibliotekerne

Personlige oplysninger

Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

FORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Sorg-Plan. Valhøj Skole

Forældre/børn bestiller og betaler via ForældreIntra hos Ejvinds Bageri Skolen har ingen udgifter til ordningen

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Dansk som andetsprog (DSA)

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

Forældretilfredshedsundersøgelse 2011

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Distrikt Skovvejen. Fælles om en god skolestart BFO. Dagtilbud. Skole

Sorg- og kriseplan 1

Transkript:

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser

RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet: Styrket skole-hjem samarbejde med de tosprogede forældre i Ringkøbing-Skjern Kommunes grundskoler Projektperiode: 1. januar 2011 30. juni 2013 Samarbejdspartnere: Erhvervscentret, Etnisk Team i kommunen, Familiekonsulenter, Frivillige Organisationer, UNI-C, m.fl. 3 målgrupper på 6 folkeskoler, hvoraf 2 har modtagelsesklasser: ledelser, ansatte, bestyrelser Forældre til tosprogede elever Forældre til danske elever

3 FORLØB - 6 SKOLER Forløb 1 (pilotprojekt): 1.08.2011 30.6.2012: Alkjær Skole i Ringkøbing - Kirkeskolen i Skjern Forløb 2: 1.08.2012 30.6.2013: Tarm Skole - Hvide Sande Skole Forløb 3: 1.08.2012 30.6.2013: Amagerskolen i Skjern Videbæk Skole

ØNSKELIGE RESULTATER FOR DE 6 GRUNDSKOLER 1. skolerne får flere konkrete redskaber til hverdagens skole-hjem samarbejde med den tosprogede gruppe (tosprogethed og kulturforståelse) 2. flere tosprogede forældre deltager aktivt i børnenes skolegang og støtter op om skole-hjem samarbejdet (forældresamtaler, elevplan, ForældreIntra, valg af uddannelse) 3. flere tosprogede forældre integreres bedre på den enkelte skole 4. De lokale folkeskoler kan bedre udnytte de tosprogede forældres ressourcer til gavn for skolens mangfoldighed

AKTIVITETERNE FLERE REDSKABER TIL SKOLERNE Oplæg om interkulturel dialog Oplæg om andetsprogsforståelse AKTIV DELTAGELSE AF DE TOSPROGEDE FORÆLDRE Den danske folkeskole gennem ForældreIntra Aktiv deltagelse i åbent hus eller forældrebarn undervisning BEDRE INTEGRATION PÅ DEN ENKELTE SKOLE Oplæg til bestyrelser om den flerkulturelle udfordring Oplæg til forældreklasseråd om den flerkulturelle udfordring Flerkulturel og andetsprogs rådgivning Skole-hjem samtalen Forældre arrangementer

AKTIV DELTAGELSE AF DE TOSPROGEDE FORÆLDRE Første kontakt og information til forældrene 1. Skolernes tilgang til opgaven: Lærerne tager kontakt til forældrene og informerer dem, når de bringer og henter deres børn på skolen eller SFO Lærerne tager kontakt til forældrene og informerer dem ved skole-hjem samtale Lærerne tager kontakt til forældrene og informerer dem ved hjemmebesøg Lærerne tager kontakt til forældrene gennem et officielt brev sendt af ledelsen 2. Forældrenes reaktioner: Positiv, når læreren er en person, som den tosprogede familie kender og er god til at formidle budskabet i projektet Positiv, selvom læreren er udvalgt og ikke nødvendigvis kendt af den tosprogede familie, men god til at formidle budskabet i projektet Få reaktioner fra de tosprogede, når skolen henvender sig gennem et officielt brev

Besøg af forældrene i hjemmet/eller samtale på skolen Det formelle skal være i orden Fortæl om formålet med besøget/samtalen Stil afklaringsspørgsmål af forældrenes viden om Intra og skolen Udlever et programforslag Tag imod familiens gæstfrihed Lyt til det, familien vil fortælle dig, men husk at være professionel Skriv et resume af besøget bagefter

