Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2004/05

Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2004/05 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: Jens.Andersen@uni-c.dk Bachelorkonsulent Rikke Garth Hansen, tlf.: 3587 8580, e-mail: Rikke.Garth.Hansen@uni-c.dk I skoleåret 2004/05 var der 160.000 elever i landets 277 ungdomsskoler. Eleverne er for den overvejende del mellem 14 og 18 år. Eleverne følger i gennemsnit 1,7 hold. 85 pct. følger almene fag og blandt anden undervisningsvirksomhed er knallertundervisning mest populær. 67.000 unge deltager i de 258 klubber i ungdomsskolens regi. Ungdomsskolen koster kommunerne 1,2 mia. kr. i årets priser. Formålet med ungdomsskolen Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra 1942. Figur 1 viser den historiske udvikling i antal skoler, antal hold samt antal indmeldte elever. I 1941/42 blev der registreret 17 skoler med 851 elever. I 2004/05 er der 277 skoler med 159.242 indmeldte elever. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 1 af 27

Figur 1. Antal skoler, hold og indmeldte elever 1941/42 2004/05 200 Indeks 1980=100 150 100 50 0 1941/42 1946/47 1951/52 1956/57 1961/62 1966/67 1971/72 1976/77 Skoleår 1981/82 1986/87 1991/92 1996/97 2001/02 Antal skoler Antal hold Antal indmeldte elever Der foreligger ingen data for skoleårene 1985/86-1992/93. Kilde: UNI C Statistik & Analyse Hver anden elev i alderen 14-18 år går i ungdomsskole I skoleåret 2004/05 gik 159.242 elever i landets 277 ungdomsskoler. Deres valg af aktiviteter svarede til 265.000 holdelever, eller at hver elev i gennemsnit fulgte 1,7 hold. Antallet svinger mellem 1,3 og 2,0 hold. De 14 18 årige, som er ungdomsskolens primære elevgruppe, udgør mellem 43 og 48 pct. af den pågældende årgang. Der er en mindre overvægt af drenge i ungdomsskolen på nær i Københavns Kommune, hvor der flere piger end drenge. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 2 af 27

Figur 2. Elevfordelingen af cpr-elever efter alder 2004/05 Over 18 år Under 14 år Mellem 14 og 18 år Under 14 år Mellem 14 og 18 år Over 18 år Kilde: UNI C Statistik & Analyse Færre, men større ungdomsskoler Antallet af ungdomsskoler er over årene faldet og er nu på 277, hvilket afspejler, at strukturen går mod 1 ungdomsskole i hver kommune. En række primært større - kommuner har dog valgt at organisere sig med flere ungdomsskoler. De geografiske inddelinger vises på de gamle kommuner og amter, idet data er fra 2004/05 og dermed inden, kommunalreformen trådte i kraft. Samtidig med, at antallet af ungdomsskoler er blevet reduceret, er størrelsen af den enkelte ungdomsskole øget. I dag har en ungdomsskole i gennemsnit 575 elever mod 510 elever i 2000/01. Der er store regionale forskelle i hvor mange af kommunens unge mellem 14 18 år, som har tilknytning til ungdomsskolen. Dette udtrykkes ved dækningsprocenten, der i 10 kommuner er under 25 pct., mens den i 3 kommuner er på mere end 100 pct. grundet deltagelse af elever fra andre kommuner. Ungdomsskolen koster 1,2 mia. kr. Kommunernes udgifter til at drive ungdomsskolen har de seneste år stort set været uændret målt i årets priser. Samtidig er antallet af holdelever steget med 120 pct. Det har været medvirkende til, at udgiften pr. holdelev er faldet med 1000,- kr. siden 2000/01. En holdelev koster i 2004/05 i gennemsnit kommunen 4.623 kr. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 3 af 27

Undervisning almene fag og anden undervisning De almene fag i ungdomsskolen har deltagelse af i alt 226.903 holdelever eller 85,7 pct. af samtlige holdelever. Fagene inden for de almene fag er typisk præget af mere praktisk og hobbymæssig karakter, hvor man fx kan lære at sy eller fremkalde mm. De resterende knapt 15 pct. af holdeleverne (38.012) har valgt anden undervisning. Her er den altdominerende virksomhed knallertundervisning, der har deltagelse af knapt 26.000 holdelever. Figur 3. Anden undervisning - holdelever Specialundervisning Prøveforberedende Knallertundervisning Heltidsundervisning Undervisning for tosprogede Prøve-forberedende Special-undervisning Undervisning for tosprogede Knallert-undervisning Heltids-undervisning Kilde: UNI C Statistik & Analyse Antallet af åbne klubber er øget Antallet af deltagere i ungdomsskolernes klubber er steget over de sidste fem år. Det gælder især de åbne klubber, hvor der var 31.973 deltagere i 2000/01 og 42.269 i 2004/05. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og udenfor ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 4 af 27

I perioden 2000/01 til 2004/05 er antallet af ungdomsskoler med åben klub steget fra 146 til 159, mens antallet med lukket klub er faldet fra 109 til 99. Antallet af deltagere i de lukkede klubber har været omkring 24.000 i hele perioden. Figur 4. Antallet af holdelever i åbne og lukkede klubber Indeks 1980=100 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 Skoleår Deltagere åbne klubber Deltagere lukkede klubber Kilde: UNI C Statistik & Analyse Om statistikken Undervisningsministeriet har gennem mere end 50 år indsamlet statistik på ungdomsskoleområdet. Publikationen Ungdomsskolen i tal udgives for sjette gang som webpublikation. Udgaven indeholder en række oplysninger om skoler, aktiviteter, elever, personale og udgifter mv. Oplysningerne er indsamlet af US-centret i Odense for Undervisningsministeriet og viser aktiviteter mm. i skoleåret 2004/05. Der vises tillige tidsserier for udvalgte aktiviteter. Publikationen findes alene på ministeriets hjemmeside. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 5 af 27

1. Indledning Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra 1942, hvor formålet var at tilgodese behovene for personlighedsskabende opdragelse og uddannelse især i forhold til ufaglærte unge. Det er først i 1954, at fritidsaspektet kommer ind i lovgivningen sammen med, at målgruppen blev udvidet til at gælde samtlige unge mellem 14 og 18 år. Fra 1991 er ungdomsskolen en del af folkeoplysningen. I den nuværende lov om ungdomsskoler fra 1993 med senere ændringer står bl.a.: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Ungdomstilbudet skal omfatte: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning særlig tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at tilbuddet skal omfatte Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning Andre aktiviteter Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge ml. 18 og 25 år Sidste punkt er kommet med ved en lovændring i 2002. Dette er en målgruppe, som tidligere var henvist til sprogcentre. På den måde er ungdomsskolen yderligere med til at skabe basis for integration og forberede unge med anden etnisk baggrund end dansk til en ungdomsuddannelse eller til beskæftigelse. Alle udgifter til ungdomsskolevirksomhed afholdes af kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme, inden for hvilken ungdomsskolebestyrelsen fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang. Tabel 1.1 giver en oversigt over nøgletal, aktivitet og udgifter i ungdomsskolen fra 2000/01 til 2004/05. I denne publikation vil disse tal blive uddybet og kommenteret. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 6 af 27

