Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2016/17

Relaterede dokumenter
Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Natur/Teknologi Kompetencemål

Natur/teknologi Fælles Mål

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15.

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Årsplan i natur/teknik for 3. klasse, 2013/14

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 6. kasse, 2015/16

5. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

Årsplan i natur/teknologi for 4. klasse, 2016/17

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN N/T

Uger Indhold/emne Mål Metode Materialer Featureuge:

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15

Årsplan i natur/teknologi for 4. klasse, 2015/16

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Natur/teknologi. Måloversigt

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

NATUR OG TEKNOLOGI 6. KLASSE

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2011/12

Natur/teknologi for 6. klasse

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2

Natur/teknologi 5. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi Fælles Mål

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Reventlow Lille Skole

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Fysik/kemi. Måloversigt

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Geografi Fælles Mål 2019

Efter 6. klassetrin. Eleven kan designe under søgelser på baggrund af begyndende hypotese dannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Færdigheds- og vidensområder

Natur/teknologi Faghæfte 2019

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Biologi Fælles Mål 2019

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Årsplan for 6.klasse i natek

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

Undervisningsplan for natur/teknik

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Geografia rsplan for 7. kl

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Færdigheds- og vidensområder

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Natur/teknologi 4. klasse årsplan 2019/2020

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2012/13.

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)

Kompetencemål for Fysik/kemi

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

Natur/teknologi 3. kl

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Årsplan for 4. klasse Natur og Teknologi 2018/2019

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Kompetencemål for Geografi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Årsplan 4. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Transkript:

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2016/17 Eleverne i 5. klasse skal derfor arbejde med følgende årsplan: Uge Faglige mål/tema 32-35 her med temaet: Det danske landskab 36-38 Pladetektonik, jordskælv og vulkaner Formål Aktiviteter Øvrige mål At eleverne får indblik i, hvordan det danske landskab er blevet til, samt at de får kendskab til, hvilke egenskaber nogle af råstofferne i jorden har, og hvordan råstofferne kan udnyttes. Der bliver arbejdet med begreber, såsom: istid, tunneldale, moræne, hedesletter, jordprøver, organisk/uorganisk materiale, grus, sand, ler, kalk, muld, kridt, landbrug, drikkevand, syreregn. At eleverne lærer noget om Jordklodens opbygning og de enorme kræfter, der er på spil. forsøg: Efterlign isen, Se på sten, Undersøg jord, Vand og jord, Vand og ler i fryseren, Vand gennem jord, Se på Sand og jordpartikler i lup, Hvor hårdt er vandet, Er der kalk i stenen, Støb en flise eller en sten Evt. ekskursion til Faxe Kalkbrud. Eleverne laver deres eget jordskælv og vulkanudbrud. Faglig læsning med fokus på nye begreber og førfaglige ord. Eleverne laver deres egne projekter m. fremlæggelse vedrørende emnet. Evt. ekskursion til Geologisk Museum 39 Lave forsøg fra Testoteket i årets Videnskabsfestival. Eleverne lærer at lave forsøg - hands-onlearning. Forsøg Gøre eleverne klar over, at der findes en årligt tilbagevenden de videnskabsfestival

40-42 her med temaet: Øret hører, øjet ser At eleverne får et indblik i øjnenes og ørernes opbygning og funktion. De lærer lidt om lys og syn, brug af linser og dannelse af billeder, samt at de lærer noget om øjets farvesyn, om farver og farvet lys. Der bliver arbejdet med begreber, såsom: billeddannelse, linser, stereosyn, den blinde plet, nærpunkt, briller/lupper og deres brændvidder, lysstråle, lysets brydning, nærsynethed/langsynethed. forsøg: Hvorfor har vi to øjne?, En model af øjet, Linser, Undersøg et øje, Se lysstråle, Se gennem prismer. Faglig læsning med fokus på nye begreber og førfaglige ord. Eleverne skal lave konkrete modeller og animationsmodeller af øjne og ører De lærer også om ørets opbygning, det ydre øre, mellemøret, det indre øre og balancen. 43 Efterårsferie. 44-45 Der vil blive arbejdet med ovennævnte mål til efterårsferien samt løbende derefter ved behov videre med temaet: Øret hører, øjet ser 46-49 her med temaet: Vejr her og der At udbygge elevernes kendskab til vejrfænomener, at give dem et elementært indblik i meteorologiske forsøg. Bl.a.: Lav jeres egen solnedgang, Godt vejr og Faglig læsning med fokus på nye

