Her beskrives den del af projektet, hvis formål er at klarlægge forekomsten af alkohol og andre stoffer i trafikken i Danmark.

Relaterede dokumenter
48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister

Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing

Tilblivelsen af færdselslovens 54

Medicin, narkotika og færdselsuheld. Baggrund og formål. Indledning. Resultater fra IMMORTAL

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Status på den operative strategi

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre?

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Narkotika på gadeplan

Politiets nationale operative færdselsstrategi baggrund og udmøntning

Politiets nationale operative strategi på færdselsområdet

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

FOA-medlemmernes brug af sociale medier

Narkotika på gadeplan

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Arbejdstid. 2. januar 2018

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Lovtidende A Udgivet den 4. januar 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

NARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL CET DEN

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Narkotika på gadeplan

Narkotika på gadeplan

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Lovtidende A Udgivet den 4. januar 2012

anses for farligt i forbindelse med kørsel

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

Medicin og narkotika i trafikken et litteraturstudie

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET

Udvikling i risiko i trafikken

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

Uheldsrapport Rebild Kommune

Det fri indland. 23. mar 2015

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

KØREKORT OG HELBREDSFORHOLD

Tryghed og holdning til politi og retssystem

4. Selvvurderet helbred

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, KØBENHAVN V T: KONTAKT@BJERGK.

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Det fri indland. 23. mar 2015

Narkotika på gadeplan

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Kørekort-regler. Kørekort-regler. Hvad er trafikfarlig medicin. Medicin som sløver CNS, hvilket kan betyde, at du:

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Trafikanters uheldsrisiko

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

LSD, svampe og nye psykoaktive stoffer

Narkotika på Gadeplan 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Narkotika på gadeplan

temaanalyse Ulykker om natten

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

Helbred og sygefravær

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Indhold. Side 2 af 11. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk om foråret... 4

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Danmarks Radio. 12. jan 2017

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

Transkript:

DRUID Kørsel under påvirkning af narkotika, alkohol og medicin I Danmark bliver 200 300 trafikanter dræbt i trafikken hvert år. Det skønnes, at en fjerdedel af disse kunne have reddet livet, hvis der ikke blev kørt spirituskørsel. At køre med spiritus i blodet, er åbenlyst risikabelt. Dels er ens reaktionstid forøget, når man har indtaget alkohol, og dels er ens dømmekraft svækket, så man kan have vanskeligt ved at vurdere det, der sker i trafikken. Det samme gælder i forskelligt omfang ved at køre med stoffer i blodet, det vil sige medicin og narkotika. Blot ved vi langt mindre om, ved hvilke koncentrationer af disse stoffer, køreevnen svækkes. Kørsel med stoffer og alkohol i blodet er ikke kun et dansk problem. Derfor er DTU Transport gået sammen med 36 forskningsinstitutter over hele Europa i et EU finansieret samarbejde om alkohol og andre psykoaktive stoffer i trafikken. DRUID projektet (Driving under the influence of drugs, alcohol and other psychoactive substances, eller på dansk: Kørsel under påvirkning af alkohol, narkotika og medicin) har til formål at undersøge problemet med kørsel under påvirkning af alkohol og andre stoffer og komme med forslag til begrænsning af denne kørsel. Dette foregår ved at tilvejebringe et solidt videnskabeligt grundlag om kørsel under påvirkning og præsentere det for de europæiske politikere og beslutningstagere. DRUID er et integreret europæisk forskningsprojekt med deltagelse af en række trafikforskere som i fællesskab har indsamlet og analyseret data. Her beskrives den del af projektet, hvis formål er at klarlægge forekomsten af alkohol og andre stoffer i trafikken i Danmark. Forekomst af alkohol og andre psykoaktive stoffer hos bilister i trafikken i Danmark. SAMMENDRAG Forfattere: Tove Hels og Inger Marie Bernhoft, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Transport. Analyseresultater: Kirsten Wiese Simonsen og Anni Steentoft, Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut, Retskemisk afdeling Indledning I Danmark er forekomsten af alkohol og andre psykoaktive stoffer i trafikken blevet undersøgt af DTU Transport i samarbejde med Nordjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi og Midt og Vestsjællands Politi. Politiet har målt bilisternes promille ved hjælp af et alkometer, og DTU Transport har indsamlet spytprøver fra førere af person og varevogne, som har været tilfældigt udvalgt. Prøverne blev opbevaret i laboratorierne på fire udvalgte hospitaler og senere analyseret af Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut, Retskemisk afdeling, der også var partner i DRUID projektet. Der blev indsamlet prøver forskellige steder i landet for at få et så sikkert estimat som muligt af den virkelige forekomst af alkohol og stoffer i trafikken. Prøverne blev indsamlet systematisk på forskellige tidspunkter af døgnet og ugen samt på forskellige vejtyper. I alt blev der indsamlet 3002 spytprøver flest i Nordjylland, hvor befolkningen i forsøgsområdet er størst færrest på Sjælland, hvor befolkningen i forsøgsområdet er mindst. 1