Tabel 1.1. Nøgletal, aktivitet og udgifter 2000/01 til 2004/05 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 Pct.vis udvikling fra 2000/01 til 2004/05 Cpr-elever 154.380 155.345 156.991 160.761 159.242 3,1 Holdelever 1) 216.630 218.395 222.082 244.385 264.869 22,3 Udgifter(årets pris i 1000 kr) 2) 1.216.249 1.232.030 1.236.856 1.231.240 1.224.535 0,7 Udgifter pr. cpr-elev 7.878 7.931 7.879 7.659 7.690-2,4 Udgifter pr. holdelev 5.614 5.641 5.569 5.038 4.623-17,7 Antal skoler 303 296 295 288 277-8,6 Gennemsnitlig skolestørrelse 510 525 532 558 575 12,7 Antal medarbejdere 14.335 14.067 14.877 13.834 14.086-1,7 Holdelever pr. medarbejder 15,1 15,5 14,9 17,7 18,8 24,4 Almene fag, holdelever 182.469 182.793 187.118 203.741 226.903 24,4 Knallertundervisning, holdelever 19.675 21.297 20.944 24.694 25.793 31,1 Specialundervisning, holdelever 6.480 6.217 5.569 6.185 5.290-18,4 Prøveforberedende, holdelever 4.108 3.837 3.722 4.765 3.778-8,0 Klubber i alt 255 251 263 258 258 1,2 Åben 146 146 154 152 159 8,9 Lukket 109 105 109 106 99-9,2 Antal holdelever i klub 55.708 56.747 56.654 61.928 67.083 20,4 Åben 31.973 31.820 33.146 37.562 42.269 32,2 Lukket 23.735 24.927 23.508 24.366 24.814 4,5 1) Forskellen på cpr-elever og holdelever er, at cpr-elever kun registreres en gang, selvom eleven kan have fulgt undervisning på flere hold. For holdelever gælder, at eleven registreres hver gang, vedkommende har fulgt undervisning på et hold (hold består af almene fag, prøveforberedende fag, specialundervisning, undervisning for tosprogede, knallertundervisning, heltidsundervisning og produktionsskoleaktiviteter). 2) Kilde til udgifter er : Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel REG71, Konto 3.76 Ungdomsskolevirksomhed. Ungdomsskoler efter virksomhedsaktivitet Tabel 1.2 viser antallet af ungdomsskoler efter hvilke virksomhedsaktiviteter, de tilbyder. Den almene undervisning findes på alle landets 277 ungdomsskoler og er ikke medtaget i tabellen. Udover den almene undervisning er knallertundervisning og specialundervisningen de hyppigst forekommende aktiviteter. De findes på henholdsvis 270 og 169 af landets ungdomsskoler. Prøveforberedende undervisning findes på 89 skoler og heltidsundervisning på 86 skoler. Den største stigning i forhold til 2003/04 ses ved Andre aktiviteter og Aktiviteter for tosprogede. Andre aktiviteter kan dække over mange forskellige ting, fx lejrskoler, lektiecafé, dataværksted og sommeraktiviteter UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 7 af 27

Tabel 1.2. Antal ungdomsskoler efter virksomhedsaktiviteter og skoleår 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 Pct.vis ændring fra 2003/04 til 2004/05 Specialundervisning 216 204 196 195 169-13,3 Prøveforberedende 109 113 110 102 89-12,7 Undervisning for tosprogede 69 85 85 86 48-44,2 Knallertundervisning 295 289 280 277 270-2,5 Heltidsundervisning 95 93 87 87 86-1,1 10. klasses undervisning 22 22 22 21 18-14,3 11. klasses undervisning 2 1 1 2 0-100,0 Akt. tosprogede 39 50 44 42 69 64,3 Akt. sent udviklede 16 14 15 17 18 5,9 Beskæftigelsesprojekter 9 6 8 7 5-28,6 Vejledningsforløb 10 13 7 10 16 60,0 Egu 1) 25 24 20 20 12-40,0 Brobygningsforløb 4 4 4 5 4-20,0 Kommunal Ungdomsvejledning 2) 28 33 35 32 12-62,5 Andre aktiviteter 21 24 30 24 74 208,3 1) Egu står for Erhvervsgrunduddannelse. 2) Kommunal Ungdomsvejledning er kun opgjort som heltid. 11. klasses undervisning har haft den største tilbagegang, og den findes ikke længere på nogen af landets ungdomsskoler. Derudover har Kommunal Ungdomsvejledning haft en stor tilbagegang. I alt er der dog stadig 25, som har Kommunal Ungdomsvejledning, de 13 af disse har det blot deltid og i Tabel 1.2 er kun heltid opgjort. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 8 af 27

2. Udvikling i aktivitet og udgifter 2.1 Aktivitet Aktiviteten på ungdomsskolerne afspejler i høj grad, hvor store ungdomsårgangene generelt er. De små fødselsårgange fra begyndelsen af 80 erne har tidligere vist sig ved færre cpr-elever i ungdomsskolerne. Men efter en stigning i antallet af cpr-elever op til 2002/03, er der igen sket et fald i de seneste to skoleår. Som det fremgår af figur 2.1, var der i skoleåret 2004/05 i alt 114.952 cpr-elever i aldersgruppen 14-19 år, hvilket altså er et fald i forhold til skoleåret inden, hvor der var 117.266 cpr-elever. Tallene skal ses i sammenhæng med den samlede befolkning i aldersgruppen 14-19 år, som er steget siden 1999/00. Andelen af de 14-19-årige, der følger undervisning på en ungdomsskole, har ikke ændret sig nævneværdigt i perioden fra 1998/99 til 2004/05, men derimod ligget nogenlunde stabilt på 37-40 pct. Figur 2.4. Udvikling i cpr-elever og samlet antal unge mellem 14 og 19 år, 1998/99 til 2004/05 Antal 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 280.302 277.805 281.045 285.429 294.099 303.925313.561 108.292 107.232 108.666 1998/99 1999/00 2000/01 109.073118.900 117.266 114.952 2001/02 Skoleår 2002/03 2003/04 2004/2005 Cpr-elever mellem 14 og 19 år Unge mellem 14 og 19 år i befolkningen Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 9 af 27

