PRIORITERINGSKATALOG BUDGET

Transkript

1 Tekst der beskriver forslaget Økonomi- og Planudvalget 1.01 Administration Organisationstilpasning Kontrol af leverandørers overholdelse af Politik for konkurrenceudsættelse Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse Styrket rådgivning i anlægssager Omlægning af byggesagsgebyrer Forlig mellem Kombit og KMD Tværgående områder Sundhedsordning * Ergo- og fysioterapeuter mv. * Arbejdsulykker Øget elevoptag Forretningsmæssig investering: Styrket fokus på indkøbsanalyser Mindreforbrug på rengøring Samlet for Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget 2.01 Teknik og miljø Gate 21 fra partner til medlem Undlade ekstern certificering af kvalitetsstyringssystemet Renovering og etablering af belægninger og læskure Hævelse af takster ifm. skadedyrsbekæmpelse Samlet for Teknik- og Miljøudvalget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig BUDGETOPLÆG

2 Tekst der beskriver forslaget Børne- og Ungeudvalget 3.01 Skoler Flere 10. klasses elever i eget tilbud Privatskolers SFO - opsigelse af aftale om særtilskud PPR Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Distriktsstruktur i dagtilbud reducering med 1 distriktsleder Frokostordning resterende midler i Forebyggelse og anbringelse Greve Familiecenter - Reducerede driftsmidler Forebyggelse og anbringelse Gadeteam Samlet for Børne- og Ungeudvalget Kultur- og Fritidsudvalget 4.01 Kultur Greve Kommunale Musikskole, styrkelse af det rytmiske musikmiljø Åbning af Museum for Danmark Innovationscamp Fritid Mellemkommunal refusion Handicapidræt Fritids- og Ungdomsklubber Forældrebetaling fritidsklubber Samlet for Kultur- og Fritidsudvalget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig BUDGETOPLÆG

3 Tekst der beskriver forslaget Social- og Sundhedsudvalget 5.02 Voksne og handicap Hjemløsestrategi Besparelse på forsorgshjem og krisecentre Lokal døgndækning som alternativ til eksterne midlertidige botilbud Merudgifter til voksne, Servicelovens Rammebesparelse på PPV Specialpædagogisk bistand til voksne Kapacitetsudvidelse af hjælpemiddeldepoter Hjemmepleje Færre ældre end forudsat i befolkningsprognose Kvalitetsudviklingspuljen Lukning af café på Møllehøj og Nældebjerg Udbud af madservice Konkurrenceudsættelse af hjemmepleje i distrikt Syd Sundhed Genoptræningsenheden Liggedage Samlet for Social- og Sundhedsudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 6.01 Forsørgelsesudgifter Reduktion i antal løntilskudspladser til forsikrede ledige Aktivitetstilbud Frivillige mentorer Team Succes Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Samlet for kataloget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig BUDGETOPLÆG

4 sforslag til Organisationstilpasning Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Byråd & Ledelse Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Organisationstilpasning I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Byrådet besluttede i juni 2013 at tilpasse organisationen. Som følge heraf nedlægges vicekommunaldirektørstillingen og 1 centerchefstilling for Center for Byråd & Ledelse. Samtidig oprettes 1 stilling som sekretariatschef, ½ stilling som borgerrådgiver og ½ juriststilling. Hertil kommer overenskomstsmæssigt behov for lønjustering som følge af en mindre direktion samt forhandling af centerchefløn som følge af centersammenlægning. Målgruppe Den administrative ledelse og organisation. Fordele og ulemper Fordelen er, at forslaget følger principperne i organisationstilpasningen. Med en yderligere tilpasning af organisationen, hvor antallet af centre reduceres fra 8 til 7 følger en reduktion i antallet af centerchefer. I samme forbindelse er det vurderet, at direktionen også skal reduceres i antallet af medlemmer, fra 4 til 3 medlemmer. Begge stillingsnedlæggelser medfører behov for enten oprettelse af andre stillinger eller lønjustering, jf. beskrivelsen under indhold og baggrund. Ulempen er, at et færre antal topledelsesstillinger alt andet lige øger presset på ledelsesgruppen. Afledte konsekvenser Ingen yderligere Der kan spares 0,750 mio. og implementering kan ske med virkning fra 1. januar 2014.

5 sforslag til Kontrol af leverandørers overholdelse af Politik for konkurrenceudsættelse Økonomi og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Admininstration Center for Økonomi & It Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Stikprøvekontrol af leverandørers overholdelse af Politik for konkurrenceudsættelse I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Greve Kommune har i sin politik for konkurrenceudsættelse opstillet en række principper for valg af leverandører. Det drejer sig bl.a. om, at leverandørerne skal overholde gældende regler om arbejdsmiljø, samarbejds- og sikkerhedsudvalg mv. overholde internationale konventioner (FN s menneskerettighedserklæring mv.) udvise social ansvarlighed (dvs. oprette elev- og praktikstillinger samt flex- og skånejobs) udvise miljømæssig ansvarlighed Principperne angivet i Politik for Konkurrenceudsættelse ligger til grund for kommunens egne udbud. Det vil sige, at der i udbuddet indgår krav om, at leverandøren overholder internationale konventioner som f.eks. FN s menneskerettighedserklæring, og ILO-konvention nr. 94 om løn- og ansættelsesforhold. Hvor det er relevant i forhold til udbuddets indhold, bliver der ligeledes stillet krav om, at leverandørerne udviser miljømæssig og social ansvarlighed. Ifølge Politik for Konkurrenceudsættelse kan en aftale mellem en leverandør og Greve Kommune opsiges, hvis leverandøren eller dennes underleverandør ikke lever op til principperne. Hidtil er leverandørernes overholdelse af Politik for Konkurrenceudsættelse blevet behandlet på statusmøder mellem leverandører og Greve Kommune. Møderne er blevet afholdt efter behov. Forslaget betyder, at der fremover afsættes midler til systematisk stikprøvekontrol af, om kommunens leverandører overholder Politik for konkurrenceudsættelse. Det vil sige, at leverandørerne fremover ved en strikprøvel konkret skal kunne dokumentere deres overholdelse af

