Samlet for Økonomi- og Planudvalget

F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C F O BL V Økonomi- og Planudvalgets indstilling Antal medlemmer 2 1 1 1 1 1 1.01 Administration Byråd & Ledelse Organisationstilpasning 750 750 750 750 F F F F F F Teknik & Miljø Ingen udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for arbejdsmæssig 1.100 1.100 1.100 transport i egen bil, oversendt fra TMU * 1.100 I I I I I I Teknik & Miljø Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i gene bil fra høj til lav 500 500 500 sats, oversendt fra TMU * 500 U I I F U U Teknik & Miljø Styrket rådgivning i anlægssager, oversendt fra TMU -500-500 -500-500 F F F U F U Teknik & Miljø Omlægning af byggesagsgebyrer, oversendt fra TMU -1.500-1.500-1.500-1.500 I I I I I F Teknik & Miljø Nedsættelse af gebyr for Carporte og fastfrysning af byggesagsgebyrer -500-500 -500 (forslag udarbejdes) -500 F F F F F I Økonomi & it Kontrol af leverandørers overholdelse af Politik for konkurrenceudsættelse -600-600 -600 (forslag udarbejdes) -600 U U U U U U Økonomi & It Forlig mellem Kombit og KMD (forslag udarbejdes) 169 169 169 169 F F F F F F 1.03 Tværgående områder Byråd & Ledelse Sundhedsordning ** 600 600 600 600 U U U U U U Byråd & Ledelse Ergo- og fysioterapeuter mv, herunder mobile, Mindre sygefravær ** 500 500 500 500 U U U U U U Byråd & Ledelse Nedlæggelse af Klima- og Energipolitisk Udvalg 130 130 130 130 I I I I I I Byråd & Ledelse Arbejdsulykkeforløb -700-700 -400 0 U U U U U U Byråd & Ledelse Elevoptag - kontorelever -2.500-2.500-2.500-2.500 U U U U U U Borgerservice & Fritid Nedlæggelse af UG-Udvalget 151 151 151 151 I I I I I I Økonomi & It FI: Indkøb og udbud 1.000 1.000 1.000 1.000 F F F F F F Teknik & Miljø Rengøring 8.385 8.385 8.385 8.385 F F F F F F Byråd & Ledelse Job & Socialservice Byråd & Ledelse Økonomi & It Notater: Sygefraværsinitiativer DHUV-fagsystem Direktionens udviklingspulje Muligheder for at optimere kommunens leasingaftaler (lukket notat) Resultat af udvalgets behandling 9.304 9.304 9.304 9.304 Mål for prioriteringsrum 3.148 3.095 3.087 3.082 Samlet for Økonomi- og Planudvalget 6.916 6.916 7.216 7.616 I 1.000 kr. 2014-priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig ** Kan ikke tages samtidig 1

Ændringsforslag til 2014-17 Organisationstilpasning Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Byråd & Ledelse Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Organisationstilpasning 750 750 750 750 I alt 750 750 750 750 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014-2.300-750 -1.550 33 Budget 2015-2.300-750 -1.550 33 Budget 2016-2.300-750 -1.550 33 Budget 2017-2.300-750 -1.550 33 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Byrådet besluttede i juni 2013 at tilpasse organisationen. Som følge heraf nedlægges vicekommunaldirektørstillingen og 1 centerchefstilling for Center for Byråd & Ledelse. Samtidig oprettes 1 stilling som sekretariatschef, ½ stilling som borgerrådgiver og ½ juriststilling. Hertil kommer overenskomstsmæssigt behov for lønjustering som følge af en mindre direktion samt forhandling af centerchefløn som følge af centersammenlægning. Målgruppe Den administrative ledelse og organisation. Fordele og ulemper Fordelen er, at forslaget følger principperne i organisationstilpasningen. Med en yderligere tilpasning af organisationen, hvor antallet af centre reduceres fra 8 til 7 følger en reduktion i antallet af centerchefer. I samme forbindelse er det vurderet, at direktionen også skal reduceres i antallet af medlemmer, fra 4 til 3 medlemmer. Begge stillingsnedlæggelser medfører behov for enten oprettelse af andre stillinger eller lønjustering, jf. beskrivelsen under indhold og baggrund. Ulempen er, at et færre antal topledelsesstillinger alt andet lige øger presset på ledelsesgruppen. Afledte konsekvenser Ingen yderligere bemærkninger. Økonomi og tidsplan Der kan spares 0,750 mio., og implementering kan ske med virkning fra 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013

Ændringsforslag til 2014-17 Ingen udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for arbejdsmæssig transport i egen bil Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Ingen udbetaling af skattefri 1.100 1.100 1.100 1.100 befordringsgodtgørelse for arbejdsmæssig transport i egen bil I alt 1.100 1.100 1.100 1.100 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014-2.700 1.100-1.600 41 % Budget 2015-2.700 1.100-1.600 41 % Budget 2016-2.700 1.100-1.600 41 % Budget 2017-2.700 1.100-1.600 41 % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Som led i Kommunens samlede klimastrategi indgår det, at medarbejdernes transport i og udenfor arbejdstiden skal foregå så CO 2 venligt som muligt. Ved kun at benytte de kommunale puljebiler til transport i arbejdstiden sikres en mere CO 2 venlig transport samtidig med, at CO 2 udledningen gøres styrbar. Den kommunale vognpark, der stilles til rådighed for de ansatte, udgøres af A++ biler, dvs. biler, der kører langt på literen, og hvor CO2 udledningen er kendt og dermed styrbar. Det er ikke muligt at styre CO2 udledningen, når medarbejdere kører arbejdsmæssigt i egne biler. Modsat den kommunale vognpark er den private vognpark sammensat af en mangfoldighed af biler, både nye og ældre, hvorfor den samlede CO2 udledning her fra alt andet lige vil være højere end ved kørsel udelukkende i A++ biler. Forslaget tager udgangspunkt i, at man fremadrettet helt udelukker muligheden for skattefri befordringsgodtgørelse for arbejdsmæssig transport i egen bil. Målgruppe Ansatte i Greve Kommune, der kører arbejdsmæssigt kørsel i egen bil. Fordele og ulemper Forslaget har følgende fordele: Flytter arbejdsmæssig transport fra egen bil til de kommunale biler. Optimerer udnyttelsen af den kommunale bilpark. Styrbar sænkning CO 2 udledning, da alle kommunale biler skal indgå i den vedtagne klimastrategi omkring nedsættelse af CO 2 udslippet. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013