2.2 Udgifter til ungdomsskolen Udgifterne til ungdomsskolen, beregnet i årets priser, er siden 2000/01 steget med 0,7 pct., mens antallet af holdelever og cpr-elever er steget med hhv. 22,3 og 3,1 pct., jf. tabel 1.1. Denne udvikling betyder, at udgiften pr. cpr-elev er faldet med 2,4 pct., og udgiften pr. holdelev i skoleåret 2004/05 er 17,7 pct. mindre end i 2000/01. Udgiften pr. elev påvirkes af ændringer i de samlede lønudgifter enten som følge af ændret personalesammensætning eller som følge af ændringer i overenskomster. Se nedenfor i afsnit 2.3 om personalesammensætningen. En anden årsag til ændring i de registrerede udgifter pr. cpr-elev og holdelev kan bl.a. findes i sammensætningen af ungdomsskolens tilbud og en ændring i de unges interesse for de pågældende tilbud. 2.3 Medarbejdere Undervisere Medarbejdere Antallet af medarbejdere i ungdomsskolen udgør 14.086 i skoleåret 2004/05, hvilket er en stigning på 252 sammenlignet med året forinden. Antallet af holdlever pr. medarbejder er dog steget fra 18 til 19, da antallet af holdelever også er steget. Ansættelsesforhold Tabel 2.1 viser ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund for medarbejderne i ungdomsskolen. Hovedparten af medarbejderne i ungdomsskolen er ansat som timelønnede, hvilket giver mulighed for stor fleksibilitet i udbuddet af aktiviteter. I 2004/05 drejede det sig om 12.217 medarbejdere, dvs. næsten 87 pct., hvilket ikke er nævneværdigt forskelligt fra tidligere år. Blandt de fastansatte medarbejdere tjenestemænd og månedslønnede bliver der stadig færre tjenestemænd. I 2004/05 udgjorde de 2,6 pct. af det samlede antal medarbejdere, mens de i 2000/01 udgjorde 3,3 pct. Fordelingen mellem de enkelte ansættelsesformer afhænger i vidt omfang af ungdomsskolens struktur. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 10 af 27

Uddannelsesbaggrund I skoleåret 2004/05 havde ca. 33 pct. af underviserne på ungdomsskolerne en pædagogisk baggrund, som fx lærer, mens ca. 42 pct. havde en faglig baggrund, som fx tømrer. Gruppen af medarbejdere, som både har en erhvervsuddannelse og en pædagogisk efteruddannelse, udgør 8,9 pct., hvilket er en stor stigning i forhold til året forinden, hvor de kun udgjorde 3,4 pct. Antallet er på niveau med indberetningerne fra 2000/01 og 2001/02. Tabel 2.1. Medarbejdere, ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 1999/00 2004/05 Ansættelsesforhold Antal Pct. Medarbejdere Tjenestemand 474 453 422 370 362 3,3 2,6 Månedslønnet 1.192 1.176 1.400 1.296 1.507 8,3 10,7 Timelønnet 12.309 12.315 12.806 12.039 12.217 85,9 86,7 Uoplyst 360 122 249 129 0 2,5 0,0 I alt 14.335 14.067 14.877 13.834 14.086 100,0 100,0 Uddannelsesmæssig baggrund: Pædagogisk 4.890 4.759 4.938 4.517 4.586 34,1 32,6 Fagligt 5.530 5.902 6.515 6.102 5.907 38,6 41,9 Både pæd. og fagl. uddannet 1.180 1.090 259 472 1.248 8,2 8,9 Øvrige/ej oplyst 2.735 2.316 3.165 2.743 2.345 19,1 16,6 I alt 14.335 14.067 14.877 13.834 14.086 100 100,0 1) Pædagogisk uddannet er en underviser, der har pædagogisk baggrund og som er uddannet på et seminarium fx fritidspædagog, folkeskolelærer e.l. 2) Fagligt uddannet er en underviser, der er faguddannet fx tømrer, snedker, fotograf e.l. 3) Både pædagogisk og fagligt uddannet er undervisere med erhvervsuddannelse og pædagogisk efteruddannelse. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 11 af 27

3. Skolerne Der er i alt 277 ungdomsskoler fordelt på landets 271 kommuner, dvs. at nogle kommuner har mere end én ungdomsskole. Andre kommuner har ingen selvstændig ungdomsskole ifølge de indberettede oplysninger til US-centret. Den gennemsnitlige skolestørrelse er siden 2000/01 steget fra 510 til 575 cprelever i kraft af, at der er blevet færre skoler og flere cpr-elever 1. Dækningsprocent Dækningsprocenten er et udtryk for, hvor mange unge i aldersgruppen 14 18 år, der har tilknytning til ungdomsskolen. På landsplan er dækningsprocenten i gennemsnit på 44 pct., hvilket er et fald på et par procent i forhold til tidligere. På kommuneniveau varierer dækningsprocenten dog kraftigt. Tabel 3.1 viser, at over halvdelen af kommunerne har en dækningsprocent mellem 25 og 50, mens kun 3,8 pct. har en dækningsprocent mindre end 25. Tabel 3.1. Dækningsprocent på kommuner Dækningsprocent Antal kommuner Pct. Under 25 10 3,8 25-50 142 53,6 50-75. 96 36,2 over 75 17 6,4 I alt 265 100,0 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. Bogense, Børkop og Marstal kommuner har de største dækningsprocenter, som alle er over 100 pct. Dette er et udtryk for, at de også har deltagere fra andre kommuner. Alle tre kommuner har én enkelt ungdomsskole og har angivet, at de har deltagere fra andre kommuner, antallet er dog ikke oplyst. I alt har 206 af de 277 ungdomsskoler deltagere fra andre kommuner end ungdomsskolens egen kommune. Grunden til deltagelse fra andre kommuner kan være, at holdet ikke er oprettet i ens egen kommune, eller fordi man i forvejen har tilknytning til kommunen (fx går i skole dér). Største og mindste ungdomsskoler Tranekær Ungdomsskole er landets mindste, hvis det beregnes ud fra antallet af cpr-elever mellem 14 og 18 år. Den har 42 elever ud af kommunens 150 unge, og dermed en dækningsprocent på 28. Læsø Ungdomsskole er den næstmindste med kun 60 elever og en dækningsprocent helt oppe på 61,2. 1 Se tabel 1.1. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 12 af 27