Beskrivelse af prøvetagningen i forbindelse med vejkontrollerne Undersøgelsen blev gennemført i perioden 1. marts 2008 til 31. maj 2009, gennem ét år i hver politikreds, idet der forinden var gennemført en mindre pilotundersøgelse. Tilfældigt valgte person og varebiler blev stoppet af politiet, hvorefter DTU ansatte varetog indsamling af oplysninger om føreren af køretøjet samt af en spytprøve. Det var frivilligt og anonymt for bilisterne at deltage i undersøgelsen. Et team bestående af to DTU ansatte samarbejdede med politiet under vejkontrollerne. Politiet stoppede en bilist og foretog en alkoholtest på vedkommende. Hvis alkoholtesten viste en ulovligt høj alkoholkoncentration, blev bilisten tiltalt for spirituskørsel og kørt til stationen, hvor en læge efterfølgende tog en blodprøve. Forinden spurgte politiet bilisten, om vedkommende ville medvirke til DRUID projektet. Hvis bilisten accepterede, blev der taget en spytprøve og vedkommende fik information om DRUIDprojektet. Politiet gav desuden DRUID personalet resultatet af alkoholtesten, der blev noteret i interviewet. Hvis bilistens alkoholpromille var 0 eller under den lovlige grænse, spurgte politiet på samme måde som ovenfor beskrevet, om vedkommende ville afgive en spytprøve til et forskningsprojekt. Hvis bilisten accepterede, henvendte han sig til DTU personalet som indsamlede spytprøven, informerede om DRUIDprojektet og gennemførte interviewet. Såvel prøven som interviewet blev forsynet med den samme unikke stregkode. På denne måde sikredes anonymitet samtidig med at man kunne koble interviewdata sammen med resultaterne af spytprøveanalysen. Politiet gav DTU personalet resultatet af alkoholtesten, som blev noteret i interviewet. Alle spytprøver blev opbevaret i en køleboks og blev efter vejkontrollen afleveret på det nærmeste samarbejdende hospital. Her blev den opbevaret i dybfryser på laboratoriet. Med jævne mellemrum blev spytprøver fra alle laboratorierne afhentet og transporteret på is til Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut, Retskemisk afdeling for analyse. Alle interviewene blev sendt til DTU umiddelbart efter den pågældende vejkontrol. Detaljerede oplysninger om prøver og metoder Stikprøverne blev fordelt på årstid, ugedag (hverdag eller weekend) og tidspunkt på dagen (4 10, 10 16, 16 22, 22 04) i henhold til fordelingen af alvorligt tilskadekomne bilister på årstid, dag og tidspunkt på dagen i perioden 2004 2006. I tabel 1 og 2 ses fordelingen af stikprøverne i forhold til hvordan det samlede trafikvolumen fordeler sig. Tabel 1: Fordeling af trafikanter efter kvartal (Samlet antal stikprøver (N) = 3030) KVARTAL DEL AF TOTALE ANTAL STIKPRØVER DEL AF SAMLEDE TRAFIKVOLUMEN januar marts 0,351 0,237 april juni 0,238 0,269 juli september 0,228 0,254 oktober december 0,183 0,241 2

