INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Samlet rapport for hele evalueringen EMNE FOR DENNE RAPPORT Dette er den samlede rapport for evalueringen af skolereformen og Stevns Kommunes skolepolitik. Rapporten er en synteserapport udarbejdet på baggrund af rapporter fra elev- og medarbejderevalueringerne samt workshop med skolebestyrelserne. Børn & Læring
Evaluering af skolereformen Formål og organisering af evalueringen Der har i oktober og november været gennemført en evaluering af Stevnsskolernes implementering af skolereformen og Stevns Kommunes skolepolitik. Evalueringsformen og spørgerammen er besluttet af Børneudvalget den 18. august og drøftet på dialogmøde den 8. september. Formålet med evalueringen er: at vurdere status for implementering af skolereformen at pege på kommende fokusområder at vurdere aktualitet og retning for Stevns Kommunes skolepolitik. Evalueringen har omfattet elever, lærere og pædagoger, teknisk/administrativt personale samt skolebestyrelserne. Skolereformen evalueres med fremadrettet sigte, hvilket betyder, at de enkelte delevalueringer både forholder sig til status og til hvad der kan gøres bedre. Med udgangspunkt i skolereformens indhold og den offentlige debat derom, er der valgt en række emner som evalueringen centrerer sig om. I medarbejdernes evaluering er også medtaget spørgsmål om arbejdsorganisering aktualiseret af den ændrede lovgivning herom. Om elevevalueringerne Elevevalueringen er gennemført som fokusgruppeinterviews på Hotherskolen, Store Heddninge Skole og Strøbyskolen. På hver skole er gennemført 3 fokusgruppeinterviews m ed henholdsvis elever fra 1.-5. klasse, elever fra 6.-9. klasse og elevrådene. Interviewene går i dybden med udfordringer og udviklingsmuligheder set fra forskellige perspektiver, som tilsammen giver værdifulde input til de kommende års udvikling. Fokusgrupperne er bredt sammensatte med spredning socialt og fagligt og af begge køn. Alle interviews er gennemført af en ekstern evaluator på baggrund af et fastlagt interviewkoncept. Metode Evalueringen er gennemført som åbne semistrukturerede interviews på baggrund af skriftlig udfyldelse af målskiver, som giver elevernes spontane tilbagemelding på deres opfattelse af skoledagen, understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse, motion og bevægelse, udskoling og brobygning til ungdomsuddannelse, herunder valgfag og uddannelsesvejledning. Den semistrukturerede form gør, at temaerne sætter rammerne for respondenterne, men han/hun bestemmer selv, hvilken vej interviewet skal gå indenfor det enkelte tema. Den semistrukturerede form er samtidig en god form for arbejdet med børn, da interviewer har mulighed for at styre 1
processen. Formen kræver særligt, når der arbejdes med børn, at interviewer er opmærksom på ikke at påvirke til bestemte svar. Om medarbejderevalueringerne Medarbejderevalueringerne er gennemført som en skriftlig evaluering. Denne evaluering er gennemført med lærere og pædagoger på personalemøder på alle tre folkeskoler samt Dagskolen. Evalueringsformen har været benyttet på Store Heddinge Skole i forbindelse med midtvejsevalueringen af skolereformen i 2014. Tid til besvarelse af spørgeskemaer er forøget, i forhold til den tid Store Heddinge Skole brugte ved midtvejsevalueringen, da der er tilføjet to ekstra spørgsmål. På Strøbyskolen, Store Heddinge Skole og Dagskolen er spørgeskemaerne udfyldt manuelt. På Hotherskolen er skemaerne udfyldt elektronisk. Besvarelserne fra medarbejderevalueringen på Store Heddinge Skole i er forskellig fra de øvrige skolers besvarelser idet den er gennemført som en opfølgning på den tidligere