6 internationale konventioner samt kommunens krav om miljømæssig og social ansvarlighed. Opgaven kan enten løses ved at ansætte en medarbejder eller ved hjælp af eksterne eksperter. Det skal tilføjes, at Greve Kommune gennemfører en del udbud igennem SKI eller Fælles Udbud Sjælland. I disse sammenhænge indgår der generelle krav om overholdelse af internationale konventioner, regler om arbejdsmiljø osv. Her kan Greve Kommune ikke umiddelbart indarbejde specifikke krav til uddannelsespladser mv. Målgruppe Forslaget berører de leverandører, Greve Kommune har kontrakt med, idet de fremover skal kunne dokumentere, at de overholder kommunens Politik for konkurrenceudsættelse. Fordele og ulemper Forslagets fordel er, at Greve Kommune fremadrettet vil kunne dokumentere, at kommunens leverandører overholder internationale konventioner samt udviser ansvarlig adfærd ifht. mijømæssige og sociale forhold mv. Forslaget kan have betydning for resultatet af kommunens udbudsprocesser, idet det f.eks. kan være forbundet med meromkostsninger at indarbejde specifikke krav til uddannelsespladser eller andet. Hvis en virksomhed f.eks. skal løfte en uddannelsesopgave i forbindelse med afgivelse af et tilbud, må det forventes, at udgiften til denne opgave indregnes i tilbuddet, som på den måde risikerer at blive dyrere. Derudover kan krav om social og miljømæssig ansvarlighed indebære en risiko for, at visse dele af markedet udelukkes fra at afgive tilbud. For eksempel kan mindre lokale håndværksvirksomheder trække sig fra en udbudsproces, hvis de ikke kan løfte krav om uddannelsespladser i et udbud. Derved reduceres konkurrencen, hvilket igen kan påvirke udbuddets økonomiske slutresultat negativt. Afledte konsekvenser Hvis Greve Kommune fremadrettet skal foretage systematisk stikprøvekontrol af leverandørernes overholdelse af principperne angivet i Politik for Konkurrenceudsættelse, vil det kræve, at det konkret fremgår af kontrakten, hvilke principper leverandøren skal overholde. For eksempel skal det fremgå af kontrakten, hvor mange uddannelsespladser en leverandør skal oprette/have. Derudover skal det fremgå af kontrakten, hvordan leverandøren skal dokumentere dette, og hvilke sanktioner der kan iværksættes, hvis leverandøren ikke overholder kravet. Forslaget kan træde i kraft 1. januar 2014 BUDGETOPLÆG

7 sforslag til Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Teknik & Miljø Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil fra høj sats til lav sats I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Som led i Kommunens samlede klimastrategi indgår det, at medarbejdernes transport i og udenfor arbejdstiden skal foregå så CO 2 venligt som muligt. Ved at benytte de kommunale puljebiler i højere grad end hidtil til transport i arbejdstiden, sikres en mere CO 2 venlig transport samtidigt med, at CO 2 udledningen gøres styrbar. Den kommunale vognpark, der stilles til rådighed for de ansatte, udgøres af A++ biler, dvs. biler, der kører langt på literen, og hvor CO2 udledningen er kendt og dermed styrbar. Det er ikke muligt at styre CO2 udledningen, når medarbejdere kører arbejdsmæssigt i egne biler. Modsat den kommunale vognpark er den private vognpark sammensat af en mangfoldighed af biler, både nye og ældre, hvorfor den samlede CO2 udledning her fra alt andet lige vil være højere end ved kørsel udelukkende i A++ biler. Forslaget tager udgangspunkt i, at man nedsætter den skattefri befordringsgodtgørelse for alle medarbejdere og kørte kilometer til laveste takst, som i 2013 er kr. 2,13. Flere kommuner har allerede reduceret omkostningerne ved at gå fra høj sats til lav sats på alle kilometre. Målgruppe Ansatte i Greve Kommune, der kører arbejdsmæssig kørsel i egen bil. Fordele og ulemper Forslaget har følgende fordele: Flytter arbejdsmæssig transport i egen bil til de kommunale biler, og reducerer herved CO 2 udledningen Optimerer udnyttelsen af den kommunale bilpark.

8 og følgende ulemper: Mindre tilbøjelighed i forhold til at benytte egen bil til arbejdsmæssig transport, reducerer fleksibilitet for medarbejdere. Afledte konsekvenser Forslaget indebærer ikke serviceforringelser. Bilparken skal udvides med 15 biler for at imødekomme det udvidede behov for kørsel i puljebiler. Forslaget kræver implementering af elektronisk flådestyringssystem. Et træk på tværs af hele Greve kommune, på konto arten Befordringsgodtgørelse høj takst viser, at der i: 2011 er udbetalt kr. 2,5 mio. kr. for kilometer svarende til 3,41 pr. kørt kilometer er udbetalt kr. 2,3 mio. kr. for kilometer svarende til 3,45 pr. kørt kilometer. Ved gennemførelse af forslaget vil der kunne tilføres kommunekassen 0,5 mio. kr. ud fra følgende kalkulation: Anslåede kørte km : Ved udbetaling til høj takst, 3,82 kr. Ved udbetaling til lav takst, 2,13 kr. Difference Opnormering af bilpark med 15 biler, for at imødekomme det øgede behov for kørsel i puljebiler Gevinstrealisering til kommunekassen Udbetalt beløb (afrundet): 2,7 mio. kr. 1,5 mio. kr. 1,2 mio. kr ,00 x 15 = 0,7 mio. kr. 0,5 mio. kr. Effektiviseringen opnås ved at gevinstrealisere på arten Befordringsgodtgørelse høj sats med 1,2 mio. kr./2,7 mio. kr. = 44 %. Forslaget vil kunne implementeres med 100 % med virkning pr. 1. januar BUDGETOPLÆG