og følgende ulemper: Mindre fleksibilitet i forhold til at benytte egen bil til arbejdsmæssig transport. Afledte konsekvenser Forslaget indebærer ikke serviceforringelser. Bilparken skal udvides med 35 biler for at imødekomme det udvidede behov for kørsel i puljebiler, som i gennemsnit skal køre 20.000 kilometer pr. år. Forslaget kræver implementering af elektronisk flådestyringssystem. Økonomi og tidsplan Et træk på tværs af hele Greve Kommune, på konto arten Befordringsgodtgørelse høj takst viser, at der i: 2011 er udbetalt kr. 2,5 mio. kr. for 734.241 kilometer svarende til 3,41 pr. kørt kilometer. 2012 er udbetalt kr. 2,3 mio. kr. for 679.278 kilometer svarende til 3,45 pr. kørt kilometer. Ved gennemførelse af forslaget vil der kunne tilføres kommunekassen 1,1 mio. kr. ud fra følgende kalkulation: Anslåede kørte km. 700.000: Ved udbetaling til høj takst, 3,82 kr. Ved fjernelse af skattefri befordringsgodtgørelse Difference Opnormering af bilpark med 35 biler, for at imødekomme det øgede behov for kørsel i puljebiler Gevinstrealisering til kommunekassen Udbetalt beløb (afrundet): 2,7 mio. kr. 0 kr. 2,7 mio. kr. 45.000,00 x 35 = 1,6 mio. kr. 1,1 mio. kr. Forslaget vil kunne implementeres med 100 % med virkning pr. 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

Ændringsforslag til 2014-17 Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil fra høj sats til lav sats Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse for 500 500 500 500 kørsel i egen bil fra høj sats til lav sats I alt 500 500 500 500 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014-2.700 500-2.200 44 Budget 2015-2.700 500-2.200 44 Budget 2016-2.700 500-2.200 44 Budget 2017-2.700 500-2.200 44 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Som led i Kommunens samlede klimastrategi indgår det, at medarbejdernes transport i og udenfor arbejdstiden skal foregå så CO 2 venligt som muligt. Ved at benytte de kommunale puljebiler i højere grad end hidtil til transport i arbejdstiden, sikres en mere CO 2 venlig transport samtidigt med, at CO 2 udledningen gøres styrbar. Den kommunale vognpark, der stilles til rådighed for de ansatte, udgøres af A++ biler, dvs. biler, der kører langt på literen, og hvor CO2 udledningen er kendt og dermed styrbar. Det er ikke muligt at styre CO2 udledningen, når medarbejdere kører arbejdsmæssigt i egne biler. Modsat den kommunale vognpark er den private vognpark sammensat af en mangfoldighed af biler, både nye og ældre, hvorfor den samlede CO2 udledning her fra alt andet lige vil være højere end ved kørsel udelukkende i A++ biler. Forslaget tager udgangspunkt i, at man nedsætter den skattefri befordringsgodtgørelse for alle medarbejdere og kørte kilometer til laveste takst, som i 2013 er kr. 2,13. Flere kommuner har allerede reduceret omkostningerne ved at gå fra høj sats til lav sats på alle kilometre. Målgruppe Ansatte i Greve Kommune, der kører arbejdsmæssig kørsel i egen bil. Fordele og ulemper Forslaget har følgende fordele: Flytter arbejdsmæssig transport i egen bil til de kommunale biler, og reducerer herved CO 2 udledningen Optimerer udnyttelsen af den kommunale bilpark. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013

og følgende ulemper: Mindre tilbøjelighed i forhold til at benytte egen bil til arbejdsmæssig transport, reducerer fleksibilitet for medarbejdere. Afledte konsekvenser Forslaget indebærer ikke serviceforringelser. Bilparken skal udvides med 15 biler for at imødekomme det udvidede behov for kørsel i puljebiler. Forslaget kræver implementering af elektronisk flådestyringssystem. Økonomi og tidsplan Et træk på tværs af hele Greve kommune, på konto arten Befordringsgodtgørelse høj takst viser, at der i: 2011 er udbetalt kr. 2,5 mio. kr. for 734.241 kilometer svarende til 3,41 pr. kørt kilometer. 2012 er udbetalt kr. 2,3 mio. kr. for 679.278 kilometer svarende til 3,45 pr. kørt kilometer. Ved gennemførelse af forslaget vil der kunne tilføres kommunekassen 0,5 mio. kr. ud fra følgende kalkulation: Anslåede kørte km. 700.000: Ved udbetaling til høj takst, 3,82 kr. Ved udbetaling til lav takst, 2,13 kr. Difference Opnormering af bilpark med 15 biler, for at imødekomme det øgede behov for kørsel i puljebiler Gevinstrealisering til kommunekassen Udbetalt beløb (afrundet): 2,7 mio. kr. 1,5 mio. kr. 1,2 mio. kr. 45.000,00 x 15 = 0,7 mio. kr. 0,5 mio. kr. Effektiviseringen opnås ved at gevinstrealisere på arten Befordringsgodtgørelse høj sats med 1,2 mio. kr./2,7 mio. kr. = 44 %. Forslaget vil kunne implementeres med 100 % med virkning pr. 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

Ændringsforslag til 2014-17 Styrket rådgivning i anlægssager Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Styrket rådgivning i anlægssager -500-500 -500 500 I alt -500-500 -500-500 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014 0-500 -500 100 Budget 2015 0-500 -500 100 Budget 2016 0 0 0 0 Budget 2017 0 0 0 0 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Baggrunden for forslaget er, at det i de seneste år ikke har været muligt at gennemføre det vedtagne anlægsprogram som planlagt. Dette skyldes dels et voksende anlægsprogram, dels en stigning i antallet af mindre anlægsprojekter og endelig en række specialiserede anlægsprojekter. Konsekvensen heraf har i 2012 2013 været, at administrationen i øget omfang har foreslået, at en række af planlægningopgaverne selv på almindelige anlægsopgaver løses ved køb af ekstern rådgivning. Forslaget indebærer, at der enten: Afsættes midler til ansættelse af en medarbejder på anlægsområdet i bredeste forstand således, at kommunen i øget omfang selv kan forestå udarbejdelse af mindre anlægsprojekter, udbudsprojekter og udbudsmateriale. Afsættes et rådighedbeløb på anlægsplanen til køb af ekstern rådgivning. Rådighedsbeløbet frigives samlet i januar således, at administrationen herefter kan disponere på de områder, hvor centeret enten ikke selv har kompetencerne, eller hvor det af hensyn til gennemførelse af anlægsplanen vurderes hensigtsmæssigt. Begge muligheder vil øge sikkerheden for, at det vedtagne anlægs også gennemføres som planlagt. Målgruppe Forslaget berører mulighederne for gennemførelse af anlægsplanen som planlagt og til tiden, og berører i den forstand alle dele af kommunens virksomhed og infrastruktur. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013