evaluering. Evalueringen med det teknisk administrative personale er foretaget som en samtale på et særligt møde. Metode Evalueringen bygger på åbne spørgsmål om skolereformens forskellige elementer som fx Åben Skole og Motion og bevægelse. Der er først lagt op til individuelle besvarelser og dernæst til gruppebesvarelser i forhold til samme spørgsmål. Fordelen ved denne metode er at få alle spontane og umiddelbare besvarelser f rem i den individuelle evaluering, og dernæst sammenstille dem med resultaterne af den mere refleksive proces, der foregår, når samme spørgsmål drøftes i grupper. Da materialet fra de individuelle besvarelser er blevet mere omfattende end forventet og min dre stikordspræget, tager analysen udgangspunkt i de individuelle besvarelser, og dernæst medtages nye aspekter eller vinkler fra gruppebesvarelserne, hvis det er vurderet hensigtsmæssigt for at få et retvisende billede. Om evalueringen med skolebestyrelserne Evalueringen er gennemført som en workshop med deltagelse af alle skolernes bestyrelser. Fra skolebestyrelserne deltog 8 forældrerepræsentanter, én elevrepræsentant samt medarbejderrepræsentanter og repræsentanter fra skoleledelserne. Metode Evalueringen er gennemført som gruppediskussioner med opfølgning i plenum. Evalueringen blev rammesat ved at deltagerne udfyldte målskiver, som giver deltagernes spontane tilbagemelding på deres opfattelse af skoledagen, herunder understøttende undervisning, valgfag, lektiehjælp og faglig fordybelse og motion og bevægelse. Herefter har deltagerne i grupper drøftet spørgsmål vedrørende skoledagen og skolereformen. De 1-2 væsentligste konklusioner fra gruppedrøftelserne er blevet fremført og drøftet i plenum. Drøftelserne fra grupperne og plenum er ført til referat. 2
Workshopformen giver deltagerne mulighed for at bidrage med personlige erfaringer og synspunkter, og mulighed for refleksion over egne synspunkter i dialogen med de øvrige deltagere. Workshoppens konklusioner bygger på skriftlige eller mundtlige udsagn fra arbejdsgrupperne og den efterfølgende diskussionen i plenum, men det skal tages i betragtning, at det er de samlede skolebestyrelser der udtaler sig, og at forældrerepræsentationen kun udgør ca. halvdelen af deltagerne. Sammenfattende resultater fra alle evalueringerne Konklusionerne bygger på fælles træk og sammenfatninger fra de enkelte evalueringer. Det er væsentligt at være opmærksom på at evalueringerne hver især har forskellig form og indgangsvinkel til reform og skolepolitik. Opmærksomhedspunkterne er områder der ikke kan fremhæves som egentlige konklusioner, men som enten har fyldt meget i en eller flere af evalueringerne eller kræver en opmærksomhed af anden årsag. 5 konklusioner En god skole med læring Eleverne er glade for at gå i skole og de føler de lærer noget! Dette fremgår med tydelighed af opsamlingerne fra fokusgrupperne. Åben skole fungerer Arbejdet med at åbne skolen mere mod lokalsamfundet fungerer tilfredsstillende. Underviserne giver udtryk for at der er etableret gode samarbejdsrelationer og der er ideer til yderligere udvikling af kontakter til foreninger, virksomheder m.v. Særligt samarbejdet med Ungdomsskolen og Svømmeklubben fremhæves positivt. Faglig fordybelse fungerer Faglig fordybelse og lektiehjælp fungerer godt og eleverne får udbytte af det, men der er også behov for udvikling af lektiehjælpen. Særligt fremhæves Hotherskolens fordybelsesbånd som en meningsgivende pædagogisk aktivitet for både elever og lærere. De yngste elever er mest glade for lektiehjælp. Organiseringen af lektiehjælpen betyder meget for succesen. Fra skolebestyrelserne påpeges behovet for tilførsel af resurser til lektiehjælpen og den faglige fordybelse. 3