9 sforslag til Styrket rådgivning i anlægssager Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Teknik & Miljø Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Styrket rådgivning i anlægssager I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Baggrunden for forslaget er, at det i de seneste år ikke har været muligt at gennemføre det vedtagne anlægsprogram som planlagt. Dette skyldes dels et voksende anlægsprogram, dels en stigning i antallet af mindre anlægsprojekter og endelig en række specialiserede anlægsprojekter. Konsekvensen heraf har i været, at administrationen i øget omfang har foreslået, at en række af planlægningopgaverne selv på almindelige anlægsopgaver løses ved køb af ekstern rådgivning. Forslaget indebærer, at der enten: Afsættes midler til ansættelse af en medarbejder på anlægsområdet i bredeste forstand således, at kommunen i øget omfang selv kan forestå udarbejdelse af mindre anlægsprojekter, udbudsprojekter og udbudsmateriale. Afsættes et rådighedbeløb på anlægsplanen til køb af ekstern rådgivning. Rådighedsbeløbet frigives samlet i januar således, at administrationen herefter kan disponere på de områder, hvor centeret enten ikke selv har kompetencerne, eller hvor det af hensyn til gennemførelse af anlægsplanen vurderes hensigtsmæssigt. Begge muligheder vil øge sikkerheden for, at det vedtagne anlægs også gennemføres som planlagt. Målgruppe Forslaget berører mulighederne for gennemførelse af anlægsplanen som planlagt og til tiden, og berører i den forstand alle dele af kommunens virksomhed og infrastruktur.

10 Fordele og ulemper De to skitserede muligheder ansættelse i eget regi eller afsættelse af rådighedsbeløb til rådgivning i anlægsplanen har begge den fordel, at de giver større sikkerhed for gennemførelse af den vedtagne anlægsplan til tiden og indenfor året. Modellerne er forskellige på en række punkter: Ansættelse i eget regi Ved ansættelse i eget regi vil der fortsat være behov for ekstern rådgivning i specialiserede anlægsopgaver som fx nybyggeri af en tandklinik, anlæg af kunstofbaner o. lign. Den effektive arbejdstid for egen ansat kan jf. KL s model for beregning af business case sættes til 1200 timer ud af de 1927 timer, der er til rådighed. Med en bruttoaflønning på 0,5 mio. kr. giver dette en timepris på 416 kr. Det kan måske være vanskeligt at rekruttere en medarbejder med så brede kompetencer, at vedkommende både kan lave udbudsgrundlag og mindre projekter som byggeprojekter, anlægsprojekter på det grønne område og tekniske anlægsprojekter. En række anlægsprojekter vil kunne kunne økonomisk reduceres, da de ikke længere skal indeholde økonomi til køb af ekstern rådgivning. Subsidiært får man mere anlæg for de samme penge. Dette vil fx gælde anlæsopgaver som afsfaltudbud, renovering af broer og tunneller, genopretningsarbejder på skolernes udearealer m.fl. Besparelsen på anlægsprojekter vurderes i alt væsentigt at ville svare til udgiften til ansættelse i eget regi. Rådighedsbeløb i anlægsrammen til ekstern rådgivning Midlerne vil kunne anvendes fokuseret på enten byggeprojekter, tekniske anlægsprojekter eller grønne anlægsprojekter i de situationer, hvor belastningen i centreret er maksimal. Der vil fortsat være behov for ekstern rådgivning i specialiserede anlægsopgaver som fx nybyggeri af en tandklinik, anlæg af kunstofbaner o. lign Lavestbydendes timepris i rådgivningsopgaven omkring tandklinikken er ca. 680 kr. Da rådgivningsopgaverne i denne model ikke har specialiseret karakter, vil en timeløn på ca. 600 kr. være sandsynlig. Afvejning og anbefaling Ansættelse i eget regi giver flest rådgivningstimer indenfor en ramme på 0,5 mio. kr. til den laveste timepris. Til gengæld kan det være vanskeligt at rekruttere med så brede kompetencer, som opgaverne tilsiger. Vælges denne løsning, bør det derfor ske som en 1-2 årig projektansættelse indenfor de områder i anlægsplanen, hvor opgavemængden er størst og tiden af betydning. Den mulige besparelse på anlægsprojekter vurderes i alt væsentigt at ville svare til udgiften til ansættelse i eget regi, idet det dog bør overvejes i stedet blot at få mere anlæg for de samme penge. Et rådighedsbeløb i anlægsrammen til køb af ekstern rådgivning på de ikke-specialiserede sager giver den fleksibilitet, at ydelsen fra dag til dag kan rettes derhen, hvor behovet er størst. Til gengæld giver løsningen færre rådgivningstimer til en højere timepris. På denne baggrund anbefales løsningen med anættelse i eget regi som 1-2 årig projektansættelse. Afledte konsekvenser Gennemførelse af forslaget vil betyde, at der vil være større sikkerhed for, at anlægsplanen gennemføres som planlagt og til tiden. Den anbefalede løsning vil betyde en forøgelse af driftstet med 0,5 mio. kr. årligt i projektansættelsesperioden og vil dermed belaste servicerammen. Forslaget vil kunne implementeres med virkning fra 1. januar 2014 BUDGETOPLÆG

11 sforslag til Omlægning af byggesagsgebyrer Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Teknik & Miljø Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Nedsættelse byggesagsgebyrer carporte Manglende P/L fremskrivning af byggesagsgebyrer I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget I forbindelse med vedtagelsen af byggesagsgebyrer for 2012 blev gebyrerne væsentligt hævet i forhold til gebyrerne for Gebyrerne blev hævet, idet en registering af udgifter og indtægter for årene 2009 og 2010 viste, at gebyrerne kunne hæves. I henhold til byggelovgivningen kan der opkræves gebyrer for byggesagsbehandling, men kommunerne må ikke tjene på byggesagsbehandlingen. Energistyrelsen offentliggør byggesagsgebyrerne for landets kommuner. Det fremgår af oversigten, at Greve Kommune ligger i den øvre ende af byggesagsgebyrerne. Administrationen skal derfor foreslå, at gebyrene for carporte nedsættes til 650,- kr. samt at gebyrerne for 2014 fastsættes på 2013 prisniveau, således at de ikke bliver pris- og lønfremskrevet. Målgruppe Hvis forslaget gennemføres, vil det betyde en mindre udgift for borgeren til opførelse af bygninger. Den skattefinanserede indtægt til byggesagsbehandlingen vil til gengæld falde. Fordele og ulemper en vil bevirke færre klager over gebyrets størrelse end tidligere. Der er især modtaget klager over gebyret på carporte og udhuse, som for 2013 er på kr.