Tabel 2: Fordeling af tafikanter efter DRUID tidsperiode (N=3030) DRUID tidsperiode DEL AF TOTALE ANTAL STIKPRØVER DEL AF SAMLEDE TRAFIKVOLUMEN 1. man. fre., 04:00 09:59 0,165 0,22 2. man. fre., 10:00 15:59 0,227 0,31 3. man. fre., 16:00 21:59 0,169 0,17 4. man. fre., 22:00 03:59 0,067 0,02 5. lør. & søn. 04:00 09:59 0,062 0,03 6. lør. & søn. 10:00 15:59 0.082 0,11 7. fre. søn. 16:00 21:59 0,144 0,11 8. fre. søn. 22:00 03:59 0,082 0,02 Den valgte fordeling af stikprøverne fra vejkontrollerne betød, at der blev indsamlet relativt flere prøver i januar marts samt om aftenen og natten (DRUID tidsperiode 3, 4, 7 og 8) i forhold til trafikken i disse perioder, som vist i tabel 1 og 2. Unge bilister var også overrepræsenteret i vejkontrollerne i forhold til deres andel af trafikken, hvorimod aldersgruppen 35 49 år var en smule underrepræsenteret. Til analyse af spytprøverne til det europæiske DRUID projekt blev der af Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut, Retskemisk afdeling udviklet og valideret en analysemetode til sporing af 29 medicinske og ulovlige stoffer. For nærmere oplysninger om analyse af spytprøverne og de statistiske analyser henvises til DRUID projektets rapport på engelsk http://www.druid project.eu/cln_031/nn_107548/druid/en/deliveraleslist/downloads/deliverable 2 2 3 Part1,templateId=raw,property=publicationFile.pdf/Deliverable_2_ 2_3_Part1.pdf http://www.druid project.eu/cln_031/nn_107548/druid/en/deliveraleslist/downloads/deliverable 2 2 3 Part2,templateId=raw,property=publicationFile.pdf/Deliverable_2_ 2_3_Part2.pdf De stoffer der blev analyseret for er: morfin, 6 acetylmorfin, kodein, amfetamin, metamfetamin, MDA, MDMA, MDEA, metadon, kokain, benzoylecgonin, zolpidem, tramadol, buprenorfin, diazepam, nordiazepam, nitrazepam, 7 aminonitrazepam, clonazepam, 7 aminoclonazepam, flunitrazepam, 7 aminoflunitrazepam, bromazepam, oxazepam, chlordiazepoxide, alprazolam, lorazepam, zopiclone og Δ 9 tetrahydrocannabinol (THC). De 29 stoffer blev grupperet efter tilhørsforhold i 7 stofgrupper. Sammen med alkohol og kombinationerne alkohol og andre stoffer samt kombinationen af to eller flere stoffer, fremkom der i alt ti stofgrupper, se tabel 3. En oversigt over disse stofgrupper findes på side 20 i DRUID projektets rapport, Part I. Alkoholpromillen blev målt i udåndingsluften ved hjælp af politiets håndholdte alkometer. Følgende oplysninger blev indhentet fra deltagerne og de personer, der afviste at deltage: Kontrolsted, DRUID tidsperiode, vejtype, måned, dato og prøvetagningstidspunkt, bilistens alder (for dem der afviste at deltage: skønnet alder) og køn, dansk/udenlandsk køretøj, personbil/varevogn (op til 3.500 kg), resultat af alkoholtesten, og om der blev afgivet en spytprøve (ja/nej). For de personer, der afviste at deltage, blev baggrunden for deres afvisning også noteret. 3