Glade for motion Der er kommet mere motion og bevægelse ind i skoledagen. Det er oplevelsen at eleverne er glade for motion og bevægelse og de synes at det giver en mere spændende skoledag. Eleverne oplever den understøttende undervisning som en vigtig del af skoledage n. Understøttende undervisning er godt for skabelse af relationer og godt for fællesskabet. Stort arbejdspres Underviserne oplever et stort arbejdspres, at der er for mange undervisningstimer, samt at der mangler tid til forberedelse af undervisningen og tid til løsning af øvrige opgaver. Samtidig opleves et behov for øget samarbejde mellem de forskellige faggrupper. 5 opmærksomhedspunkter Om mål og test Generelt er der lavt kendskabsniveau til de kommunale resultatmål fra både undervisere og forældrerepræsentanter. Fra skolebestyrelserne er der opbakning til de kommunale resultatmål og til anvendelse af det kommunale testsystem. Lærerne er mere kritiske overfor anvendelsen og udtrykker mere kritik af anvendelse af test og målinger både nationalt og kommunalt. Om resurser til skolen Både underviserne og skolebestyrelserne oplever at der er for få resurser til skolen. Det handler generelt om resurser til implementering af skolereformen samt resurser til bl.a. løsningen af de mange opgaver i forbindelse med og i tilknytning til undervisningen. Etableringen af individuelle arbejdspladser til medarbejderne får stor ros fra medarbejdernes side. Lærernes betydning Eleverne ser helst læreren, som en person de kan have respekt for og se op til. Læreren fylder meget i elevernes univers. Derfor er den enkelte lærers virkning for elevernes læring afgørende for elevernes læring. Lærerens mindset, tilgang til læring, samspil med eleverne og tilbud af undervisningsaktiviteter er vigtig for skabelse af et godt læringsrum og arbejdsklima. Eleverne vil gerne lyttes til og have indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Om skoledagens længde Både eleverne, lærerne og skolebestyrelserne nævner i flere forbindelser, at skoledagens længde giver mere trætte elever, med konsekvenser for elevernes mulighed for læring. 5. Om inklusion De kommunale mål om inklusion giver ikke anledning til mange kommentarer, men fra undervisernes side opleves, at der mangler redskaber og støtte til inklusionsopgaven. 4
Udvikling af reformen På baggrund af skolerapporterne fra lærernes og pædagogernes evalueringer samt fokusgrupperne med eleverne drøfter den enkelte skole i foråret evalueringen i det lokale MED udvalg samt i andre fora, hvis skolens ledelse vurderer behov herfor. Evalueringen udmønter sig i lokale handleplaner. 5
BILAG 1. Konklusioner fra de enkelte evalueringsrapporter Elevfokusgrupperne på Stevnsskolerne Ud fra samtaler med eleverne er det muligt at uddrage nogle brændpunkter i forhold til, hvad eleverne nævner, som virkningsfuldt og som mindre virkningsfuldt. Det er virkningsfuldt: - De motiverede elever angiver som grund til motivation: Skift i aktiviteter, bevægelse, frisk luft og udfordringer i opgaver. - Lærerens virkning. Eleverne beskriver den lærer som modtager eleverne med et smil, med energi og udtrykker, at nu skal vi i gang med noget spændende. Den samme lærer lytter til eleverne og er i dialog med dem. - Blandt de yngste opleves, at lærerne taler sammen om fælles dagligdag fx. lektielæsning. - Hos de ældste elever opleves, at der er samarbejde i forbindelse med fælles projekter. Det er mindre virkningsfuldt - De mindre motiverede elever angiver at - Vi laver det samme hele tiden læser i en bog og løser de samme opgaver på et