Fordele og ulemper De to skitserede muligheder ansættelse i eget regi eller afsættelse af rådighedsbeløb til rådgivning i anlægsplanen har begge den fordel, at de giver større sikkerhed for gennemførelse af den vedtagne anlægsplan til tiden og indenfor året. Modellerne er forskellige på en række punkter: Ansættelse i eget regi Ved ansættelse i eget regi vil der fortsat være behov for ekstern rådgivning i specialiserede anlægsopgaver som fx nybyggeri af en tandklinik, anlæg af kunstofbaner o. lign. Den effektive arbejdstid for egen ansat kan jf. KL s model for beregning af business case sættes til 1200 timer ud af de 1927 timer, der er til rådighed. Med en bruttoaflønning på 0,5 mio. kr. giver dette en timepris på 416 kr. Det kan måske være vanskeligt at rekruttere en medarbejder med så brede kompetencer, at vedkommende både kan lave udbudsgrundlag og mindre projekter som byggeprojekter, anlægsprojekter på det grønne område og tekniske anlægsprojekter. En række anlægsprojekter vil kunne økonomisk reduceres, da de ikke længere skal indeholde økonomi til køb af ekstern rådgivning. Subsidiært får man mere anlæg for de samme penge. Dette vil fx gælde anlægsopgaver som afsfaltudbud, renovering af broer og tunneller, genopretningsarbejder på skolernes udearealer m.fl. Besparelsen på anlægsprojekter vurderes i alt væsentigt at ville svare til udgiften til ansættelse i eget regi. Rådighedsbeløb i anlægsrammen til ekstern rådgivning Midlerne vil kunne anvendes fokuseret på enten byggeprojekter, tekniske anlægsprojekter eller grønne anlægsprojekter i de situationer, hvor belastningen i centreret er maksimal. Der vil fortsat være behov for ekstern rådgivning i specialiserede anlægsopgaver som fx nybyggeri af en tandklinik, anlæg af kunstofbaner o. lign Lavestbydendes timepris i rådgivningsopgaven omkring tandklinikken er ca. 680 kr. Da rådgivningsopgaverne i denne model ikke har specialiseret karakter, vil en timeløn på ca. 600 kr. være sandsynlig. Afvejning og anbefaling Ansættelse i eget regi giver flest rådgivningstimer indenfor en ramme på 0,5 mio. kr. til den laveste timepris. Til gengæld kan det være vanskeligt at rekruttere med så brede kompetencer, som opgaverne tilsiger. Vælges denne løsning, bør det derfor ske som en 1-2 årig projektansættelse indenfor de områder i anlægsplanen, hvor opgavemængden er størst og tiden af betydning. Den mulige besparelse på anlægsprojekter vurderes i alt væsentigt at ville svare til udgiften til ansættelse i eget regi, idet det dog bør overvejes i stedet blot at få mere anlæg for de samme penge. Et rådighedsbeløb i anlægsrammen til køb af ekstern rådgivning på de ikke-specialiserede sager giver den fleksibilitet, at ydelsen fra dag til dag kan rettes derhen, hvor behovet er størst. Til gengæld giver løsningen færre rådgivningstimer til en højere timepris. På denne baggrund anbefales løsningen med anættelse i eget regi som 1-2 årig projektansættelse. Afledte konsekvenser Gennemførelse af forslaget vil betyde, at der vil være større sikkerhed for, at anlægsplanen gennemføres som planlagt og til tiden. Økonomi og tidsplan Den anbefalede løsning vil betyde en forøgelse af driftstet med 0,5 mio. kr. årligt i projektansættelsesperioden og vil dermed belaste servicerammen. Forslaget vil kunne implementeres med virkning fra 1. januar 2014 BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

Ændringsforslag til 2014-17 Omlægning af byggesagsgebyrer Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Nedsættelse byggesagsgebyrer carporte -243-243 -243-243 Nedsættelse byggesagsgebyrer enfamiliehuse -595-595 -595-595 Nedsættelse byggesagsgebyrer erhvervsbyggeri -662-662 -662-662 mv. I alt -1.500-1.500-1.500-1.500 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014 3.000-1.500 1.500 50 Budget 2015 3.000-1.500 1.500 50 Budget 2016 3.000-1.500 1.500 50 Budget 2017 3.000-1.500 1.500 50 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund I forbindelse med vedtagelsen af byggesagsgebyrer for 2012 blev gebyrerne væsentligt hævet i forhold til gebyrerne for 2011. Gebyrerne blev hævet, idet en registering af udgifter og indtægter for årene 2009 og 2010 viste, at gebyrerne kunne hæves. I henhold til byggelovgivningen kan der opkræves gebyrer for byggesagsbehandling, men kommunerne må ikke tjene på byggesagsbehandlingen. Energistyrelsen offentliggør byggesagsgebyrerne for landets kommuner. Det fremgår af oversigten, at Greve Kommune ligger i den øvre ende af byggesagsgebyrerne. Af vedlagte bilag fremgår gebyrerne for kommunerne i hele landet. Administrationen skal derfor foreslå, at gebyrene bliver halveret i forhold til 2012, så gebyrerne kommer på niveau med de fleste andre kommuner i landet. Der kan alternativt vælges kun at nedsætte gebyrerne for fx carporte og andre småbygninger. Hvis der ikke ønskes en nedsættelse af gebyrerne foreslås alternativt, at gebyrer for 2014 fastsættes som 2013, idet disse pristalsreguleres. Dette vil bevirke, at gebyrer stiger med ca. 1,5 %. Målgruppe Hvis forslaget gennemføres, vil det betyde en mindre udgift for borgeren til opførelse af bygninger. Den skattefinanserede indtægt til byggesagsbehandlingen vil til gengæld falde. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013