12 Det skal bemærkes, at de nuværende gebyrer ikke medfører, at der er overskud på byggesagsbehandlingen. For 2012 var der således en indtægt på kr og en udgift på ca kr. Udgiften er beregnet som lønudgiften ved byggesagsbehandlingen tillagt 90 % (90 % er sat ud fra en ministeriel anbefaling heraf) til kontorhold, It, assistance fra andre afdelinger, ledelse mv. Det skal bemærkes, at indtægten for 2012 var mindre en forventet, idet der blev behandlet langt færre byggesager. Afledte konsekvenser Forslaget vil bevirke en mindreindtægt for kommunen. Forslaget kan implementeres fra 1. januar BUDGETOPLÆG

13 sforslag til Forlig mellem Kombit og KMD Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Økonomi & It Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forlig mellem Kombit og KMD I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Forlig mellem Kombit og KMD Det fælleskommunale it-selskab Kombit har i maj 2013 indgået forlig med KMD. Forliget sikrer kommunerne en række fordele i forhold til leveringen af en række KMD nøglesystemer på itområdet, som først vil blive konkurrenceudsat i Som en del af forliget sænker KMD priserne for en række systemer pr 1. januar 2014 med 8 %, svarende til en varig prisnedsættelse på i alt ca. 100 mio. kr. for alle landets kommuner under et på de systemer, der er underlagt transitionsaftalen (TSA-aftalen), og som derfor er underlagt monopollignede forhold. Dertil kommer en rabat på 5 % på en række nærmere definerede ydelser. Forliget sikrer desuden større gennemskuelighed i afregningen med KMD og indeholder principper, der skal lette kommunernes mulighed for at vælge andre leverandører på området, når der sker en konkurrenceudsættelse på de områder, hvor KMD hidtil har haft et monopol på leveringen af itsystemer. Der vil desuden blive udbetalt 55 mio. kr. fra KMD til Kombit, som et engangsbeløb. Det vides ikke, om beløbet vil blive udbetalt til de enkelte kommuner eller blive anvendt til it-projekter i Kombit-regi. Greve Kommune betaler i 2013 ca. 15,86 mio. kr. for KMD-kontrakten. I 2012 var der et merforbrug på kontrakten på 3,5%. Det er et typisk træk, at udgiftsudviklingen på KMD-kontrakten stiger mere end den almindelige pris- og lønudvikling, pga. aktivitetsstigninger på it-systemerne.

14 Ud fra foreløbige opgørelser fra KMD over størrelsen af rabatten i 2014 kan der forventes en mindreudgift på kr. i forhold til det nuværende. Der er her forudsat en aktivitetsstigning på ca. 2 % udover den almindelige prisudvikling. Udbud af Microsoft licenser Der er gennemført et udbud af Microsoft licenser i regi af FællesUdbud Sjælland, hvor også kommuner fra andre regioner har deltaget. I alt har 29 kommuner deltaget. Der er gennemført en beregning i fire af de deltagende kommuner, der viser en gennemsnitlig besparelse på 30 mio. kr. for alle kommuner under ét, når beregningen udbredes til også at omfatte de øvrige 25 kommuner. Greve Kommune er ikke en af de fire kommuner, der har indgået i beregningen. Konsekvensen af udbuddet for Greve Kommune er en merudgift på kr. årligt. I 2012 var der udgifter til licenser på kr. på skoleområdet og kr. til licenser i administrationen til eksisterende serverlicenser. Der blev endvidere indkøbt nye licenser for kr. Disse dækker nye it-brugere (i alt 154) og er ikke tilkøb af nyt Microsoft software, men rettigheden til at tilgå fx mail og Mit Greve. De samlede udgifter i 2012 udgjorde således kr. Licensudgifter for nye it-brugere i 2014 er ukendt og kan først opgøres i oktober/november 2014, så derfor antages den samme stigning i 2014 som i 2012 i dette notat. Som et resultat af udbuddet skal Greve Kommune betale kr. årligt i aftalens treårige løbetid samt estimeret kr. for nye it-brugere; i alt kr. årligt. Når der ikke opnås en besparelse, skyldes det, at priserne antageligt er reduceret på rettigheden til at opgradere klientprodukterne den såkaldte Software Assurance. Software Assurance giver mulighed for at opgradere fx Office kontorpakken og Windows styresystemet, uden at skulle generhverve licenserne til produkterne. Udgifter til Software Assurance på klientprodukterne blev sparet væk i Besparelsen på KMD aftalen udgør i ,3 mio. kr. og merudgiften til licenser 0,131 mio. kr. Der er således en difference på 0,169 mio. kr., der kan indgå i prioriteringrummet. BUDGETOPLÆG

15 sforslag til Sundhedsordning Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Byråd & Ledelse Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Sundhedsordning Nedsat sygefravær I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Der udbydes sundhedsordninger, som har valideret effekt på sygefraværet i visse faggrupper, særligt medlemmer af Pension Danmark, som typisk har hårdt fysisk arbejde. En ordning indeholder behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør på 123 sundhedscentre, såfremt lidelsen er arbejdsrelateret. Behandlingsstedet vil maksimalt ligge 30 km væk fra arbejdsplads eller bopæl. Endvidere stilles der telefonisk psykologhjælp og misbrugsrådgivning til rådighed. Målgruppe Alle medarbejdere. Fordele og ulemper Fordelene er, at forebyggelse af nedslidning og lindring af problemer via fysioterapeutisk behandling mv. vil skabe bedre trivsel for den enkelte medarbejder og sandsynligvis mindre sygefravær, der har positiv effekt for både den enkelte, gruppen og opgaveløsningen. Det skal dog nævnes, at Greve Kommune i forvejen tilbyder en del af de nævnte ydelser samt at sundhedssystemet også stiller ydelser til rådighed. Ulemperne er, at der skal foretages en forholdsvis betydelig gevinstrealisering, hvilket påvirker det lokale råderum. Gevinstrealisering på 1,5 mio. kr. er tidligere foretaget som følge af ønsket om at nedbringe sygefraværet, og det blev foretaget som en grønthøster. Samtidig er der ikke en valideret effekt på alle medarbejdergrupper. Langt de fleste medarbejdergrupper i Greve Kommune arbejder ikke med hårdt fysisk arbejde. Endelig er det på anmodning undersøgt, om en behandling vil kunne havde forsikringsmæssig betydning. En journal hos behandler er udelukkende et mellemværende mellem den enkelte medarbejder og behandler, men ved en