papir. Vi bevæger os ikke og vi har ingen skift. Den lange skoledag gør, at vi bliver trætte. - I motion og understøttende undervisning oplever mange elever, at det er det samme meget begrænsede udbud af aktiviteter. - I de ældste klasser oplever eleverne ikke, at lærerne taler sammen om lektiehjælp og når de giver lektier for. - I lektiecafé oplever eleverne, at: tanken er grundlæggende rigtig god, mange synes lektiecafeen skal være frivillig. der kan være to lærere til 74 elever. Det betyder, at hjælp er vanskelig at opnå. læreren er optaget af andre ting, og ikke af opgaven med at hjælpe i nogle lektiecaféer. I nogle lektiecafeer kommer læreren senere end eleverne. I nogle lektiecaféer er der pædagoger eller vikarer, som ikke har kompetencer til at hjælpe især de ældste elever. 6
- Især de ældste elever oplever ofte, at de spilder deres tid med at løse opgaver, som ikke altid giver mening - Mange elever oplever, at de sidder og er passive lyttere til læreres envejskommunikation igennem meget lang tid. - Opgaverne opleves som meget ens - Både yngre og ældre elever synes godt om en varieret undervisning. Der ønskes aktiviteter, som hele tiden udfordrer den enkelte elev og aktivitetsskift imellem at sidde stille og at bevæge sig. - Elever, som ikke er uddannelsesparate, og som har udtalt sig, har oplevet vejledningen som ikke afklarende. Samlet Konklusion Tre positive forhold som eleverne lægger vægt på: 1. De fleste elever er meget tilfredse og de oplever at de lærer i skolen. 2. Både yngste og ældste elever oplever den understøttende undervisning som et vigtigt afbræk til traditionel undervisning. Understøttende undervisning giver mul ighed for at skabe nye relationer i et fællesskab, hvor eleverne oplever sig inkluderede. 3. Den yngste gruppe synes at motion og bevægelse, giver en mere spændende skoledag, og at det giver eleverne mulighed for at brænde deres krudt af. Tre fokusområder som kan udvikles: 1. De ældste elever oplever skoledagen for lang og ikke varieret nok. 2. Den enkelte lærers virkning for elevernes læring og for at få en spændende skoledag er afgørende. Lærerens eget mindset, samspil med eleverne, tilbud af aktiviteter, viden om elevernes standpunkt og tilgang til læring er vigtig. Elevernes fokus har været på lærerens energi og indstilling, envejskommunikation, bog, oplæsning, papir og hjælp, som ofte kun gives til de elever, som har svært ved opgaverne. 3. Lektiehjælp hos de yngste elever virker overvejende godt, mens mange af de ældste elever demotiveres. De ældste elever synes, at dagen i forvejen er for lang og ikke spændende nok. Flere elever bliver hurtigt færdige og sidder herefter og venter på, at tiden går. Det er indtrykket, at mens lærerne forbereder sig sammen om lektiehjælp blandt de yngste, så er samarbejdet mellem lærerne hos de ældste af mindre omfang i forhold til lektiehjælp. Det kan være en stor udfordring for den enkelte lærer at matche elever med særlige udad - reagerende eller indadvendte egenskaber eller teenageelever, som er ved at finde sig selv og de andre i fællesskabet. Samtidig er udfordringen om den enkelte elevs læring et fælles ansvar og aldrig den enkelte lærers/pædagogs ansvar. 7