Fordele og ulemper Ændringen vil bevirke færre klager over gebyrets størrelse end tidligere. Der er især modtaget klager over gebyret på carporte og udhuse, som for 2013 er på 4.061 kr. En sænkning af gebyrer på erhvervsbyggeri formodes at bevirke en forøget byggeaktivitet inden for dette område. Det skal bemærkes, at de nuværende gebyrer ikke medfører, at der er overskud på byggesagsbehandlingen. For 2012 var der således en indtægt på 2.084.000 kr og en udgift på ca. 5.700.000 kr. Udgiften er beregnet som lønudgiften ved byggesagsbehandlingen tillagt 90 % (90 % er sat ud fra en ministeriel anbefaling heraf) til kontorhold, It, assistance fra andre afdelinger, ledelse mv. Det skal bemærkes, at indtægten for 2012 var mindre en forventet, idet der blev behandlet mange mindre byggesager, hvilket medfører mindre i gebyrer end ved store sager. Vedlagt oversigt over foreslåede gebyrer for 2014 og oversigt over gebyrer for 2013. Afledte konsekvenser Forslaget vil bevirke en mindre indtægt for kommunen. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres fra 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

Ændringsforslag til 2014-17 Sundhedsordning Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center: Byråd & Ledelse Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Sundhedsordning -1.400-1.400-1.400-1.400 Nedsat sygefravær 2.000 2.000 2.000 2.000 I alt 600 600 600 600 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret Ændring i % Indhold og baggrund Der udbydes sundhedsordninger, som har valideret effekt på sygefraværet i visse faggrupper, særligt medlemmer af Pension Danmark, som typisk har hårdt fysisk arbejde. En ordning indeholder behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør på 123 sundhedscentre, såfremt lidelsen er arbejdsrelateret. Behandlingsstedet vil maksimalt ligge 30 km væk fra arbejdsplads eller bopæl. Endvidere stilles der telefonisk psykologhjælp og misbrugsrådgivning til rådighed. Målgruppe Alle medarbejdere. Fordele og ulemper Fordelene er, at forebyggelse af nedslidning og lindring af problemer via fysioterapeutisk behandling mv. vil skabe bedre trivsel for den enkelte medarbejder og sandsynligvis mindre sygefravær, der har positiv effekt for både den enkelte, gruppen og opgaveløsningen. Det skal dog nævnes, at Greve Kommune i forvejen tilbyder en del af de nævnte ydelser samt at sundhedssystemet også stiller ydelser til rådighed. Ulemperne er, at der skal foretages en forholdsvis betydelig gevinstrealisering, hvilket påvirker det lokale råderum. Gevinstrealisering på 1,5 mio. kr. er tidligere foretaget som følge af ønsket om at nedbringe sygefraværet, og det blev foretaget som en grønthøster. Samtidig er der ikke en valideret effekt på alle medarbejdergrupper. Langt de fleste medarbejdergrupper i Greve Kommune arbejder ikke med hårdt fysisk arbejde. Endelig er det på anmodning undersøgt, om en behandling vil kunne havde forsikringsmæssig betydning. En journal hos behandler er udelukkende et mellemværende mellem den enkelte medarbejder og behandler, men ved en BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013

helbredsbedømmelse skal der angives korrekte oplysninger, og en medarbejder vil med sin underskrift på, at der er modtaget behandling, samtidig give det aktuelle forskrings- /pensionsselsskab ret til at indhente journal hos behandler. Afhængigt at det enkelte forsikrings- /pensionsselskab kan det have betydning, herunder om behandlingen alene var af forebyggende karakter. Afledte konsekvenser Administration af ordningen afhængigt af opkrævningsmetode. Økonomi og tidsplan Forslaget forudsætter, at der gevinstrealiseres 2,0 mio. kr. for at finansiere sundhedsordningen. Ordningen kan iværksættes med virkning fra 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

Ændringsforslag til 2014-17 Ergo- og fysioterapeuter mv. Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center: Byråd & Ledelse Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Ergo- og fysioterapeuter mv, herunder mobile -500-500 -500-500 Mindre sygefravær 1.000 1.000 1.000 1.000 I alt 500 500 500 500 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret Ændring i % Indhold og baggrund For at forebygge nedslidning og behandle arbejdsrelaterede lidelser etableres en ordning, hvor medarbejdere, der visiteres af ledere kan få undersøgt og behandlet en arbejdsrelateret lidelse. Ordningen kan eventuelt - helt eller delvist - etableres i samarbejde med Træningsenheden, hvor der aktuelt afprøves forløb for medarbejdere med arbejdsrelaterede lidelser. Ordningen etableres, så der er en medfinansiering fra den lokale arbejdsplads analogt til den økonomiske konstruktion, som Økonomi- og Planudvalget har besluttet vedrørende psykologhjælp til medarbejdere i Greve Kommune. Målgruppe Alle medarbejdere. Fordele og ulemper Fordelene er, at forebyggelse af nedslidning og lindring af problemer via fysioterapeutisk mv. behandling og træning vil skabe bedre trivsel for den enkelte medarbejder og sandsynligvis mindre sygefravær, der har positiv effekt for både den enkelte, gruppen og opgaveløsningen. Ved at anvende ressourcer via Træningsenheden, vil Greve Kommunes lokalemæssige ressourcer blive udnyttet. Ulemperne er, at der sandsynligvis skal foretages en gevinstrealisering ud over den lokale medfinansering, hvilket påvirker det lokale råderum. Afledte konsekvenser Administration af ordningen. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013

Økonomi og tidsplan Forslaget forudsætter, at der gevinstrealiseres/sker medfinansiering på 1,0 mio. kr. til at finansiere ordningen. Ordningen kan iværksætte med virkning fra 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

Ændringsforslag til 2014-17 Nedlæggelse af Klima- og Energipolitisk Udvalg Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.02 Byråd, kommissioner og valg Center: Byråd & Ledelse Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Nedlæggelse af Klima- og Energipolitisk Udvalg 130 130 130 130 I alt 130 130 130 130 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014-130 130 0 100% Budget 2015-130 130 0 100% Budget 2016-130 130 0 100% Budget 2017-130 130 0 100% Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Byrådet besluttede den 1. april 2008 at nedsætte et Klima- og Energipolitisk Udvalg for Greve Kommune. Udvalgets formål er at styrke Greve Kommunes indsats på klima- og energiområdet via en koordinering af indsatsen på området. Målgruppe Udvalgsmedlemmerne, Byrådet og administrationen. Fordele og ulemper Fordele Der er afsat et på 130.000 kr. til Klima- og Energipolitisk Udvalgets forplejning og vederlag til medlemmerne, og dette beløb kan ved udvalgets nedlæggelse indgå i kommunens besparelser. Udvalgets nedlæggelse vil medføre lidt mindre administration, idet konkrete sager ikke skal starte i Klima- og Energipolitisk Udvalg men i stedet fortrinsvis i Teknik- og Miljøudvalget. Hele det sagsforberende arbejde vil dog være uændret. Ulemper Udvalget har Klimaplan indsatsen som hovedopgave, og det har været med til at fastholde politisk fokus på feltet. Udvalget har bidraget til alle større økonomiske og politiske beslutninger på området. Udvalgets arbejde har styrket dialogen mellem udvalget/byrådet og administrationen indenfor området. En nedlæggelse af udvalget kan betyde en svækkelse af denne dialog. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres med virkning fra 1. januar 2014, og besparelsen kan effektueres med virkning fra år 2014. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013