16 helbredsbedømmelse skal der angives korrekte oplysninger, og en medarbejder vil med sin underskrift på, at der er modtaget behandling, samtidig give det aktuelle forskrings- /pensionsselsskab ret til at indhente journal hos behandler. Afhængigt at det enkelte forsikrings- /pensionsselskab kan det have betydning, herunder om behandlingen alene var af forebyggende karakter. Afledte konsekvenser Administration af ordningen afhængigt af opkrævningsmetode. Forslaget forudsætter, at der gevinstrealiseres 2,0 mio. kr. for at finansiere sundhedsordningen. Ordningen kan iværksættes med virkning fra 1. januar BUDGETOPLÆG

17 sforslag til Ergo- og fysioterapeuter mv. Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Byråd & Ledelse Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Ergo- og fysioterapeuter mv, herunder mobile Mindre sygefravær I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget For at forebygge nedslidning og behandle arbejdsrelaterede lidelser etableres en ordning, hvor medarbejdere, der visiteres af ledere kan få undersøgt og behandlet en arbejdsrelateret lidelse. Ordningen kan eventuelt - helt eller delvist - etableres i samarbejde med Træningsenheden, hvor der aktuelt afprøves forløb for medarbejdere med arbejdsrelaterede lidelser. Ordningen etableres, så der er en medfinansiering fra den lokale arbejdsplads analogt til den økonomiske konstruktion, som Økonomi- og Planudvalget har besluttet vedrørende psykologhjælp til medarbejdere i Greve Kommune. Målgruppe Alle medarbejdere. Fordele og ulemper Fordelene er, at forebyggelse af nedslidning og lindring af problemer via fysioterapeutisk mv. behandling og træning vil skabe bedre trivsel for den enkelte medarbejder og sandsynligvis mindre sygefravær, der har positiv effekt for både den enkelte, gruppen og opgaveløsningen. Ved at anvende ressourcer via Træningsenheden, vil Greve Kommunes lokalemæssige ressourcer blive udnyttet. Ulemperne er, at der sandsynligvis skal foretages en gevinstrealisering ud over den lokale medfinansering, hvilket påvirker det lokale råderum. Afledte konsekvenser Administration af ordningen.

18 Forslaget forudsætter, at der gevinstrealiseres/sker medfinansiering på 1,0 mio. kr. til at finansiere ordningen. Ordningen kan iværksætte med virkning fra 1. januar BUDGETOPLÆG

19 sforslag til Arbejdsulykker Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Byråd & Ledelse Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Arbejdsulykkesforløb I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Nedbringelse af arbejdsulykker er et kompleks område, fordi antallet af ulykker er et nøgletal for mange samspillende forhold. Et forløb vil dels skulle fokusere på flere indsatsområder og dels forankres lokalt i hele personalegrupper, hvilket er ressorucekrævende med professionel bistand. Indsatsområderne kan kort beskrives som: Kultur/adfærd, beredskab (nærved-hændelser, hjælpemidler, teknikker mv.), faglighed/kompetencer og ledelse. AT åbnede den 1. august 2013 en først-til-mølle pulje (kan max søges om 1 mio) til 50% refusion af arbejdsmiljørådgivningsudgifter til særlige risikogrupper og her søges allerede i indeværende år om forhåndsgodkendelse til refusion i Puljen søges med et mål om 50% nedbringelse af ulykkesantallet i Greve Kommune har ansøgt puljen den 1. august 2013, og det formodes derfor at chancen for at være kommet først-til-møllen er god. Målgruppe Medarbejdere indenfor Arbejdstilsynets risikogrupper samt skoler, SFO er og specialinstitutioner (hvor statistikken også viser et antal ulykker, der berettiger en indsats). Fordele og ulemper Fordelene er ved et lokalt ulykkesforløb er dels en styrket arbejdsmiljøkultur, der foruden at bidrage til nedbringelse af ulykkesantallet også vil styrke den generelle arbejdsmiljøkultur på de deltagende arbejdspladser dels færre menneskelige omkostninger forbundet med arbejdet samt muligvis på længere sigt en nedbringelse af udgifterne til arbejdsulykkesområdet. Ulempen er at der ikke er en tydelig årsag-virkning sammenhæng, som betyder en vis usikkerhed på den målbare effekt samt at ganske få (af den samlede mængde) arbejdsulykker bærer hovedparter af udgifterne, så en egentlig besparelse er vanskelig at forudsige. Greve Kommune har et lavt antal ulykker sammenlignet med andre kommuner og gevinsten kan være vanskeligt at høste, fordi de lavthængende frugter er plukket tidligere.

20 Afledte konsekvenser Et betragteligt ressourcetræk såvel lokalt som centralt til forløbet. Forudsat en 50% finansiering fra AT (får svar efteråret 2013) og godkendelse af indeværende forslag kan forløbet ift. dagtilbud og ældreområde (Arbejdstilsynets målgruppe) påbegyndes primo 2014 (slut 2015). Derudover skal den del af forløbet, der målrettes skoler og SFO (ultimo ), 100% internt finansieres, fordi området ikke er Arbejdstilsynets målgruppe. Hvis det i processen viser sig, at tilsagnet fra AT ikke gives, vil forløbet skulle gennemføres 100% internt finansieret, og der vil således blive behov for at søge yderligere midler end ovenstående. I det omfang forløbet bidrager til nedbringelse ikke bare af arbejdsulykker men også omkostningerne til samme, kan tet til arbejdsulykker på længere sigt muligvis holdes på status quo frem for med de fremskrivninger, der beskrives i aktuarberegningerne for arbejdsulykkesområdet. BUDGETOPLÆG