Nørre Snede Ungdomsskole, som er den fjerdemindste har kun 76 elever ud af kommunens 393 unge, men da kommunen har to ungdomsskoler er dækningsprocenten for Nørre-Snede Kommune 54,7. Århus Ungdomsskole og Københavns Kommunes Ungdomsskole er absolut landets største ungdomsskoler med mere end 4.500 elever hver. De har dækningsprocenter på over 30. Tabel 3.1. De fem mindste og fem største ungdomsskoler samt de 5 kommuner med størst dækningsprocent Ungdomsskolens navn Elever i alt mellem 14 og 18 år Samtlige unge mellem 14 og 18 i kommunen Dækningsprocent i kommunen De fem største ungdomsskoler Århus Ungdomsskole 4.754 12.438 38,2 Københavns Kommunes Ungdomsskole 4.551 13.888 32,8 Aalborg Ungdomsskole 2.987 6.731 44,4 Gladsaxe Kommunes ungdomsskole 1.376 2.946 46,7 Korsløkke Ungdomsskole 1.374 7.866 69,0 1 De fem mindste ungdomsskoler Tranekær Ungdomsskole 42 150 28,0 Læsø Ungdomsskole 60 98 61,2 Nordborg Ungdomsskole 70 704 9,9 Nørre Snede Ungdomsskole 76 393 54,7 2 Samsø Ungdomsskole 78 199 39,2 De fem kommuner med størst dækningsprocent Marstal Kommune 219 173 126,6 Børkop Kommune 602 549 109,7 Bogense Kommune 327 305 107,2 Ryslinge Kommune 367 420 87,4 Vinderup Kommune 403 476 84,7 1) Korsløkke Ungdomsskole ligger i Odense Kommune, som i alt har 6 ungdomsskoler til samme befolkningsgrundlag. 2) Nørre Snede Ungdomsskole ligger i Nørre-Snede Kommune, som har 2 ungdomsskoler til samme befolkningsgrundlag. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 13 af 27

4. Eleverne De yngste elever i ungdomsskolerne kan være helt ned til 10-11 år, mens de ældste er op til 19-20 år. For at elever under 14 år og over 18 år kan deltage, forudsætter det en beslutning i kommunalbestyrelsen 2. Tabel 4.1. viser antallet af elever i årene 2000/01 til 2004/05, mens tabel 4.2 viser den procentvise inddeling i aldersgrupper, hvor aldersgruppen 14-18 år udgør ungdomsskolens kerneelever. Langt størstedelen af eleverne er mellem 14 og 18 år. Denne andel har været rimelig stabil siden 2000/01, mens andelen af elever over 18 år er faldet fra 8,7 pct. til kun 5,5 pct. Tilsvarende er andelen af elever under 14 år steget fra 22,2 pct. til 25,2 pct. Tabel 4.1. Elevfordelingen 2000/01-2004/05 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 Under 14 år 32.981 35.028 31.822 38.124 40.119 Mellem 14 og 18 år 102.734 103.641 112.719 112.499 110.306 Over 18 år 12.946 12.254 12.450 10.138 8.817 I alt 148.661 150.923 156.991 160.761 159.242 Tabel 4.2. Elevfordelingen 2000/01-2004/05 i procent. 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 Under 14 år 22,2 23,2 20,3 23,7 25,2 Mellem 14 og 18 år 69,1 68,7 71,8 70,0 69,3 Over 18 år 8,7 8,1 7,9 6,3 5,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Den andel af befolkningen 3, som er tilknyttet ungdomsskolen, har siden 2000/01 ligget over 28 pct., men den er faldet til 27,5 pct. i 2004/05. Elevfordelingen giver sig altså også til udtryk i tabel 4.3, hvor det ses, at andelen over 18 år er faldet og andelen under 14 år er steget. Det ses derudover, at det er ungdomsskolens kerneelever, som har den største andel af tilmeldte i forhold til befolkningstallet, nemlig 43-48 pct. I de andre grupper ligger andelen over tid på hhv. 16-20 og 7-12 pct. 2 Ungdomsskolen har også mulighed for at undervise 18-25-årige udlændinge i dansk som andetsprog. 3 I aldersgruppen 11-20-årige. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 14 af 27

Tabel 4.3. Udviklingen i den tilmeldte andel af befolkningen 2000/01-2004/05 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 Under 14 1) 18,0 17,9 18,2 16,1 18,7 19,4 Mellem 14 og 18 45,8 45,7 44,9 47,3 45,7 43,4 Over 18 2) 11,5 11,5 11,1 11,3 8,9 7,5 I alt (11-20 år) 28,4 28,5 28,3 28,7 28,5 27,5 1) Beregnet på baggrund af befolkningstal for 11-, 12- og 13-årige. 2) Beregnet på baggrund af befolkningstal for 18- og 19-årige. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. Kønsfordeling Der er en lille overvægt af drenge i ungdomsskolen. Tabel 4.4 viser således, at de udgør 52,4 pct. af de samlede cpr-elever. Hvis man ser på fordelingen af elever på amtsniveau, er det kun i Københavns Kommune, at der er en overvægt af piger, de udgør her 55 pct. Tabel 4.4. Antal af elever fordelt på amter og køn i 2004/05 Antal drenge Antal piger I alt Drenge i pct. Piger i pct. Københavns Kommune 2.759 3.372 6.131 45,0 55,0 Frederiksberg Kommune 754 726 1.480 50,9 49,1 Københavns Amt 9.098 8.479 17.577 51,8 48,2 Frederiksborg Amt 5.853 5.478 11.331 51,7 48,3 Roskilde Amt 3.243 3.078 6.321 51,3 48,7 Vestsjællands Amt 5.026 4.750 9.776 51,4 48,6 Storstrøms Amt 4.811 4.507 9.318 51,6 48,4 Bornholms Regionskommune 869 791 1.660 52,3 47,7 Fyns Amt 9.714 8.543 18.257 53,2 46,8 Sønderjyllands Amt 4.782 4.242 9.024 53,0 47,0 Ribe Amt 3.882 3.449 7.331 53,0 47,0 Vejle Amt 5.081 4.260 9.341 54,4 45,6 Ringkøbing Amt 5.294 4.085 9.379 56,4 43,6 Århus Amt 9.946 8.783 18.729 53,1 46,9 Viborg Amt 4.611 3.995 8.606 53,6 46,4 Nordjyllands Amt 7.668 7.313 14.981 51,2 48,8 I alt 83.391 75.851 159.242 52,4 47,6 Tabel 4.5 og 4.6 viser aldersfordelingen af hhv. drenge og piger fordelt på amter. Samlet set er 71 pct. af drengene mellem 14 og 18 år, mens 22,9 pct. er under 14 år og 6,1 pct. er over 18 år. For pigerne er det kun 67,3 pct., som er mellem 14 og 18 år, mens 27,7 pct. er under 14 år og 4,9 pct. er over 18 år. Det ses altså, at det mere er de helt unge piger, som tiltrækkes af ungdomsskolen set i forhold til de unge drenge. Antalsmæssigt er det også den eneste gruppe, hvor der er flere piger end drenge. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 15 af 27