Ændringsforslag til 2014-17 Arbejdsulykker Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center: Byråd & Ledelse Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Arbejdsulykkesforløb -700-700 -400 0 I alt -700-700 -400 0 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014 0-700 -700 100 Budget 2015 0-700 -700 100 Budget 2016 0-400 -400 100 Budget 2017 0 0 0 0 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Nedbringelse af arbejdsulykker er et kompleks område, fordi antallet af ulykker er afhængig af mange samspillende forhold. Et forløb vil dels skulle fokusere på flere indsatsområder og dels forankres lokalt i hele personalegrupper, hvilket er ressorucekrævende med professionel bistand. Indsatsområderne kan kort beskrives som: Kultur/adfærd, beredskab (nærved-hændelser, hjælpemidler, teknikker mv.), faglighed/kompetencer og ledelse. Arbejdstilsynet åbner en først-til-mølle pulje (kan max søges om 1 mio) til 50% refusion af arbejdsmiljørådgivningsudgifter til særlige risikogrupper og her ansøges allerede i indeværende år om forhåndsgodkendelse til refusion i 2014-2016. Puljen ansøges med et mål om 50% nedbringelse af ulykkesantallet i 2020. Målgruppe Medarbejdere indenfor Arbejdstilsynets risikogrupper samt skoler, SFO er og specialinstitutioner (hvor statistikken også viser et antal ulykker, der berettiger en indsats). Fordele og ulemper Fordelene ved et lokalt ulykkesforebyggelsesforløb er dels en styrket arbejdsmiljøkultur, der foruden at bidrage til nedbringelse af ulykkesantallet også vil styrke den generelle arbejdsmiljøkultur på de deltagende arbejdspladser dels færre menneskelige omkostninger forbundet med arbejdet samt muligvis på længere sigt en nedbringelse af udgifterne til arbejdsulykkesområdet. Ulempen er, at der ikke er en tydelig årsag-virkning sammenhæng, som betyder en vis usikkerhed på den målbare effekt samt at ganske få (af den samlede mængde) arbejdsulykker bærer hovedparter af udgifterne, så en egentlig besparelse er vanskelig at forudsige. Greve Kommune har et lavt antal ulykker sammenlignet med andre kommuner og gevinsten kan være vanskeligt at høste, fordi de lavthængende frugter er plukket tidligere. BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013

Afledte konsekvenser Et betragteligt ressourcetræk såvel lokalt som centralt til forløbet. Økonomi og tidsplan Forudsat en 50% finansiering fra AT (får svar efteråret 2013) og godkendelse af indeværende forslag kan forløbet ift. dagtilbud og ældreområde (Arbejdstilsynets målgruppe) påbegyndes primo 2014 (slut 2015). Derudover skal den del af forløbet, der målrettes skoler og SFO (ultimo 2014-2016), 100% internt finansieres, fordi området ikke er Arbejdstilsynets målgruppe. Hvis det i processen viser sig, at tilsagnet fra AT ikke gives, vil forløbet skulle gennemføres 100% internt finansieret, og der vil således blive behov for at søge yderligere midler end ovenstående. I det omfang forløbet bidrager til nedbringelse, ikke bare af arbejdsulykker men også omkostningerne til samme, kan tet til arbejdsulykker på længere sigt muligvis holdes på status quo frem for med de fremskrivninger, der beskrives i aktuarberegningerne for arbejdsulykkesområdet. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

Ændringsforslag til 2014-17 Elevoptag - kontorelever Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center: Byråd & Ledelse Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Elevoptag - kontorelever -2,500-2,500-2,500-2,500 I alt -2.500-2.500-2.500-2.500 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014-2.482-2.500-4.982 100 Budget 2015-2.482-2.500-4.982 100 Budget 2016-2.482-2.500-4.982 100 Budget 2017-2.482-2.500-4.982 100 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommune er samfunds- og lovgivningsmæssigt forpligtet til at bidrage til uddannelse af elever/modtage praktikanter. Greve Kommune har løbende besluttet central finansiering af visse elevuddannelser, bl.a. via DUT-midler. Endvidere er dele af uddannelsesforpligtelsen afhængig af kvotetildeling. Aktuelt er følgende antal elever i under uddannelse eller i praktik i Greve Kommune. 161 uddannelsespladser i alt heraf 17 lønnede praktikpladser for studerende på mellemlange videregående uddannelser og 9 EGU elever. Resten (135) er elever med uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Overenskomst EGU - elever( individuelle forløb) 9 LOV OM ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE Pædagogstuderende i lønnet praktik 11 OVERENSKOMST FOR DAGINST.PÆDAGOGER IT Support elev 2 OVERENSKOMST FOR HÅNDVÆRKERE Kontorelever 12 OVERENSKOMST FOR KONTOR-OG IT-PERSONALE PAU elever (pædagogisk assistent) 33 OVERENSKOMST FOR PÆDAGOGMEDHJÆLPERE Gartnerelever 2 OVERENSKOMST FOR SPECIALARBEJDERE M.FL Tandkliniassistent elev 1 OVERENSKOMST VEDR. TANDKLINIKASSISTENTER BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013

Pædagogstuderende i lønnet praktik 4 OVK. FOR SOCIALPÆD.M.FL. V. DØGNINST. Sundhedsplejersker i lønnet praktik periodevis 2 OVK. FOR SYGE- OG SUNDHEDSPLEJERSKER MM. SOSU elever ( hjælper og assistent) 85 OVK. VEDR.SOCIAL-OG SUNDHEDSPERSONALE Målgruppe De fleste arbejdspladser Fordele og ulemper Fordele er, at ved yderligere elevoptag kan Greve Kommune bidrage yderligere til at uddanne typisk unge borgere. Ulempen er, at der ikke umiddelbart synes at være yderligere egnede egentlige elevuddannelsesteder, som Greve Kommune kan blive godkendt til. En godkendelse som elevsted kræver udlærte fagpersoner samt en opgavemængde, der tilsiger, at uddannelse kan ske på en måde, der gør eleven bekendt med opgaver indenfor fagområdet Afledte konsekvenser Administration og uddannelse af det eventuelle meroptag. Økonomi og tidsplan Af tabellen fremgår de centrale ter til elevuddannelser. Såfremt der træffes beslutning om yderligere elevoptag, vil der skulle foretages en beregning som konsekvens af beslutningen. Som eksempel koster en kontorelevplads ca. 200.000 kr. brutto årligt. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