I alt blev 3176 danske bilister spurgt, om de ønskede at deltage i stikprøveundersøgelsen. Heraf afgav 3030 spytprøver (N=3030) og 146 personer (4,5 %) ønskede ikke at deltage i undersøgelsen. Statistiske undersøgelser har afklaret, at forskellen i køn og alder mellem de to grupper ikke var signifikant. Det er derfor opfattelsen, at nægterne ikke påvirker resultaterne. Resultater Tabel 3 viser antallet af positive prøver fordelt på de forskellige stofgrupper samt kombinationen af alkohol og andre stoffer og flere stoffer samtidigt. Se i øvrigt side 37 og efterfølgende sider i DRUID projektets rapport, Part II. Tabel 3. Antal af trafikanter fordelt efter hovedstofgruppe Stofgruppe Antal trafikanter Negativ (ingen stoffer eller alkohol) 2858 Alkohol 81 Amfetamin 1 Kokain (inklusiv BZE) 0 THC (hash) 7 Ulovlige opiater 0 Benzodiazepiner 14 Z stoffer (zolpidem og zopiclon) 8 Medicinske opiater 26 Kombination af alkohol og stof 5 Kombinationer af flere stoffer 2 I alt 3002 Antallet af prøver i de enkelte tidsperioder blev vægtet i forhold til trafikken i den pågældende tidsperiode. Baseret på denne vægtning viser Tabel 4 og 5 forekomsten af kørsel med de vigtigste stofgrupper. Konfidensintervallerne i tabel 4 viser de intervaller, som resultaterne med 95 % sandsynlighed ligger inden for. Tabel 4. Forekomst i procent af stofgrupperne hos bilister i trafikken Stofgruppe Forekomst (%) 95 % konfidensinterval Negativ (ingen stoffer eller alkohol) 95,52 94,72 96,20 Alkohol: 0,1 0,49 2,05 1,60 2,62 Alkohol: 0,5 0,79 0,28 0,14 0,54 Alkohol: 0,8 1,19 0,18 0,08 0,41 Alkohol: 1,2 og derover 0,02 0,00 0,16 Amfetamin, inklusiv ecstasy 0,02 0,00 0,16 Kokain (inklusiv metabolitten benzoylecgonine) THC (hash) 0,20 0,09 0,43 Ulovlige opiater Benzodiazepiner (nerve/sovemedicin) 0,47 0,28 0,79 Z stoffer (zolpidem og zopiclon, sovemedicin) 0,32 0,17 0,59 Medicinske opiater (smertestillende) 0,79 0,53 1,18 Kombination af alkohol og stof 0,10 0,10 0,30 Kombinationer af flere stoffer 0,06 0,02 0,24 4

Alkohol forekom i alt hos 2,53 % af bilisterne i trafikken, men oftest i en koncentration under den danske promillegrænse på 0,5. Kun en ganske lille del af bilisterne havde en promille over 1,2 (0,,02 %). Samlet kørte 0,48 % af bilisterne med alkohol over den tilladte grænse. Narkotika i form af amfetaminer forekom hos 0,02 % af bilisterne og hash hos 0,20 %. Der blev ikke fundet nogen prøver, hvor kokain og ulovlige opiater optrådte alene. Kørsel med medicin var hyppigere, idet 0,47 % var positive for nerve/sovemedicin i form af benzodiazepiner, 0,32 % af andre sovemediciner, de såkaldte Z stoffer og 0,79 % af smertestillende medicin, i alt 1,49 %. Der blev kun fundet ganske få eksempler på kombinationer af alkohol og stoffer i denne undersøgelse. Forekomsten på 0,10 % for kombinationen alkohol og stoffer omfatter fem prøver, hvoraf én var positiv for kokain, én for hash, to for benzodiazepiner og en for medicinske opiater i kombination med alkohol. Hvad angår kombinationer med flere forskellige stoffer var én prøve positiv for amfetaminer og hash og én prøve var positiv for kokain og hash. Tabel 5. Forekomst i procent af stofgrupperne fordelt på alder af bilisterne (N=2993) Stofgruppe 18 24 år 25 34 år 35 49 år 50 år og ældre Negativ (ingen stoffer eller alkohol) 96,69 96,59 96,05 95,52 Alkohol: 0,1 0,49 1,26 1,19 1,84 2,74 Alkohol: 0,5 0,79 0,21 0,5 Alkohol: 0,8 1,19 0,21 0,29 0,11 Alkohol: 1,2 og derover 0,23 Amfetamin 0,00 0,10 0,00 0,02 Kokain (inklusiv BZE) THC (hash) 0,75 0,61 0,13 0,00 Ulovlige opiater Benzodiazepiner 0,46 0,06 0,53 0,59 Z stoffer 0,00 0,00 0,22 0,59 Medicinske opiater 0,00 0,90 0,56 1.10 Kombination af alkohol og stof 0,00 0,34 0,13 0,00 Kombinationer af flere stoffer 0,62 0,00 0,05 0,00 Kørsel med alkohol var mest fremtrædende blandt førere i aldersgruppen 34 50 år og i gruppen over 50 år. De højeste koncentrationer på over 1,2 g/l fandtes udelukkende blandt de yngste bilister i alderen 18 24 år, og for denne aldersgruppe var forekomsten 0 for koncentrationen mellem den lovlige grænse (0,5 ) og 1,2. For medicinske stoffer var forekomsten generelt højere for bilister over 34 år med undtagelse af benzodiazepiner, der havde en høj forekomst i bilister i aldersgruppen 18 24 år. For hash øgedes forekomsten med faldende alder. Det samme billede ses for kombineret brug af flere stoffer. Analyserne viser, at forekomsten af samtlige stoffer var højere for mænd end for kvinder med undtagelse af smertestillende medicin, hvor forekomsten var højest hos kvinder mellem 25 34 år (2,50 %). Forekomsten af alkohol var ligeledes højest for mandlige førere; meget højere end for kvindelige. For kvinders vedkommende var det kun i aldersgruppen 35 49 år, at der blev registreret bilister, der kørte med en ulovlig promille. Se tabellerne med fordeling efter køn og alder i DRUID projektets rapport Part II, side 44 45. 5