21 sforslag til Øget elevoptag Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Byråd & Ledelse Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Yderligere elevoptag I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Greve Kommune er samfunds- og lovgivningsmæssigt forpligtet til at bidrage til uddannelse af elever/modtage praktikanter. Greve Kommune har løbende besluttet central finansiering af visse elevuddannelser, bl.a. via DUT-midler. Endvidere er dele af uddannelsesforpligtelsen afhængig af kvotetildeling. Aktuelt er følgende antal elever under uddannelse eller i praktik i Greve Kommune. 161 uddannelsespladser i alt heraf 17 lønnede praktikpladser for studerende på mellemlange videregående uddannelser og 9 EGU elever. Resten (135) er elever med uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Overenskomst EGU - elever( individuelle forløb) 9 LOV OM ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE Pædagogstuderende i lønnet praktik 11 OVERENSKOMST FOR DAGINST.PÆDAGOGER IT Support elev 2 OVERENSKOMST FOR HÅNDVÆRKERE Kontorelever 12 OVERENSKOMST FOR KONTOR-OG IT-PERSONALE PAU elever (pædagogisk assistent) 33 OVERENSKOMST FOR PÆDAGOGMEDHJÆLPERE Gartnerelever 2 OVERENSKOMST FOR SPECIALARBEJDERE M.FL Tandkliniassistent elev 1 OVERENSKOMST VEDR. TANDKLINIKASSISTENTER

22 Pædagogstuderende i lønnet praktik 4 OVK. FOR SOCIALPÆD.M.FL. V. DØGNINST. Sundhedsplejersker i lønnet praktik periodevis 2 OVK. FOR SYGE- OG SUNDHEDSPLEJERSKER MM. SOSU elever ( hjælper og assistent) 85 OVK. VEDR.SOCIAL-OG SUNDHEDSPERSONALE Målgruppe De fleste arbejdspladser Fordele og ulemper Fordele er, at ved yderligere elevoptag kan Greve Kommune bidrage yderligere til at uddanne typisk unge borgere. Ulempen er, at det vil kræve yderligere finansiering at etablere elvepladser. Afledte konsekvenser Det skal afdækkes, hvor der kan etableres yderligere egnede elevpladser, som Greve Kommune kan blive godkendt til. Administration og uddannelse af meroptaget. Af skemaet fremgår de centrale ter til elevuddannelser. Iværksættelse af forslaget vil til dels afhænge af i hvilket omfang og hvor hurtigt Greve Kommune kan blive godkendt som elevuddannelsessted. BUDGETOPLÆG

23 sforslag til Forretningsmæssig investering: Styrket fokus på indkøbsanalyser Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center for Økonomi & It Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forretningsmæssig investering: Styrket fokus på indkøbsanalyser - lønudgift til controller besparelse I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) i kr. (2012-priser) Korrigeret Budget Budget Budget Budget Indkøbsfunktionen har stort fokus på konkurrenceudsættelse af både varekøb og tjenesteydelser, hvor formålet er at opnå besparelser på kommunalt niveau. Indkøbsområdet er kendetegnet ved, at de største gevinster ved konkurrenceudsættelse opnås den første gang, et område konkurrenceudsættes. Ved efterfølgende genudbud kan der stadig opnås gevinster, men de vil som regel være mindre. Greve Kommunes centrale Indkøbsfunktion har eksisteret siden 2003, og kommunen har i perioden opnået store besparelser. Der arbejdes fortsat på at udbyde kommunens køb af varer og tjenesteydelser, men potentialet ved de enkelte udbud er mindre. Lovgivningen betyder dog, at når der er tale om indkøb større end lovgivningens tærskelværdier, så skal konkurrenceudsættelsen gennemføres, uanset om det vil indebære en gevinst eller ej. Indkøbsfunktionen har fortsat fokus på at optimere de eksisterende indkøbsaftaler samt identificere nye områder, der kan konkurrenceudsættes, men muligheden for at opnå besparelser reduceres på sigt. For at indkøbsområdet også fremadrettet kan bidrage positivt til Greve Kommunes samlede økonomi er det derfor vigtigt, at fokus i de kommende år også rettes mod nærmere analyse af kommunens indkøb. Greve Kommune tager i efteråret 2013 et nyt indkøbsanalysesystem i brug, som analyserer kommunens indkøb på baggrund af en kode knyttet til hver enkelt vare og ikke på baggrund af den samlede faktura. Det foreslås, at tilføre Indkøbsfunktionen en ny ressource, således at systemets mange analysemuligheder kan udnyttes fuldt ud. For det første vil et grundigere kendskab til kommunens konkrete indkøb gøre det muligt at opnå bedre udbud på eksisterende aftaler. Det kan 1

24 ske ved, at analyserne viser, at kommunen har et større indkøb end forventet (volumen), eller ved at analyserne viser, at kommunen køber en mindre del af aftalens sortiment, som der så kan aftales en bedre pris på (sortimentsoptimering). For det andet vil analyserne også kunne hjælpe med at identificere nye områder, der kan konkurrenceudsættes. For det tredje vil systemet øge mulighederne for at følge op på, hvilke leverandører institutionerne benytter, hvorved Indkøbsfunktionen får mulighed for at følge op på institutionernes overholdelse af de indgåede indkøbsaftaler. Hvis ikke institutionerne køber ind på de rigtige aftaler, kan det betyde, at de køber for dyrt ind. For det fjerde bliver det også muligt at undersøge, om leverandørerne overholder de aftaler, der er indgået. For eksempel kan det undersøges, om en given vare overholder den aftalte pris, og hvis det ikke er tilfældet, skal det ændres, og kommunen kompenseres. Alt i alt er der tale om en række omfattende analyser, som Indkøbsfunktionen i dag ikke har ressourcer til at udarbejde. Ved at tilføre en ressource vil der kunne sættes fokus på en række analysemuligheder, der fremadrettet vil styrke Greve Kommunes indkøbsprocesser både i selve udbudsprocessen og i den efterfølgende opfølgning af de indgåede aftaler alt sammen forhold der vil indebære nye besparelser for Greve Kommune. Fordele og ulemper Forslagets fordel er først og fremmest en nettobesparelse på 1,0 mio. kr. i 2014 og frem. Forslaget kan træde i kraft 1. januar