Ændringsforslag til 2014-17 Nedlæggelse af UG - udvalget Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.02 Byråd, kommissioner og valg Center: Borgerservice & Fritid Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Nedlæggelse af UG udvalget 151 151 151 151 I alt 151 151 151 151 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2014-151 151 0 100% Budget 2015-151 151 0 100% Budget 2016-151 151 0 100% Budget 2017-151 151 0 100% Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund UG-udvalget blev nedsat med et toårigt kommissorium pr 1.2.2010. Byrådet besluttede den 13.12.2011 at forlænge UG-udvalget til udgangen af 2013. UG-udvalget forventer at afslutte sit arbejde i efteråret 2013. Nedlæggelse af UG-udvalget stemmer derfor overens med udvalgets kommissorium og udvalgsmedlemmernes forventninger. Målgruppe Udvalgsmedlemmerne, administrationen og samarbejdsparterne i den boligsociale helhedsplan Greve Nord projektet. Fordele og ulemper Fordele Der er afsat et på 151.000 kr. til finansiering af UG-udvalgets forplejning og vederlag til medlemmerne og dette beløb kan indgå i kommunens besparelser. Ulemper UG-udvalgets anbefalinger i mere omfattende, tværfaglige sager har derimod givet anledning til at Greve Nord relaterede spørgsmål umiddelbart har været lettere at behandle i de relevante fagudvalg, og at kommunen udadtil har praktiseret en koordineret indsats i forhold til Greve Nord. Det er eksempelvis tilfældet i de politiske beslutningsprocesser om kommunens prioriteringer vedrørende indsatser under Initiativaftalen for Askerød (ghettoplanen) og Greve Nord projektet. Nedlæggelse af UG-udvalget kan opfattes af samarbejdsparterne i Greve Nord som en kommunal nedprioritering af engagementet i udvikling i Greve Nord. UG-udvalget behandler en sag i juni, med BUDGETOPLÆG 1 15.08.2013

forslag til kommunens fremtidige rolle i Greve Nord samarbejdet efter nedlæggelse af UG-udvalget samt om administrationens og fagudvalgenes fremadrettede håndtering af de tværgående Greve Nord relaterede sager. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres med virkning fra 1.1.2014. Besparelsen kan effektueres med virkning fra år 2014. Hertil kommer at det ikke forventes at hele tet anvendes i 2013. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

Ændringsforslag til 2014-17 Forretningsmæssig investering: Styrket fokus på indkøbsanalyser Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center: Center for Økonomi & It Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Forretningsmæssig investering: Styrket fokus på indkøbsanalyser - lønudgift til controller -500-500 -500-500 - besparelse 1. 500 1.500 1.500 1.500 I alt 1.000 1.000 1.000 1.000 Alle beløb er i 1.000 kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2012-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2012 0 1.000 1.000 100 Budget 2013 0 1.000 1.500 100 Budget 2014 0 1.000 1.500 100 Budget 2015 0 1.000 1.500 100 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Indkøbsfunktionen har stort fokus på konkurrenceudsættelse af både varekøb og tjenesteydelser, hvor formålet er at opnå besparelser på kommunalt niveau. Indkøbsområdet er kendetegnet ved, at de største gevinster ved konkurrenceudsættelse opnås den første gang, et område konkurrenceudsættes. Ved efterfølgende genudbud kan der stadig opnås gevinster, men de vil som regel være mindre. Greve Kommunes centrale Indkøbsfunktion har eksisteret siden 2003, og kommunen har i perioden opnået store besparelser. Der arbejdes fortsat på at udbyde kommunens køb af varer og tjenesteydelser, men potentialet ved de enkelte udbud er mindre. Lovgivningen betyder dog, at når der er tale om indkøb større end lovgivningens tærskelværdier, så skal konkurrenceudsættelsen gennemføres, uanset om det vil indebære en gevinst eller ej. Indkøbsfunktionen har fortsat fokus på at optimere de eksisterende indkøbsaftaler samt identificere nye områder, der kan konkurrenceudsættes, men muligheden for at opnå besparelser reduceres på sigt. For at indkøbsområdet også fremadrettet kan bidrage positivt til Greve Kommunes samlede økonomi er det derfor vigtigt, at fokus i de kommende år også rettes mod nærmere analyse af kommunens indkøb. Greve Kommune tager i efteråret 2013 et nyt indkøbsanalysesystem i brug, som analyserer kommunens indkøb på baggrund af en kode knyttet til hver enkelt vare og ikke på baggrund af den samlede faktura. Det foreslås, at tilføre Indkøbsfunktionen en ny ressource, således at systemets mange analysemuligheder kan udnyttes fuldt ud. For det første vil et grundigere kendskab til kommunens konkrete indkøb gøre det muligt at opnå bedre udbud på eksisterende aftaler. Det kan 1

ske ved, at analyserne viser, at kommunen har et større indkøb end forventet (volumen), eller ved at analyserne viser, at kommunen køber en mindre del af aftalens sortiment, som der så kan aftales en bedre pris på (sortimentsoptimering). For det andet vil analyserne også kunne hjælpe med at identificere nye områder, der kan konkurrenceudsættes. For det tredje vil systemet øge mulighederne for at følge op på, hvilke leverandører institutionerne benytter, hvorved Indkøbsfunktionen får mulighed for at følge op på institutionernes overholdelse af de indgåede indkøbsaftaler. Hvis ikke institutionerne køber ind på de rigtige aftaler, kan det betyde, at de køber for dyrt ind. For det fjerde bliver det også muligt at undersøge, om leverandørerne overholder de aftaler, der er indgået. For eksempel kan det undersøges, om en given vare overholder den aftalte pris, og hvis det ikke er tilfældet, skal det ændres, og kommunen kompenseres. Alt i alt er der tale om en række omfattende analyser, som Indkøbsfunktionen i dag ikke har ressourcer til at udarbejde. Ved at tilføre en ressource vil der kunne sættes fokus på en række analysemuligheder, der fremadrettet vil styrke Greve Kommunes indkøbsprocesser både i selve udbudsprocessen og i den efterfølgende opfølgning af de indgåede aftaler alt sammen forhold der vil indebære nye besparelser for Greve Kommune. Fordele og ulemper Forslagets fordel er først og fremmest en nettobesparelse på 1 mio. kr. i 2014 og 1,0 mio. kr. i 2015 og frem. Økonomi og tidsplan Forslaget kan træde i kraft 1. januar 2014 2