Den højeste forekomst af kørsel med alkohol blev registreret i weekenden. Denne del af ugen var den eneste periode, hvor der fandtes bilister med alkoholkoncentrationer på 1,2 og derover. Det er interessant, at der hverken på hverdagsnætter eller weekendnætter blev fundet alkoholkoncentrationer på 0,8 og derover. Generelt sås den højeste forekomst af stoffer, især hash, smertestillende medicin og alkohol i kombination med narkotika på weekendnætter. Diskussion Repræsentativitet Prøverne fra vejkontrollerne er blevet indsamlet i tre danske regioner i et antal, der svarer til befolkningen i de forskellige regioner og ligeligt fordelt på veje i byerne og på landet. Da kun 20 % af trafikmængden i Danmark imidlertid finder sted på veje i byerne, betyder det, at bilister, der kører i byerne, er overrepræsenteret i undersøgelsen. I alle de gennemførte vejkontroller blev bilisterne tilfældigt udvalgte. Det viste sig, at fordelingen af prøver på mænd og kvinder svarede til fordelingen af trafikmængden (mænd kører mere end kvinder). Bilister i alderen 18 24 år var underrepræsenteret, mens bilister i alderen 35 49 år var en smule overrepræsenteret. Der er ikke korrigeret for dette i beregningerne af forekomsten af stoffer og alkohol. Der er udelukkende korrigeret for trafikmængden i de forskellige perioder af ugen. De vigtigste resultater Alkohol er fortsat det hyppigst forekommende psykoaktive stof i Denmark med en forekomst hos bilførere i trafikken på 2,53 %. Forekomsten af ulovlige stoffer var 0,22 %, af medicinske præparater 1,58 % og af kombineret brug 0,16 %. Hvis der udelukkende medtages alkoholkoncentrationer på og over den tilladte grænse, var forekomsten samlet 0,48 %, fordelt med 0,68 % hos mandlige bilister og 0,10 % hos kvindelige bilister. En tidligere tilsvarende landsdækkende vejkontrolundersøgelse blev gennemført i Danmark i perioden 1985 1987, og den omfattede ca. 60.000 bilister, der kørte uden for byområderne. Den viste en forekomst af alkohol på og over 0,5 promille på 1,45 % for mænd og 0,24 % for kvinder. Sammenligner man med denne undersøgelse, er forekomsten faldet til mindre end halvdelen af forekomsten i midten af 80'erne. Med hensyn til forekomst af ulovlige og medicinske stoffer viste en vejkontrolundersøgelse, gennemført i én politikreds i Jylland i år 2000 og omfattende 1000 bilister, at ca. 1,3 % af prøverne fra bilisternes var positive for amfetaminer, hash, kokain eller ulovlige opiater, mens ca. 0,75 % var positive for nerve/sovemedicin i form af benzodiazepiner. Denne tidligere vejkontrolundersøgelse var også baseret på spytprøver, men de stoffer, der blev analyseret for, afveg fra nærværende undersøgelse. Sammenholdt med resultaterne af den nye DRUID kontrolundersøgelse i Danmark ser det ud til, at forekomsten af medicin i trafikken er vokset. Viden om narkotikamisbruget i befolkningen som helhed tyder derimod på, at brugen af kokain er stigende i Danmark, mens brugen af nerve/sovemedicin har ligget ret stabilt i flere år i Danmark. Konklusion Nedenfor er anført de vigtigste resultater for alkohol: Positive alkoholpromiller forekom hos 2,53 % af bilisterne i trafikken. En femtedel af disse havde en ulovlig promille. Det svarer til ca. 0,5 % eller 1 af 200 bilister i trafikken. 6