I Københavns Kommune og Århus Amt er under 20 pct. af de tilmeldte drenge under 14 år, hvilket er mindre end i de andre amter. Til gengæld har Århus Amt så en stor del af drengene, som er over 18 år nemlig mere end 10 pct., mens Københavns Kommune har en stor andel drenge mellem 14 og 18 år, nemlig 76,2 pct., hvilket er en stor del i forhold til de øvrige amter. Københavns Amt har den laveste procentdel af drenge, som er over 18 år sammenlignet med de øvrige amter. Den er 3,3 pct., mens den er mere end 5 pct. for de fleste øvrige amter. Tabel 4.5. Antal af drenge fordelt på aldersgrupper og amter i 2004/05 Antal I procent Under 14 år Mellem 14 og 18 år Over 18 år Under 14 år Mellem 14 og 18 år Over 18 år Københavns Kommune 512 2.102 145 18,6 76,2 5,3 Frederiksberg Kommune 162 563 29 21,5 74,7 3,8 Københavns Amt 2.265 6.535 298 24,9 71,8 3,3 Frederiksborg Amt 1.638 3.765 450 28,0 64,3 7,7 Roskilde Amt 730 2.360 153 22,5 72,8 4,7 Vestsjællands Amt 1.130 3.630 266 22,5 72,2 5,3 Storstrøms Amt 1.149 3.179 483 23,9 66,1 10,0 Bornholms Regionskommune 221 597 51 25,4 68,7 5,9 Fyns Amt 2.325 6.923 466 23,9 71,3 4,8 Sønderjyllands Amt 1.193 3.373 216 24,9 70,5 4,5 Ribe Amt 1.017 2.656 209 26,2 68,4 5,4 Vejle Amt 1.078 3.743 260 21,2 73,7 5,1 Ringkøbing Amt 1.120 3.801 373 21,2 71,8 7,0 Århus Amt 1.763 7.178 1.005 17,7 72,2 10,1 Viborg Amt 1.065 3.246 300 23,1 70,4 6,5 Nordjyllands Amt 1.712 5.593 363 22,3 72,9 4,7 I alt 19.080 59.244 5.067 22,9 71,0 6,1 I Frederiksberg Kommune og Københavns, Frederiksborg, Roskilde og Ribe amter samt Bornholms Regionskommune er mere end 30 pct. af de tilmeldte piger under 14 år. Frederiksborg Amt er derudover det amt, hvor den mindste andel af pigerne tilhører ungdomsskolen kernegruppe - de 14-18-årige. Storstrøms Amt har den største andel af pigerne, som er over 18 år. Det drejer sig om 8,9 pct., hvor den ellers for de øvrige amter er under 8 pct. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 16 af 27

Tabel 4.6. Antal af piger fordelt på aldersgrupper og amter i 2004/05 Under 14 år Antal Mellem 14 og 18 år Over 18 år Under 14 år I procent Mellem 14 og 18 år Over 18 år Københavns Kommune 748 2.449 175 22,2 72,6 5,2 Frederiksberg Kommune 232 459 35 32,0 63,2 4,8 Københavns Amt 2.615 5.568 296 30,8 65,7 3,5 Frederiksborg Amt 1.957 3.234 287 35,7 59,0 5,2 Roskilde Amt 999 1.963 116 32,5 63,8 3,8 Vestsjællands Amt 1.227 3.303 220 25,8 69,5 4,6 Storstrøms Amt 1.204 2.902 401 26,7 64,4 8,9 Bornholms Regionskommune 261 500 30 33,0 63,2 3,8 Fyns Amt 2.293 5.895 355 26,8 69,0 4,2 Sønderjyllands Amt 1.251 2.884 107 29,5 68,0 2,5 Ribe Amt 1.073 2.223 153 31,1 64,5 4,4 Vejle Amt 1.150 2.937 173 27,0 68,9 4,1 Ringkøbing Amt 1.202 2.706 177 29,4 66,2 4,3 Århus Amt 1.824 6.267 692 20,8 71,4 7,9 Viborg Amt 1.129 2.718 148 28,3 68,0 3,7 Nordjyllands Amt 1.874 5.054 385 25,6 69,1 5,3 I alt 21.039 51.062 3.750 27,7 67,3 4,9 Tabel 4.7 viser de fem ungdomsskoler med hhv. laveste og højeste andel af drenge. Der er kun to ungdomsskoler, der har under 40 pct. drenge, mens 21 ungdomsskoler har mere end 60 pct. drenge. Tabel 4.7. Ungdomsskoler med hhv. laveste og højeste andel drenge i 2004/05 Ungdomsskolens navn Antal drenge Antal piger Andel drenge De fem med mindst andel Skævinge Ungdomsskole (Frederiksborg Amt) 46 73 38,7 Samsø Ungdomsskole (Århus Amt) 31 47 39,7 Sorø Centralungdomsskole (Vestsjællands Amt) 136 194 41,2 Fredensborg-Humlebæk Ungdomsskole (Frederiksborg Amt) 125 177 41,4 Læsø Ungdomsskole (Nordjyllands Amt) 36 50 41,9 De fem med størst andel Gørlev Ungdomsskole (Vestsjællands Amt) 108 47 69,7 Hadsten Ungdomsskole (Århus Amt) 258 139 65,0 Ryslinge Ungdomsskole (Fyns Amt) 297 163 64,6 Kalundborg Komm. Ungdomsskole (Vestsjællands Amt) 345 191 64,4 Brederbro Kommunale Ungdomsskole (Sønderjyllands Amt) 121 71 63,0 UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 17 af 27