begreber som klima, fronter og lufttryk, samt at give dem viden om vejrets og klimaets betydning for mennesker, dyr og planter. Give eleverne indblik i vejr/klima i regnskov og ørken dårligt vejr, Avisernes vejrudsigt, Lav en have i et glas, Lav en ørkenkasse. Tur til Botanisk Have. Udvikle elevernes færdigheder i at iagttage og beskrive vejret, at betjene simple måleinstrumenter samt at præsentere indsamlede data på hensigtsmæssig form. 50 Emneuge 51 Juleferie 1-2 her videre Vejr her og der Aflevere projekt om underemne inden for emnet m. evt. fremlæggelse. 3-6 Sol, måne og stjerner At give eleverne svar på spørgsmål, såsom: Hvad er et stjerneskud?, Hvad er min plads i Universet?, Hvad er Big Bang teorien? Vi arbejder bl.a. med følgende begreber: årstidernes skiften, Jordens bevægelse om Solen, Jordens rotation om egen akse, astrologi, astronomi, Solsystemet, forsøg, bl.a.: I Østen stiger solen op, Solpinden, Korte og lange dage, Stjernebilleder, Solen og Jorden, Fra fuldmåne til fuldmåne. Ekskursion til Planetariet. Faglig læsning med fokus på nye At få eleverne til at se fænomener, de ikke har lagt mærke til før. Eleverne skriver om/fremlægger selvvalgt emne indenfor temaet.

7 Vinterferie 8-11 videre med temaet: Sol, måne og 11-15 16-22- stjerner Er vi dus med dyrene? Fast, flydende eller gas? satelitter, raketter og rumfart, galakser, Mælkevejen At eleverne får en viden om livscyklus og levevis for tre almindelige danske husdyrarter, svinet, koen og hønen. Der bliver arbejdet med begreber, såsom: landbrug som moderne produktionsvirksom hed, traditionelt- /økologisk landbrug. Dyrevelfærd, dyreetik, Jordens befolkningstal, ressourcer Eleverne skal lære om forskellige stoffers kemiske opbygning, samt hvilken betydning temperatur og tryk har for ændringen af et stofs tilstand. forsøg, bl.a.: Høns i trængsel, Hvor meget mælk?, Hvor mange bliver vi? Ekskursion til Zoologisk Have eller bondegårdsbe søg Forsøg: sænkning af frysepunktet m.fl. Tur til Science-i- Forum. Faglig læsning med fokus på nye Eleverne skriver om/fremlægger selvvalgt emne indenfor temaet. Arbejde på det Faglig læsning med fokus på nye Arbejde med clioonline.dk Eleverne lærer om forskel på atomer og molekyler

23-25 Når planter gror Eleverne skal her arbejde med forståelse af begrebet fotosyntese samt bladenes fordampningsproces forsøg relateret til emnet Faglig læsning med fokus på nye Arbejde med clioonline.dk Fagets kompetenceområder De naturfaglige kompetenceområder omfatter undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation, hvilket er grundlaget for undervisningen i N/T. Disse opgraderes fagligt i sværhedsgrad, så delmålene for de forskellige klassetrin i N/T sikkert opbygger de kompetencer, som eleverne har brug for som basis for naturfagene i udskolingen: biologi, fysik/kemi og geografi. Her er så disse i forhold til 5. klassetrin: Undersøgelser Eleverne skal via praktiske undersøgelser i naturen og i laboratoriet arbejde sig frem til egne hypoteser og ultimativt de teorier, som videnskaben er funderet på. Herunder er de 5 videns- og færdighedsområder inden for dette kompetenceområde: 1. Undersøgelser i naturfag: Eleven har viden om variable i en undersøgelse og kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. 2. Teknologi og ressourcer: Eleven har viden om stoffers og materialers egenskaber og kredsløb og kan identificere stoffer og materialer i produkter. 3. Mennesket: Eleven har viden om motion og kan gennemføre fysiologiske forsøg ved brug af enkelt digitalt måleudstyr. 4. Natur og miljø: Eleven har viden om karakteristiske naturområder og kan udføre enkle feltundersøgelser i naturområder, herunder med digitalt måleudstyr. 5. Stof og energi: Eleven har viden om og kan gennemføre undersøgelser af energiformer. Modellering (6 videns- og færdighedsområder)