Skolebestyrelsernes workshop 1. Starten på den nye folkeskole Det er skolebestyrelsernes oplevelse, at reformen generelt set er løbet godt i gang. Store Heddinge Skole og Strøbyskolen er kommet hurtigt og godt i gang, og der har været en positiv tilgang fra lærernes side. Strøbyskolen startede med planlægningen af reformen mere end et halvt år før reformen blev igangsat. Det er oplevelsen, at Hotherskolen er kommet dårligere fra start bl.a. på grund af ledelsesmæssige forhold. Det er samtidig oplevelsen, at skolen er kommet godt med det seneste halve år. En af grupperne har også drøftet samarbejdet mellem faggrupperne i forbindelse med reformimplementeringen. Gruppen oplever, at samarbejdet svinger fra skole til skole. Generelt er der tale om et godt samarbejde, men pædagogerne er udfordret af undervisningen, og forudsætningerne for samarbejdet er ikke til stede i alle situationer. Det opleves også, at der er kulturforskelle faggrupperne imellem. 2. Erfaringerne med lektiehjælp og faglig fordybelse Det er skolebestyrelsernes oplevelser, at der er for få resurser til lektiehjælpen og den faglige fordybelse. Der stilles spørgsmål om eleverne får det optimale ud af timerne med lektiehjælp. Flere forældre udtrykker at der kan være risiko for at de mister følingen med lektielæsningen, når det udelukkende sker i skolen. Hotherskolens fordybelsesbånd hver morgen blev fremhævet som et godt initiativ som har stor succes. Som et positivt element blev det i en af grupperne nævnt, at det er dejligt at eleverne har fri når de har fri. Men der var også opfattelser af, at tiden i skolen skal bruges på fag og at lektier hørte til hjemme, samt en opfattelse af, at timerne udelukkende bør omhandle fordybelsesaspektet. 3. Erfaringer med fritidsaktiviteter under en længere skoledag Flere grupper drøftede den længere skoledags konsekvenser for børnenes fritidsaktiviteter. Det er oplevelsen, at SFO2 fungerer forskelligt fra skole til skole. Det blev nævnt at: Den længere skoledag giver mere trætte elever alt efter alder SFO2 vælges fra med den længere skoledag. Børnene mister den gode relationso pbygning der foregår i SFO2 og det er svært at arrangere gode aktiviteter for de børn der møder op, når tiden er kort, og der bliver mindre tid til sociale lege. Der er forskellig opfattelse af hvorvidt foreningslivet er ramt af reformen. En gruppe konkluderer at der ikke er konsekvenser for børnenes fritidsaktiviteter, en anden at reformen har forringet vilkårene for foreningslivet. Den åbne skole skaber muligheder for foreningerne, og samarbejdet med UngStevns fremhæves som godt. Det blev fremført, at Åben skole aktiviteter er skoletid med mødepligt, hvilket alle forældre ikke er opmærksomme på. 8
4. Visionen om reformen og den politiske opbakning Det blev nævnt, at det er svært at se, at visionen med skolereformen er gennemført ude på skolerne. Fra en gruppe blev det fremført, at målsætningen og visionen for det Stevnske skolevæsen ikke løftes politisk, og derudover er reformen kommet oveni. Det blev samtidigt fremført, at der mangler resurser til implementeringen og det opleves, at der mangler økonomi til efteruddannelse, vikardækning og til at inddrage alle faggrupper. 5. Målstyring og de kommunale resultatmål Der er opbakning til de kommunale resultatmål. Resultatmål og faglige test er et godt redskab, men der lægges vægt på, at der følges op på arbejdet med mål og test. Forældrenes kendskab til de kommunale resultatmål vurderes som begrænset. Der er stor forståelse for dansk og matematiktest, men delte meninger om anvendelig heden og meningen med konditesten. Fra en af grupperne er oplevelsen, at der ikke følges op overfor de elever som klarer sig dårligt i konditesten. Fra en gruppe blev det også anført at der bør være opmærksomhed på, at det kan være svært for eleverne at føle sig målt og vejet hele tiden. Andre opmærksomhedspunkter som enkeltgrupper har drøftet: A. Rekruttering En af grupperne fremførte problemstillingen med rekruttering og stillede spørgsmål om, hvad kommunen gør for at tiltrække gode lærere. I den efterfølgende