Ændringsforslag til 2014-17 Mindreforbrug på rengøring Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2014 2015 2016 2017 Mindreforbrug på rengøring 8.385 8.385 8.385 8.385 I alt 8.385 8.385 8.385 8.385 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Budget Ændring i % Budget 2014-30.960 8.385 22.575 27,1 Budget 2015-30.960 8.385 22.575 27,1 Budget 2016-30.960 8.385 22.575 27,1 Budget 2017-30.960 8.385 22.575 27,1 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Center for Teknik&Miljø har udbudt renrøgningen og vinduespoleringen af kommunes institutioner. De godkendte tilbud har vist, at der vil være en mindre udgift til rengøring og vinduespolering fremover. Det nuværende kvalitetsniveau er bibeholdt, så Center for Teknik& Miljø forudser ingen negavitve konsekvenser af mindreforbruget. Afledte konsekvenser Ingen bemærkninger.

Emne edoc sagsnummer edoc dokumentnummer Dato 30. maj 2013 Administrativ enhed Sagsbehandler Kontrol af leverandørers overholdelse af Politik for Konkurrenceudsættelse Center for Økonomi & It Chef for Indkøb & Analyse Kristinna Andersen Krav til leverandører jf. Politik for Konkurrenceudsættelse Greve Kommune har i sin politik for konkurrenceudsættelse opstillet en række principper for valg af leverandører. Det drejer sig bl.a. om at leverandørerne skal overholde gældende regler om arbejdsmiljø, samarbejds- og sikkerhedsudvalg mv. overholde internationale konventioner (FN s menneskerettighedserklæring mv.) udvise social ansvarlighed (dvs. oprette elev- og praktikstillinger samt flex- og skånejobs) udvise miljømæssig ansvarlighed Ifølge Politik for Konkurrenceudsættelse kan en aftale mellem en leverandør og Greve Kommune opsiges hvis leverandøren eller dennes underleverandør ikke lever op til principperne. Principperne angivet i Politik for Konkurrenceudsættelse ligger til grund for kommunens egne udbud. Det vil sige, at der i udbuddet indgår krav om, at leverandøren overholder internationale konventioner som f.eks. FN s menneskerettighedserklæring, og ILO-konvention nr. 94 om løn- og ansættelsesforhold. Hvor det er relevant i forhold til udbud, bliver der ligeledes stillet krav om, at leverandørerne udviser miljømæssig og social ansvarlighed. For eksempel blev der ved udbud af kørslen i 2012 stillet krav om, at køretøjerne overholder EURO4-normen om co2-udledning, og at kørselsplanlægningen skulle ske ud fra den kortest mulige rute for at skåne miljøet. I forhold til det forestående udbud af Park & Vej forventes der at blive indarbejdet krav om jobrotation og oprettelse løntilskudsjob, lærlingeordning mv. Det skal tilføjes, at Greve Kommune gennemfører en del udbud igennem SKI eller Fælles Udbud Sjælland. I disse sammenhænge indgår der generelle krav om overholdelse af internationale konventioner, regler om arbejdsmiljø osv. I disse sammenhænge kan Greve Kommune ikke umiddelbart indarbejde sociale klausuler indeholdende specifikke krav til uddannelsespladser mv. Kontrol af leverandører Som praksis er i dag, bliver der ikke foretaget systematisk kontrol af leverandørernes overholdelse af principperne. Ved varekøbsaftaler afholder indkøbsfunktionen møder med leverandørerne efter behov. Det samme gør sig gældende for aftaler vedr. tjenesteydelser, hvor det ansvarlige fagcenter forestår leverandørkontakten. I forbindelse med disse statusmøder behandles evt. spørgsmål til leverandørernes overholdelse af Politik for Konkurrenceudsættelse. Hvis Greve Kommune fremadrettet skal foretage systematisk stikprøvekontrol af leverandørernes overholdelse af principperne angivet i Politik for Konkurrenceudsættelse vil det kræve 2 ting.

For det første skal det fremgå konkret af kontrakten, hvilke principper leverandøren skal overholde. For eksempel skal det fremgå af kontrakten, hvor mange uddannelsespladser en leverandør skal oprette/have. Derudover skal det fremgå af kontrakten, hvordan leverandøren skal dokumentere dette, og hvilke sanktioner der kan iværksættes, hvis leverandøren ikke overholder princippet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan være forbundet med meromkostninger at indarbejde sociale klausuler med specifikke krav til uddannelsespladser eller andet. Hvis en virksomhed skal løfte en uddannelsesopgave eller andet i forbindelse med afgivelse af et tilbud, må det forventes, at udgiften til denne opgave indregnes i tilbuddet, som på den måde risikerer at blive dyrere. Derudover indebærer krav om sociale klausuler en risiko for at visse dele af markedet udelukkes fra at afgive tilbud. For eksempel kan mindre lokale håndværksvirksomheder trække sig fra en udbudsproces, hvis de ikke kan løfte udbuddets krav om uddannelsespladser. Derved reduceres konkurrencen, hvilket igen kan påvirke udbuddets økonomiske slutresultat negativt. For det andet kræver det, at der afsættes ressourcer til opgaven. I og med at der skal rettes kontakt til leverandørerne, dokumentation skal indhentes og vurderes, er der tale om en betydelig opgave, som Indkøbsfunktionen ikke kan løfte indenfor den nuværende bemanding. Det vil derfor være nødvendigt, at der ansættes en medarbejder til at løfte denne nye opgave. Det vurderes, at opgaven svarer til 1 årsværk med dertilhørende driftsudgifter, i alt 600.000 kr. Alternativt kan kommunen engagere en ekstern konsulentvirksomhed til at løse opgaven. Det kunne f.eks. være et uafhængigt advokatfirma, der har specialiseret sig i personale- og overenskomstforhold. Udgiften til dette forventes at ligge indenfor en ramme af 0,5 1 mio. kr., alt efter hvor mange virksomheder der skal kontrolleres hvert år.