DEN DANSKE FOLKESKOLE GENNEM FORÆLDREINTRA Vejledning til forældre i brug af Intra (se Intro ForældreIntra) Tilhørende ordliste til tosprogede Idéer til undervisningsforløb om den danske folkeskole (se Mit barn og skolen ) Idéer til opgaver til ForældreIntra (se Mit barn og skolen)

ÅBENT HUS Tosprogede forældre kender ikke begrebet fra deres hjemland, og derfor kommer de ikke, med mindre de får en særlig invitation. Forældrenes arbejde forhindrer dem i at komme. De skal gøres opmærksom på muligheden for at bytte en vagt, eller benytte en ½ fridag for at se deres barn i skolen. Skolen forventer, at forældrene kommer dvs. man skal komme engang imellem, det kan være 2-4 gange om året. Men vi glemmer at fortælle om det, da vi tager det som en selvfølge.

FORÆLDRE-BARN UNDERVISNING Eksempel fra forløb på Kirkeskolen i Skjern Se vores hjemmeside: http://www.kompetencegruppen.dk/udviklingsprojekter/afsluttede+projekter/styrket+skolehjem+samarbejde/?s=371 Se filmklip også om et forløb 4 forløb: 2 i udskolingen, 2 i indskolingen. Eksempler på mål for forløbene: at give forældrene en oplevelse af, at folkeskolen er et sted for dem og deres børn, at give forældrene en oplevelse af, at der i uddannelsessituationen arbejdes ud fra barnets kompetencer og ikke forældrenes ambitioner. Eksempler på aktiviteter var: at forløbene skulle vise forskellige måder at lære på, forskellige læringsstile at forældrene skulle præsenteres for UU-vejledningen at forældrene blev kontaktet personligt for at opfordre dem til at deltage Forankring: at integrere lignende forløb i skolens årshjul

SKOLE-HJEM SAMTALEN Problem: Hvordan sikrer man forståelse hos begge parter i samtalen? Ingen tolk tilstede Andetsprogslærer som sprog- og kulturformidler Forslag: Reminder, fx sms Andetsprogslærer eller bisidder som sprog- og kulturhjælper Ekstra tid afsættes Samtale ud fra konkret materiale bedømmelse ud fra grafiske tegninger Medbring ordbog gerne elektronisk

AFGØRENDE FAKTORER 1. Ledelsen Står ledelsen bag de deltagende lærere, bakker op og inspirerer? Er ledelsen visionær? Er ledelse og medarbejdere et velfungerende team? Er det ledelsens projekt? Er det lykkedes ledelsen at give lærerne ejerskab til projektet? 2. Lærernes motivation og indstilling Har lærerne fået lov til at sige fra overfor opgaven? Er det lykkedes læreren at formidle budskabet til forældrene? Er man som lærer villig til at reflektere over egen praksis og lade sig udfordre? Er man lærer i indskolingen/mellemtrinnet/udskolingen? 3. Et trygt sted for de tosprogede forældre Er forældrene vant til at komme på skolen og snakke med lærerne? Er SFO en en integreret del af skolen? Hvor meget har man arbejdet med den tosprogede gruppe ved overgangen fra børnehaven til grundskolen?

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Lærerne har fået en større bevidsthed om: De tosprogede familiers behov Egen praksis (skole-hjem samarbejde og kommunikation) i forhold til de tosprogede familier Lærerne har fået nye idéer til, hvordan de tosprogede familier skal aktiveres Lærerne har fået mere information om, hvor de kan søge om rådgivning og sproglig hjælp Bestyrelserne og de danske forældre på skolerne har fået en større bevidsthed om: De tosprogede familiers behov Skolens/klassens måde at holde arrangementer på Hvordan de tosprogedes ressourcer kan udnyttes Ledelsen: vi er blevet frie for at sende breve ud til de tosprogede familier! Alle er på Intra nu! De tosprogede forældre har fået: en større forståelse af skolens hverdag mere information om og er i stand til at bruge ForældreIntra