5. Den regionale fordeling Den regionale fordeling af ungdomsskoleelever er i vidt omfang identisk med amternes størrelser. Langt de fleste elever bor i de større amter og kommuner. Fyns, Århus og Københavns amter har de fleste elever og Bornholms Regionskommune de færreste, jf. tabel 5.1. Fyns Amt har det største antal skoler, nemlig 36, mens Århus Amt har 28. Københavns Amt har kun 19 skoler. Skolestørrelse Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 575 cpr-elever. Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune har i gennemsnit over 1.000 elever pr. ungdomsskole. Her skal man imidlertid huske, at ungdomsskolen organisatorisk kan bestå af flere afdelinger. Den største ungdomsskole findes i Københavns Kommune, mens de mindste ungdomsskoler ligger i Sønderjylland 4, Århus 5 og Nordjylland 6 amter. Cpr-elever Ungdomsskolerne i Århus Amt har den største del af samtlige landets cpr-elever med 11,8 pct. Fyns og Københavns amter har næstflest med hhv. 11,5 og 11 pct. Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune har færrest med hhv. 0,9 og 1 pct. Holdelever Københavns og Århus amter har de fleste holdelever med hhv. 13 og 12,7 pct. af det samlede antal holdelever i hele landet. I den anden ende af skalaen er igen Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune med hver 1 pct. Aktiviteter pr. cpr-elev På landsplan følger de 159.242 elever i gennemsnit 1,7 hold, hvilket er en stigning i forhold til sidste år, hvor det var 1,5 hold 7. I de enkelte amter svinger det fra 1,3 og op til 2 hold. Antallet er størst i Københavns Amt, hvor en elev altså i gennemsnit følger to aktiviteter. 4 Nordborg Ungdomsskole med 76 elever. 5 Samsø Ungdomsskole med 78 elever. 6 Løgstør og Læsø ungdomsskoler med hhv. 85 og 86 elever. 7 Se publikationen Ungdomsskolen i tal 2003/04 UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 18 af 27

Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter amt Antal skoler Antal kommuner Antal cprelever Cprelever pr. skole Antal holdelever Holdelever pr. cprelev Cprelever i pct. Holdelever i pct. Københavns Kom. 1 1 6.131 6.131 11.471 1,9 3,9 4,3 Frederiksberg Kom 1 1 1.480 1.480 2.764 1,9 0,9 1,0 Københavns Amt 19 18 17.577 925 34.306 2,0 11,0 13,0 Frederiksborg Amt 21 19 11.331 540 16.004 1,4 7,1 6,0 Roskilde Amt 11 11 6.321 575 11.255 1,8 4,0 4,2 Vestsjællands Amt 20 23 9.776 489 17.708 1,8 6,1 6,7 Storstrøms Amt 24 24 9.318 388 15.161 1,6 5,9 5,7 Bornholms Regionskom. 1 1 1.660 1.660 2.773 1,7 1,0 1,0 Fyns Amt 36 32 18.257 507 23.737 1,3 11,5 9,0 SønderjyllandsAmt 23 23 9.024 392 15.865 1,8 5,7 6,0 Ribe Amt 14 14 7.331 524 11.420 1,6 4,6 4,3 Vejle Amt 17 16 9.341 549 13.052 1,4 5,9 4,9 Ringkøbing Amt 18 18 9.379 521 17.624 1,9 5,9 6,7 Århus Amt 28 26 18.729 669 33.740 1,8 11,8 12,7 Viborg Amt 16 17 8.606 538 15.129 1,8 5,4 5,7 Nordjyllands Amt 27 27 14.981 555 22.860 1,5 9,4 8,6 Hele landet 277 271 159.242 575 264.869 1,7 100 100 Elevalder Den regionale fordeling af aldersgrupperne varierer i nogen grad, således at Frederiksborg og Bornholm amter har den relativt største andel af elever under 14 år, mens Århus Amt har den mindste andel af helt unge, se tabel 5.2. Andelen af elever under 14 år er mellem 19 og 32 pct. I Frederiksborg Amt er det 3.595 af de 11.331 elever, som er under 14 år. Andelen af elever over 18 år er mellem 3 og 10 procent. Andelen er størst i Storstrøms Amt, hvor 884 ud af de 9.318 elever er over 18 år og mindst i Københavns Amt, hvor det kun er 594 ud af de 17.577 elever. De 14-18-årige er ungdomsskolens primære målgruppe og er, som tidligere nævnt, den største aldersgruppe på landsplan. Denne er forholdsmæssigt størst i Københavns Kommune og mindst i Frederiksborg Amt. Den ligger mellem 61 og 75 pct. af det samlede antal elever i ungdomsskolen. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 19 af 27

Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter amt Under 14 år 14 til 18 årige Over 18 år Total Under 14 år i pct 14 til 18 årige i pct Over 18 år i pct Københavns Kom. 1.260 4.551 320 6.131 20,6 74,2 5,2 Frederiksberg Kom 394 1.022 64 1.480 26,6 69,1 4,3 Københavns Amt 4.880 12.103 594 17.577 27,8 68,9 3,4 Frederiksborg Amt 3.595 6.999 737 11.331 31,7 61,8 6,5 Roskilde Amt 1.729 4.323 269 6.321 27,4 68,4 4,3 Vestsjællands Amt 2.357 6.933 486 9.776 24,1 70,9 5,0 Storstrøms Amt 2.353 6.081 884 9.318 25,3 65,3 9,5 Bornholms Regionskom. 482 1.097 81 1.660 29,0 66,1 4,9 Fyns Amt 4.618 12.818 821 18.257 25,3 70,2 4,5 Sønderjyllands Amt 2.444 6.257 323 9.024 27,1 69,3 3,6 Ribe Amt 2.090 4.879 362 7.331 28,5 66,6 4,9 Vejle Amt 2.228 6.680 433 9.341 23,9 71,5 4,6 Ringkøbing Amt 2.322 6.507 550 9.379 24,8 69,4 5,9 Århus Amt 3.587 13.445 1.697 18.729 19,2 71,8 9,1 Viborg Amt 2.194 5.964 448 8.606 25,5 69,3 5,2 Nordjyllands Amt 3.586 10.647 748 14.981 23,9 71,1 5,0 Hele landet 40.119 110.306 8.817 159.242 25,2 69,3 5,5 UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 20 af 27