Emne Forlig mellem Kombit og KMD og Microsoft licenser edoc sagsnummer edoc dokumentnummer Dato 6. juni 2013 Administrativ enhed Center for Økonomi & It Sagsbehandler Michael Kalmberg Forlig mellem Kombit og KMD Det fælleskommunale it-selskab Kombit har i maj 2013 indgået forlig med KMD. Forliget sikrer kommunerne en række fordele i forhold til leveringen af en række KMD nøglesystemer på itområdet, som først vil blive konkurrenceudsat i 2017. Som en del af forliget sænker KMD priserne for en række systemer pr 1. januar 2014 med 8 %, svarende til en varig prisnedsættelse på i alt ca. 100 mio. kr. for alle landets kommuner under et på de systemer, der er underlagt transitionsaftalen (TSA-aftalen), og som derfor er underlagt monopollignede forhold. Dertil kommer en rabat på 5 % på en række nærmere definerede ydelser. Forliget sikrer desuden større gennemskuelighed i afregningen med KMD og indeholder principper, der skal lette kommunernes mulighed for at vælge andre leverandører på området, når der sker en konkurrenceudsættelse på de områder, hvor KMD hidtil har haft et monopol på leveringen af itsystemer. Der vil desuden blive udbetalt 55 mio. kr. fra KMD til Kombit, som et engangsbeløb. Det vides ikke, om beløbet vil blive udbetalt til de enkelte kommuner eller blive anvendt til it-projekter i Kombit-regi. Greve Kommune betaler i 2013 ca. 15,86 mio. kr. for KMD-kontrakten. I 2012 var der et merforbrug på kontrakten på 3,5%. Det er et typisk træk, at udgiftsudviklingen på KMD-kontrakten stiger mere end den almindelige pris- og lønudvikling, pga. aktivitetsstigninger på it-systemerne. Ud fra foreløbige opgørelser fra KMD over størrelsen af rabatten i 2014 kan der forventes en mindreudgift på 300.000 kr. i forhold til det nuværende. Der er her forudsat en aktivitetsstigning på ca. 2 % udover den almindelige prisudvikling. Udbud af Microsoft licenser Der er gennemført et udbud af Microsoft licenser i regi af FællesUdbud Sjælland, hvor også kommuner fra andre regioner har deltaget. I alt har 29 kommuner deltaget. Der er gennemført en beregning i fire af de deltagende kommuner, der viser en gennemsnitlig besparelse på 30 mio. kr. for alle kommuner under ét, når beregningen udbredes til også at omfatte de øvrige 25 kommuner. Greve Kommune er ikke en af de fire kommuner, der har indgået i beregningen. Konsekvensen af udbuddet for Greve Kommune er en merudgift på 130.977 kr. årligt. I 2012 var der udgifter til licenser på 282.000 kr. på skoleområdet og 607.156 kr. til licenser i administrationen til eksisterende serverlicenser. Der blev endvidere indkøbt nye licenser for 327.512 kr. Disse dækker nye it-brugere (i alt 154) og er ikke tilkøb af nyt Microsoft software, men rettigheden til at tilgå fx mail og Mit Greve. De samlede udgifter i 2012 udgjorde således 1.216.668 kr. Licensudgifter for nye it-brugere i 2014 er ukendt og kan først opgøres i oktober/november 2014, så derfor antages den samme stigning i 2014 som i 2012 i dette notat. Side 1

Som et resultat af udbuddet skal Greve Kommune betale 1.020.133 kr. årligt i aftalens treårige løbetid samt estimeret 327.512 kr. for nye it-brugere; i alt 1.347.645 kr. årligt. Når der ikke opnås en besparelse, skyldes det, at priserne antageligt er reduceret på rettigheden til at opgradere klientprodukterne den såkaldte Software Assurance. Software Assurance giver mulighed for at opgradere fx Office kontorpakken og Windows styresystemet, uden at skulle generhverve licenserne til produkterne. Udgifter til Software Assurance på klientprodukterne blev sparet væk i 2007. Konklusion Besparelsen på KMD aftalen udgør i 2014 300.000 kr. og merudgiften til licenser 130.977 kr. Der er således en difference på 169.023 kr., der kan indgå i prioriteringrummet. Side 2

Notat Emne Sygefraværsinitiativer Sagsnr Dokumentnr Dato 13-12-2012 Administrativ enhed Center for Byråd & Ledelse Sagsbehandler Birgitte Rømer Notat om sygefraværsinitiativer Økonomi- og Planudvalget har på sit møde den 17. april anmodet om at få belyst følgende 3 sygefraværsinitiativer: Ekstra frihed for egen regning Delvis sygemelding Rehabiliteringsjob i 3 måneder Ekstra frihed for egen regning Såfremt en medarbejder ikke er syg, men har behov for helt eller delvist at nedsætte arbejdstiden i en periode, vil det være muligt at aftale tjenestefrihed uden løn. Denne mulighed har en leder allerede. Det kan overvejes, om Greve Kommune f.eks. som en del af initiativerne med sigte på at nedbringe sygefraværet skal tydeliggøre muligheden for tjenestefrihed uden løn, samt om der skal være et egentlig krav herom for medarbejderen inden for nærmere fastlagte rammer, eller udelukkende såfremt tjenesten tillader det. En tydeliggørelse af muligheden kan gøre det lettere for den enkelte leder og medarbejder at anvende denne forebyggende og legitimt i en situation, hvor medarbejderen har behov for et pusterum. Vurdering af de økonomiske konsekvenser: Det vurderes ikke at være direkte besparelser forbundet med en beskrivelse af muligheden, da det dels må formodes, at muligheden vil blive brugt i relativt begrænset omfang, og der enten vil være produktionstab eller behov for vikar i forbindelse med tjenestefrihed med løn. Delvis sygemelding Muligheden for en delvis syge- eller delvis raskmelding fremgår af Greve Kommunes sygefraværspolitik samt samtaleguides til sygefraværssamtaler. Greve Kommune har i en årrække også i.f.t. samarbejdet med de lokale læger arbejdet for, at der i videst muligt omfang ikke sker en fuld sygemelding, såfremt fastholdelse til arbejdspladsen er en mulighed. Vurdering af de økonomiske konsekvenser: Der vurderes ikke at være yderligere økonomiske konsekvenser forbundet med denne type sygemelding. Rehabiliteringsjob i 3 måneder Som et led i at forebygge sygefravær kan der etableres rehabiliteringsjob, hvor medarbejderen i en kortere periode kan fungere i mindre belastende stilling. På nogle arbejdspladser vil det kunne lade sig gøre at etablere egentlige rehabiliteringsjob. Det vil typisk være, hvor mange medarbejdere udføre ensartede opgaver. På andre arbejdspladser vil det realistiske være justering af eget job i en periode for at forebygge sygefravær. Side 1