diskussion blev følgende nævnt som forhold der lægges vægt på, når der slås stillinger op: Fremhævelse af de gode fysiske forhold samt faglokaler, gode lærerarbejdspladser, nedsættelse af undervisningstiden og godt arbejdsmiljø. Netværk er lige så vigtigt som gode annoncer i forbindelse med ansættelser. b. Samarbejde mellem skole/hjem Det opleves, at forældremøder og forældresamtaler ligger tidligt på dagen, og der går længere tid inden lærerne svarer på mail. Samtidig er der ikke blevet mere tid til samarbejde mellem skole og hjem. Information til de enkelte barn fungerer godt, men det halter lidt når det handler om fællesskabet. Medarbejderevalueringer fra Hotherskolen Positive forhold som der lægges vægt på: 1. Samarbejde med foreninger m.m. i forbindelse med Åben Skole fungerer godt. 2. Eleverne er glade for mere motion og bevægelse og det fungerer generelt godt. 3. Skolens fordybelsesbånd roses meget og betegnes som både godt, meningsgivende og udbytterigt. 4. Den tidligere start på sprogfagene fungerer godt og det samme gør madkunskab. 5. Etableringen af arbejdspladser til medarbejderne får stor ros. 9
Opmærksomhedspunkter: 1. Generelt fremhæves manglende tid til forberedelse og til løsning af øvrige opgaver. Det gælder både i samarbejdet med foreninger m.v, og forberedelse af den almindelige undervisning i dagligdagen og forberedelse til at løse andre opgaver. Der ønskes også mere forberedelse til kollegialt samarbejde. 2. Der udtrykkes ønske om en større fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse og den ugentlige arbejdstid. 3. Der udtrykkes ønsker om styrkelse af samarbejdet mellem faggrupperne, og forventningsafstemninger i forhold til form og indhold i det daglige samarbejde. 4. I de enkelte besvarelser fremkommer forskellige oplevelser af, hvad der fungerer, og hvad der ikke rigtigt fungerer. Der er også mange konkrete forslag til ændringer i praksis, fx placering af motion og bevægelse og lektiehjælp og placering og strukturering af forberedelsestiden. 5. I forbindelse med åben skole nævnes logistiske problemer ved transport, samt manglende resurser. Medarbejderevalueringer fra Strøbyskolen Positive forhold som der lægges vægt på: 1. Lærerne og pædagogerne giver udtryk for at der er et positivt samarbejde med Ungdomsskolen, virksomheder, kirken, musikskolen m.m. 2. Eleverne får rørt sig mere. Motion og bevægelse bør integreres i den almindelige undervisning. 3. Lektiehjælpe og faglig fordybelse fungerer godt, og eleverne få et udbytte af det. 4. Organiseringen af den daglige undervisning fungerer godt med mange lektioner organiseret i moduler. 5. Der er tilfredshed med de nye fag og sprogfagene tidligere i skoleforløbet. 6. Samarbejdet mellem lærerne og SFO pædagogerne fungerer godt. 7. Der udtrykkes tilfredshed med de nye medarbejder arbejdspladser og med den eksisterende fleksaftale, selv om den føles for stram. Opmærksomhedspunkter: 1. Rigtigt mange lærere og også pædagoger giver udtryk for at der mangler forberedelsestid, tid til andre opgaver og tid til at mødes og samarbejde med forældre og kolle ger. Der gives også udtryk for, at der er for mange undervisningstimer, og at arbejdstid og opgaver bør hænge bedre sammen. Pædagogerne ønsker også pauser mellem timerne, og mulighed for at planlægge egen tilstedeværelse. 2. Der er ønske om at se på en anden organisering/placering af lektiehjælpen. 3. Der er behov for idéudvikling af Åben Skole og motion og bevægelse, samt behov for drøftelse af formål og indhold i forbindelse med den understøttende undervisning. 4. Der er ønske om mere samarbejde mellem lærere og pædagoger i forbindelse med Åben Skole, lektiehjælp og understøttende undervisning. 10