6. Undervisningen 6.1 Almen undervisning Elever i folkeskolen kan henvises til undervisning i et valgfag eller tilbudsfag i ungdomsskolen, hvis undervisningen ikke kan gennemføres i folkeskolen på grund af fx for få elever. Tilsvarende gælder, hvis der mangler lærerkræfter, lokaler eller udstyr til undervisningen. De almene fag kan omfatte alle emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, og som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål. De dækker over holdundervisning, der udbydes under forskellige fagområder. Typisk er fagene præget af mere praktisk og hobbymæssige karakter, hvor man kan lære at sy, fremkalde film osv. Underviserne på de almene fag er ofte faguddannede og har kun en mere sporadisk tilknytning til ungdomsskolerne. De er typisk timelønnede. De almene fag udgør langt størstedelen af undervisningstimerne på ungdomsskolerne. Samtlige ungdomsskoler har i skoleåret 2004/05 elever, der følger den almene undervisning. Ifølge tabel 6.1 er tilslutningen til de almene fag på ungdomsskolerne de seneste år steget. I takt med at antallet af holdelever er steget, er der også blevet flere deltagere på de almene fag. De udgør i 2004/05 en andel på næsten 85 pct. af ungdomsskolernes samlede virksomhed målt ved holdelever. Deltagerne på de sociale områder er steget fra 17.637 i 2003/04 til 45.558 i 2004/05, dvs. elevantallet er mere end fordoblet. Derudover er de populære almene fag stadig de kunstneriske samt natur og sundhedsfag. Interessen for de håndværksmæssige og samfundsmæssige fag ser ud til at være faldet. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 21 af 27

Tabel 6.1. Antal holdelever 2000/01 til 2004/05 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2000/01 2004/05 Total Pct. I alt 216.630 218.396 222.008 244.385 264.915 100,0 100,0 heraf: Prøveforberedende 4.108 3.837 3.722 4.765 3.778 1,9 1,4 Specialundervisning 6.480 6.217 5.569 6.185 5.290 3,0 2,0 Undervisning for tosprogede 1.643 1.989 2.289 2.482 1.072 0,8 0,4 Knallertundervisning 19.675 21.298 20.944 24.694 25.793 9,1 9,7 Heltidsundervisning 2.255 2.262 2.366 2.518 2.079 1,0 0,8 Almene fag i alt 182.469 182.793 187.118 203.741 226.903 84,2 85,7 heraf: Håndværksmæssige 26.784 26.768 25.647 27.973 20.976 14,7 9,2 Kunstneriske 33.546 31.743 32.923 35.309 39.002 18,4 17,2 Erhvervsmæssige 10.079 9.209 7.546 9.048 12.159 5,5 5,4 Samfundsmæssige 13.524 12.148 11.799 12.400 6.527 7,4 2,9 Familiemæssige 6.360 6.510 6.908 8.296 9.102 3,5 4,0 Sociale 10.885 12.470 13.093 17.637 45.558 6,0 20,1 Natur og sundhed 36.736 35.487 35.354 38.097 58.272 20,1 25,7 Naturvidenskab 5.455 5.222 5.353 5.577 4.556 3,0 2,0 Sproglige 10.935 10.812 11.509 12.748 12.307 6,0 5,4 Øvrige almene 27.016 28.588 36.986 36.656 18.398 14,8 8,1 Uoplyst 1.149 3.836 0 0 46 0,6 0,0 Almene fag i alt 182.469 182.793 187.118 203.741 226.903 100 100 6.2 Anden undervisning Områderne i Anden undervisningsvirksomhed er følgende: Prøveforberedende fag Specialundervisning Undervisning for tosprogede Knallertundervisning. Heltidsundervisning Områderne er hovedsagligt lovgivningsbestemt, hvor ungdomsskolerne især er forpligtet til at oprette undervisning på følgende områder; den prøveforberedende undervisning samt specialundervisning og undervisning for tosprogede. Prøveforberedende fag Prøveforberedende fag omfatter undervisning i fag, hvor de unge kan gå til folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller Folkeskolens 10. klasse prøve (FS10). Undervisningen er tilrettelagt på enkeltfagsbasis og efter en plan, der sikrer, at kravene i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver opfyldes. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 22 af 27

Specialundervisning Specialundervisning tilbydes unge med fysiske eller psykiske handicap. Formålet er at afhjælpe og begrænse virkningerne af de unges handicap eller at undervisningen tilrettelægges, så der tages hensyn til den enkeltes handicap. Specialundervisningen kan tillige omfatte unge med særlige vanskeligheder og behov. Der er ikke fastsat nærmere regler for denne specialundervisning. Undervisningen er typisk rettet mod de elever, der har svært ved at følge med i folkeskolen i læsning og regning m.m. Undervisningen foregår på små hold. Det ses af tabel 6.2.1, at der i gennemsnit er 7,2 elever pr. hold. Undervisning for tosprogede Undervisning for tosprogede tilrettelægges for unge indvandrere, der har behov for undervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold. Undervisningen skal tilbydes indvandrere, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke er fyldt 18 år. Undervisningen skal bestå af undervisning i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold. Undervisningen skal sætte unge indvandrere i stand til at benytte sig af samfundets almindelige undervisningstilbud. En lovændring i december 2002 gav ungdomsskolen mulighed for også at undervise 18-25-årige udlændinge i dansk som andetsprog. Knallertundervisning Undervisningen i knallertkørsel sigter mod erhvervelse af knallertbevis. Knallertundervisningen skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning. Undervisningen skal give eleverne viden, færdigheder og holdninger, der sætter dem i stand til at færdes på knallert uden at blive offer for eller årsag til færdselsuheld. Eleverne skal opnå sikkerhed i kørsel på knallert, i at bedømme trafiksituationer og i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre. Dette tiltrækker størstedelen af holdeleverne i Anden undervisningsvirksomhed, nemlig næsten 26.000. (jf. tabel 6.1). UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 23 af 27

Tabel 6.2.1. Elever, hold og timer fordelt efter undervisningsområde Holdelever Holdantal Elever pr hold Undervisningstimer Undervisningstimer pr hold Almene fag i alt 226.903 15.226 425.642 14,9 28,0 Anden undervisning i alt 38.012 4.553 381.751 8,3 83,8 heraf: Prøveforberedende 3.778 316 19.686 12,0 62,3 Specialundervisning 5.290 735 33.416 7,2 45,5 Indvandrerundervisning 1.072 111 12.864 9,7 115,9 Knallertundervisning 25.793 3.181 58.137 8,1 18,3 Heltidsundervisning 2.079 210 257.648 9,9 1226,9 I alt 264.915 19.779 807.393 13,4 40,8 Heltidsundervisning Heltidsundervisning giver mulighed for, at elever kan opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen efter folkeskolens 7. klassetrin. Ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skal give eleverne de samme muligheder for en alsidig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner, timeopdeling mv. Heltidsundervisning kan tillige tilbydes unge, der har opfyldt undervisningspligten, som et 10. eller 11. skoleår. Heltidsundervisning i ungdomsskolen er et tilbud og alternativ til det traditionelle skolesystem for ofte skoletrætte unge mellem 14 og 18 år. Det er heltidsundervisningen, der med hensyn til aktivitet fylder mest. Her er brugt 157.648 undervisningstimer ud af de i alt 381.751 timer, der er anvendt til anden undervisningsvirksomhed. Der bruges i gennemsnit 1.226,9 timer pr. hold, modsat knallertundervisningen hvor der kun bruges 18,3 timer. Tabel 6.2.2 giver, fordelt på amter, et billede af antallet af elever, der har valgt at aflægge folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10. klasse prøve ved en ungdomsskole i prøveterminen maj/juni 2005. 1.200 elever aflagde prøve i skriftlig dansk, størstedelen på folkeskolens afgangsprøve. I opgørelsen findes hovedsageligt elever ved heltidsundervisningen, men tallene kan også indeholde elever ved fx ungdomsskolens 10. klasse. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 24 af 27