Forekomsten af ulovlige alkoholpromiller blandt kvindelige bilførere (0,10 %) var lav i forhold til mandlige bilførere (0,68 %). De allerhøjeste promiller (1,2 og derover) fandtes udelukkende blandt de yngste førere. Det var udelukkende i aldersgruppen 35 49 år, at der fandtes kvindelige bilister som kørte med en ulovlig promille. Hvad mændene angår, var det kun i aldersgruppen 18 24 år, at der fandtes bilister som kørte med 1,2 og derover. De fleste tilfælde af kørsel i med alkohol fandt sted på weekenddage mellem kl. 04.00 og 21.59. Nedenfor er anført de vigtigste resultater for ulovlige stoffer: Der blev kun fundet ulovlige stoffer hos mandlige bilister. Af ulovlige stoffer blev kun amfetaminer og hash fundet alene Der blev fundet kokain i kombination med hash og alkohol. Der blev kun fundet amfetaminer i aldersgruppen 25 34 år, mens hash blev fundet hos bilister i alderen 18 24 og 25 34 år med samme forekomst i begge aldersgrupper (ca. 1 % ). Der blev kun fundet amfetaminer på weekenddage mellem kl. 04.00 og 21.59, mens hash blev fundet både på hverdage mellem kl. 04.00 og 21.59 og på weekendaftener mellem kl. 22.00 og 03.59. Nedenfor er anført de vigtigste resultater for medicinske stoffer: Der var en større forekomst af nerve/sovemedicin i form af benzodiazepiner blandt mænd, mens der var en større forekomst af smertestillende medicin blandt kvinder. Benzodiazepiner og Z stoffer blev kun fundet hos bilister i alderen 35 og derover. Hos de mandlige bilister var det kun i aldersgruppen over 50 år, at der blev fundet smertestillende medicin, hvorimod disse stoffer blev konstateret hos samtlige grupper af kvindelige bilister på 25 år og derover, med den største forekomst i aldersgruppen 25 34 år. Alle tre typer af medicinske stoffer blev fundet på alle ugens dage. Benzodiazepinerne blev desuden fundet på weekendnætter, og smertestillende medicin blev fundet alle ugens nætter med den højeste forekomst på weekendnætter. DTU Transport vil gerne takke færdselspolitiet i de tre politikredse Nordjylland, Sydøstjylland og Midt og Vestsjælland for det gode samarbejde og for den uvurderlige hjælp under de 192 vejkontroller, hvor politiet stoppede bilisterne. Tak også til de deltagende hospitalslaboratorier, som sikrede korrekt opbevaring af prøverne, og for at gøre det muligt at aflevere prøverne i hele døgnet. DTU Transport er også en tak skyldig til de mange medhjælpere, som indsamlede prøverne på de 192 vejkontroller på alle tider af døgnet. Endelig stor tak til Foreningen Østifterne, som har medfinansieret udgifter til prøvetagningsudstyr, DTUpersonalets befordring til kontrolstederne samt udgifter til kurerpost. 7