5. Der udtrykkes en generel kritik overfor test og målinger af eleverne både i forhold til de nationale og kommunale test. 6. Der efterlyses redskaber og støtte til lærerne der arbejder med inklusion i dagligdagen og udtrykkes ønske om flere resurser til opgaven Medarbejderevalueringer fra Store Heddinge Skole Store Heddinge Skole har allerede gennemført en række fremadrettede tiltag på baggrund af den første evaluering, bl.a.: 1. Der udarbejdes en undersøgelse af hvad der er igangsat i forbindelse med Åben Skole og arrangementer der gentages indføjes i årsplanerne. 2. Erhvervsliv og foreninger inviteres til dialogmøde om Åben Skole. 3. Der arbejdes på at forbedre de indendørs og udendørs faciliteter til motion og bevægelse og understøttelse af de nye fagområder. Der sættes fokus på videndeling og efteruddannelse, hvor det er muligt. 4. Der udvikles idékatalog for Åben skole og motion og bevægelse. 5. I lektiehjælpen for mellemtrin og udskoling prioriteres læreruddannet personale. 6. I årsplanen medtages samarbejdsmøder mellem lærere og pædagoger. 7. Dagligdage organiseres så skæve lektioner afskaffes og strukturen for organiseringen drøftes. Placering af tilstedeværelsestid aftales mellem den enkelte medarbejder og leder. 8. Ledelsen videreformidler efterspørgslen om flere resurser til forberedelse og andre opgaver. 9. Arbejdsmiljøgruppen og MED arbejder med arbejdspladskulturen i forbindelse med anvendelse af de individuelle arbejdspladser. Medarbejderevalueringer fra Dagskolen Positive forhold som der lægges vægt på: 1. Åben skole fungerer fint særligt i forhold til samarbejde med svømmehallen. 2. Understøttende undervisning fungerer og pædagogerne har mulighed for at involvere sig. 3. Håndværk og Design og fokus på bevægelse er modtaget positivt af eleverne 4. Dagligdagen og samarbejdet mellem skole og SFO fungerer godt 5. Stor tilfredshed med medarbejderarbejdspladserne Opmærksomhedspunkter: 1. Der er ønske om at udvikle mere fælles forberedelse mellem lærere og pædagoger 2. Antallet af fag der undervises i bør vurderes i den vidtgående specialundervisning. 3. Det er opfattelsen at der ikke er nok forberedelsestid og pædagogisk tid nok til det enkelte barn 4. Der er behov for at drøfte, hvor mange elever med særlige behov der kan inkluderes i almenområdet og på hvilken måde det skal ske. 5. Der udtrykkes bekymring for at der ikke tages nok hensyn til at Dagskolen er et specialtilbud i forhold til de krav der stilles til skolen. 11
Bilag 2. Oversigt over rapporter Skolerapporter: Fokusgrupper med elever fra de enkelte skoler Samlet rapport: Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne Rapport fra workshop med skolebestyrelserne Samlede besvarelser fra medarbejderevalueringerne på de enkelte skoler Skolerapporter: Medarbejderevalueringerne på de enkelte skoler Sendt til skolerne 8. december Sendt til skolerne 6. januar 2016. Sendt til Skolerne 6. januar 2016 Sendt til skolerne 8. februar 2016 Sendt til skolerne 3. marts 2016 Behandles i lokal MED og skolebestyrelserne inden udgangen af marts 2016. Behandles i område MED Behandles i skolebestyrelserne primo 2016. Til internt brug på skolen Behandles i skolebestyrelserne og lokal MED inden udgangen af marts 2016. Sammenfatning af den samlede evaluering Sendt til BU ultimo marts 2016 Behandles på BU møde den 5. april 2016 Behandles på område MED marts 2016 Rapport vedrørende undervisernes kompetenceudvikling (gennemføres i april og maj 2016) Sendes til skolerne og BU i maj 2016 Behandles på BU juni 2016 Behandles på lokalt MED og område MED juni 2016 12