Tabel 6.2.2. Elever der har aflagt folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10. klasse prøve i prøveterminen maj/juni 2005, fordelt på amter og udvalgte fag Skriftlig dansk Mundtlig dansk Skriftlig matematik Mundtlig matematik FSA FS10 FSA FS10 FSA FS10 FSA FS10 Københavns Kommune 98 75 94 76 106 55 98 52 Frederiksberg Kommune 16 0 17 0 17 0 17 0 Københavns Amt 136 99 130 99 131 99 126 97 Frederiksborg Amt 36 2 36 2 35 2 34 2 Roskilde Amt 29 2 30 2 33 1 32 1 Vestsjællands Amt 37 9 36 9 39 10 35 10 Storstrøms Amt 8 0 9 0 11 0 11 0 Fyns Amt 55 93 55 92 76 70 75 73 Sønderjyllands Amt 16 1 16 1 20 0 18 0 Ribe Amt 28 9 29 9 28 7 28 8 Vejle Amt 61 0 59 0 65 0 57 0 Ringkøbing Amt 57 0 58 0 54 0 54 0 Århus Amt 96 139 93 136 96 131 92 128 Viborg Amt 32 19 31 19 42 14 40 13 Nordjyllands Amt 50 7 50 7 49 10 48 10 Hele landet 755 455 743 452 802 399 765 394 Note: FSA= Folkeskolens Afgangsprøve (kan tages af både 9. klasse elever og 10. klasse elever). FS10= Folkeskolens 10. klasse prøve. En mere detaljeret opgørelse findes på http://www.uddannelsesstatistik.dk. 6.3 Andre ungdomsskoleaktiviteter Andre ungdomsskoleaktiviteter er ofte projektbaseret undervisning og aktiviteter, der retter sig direkte mod unge, som ikke umiddelbart kan bruge tilbud fra de ordinære ungdomsuddannelser. Således har det i en årrække været muligt at følge eksempelvis dele af et produktionsskoleforløb på ungdomsskolerne. Endvidere er der indført den fri ungdomsuddannelse, brobygningsforløb o.l. i ungdomsskoleregi. Både produktionsskoleundervisningen og den fri ungdomsuddannelse findes dog ikke mere. Undervisningen foretages ofte her af uddannede med såvel faglig som pædagogisk baggrund. Disse aktiviteter findes kun på et mindre antal af ungdomsskolerne (jf. tabel 1.2 tidligere) og derfor er der også færre elever end ved den almene undervisning og anden undervisningsvirksomhed. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 25 af 27

Tabel 6.3. Elever og hold fordelt efter aktivitet Holddeltagere Holdantal Undervisningstimer Deltagere pr. hold 10.Kl Underv. 1.785 176 25.591 10,1 Akt. tosprogede 2.928 252 67.026 11,6 Akt. sent udvl. 622 64 31.260 9,7 Besk. Projekter 334 20 2.333 16,7 Vejl.Forløb 1.275 159 4.830 8,0 Egu 238 13 6.327 18,3 Brobygning 63 4 520 15,8 Evt. Andre 13.532 810 53.492 16,7 I alt 20.777 1.498 191.379 Note: Tal er kun taget med fra de skoler, som både har indberettet holddeltagere og holdantal. Af tabel 6.3 ses det, at 10. klasse undervisningen i gennemsnit har 10 deltagere pr. hold og brobygningsforløb har 15,8. Antallet af deltagere pr. hold skifter meget alt efter aktiviteten. Egu har det højeste antal deltagere pr. hold, mens vejledningsforløb og aktiviteter for sent udviklede har det laveste. 6.4 Klub Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klubog anden fritidsvirksomhed. Klubber kan oprettes som såvel et åbent som lukket tilbud. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og udenfor ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben. Som det ses i tabel 6.4.1, er der over 67.000 holddeltagere i landets ungdomsklubber. Der bruges omtrent det samme antal timer på klubber, som der bruges af undervisningstimer indenfor anden undervisningsvirksomhed, jf. tabel 6.2.1. Klubberne er dermed det tredjestørste område under ungdomsskolernes virksomhed. Der bruges i gennemsnit det samme antal timer på de åbne og lukkede klubber. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 26 af 27

Tabel 6.4.1. Ungdomsklubberne. Deltagere Antal skoler 1) Klub/fritidstimer Antal skoler 2) Deltagere pr. skole Timer pr. skole Lukket Klub 24.814 94 274.178 94 264,0 2.916,8 Åben Klub 42.269 154 442.685 150 274,5 2.951,2 Anden Fritidsvirksomhed 27.814 96 132.343 101 289,7 1.310,3 I alt 94.897 849.206 1) Angiver antal skoler som har indberettet deltagere 2) Angiver antal skoler som har indberettet klub/fritidstimer Note: Antallet af klubber stemmer altså ikke overens med tabel 1.1, da ikke alle har angivet hhv. antal deltagere og klub/fritidstimer Der er 92 af landets ungdomsskoler, som har en juniorklub og 18, som har en seniorklub. Af tabel 6.4.2 ses, at 77 af disse ungdomsskoler har angivet deltagerantal. Antallet af deltagere i juniorklubberne er mellem 2 og 478 og i gennemsnit 124,7. Deltagerne er oftest i aldersgruppen 10-13 år. 13 af landets ungdomsskoler har angivet deltagerantal på deres seniorklub. I seniorklubberne er antallet af deltagere mellem 10 og 382 og i gennemsnit 87,3. De er som oftest i aldersgruppen 14-18 år. Aldersgruppen i de enkelte klubber er meget forskellig, fx 11-13 år eller 17-25 år. Tabel 6.4.2. Junior- og seniorklubber Deltagere Klubber med deltagerangivelse Deltagere pr. klub Klubber i alt Juniorklub 9.601 77 124,7 92 Seniorklub 1.135 13 87,3 18 UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 27 af 27