25 sforslag til Mindreforbrug på rengøring Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Teknik & Miljø Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Mindreforbrug på rengøring I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Budget Center for Teknik og Miljø har udbudt renrøgningen og vinduespoleringen af kommunes institutioner. De godkendte tilbud har vist, at der vil være en mindre udgift til rengøring og vinduespolering fremover. Det nuværende kvalitetsniveau er bibeholdt, så Center for Teknik og Miljø forudser ingen negavitve konsekvenser af mindreforbruget. Afledte konsekvenser Ingen

26 sforslag til Gate 21 fra partner til medlem Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik og Miljø Teknik & Miljø Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Gate 21 fra partner til medlem I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Siden 2011 har Greve Kommune været partner i Gate 21, et partnerskab mellem kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner, der samarbejder for et bæredygtigt samfund og grøn erhvervsudvikling. Som partner i Gate 21 kan kommunen stille forslag til projekter til gennemførelse i partnerskabet samt indgå i relevante projekter formuleret af partnerkredsen. Projekterne faciliteres og drives af Gate 21, der ligeledes varetager den eksterne funding. Som partner er kommunen desuden repræsenteret i Gate 21s borgmesterforum. Som alternativ til et partnerskab kan kommunen tegne et medlemskab. Som medlem af Gate 21 er der mulighed for at indgå i tværgående netværk, deltage i allerede definerede projekter og præsentere projektideer for Gate 21s partnere to gange årligt. Greve Kommuner deltager aktuelt og frem til primo 2014 i Gate 21 s partnerskabsprojektet Formel M, hvor tiltag til CO2 reducerende mobilitets- og transportløsninger afprøves både på rådhuset og i erhvervsvirksomhederne. Målgruppe Kommunens klima- og energiindsats. Fordele og ulemper Forslagets fordel er en umiddelbar reduktion i 2014 og overslagsår. Forslagets overvejende ulempe er, at kommunen, ved at overgå fra et partnerskab til et medlemskab, mister muligheden for at øve direkte indflydelse i Gate 21 samarbejdet. Forslaget har derved betydning for Greve Kommunes muligheder for at påvirke de OPI-projekter (Offentlig Privat Innovation), der

27 iværksættes og drives i Gate 21 regi med henblik på at udvikle, afprøve og demonstrere løsninger på de klimaudfordringer, kommunerne står med, fx indenfor transport, klimatilpasning, erhvervssamarbejde og udvikling af byrum. Der er i 2014 og overslagsårene afsat 0,315 mio. kr. til finansiering af partnerskabet. Et medlemskab koster kr. årligt. Forslaget kan implementeres fra BUDGETOPLÆG

28 sforslag til Undlade ekstern certificering af kvalitetsstyringssystemet Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik og Miljø Teknik & Miljø Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Undlade ekstern certificering af kvalitetsstyringssystemet I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Hvis regeringen beslutter, at kvalitetsstyringsloven ikke længere skal være gældende (beslutning er foreløbig sat til ikrafttrædelse 1. juni 2013), behøver natur- og miljøadministrationen ikke længere have et eksternt certificeret kvalitetsstyringssystem. Målgruppe Natur- og miljøadministrationen i Center for Teknik & Miljø. Fordele og ulemper Ulemperne er, at systemet er implementeret, og at der skabes merværdi ved, at systemet kontrolleres af udefra kommende instanser, som bl.a. kan fortælle hvilke gode løsninger, andre kommuner har lavet, hvilket Greve Kommunes medarbejdere og dermed borgere og virksomheder får direkte nytte af. Afledte konsekvenser Det skal vurderes hvilket niveau, kvalitetsstyringssystemet skal lande på, hvis systemet ikke længere skal eksternt bedømmes. Skal systemet ikke falde fra hinanden, skal administrationen fortsat lægge ressourcer i at holde det ved lige. Det vurderes, at systemet skaber merværdi i forhold til ensartet håndtering af arbejdsopgaverne, fx i situationer, hvor en medarbejder under ferie/sygdom ikke har den faglige kompetence til at løse en konkret opgave. Her sikrer kvalitetsstyringssystemet, at opgaven håndteres efter gældende regler og god forvaltningsskik. Hvis kvalitetsstyringsloven ikke længere vil være gældende, vil kontrakten med eksternt certficeringsbureau kunne ophæves allerede i 2013.

29 sforslag til Renovering og etablering af belægninger og læskure Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik og Miljø Teknik & Miljø Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Renovering og etablering af belægninger og læskure ved stoppesteder samt køreplanændringer I alt Alle beløb er Korrigeret Budget % Budget % Budget % Budget % Medio september 2012 modtog Greve Kommune orientering om 2. behandling af for Trafikselvskabet Movia med Greve Kommunes drifts på området. Analysen viste et mindreforbrug i kommunens udgifter til Kollektiv trafik i 2012 og i overslagsårene på henholdsvis 1,2 mio.kr. i 2012, 1,8 mio. kr i 2013, 1,5 mio. kr. i 2014, 1,6 mio. kr. i 2015 og 1,6 mio. kr. i På baggrund af mindreforbuget blev det vedtaget, at en del af mindreforbruget skulle afsættes til renovering og etablering af belægninger og læskure ved stoppesteder samt køreplanændringer fordelt med kr. i 2013 og kr. årligt i 2014, 2015 og Målgruppe Brugerne af den kollektive trafik. Fordele og ulemper Forslagets fordel er en umiddelbar reduktion i 2014 og overslagsår. Afledte konsekvenser Der vil ikke ske en udbedring af belægninger og læskure ved stoppesteder samt køreplanændringer. Forslaget kan gennemføres fra 2014 og frem.