1. Modellering i naturfag: Eleven har viden om sammensatte modeller og kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer 2. Teknologi og ressourcer: Eleven har viden om forsyningsproduktion og kan med enkle procesmodeller beskrive forsyningsproduktion 3. Mennesket: Eleven har viden om syn og hørelse og kan med modeller forklare ørets og øjets fysiologi og anatomi. 4. Natur og miljø: Eleven har viden om enkle fødekæder og fødenet og kan med modeller forklare om organismers samspil i naturen. 5. Stof og energi: Eleven har viden om vandets kredsløb og kan fremstille modeller af vandets kredsløb. 6. Jordklodens forandringer: Eleven har viden om enkle principper i pladetektonikken og kan med modeller fortælle om jordskælv og vulkanudbrud, herunder med digitale modeller. Perspektivering (6 videns- og færdighedsområder) 1. Perspektivering i naturfag: Eleven har viden om centrale interessemodsætninger og kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier. 2. Teknologi og ressourcer: Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget og kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold. 3. Mennesket: Eleven har viden om afgørende faktorer for livstil og levevilkår og kan skelne mellem livstilsfaktorer og levevilkår 4. Natur og miljø: Eleven har viden om hovedtræk af livets udvikling og kan fortælle om livets udvikling. 5. Stof og energi Eleven har viden om energiudnyttelse og drivhuseffekt og kan forklare om sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt. 6. Jordklodens forandringer: Eleven har viden om sammenhæng mellem pladetektonik og udbredelsen af naturkatastrofer og kan sammenholde naturkatastrofer til menneskers levevilkår Kommunikation(3 videns- og færdighedsområder) 1. Formidling: Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation og kan argumentere om enkle forhold inden for natur og teknologi 2. Ordkendskab: Eleven har viden om og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt om/med naturfaglige og teknologiske fagord og begreber. 3. Faglig læsning og skrivning: Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og opbygning og kan læse og skrive naturfaglige tekster. Tværfagligt samarbejde

Der bliver i undervisningsmaterialet lagt op til tværfagligt samarbejde med følgende fag: matematik, idræt og dansk, hvilket vil give eleverne en holistisk tilgang til de forskellige emner, som vi kommer til at arbejde med. Dette vil fremme elevernes fornemmelse for, hvordan tingene hænger sammen og dermed forøge deres flair og interesse for de naturvidenskabelige fag. Variation af arbejdsformer Eleverne kommer til at arbejde med alle deres sanser og både med deres logiske og kreative evner. Eleven vil komme til at skrive, diskutere, optage biller og lyd, indsamle data og genstand, tegne og bygge modeller, holde foredrag og lave udstillinger. N/T som kulturbærende fag Via naturfagssystemet Natek oplever eleverne tydeligt, hvordan de bliver mere kompetente til at indsamle data og viden, analysere og konkludere, formidle egne og andres resultater samt forholde sig kritisk til naturvidenskab, fx i medierne. Eleverne opnår herved en forståelse af, hvordan man skaber naturvidenskabelig viden, og hvordan denne viden formidles og finder anvendelse i vores samfund. Dette er med til at give os nogle logisk/kreativt tænkende individer med en kritisk tilgang til naturvidenskab, hvilket er konstruktivt i ethvert demokratisk samfund. Den sproglige dimension Der bliver i Natek sat fokus på faglige tekster med faglige såvel som førfaglige ord. Processen er som følger: Introsamtale: Afklaring af hverdagsforestillinger og førfagligt sprog. Undersøgende arbejde: Kobling mellem førfagligt sprog og faglig forståelse. Arbejde med faglige tekster: Konkret anvendelse af formelt fagligt sprog. Skrivning af tekster og andet materiale: Kobling af forståelse på fagligt sprog.

Fremlæggelse af arbejde: Formidling af faglig forståelse ved brug af fagligt sprog. Der bliver således lagt op til et særligt tværfagligt samarbejde med faget dansk, hvilket vil blive prioriteret. Materialer Der vil her blive arbejdet med undervisningssystemet Natek. Natek 5 - elevbog Natek 5 - kopier www.clioonline.dk Evt. supplerende kopier/forsøg. Film om relevante emner. Computer-arbejde. Ekskursioner Der vil så vidt muligt være ture til Experimentarium, Geologisk Museum, stranden, Planetariet, Botanisk Have, Zoologisk Have og nærområdet. Mvh. N/T-lærer, Amina Poulsen P.S. Der tages forbehold for ændringer i årsplanen.