30 sforslag til Hævelse af takster ifm. skadedyrsbekæmpelse Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik og Miljø Teknik & Miljø Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Hævelse af takster ifm. skadedyrsbekæmpelse I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Greve Kommunes kommunale rottebekæmpelse skal sendes i udbud i 2013 med start 1. januar I den forbindelse kunne serviceniveauet hæves, således at udbuddet også indeholder rottebekæmpelse med bl.a. Wisetraps i kloaknettet i boligområder, specielt der hvor antallet af rotteanmeldelser er stigende. Målgruppe Den ekstra rottebekæmpelse vil være til gavn for boligejere, som bor i byzone eller områder, som har karakter af byzone fx Kildebrønde Landsby, da kloaknettet her fungerer som transportvej og rotterne spredes. Fordele og ulemper Det bliver muligt, med et højere serviceniveau, at bekæmpe rotterne, før de kommer op på jorden, hvor borgerne kan se dem. Hvis Greve Kommune skal rotterne til livs, kræver det dog også, at borgerne renoverer deres kloakledninger, således at spredningen kan forhindres til nye områder. Afledte konsekvenser Dialogen med rottebekæmpelsesfirmaet vil ændre sig fra bekæmpelse til forebyggelse, hvilket kan spare ressourcer i administrationen til påbud om udbedring af utæt kloak, men til gengæld skal administrationen opstarte en dialog med bekæmpelsesfirmaet omkring placering af fælder på baggrund af allerede indkomne anmeldelser i kommunens webbaserede rottesystem. Administrationen korrigerer årligt tet på rottebekæmpelse, på baggrund af årets udgifter. Dvs. at opkrævningen via ejendomsskemaet svarer til det forventede forbrug det kommende år

31 med baggrund i administrationens timeforbrug, udgifter til drift af den webbaserede rotteløsning, samt den forventede stigning i lønnen hos rottebekæmpelsesfirmaet. I forbindelse med at bekæmpelsen af rotter skal i udbud i løbet af 2013, og hvis den ekstra service skal ydes borgerne i kommunen, vil bekæmpelsen sandsynligvis blive dyrere, end den er i dag. Greve Kommune har i 2013 hævet beløbet til rottebekæmpelse med ca. 70 tkr., da lovgivningen er blevet ændret, hvilket har betydet, at kommunen har skullet investere i et webbaseret rottemodul, som borgerne kan indberette observationer af rotter i. Denne investering er nu gennemført, så på ejendomsopkrævningen for 2014 skulle rottebekæmpelsen egentlig sættes ned igen afhængig af det udbud der gennemføres. Med dette forslag fastholdes tet i stedet uændret. Ændres opkrævningen ikke, vil der sandsynligvis være et ekstra beløb til ekstra service på rottebekæmpelsen, med den nuværende takst på ejendomsopkrævningen. Udbuddet forventes afsluttet inden ejendomsopkrævningen sendes ud i november 2013, således at en eventuel stigning i rottebekæmpelsesprisen, kan indgå i beregningen på ejendomsoplysningsskemaet for Det nye udbud vil gælde fra 1. januar BUDGETOPLÆG

32 sforslag til Flere 10. klasses elever i eget tilbud Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Dagtilbud & Skoler Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Flere 10. klasses elever indskrives i Greve Kommunes 10. klasses tilbud i kommende skoleår. De økonomiske konsekvenser undersøges. I alt Alle beløb er Budget Budget Budget Budget Korrigeret I de senere skoleår har en stor gruppe af elever til 10. klasse søgt tilbud udenfor kommunen. Den udenbys søgning har langt overvejende været til Solrød 10. klasse. I indeværende skoleår er der således 84 elever fra Greve tilmeldt tilbuddet i Solrød, mens der er 62 elever tilmeldt Greves eget tilbud. Fremadrettet forventes en ændring i elevernes søgemønster. Greve Kommune har indviet ny bygning til 10. klasse på Rådhusholmen, og der satses fortsat på 1:1 it-strategien, hvor hver elev i 10. klasse har en ipad til deres brug i hele skoleåret. Pr viser tallene for ansøgningerne til 10. klasse, at der er 101 elev tilmeldt det lokale tilbud, mens der er 57 elever med bopæl i Greve, der er tilmeldt tilbuddet i Solrød. Sidstnævnte giver en difference på 27 elever færre, der har søgt udenbys, sammenlignet med indeværende år. Tallene viser, at der for nuværende samlet set er en større søgning til 10. klasse til kommende skoleår. Greve Kommune afregner KL s takst for mellemkommunale betalinger for eleverne i Solrød. Til kommende år er taksten kr. Ved elever i Greves eget tilbud opgøres udgiften til kr. pr. elev. Der er således en nettodifference på ca kr. pr. elev ved elevtallene for

33 Ved 27 færre elever i Solrød skal kommunen afregne kr. mindre til mellemkommunale betalinger. Grundet det øgede elevtal til Greves eget tilbud skal dette tilføres ca Samlet set vil kommunen anslået have en mindre udgift til 10. klasse på kr. Målgruppe 10. klasse Fordele og ulemper Fordele: Ved en procentuel fordeling af eleverne, hvor flere elever søger Greve 10. klasse frem for udenbys, vil kommunens udgift samlet set falde. Afledte konsekvenser Se fordele. De mellemkommunale betalinger opgøres pr , og besparelsen vil have fuld effekt i BUDGETOPLÆG

34 sforslag til Privatskolers SFO opsigelse af aftale om særtilskud Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Folkeskoler Dagtilbud & Skoler Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Privatskolers SFO opsigelse af aftale om særtilskud I alt Alle beløb er Korrigeret Budget ,8 Budget ,2 Budget ,2 Budget ,2 Greve kommune indgik den 1. august 2008 aftale med Greve Privatskole og Hundige Lilleskole om et særligt driftstilskud for børn der benytter privatskolernes SFO. Tilskuddet udgør i kr. pr. år pr. barn i SFO og ydes sideløbende med det statsbidrag kommunen betaler pr. elev fra barnet starter i privatskolen pr. 1. august. Byrådet har den 28. maj 2013 besluttet - at aftalerne om særligt tilskud til de to lokale privatskolers drift af SFO opsiges den 31. juli 2013 med virkning pr. 1. maj at det særlige tilskud bibeholdes for de børn, der starter tidligt i SFO i perioden 1. maj til 31. juli - at de økonomiske konsekvenser indgår i 2014-processen Målgruppe Greve Privatskole og Hundige Privatskole, samt forældre til børn der benytter de to privatskolers SFO. Fordele og ulemper Fordele: Greve Kommune vil opnå en besparelse, som ikke vil berøre det kommunale serviceniveau.