Kulturelle Udtryksformer og Værdier. Børnehave.

Relaterede dokumenter
Kulturelle Udtryksformer og Værdier. Børnehave.

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogisk læreplan 0-2 år

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Ramme og struktur for læreplansarbejdet i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner.

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogisk læreplan Rollingen

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Om at indrette sproghjørner

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Om at indrette sproghjørner

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Solstrålen Læreplaner, 2013

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Læreplan for vuggestuegruppen

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Pædagogisk læreplan Rollingen

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

7100 Vejle 7100 Vejle

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Vuggestuens lærerplaner

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

9 punkts plan til Afrapportering

Kompassets reviderede læreplaner

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Kulturelle udtryksformer

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Alsidige personlige kompetencer

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Bandholm Børnehus 2011

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Læreplaner. Vores mål :

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Transkript:

Kulturelle Udtryksformer og Værdier. Børnehave. Sammenhæng: Tidsrum: NOV 16 FEB 17 Institution: Børnehuset Harridslev Stue: Skolevænget Arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier handler både om kultur forstået som æstetiske oplevelser, processer og aktiviteter og om kultur forstået som dannelse og relationer mellem mennesker. Det handler om kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Børns kultur skal være omdrejningspunktet for dagtilbuddets arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier, men de voksne har en vigtig rolle som formidlere og kulturbærere. Børns kultur kan beskrives som en lege- og deltagelseskultur. Den rummer det perspektiv på livet og det sæt af kulturelle udtryksformer og værdier, børn selv kommer til dagtilbuddene med, og som den pædagogiske praksis skal bidrage til at udvikle og berige. Forskningen viser, at arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier kan understøtte børns kognitive, personlige og sociale udvikling. Børn skal have mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at være skabende i dagtilbuddet. Det giver dem mulighed for kropslige, sanselige og kognitive erfaringer, der understøtter både læring og dannelse. Samtidig skal børn møde andres kulturelle udtryksformer og værdier og lære, at kulturelle baggrunde fx sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Ved at tage udgangspunkt i mangfoldighed som en grundlæggende værdi er dagtilbuddet med til at udvikle børnenes identitet, tolerance og respekt for kulturelle forskelle. Forskningen viser, at dagtilbuddets arbejde med at udvide børns kulturelle erfaringsramme og dannelse rummer et potentiale med hensyn til at styrke alle børns forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet. Det gælder i særlig grad for børn, som ikke bliver introduceret til forskellige kulturelle udtryksformer, værdier og genrer hjemmefra. I dagtilbud Nordøst fokuserer vi på tre læringsområder, som dækker væsentlige dele af arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier, som en pædagogisk del af de nationale læringsplaner og temaet indgår i årshjulet for Dagtilbud Nordøst. På skolevænget har vi valgt at beskæftige os med populærkulturen iblandt vores børnegruppe. Vi har valgt at tage udgangspunkt i filmen: Sådan træner du din drage. Vi ved, at flere af børnene har set filmen/små serier derhjemme og derved kan vi lave en kobling mellem hjemmet og børnehaven. Vi tænker, at filmen har flere forskellige perspektiver inddraget bla. Vikingekultur, identitetsdannelse og venskaber. I november og december mdr. skal vi derudover beskæftige os med julen. Vi vil arbejde med den danske/børnehavens juletraditioner med fokus på julens værdier og fantasien: såsom nissedør, julebamser, bedsteforældredage, Lucia osv. Vi vil bestræbe os på at koble populærkulturen ind i juletraditionerne. Tema: 1.Kulturelle udtryksform er og værdier. 2. Sproglig udvikling Overordnet mål: (slet det I ikke har valgt) 1.3 Traditioner og værdier. Specifikke mål: (slet det I ikke har valgt) 1.3 Børnene møder kulturel mangfoldighed og får erfaringer med og viden om egne og andres kulturelle værdier og traditioner. 2.3 Skriftsprog: At børnene 2.3 Har begyndende viden om skriftsprog, læseretning og kendskab til ord som: forfatter og titel. Begynder at genkende, benævne og skrive bogstaver og enkelte ord. 1

Begynder at forstå at lyd og bogstav hænger sammen og får alfabetisk kendskab. 3. Naturfænomener 4. Personlig udvikling 5. Sociale kompetencer. 3.1 Mængder og tal: 4.1 Selvværd: 5.3 Sociale færdigheder og handlen: At børnene: 3.1: Eksperimenterer med at genkende og sammenligne mængder. Eksperimenterer med at tælle objekter og forstå det totale antal. Udforsker tal, sammenligner tal og fortæller hvilket tal der er størst. At børnene: 4.1 Er åben og vedholdende overfor nye udfordringer. Giver med ord udtryk for hvad det har brug for og lyst til, Tager initiativer. Har mod på at lære nyt og møde det ukendte. At børnene: 5.3 Indgår i sociale fællesskaber og samarbejder om leg og læringsaktiviteter. Har kommunikative færdigheder til dialog og håndterer konflikter. Kan tage medansvar og har respekt/accept af forskelligheder. Inklusion: I henhold til de nationale læreplaner og PLR9 skal inklusion tænkes ind i alle de læringsmiljøer vi arbejder med i institutionen, også børn med særlige behov. Alle børn skal kunne deltage på deres egne præmisser og aktiviteterne skal planlægges med dette for øje. Når barnet føler sig inddraget, imødekommet, set og hørt, oplever barnet gradvis en større social og dermed personlig værdsættelse, ligesom selvværd udvikles gennem andres signaler, der viser at man betyder noget for dem og for andre. Der arbejdes bla. med Den pædagogiske bagdør, hvor reglerne kan laves om i legen/aktiviteten, - også undervejs - så den tilpasses alle aldre, udvikling og forståelse, også sprogligt. Samt differentieringsprincipper i Læringsstigen, som er strategier til at gøre aktiviteterne nemmere eller sværere alt efter det enkelte barns udvikling. Beskriv hvordan: 2

Ved at tage udgangspunkt i børns populærkultur filmen Sådan træner du din drage har alle børn et fælles udgangspunkt ift. de uformelle / formelle lege ift. forståelse / genkendelse af eks. vikinger, figurer, olign. i legen. Vi bestræber os på, at hele børnegruppen vil opleve sig værdifulde og at alle børn vil være aktive og bidrage til vores projekt, da projektet tager afsæt i leg. Vi har fokus på at tydeliggøre hvert barns ressourcer ift. det der arbejdes med dvs. at vi tilrettelægger projektet således, at det tænkes at mennesket lærer forskelligt bla. igennem kroppen, det kreative, medier, sprog osv. Vi danner grupper ift. relationer, der har fokus på at udvikle barnet eller gøre barnet trygt. Vi arbejder i mindre læringsgrupper. Vi tilrettelægger vores pædagogiske aktiviteter, således at den pædagogiske bagdør undervejs tilpasses det enkelte barn. Ved at beskæftige os med julens traditioner, er vores forventning at alle børn er nysgerrige og har nysgerrighed om vedr. alm. juletradition og at alle børn og forældre deltager aktivt i eks. Julebamsen Lucia osv. Tiltag: Tema: Tiltag: (pædagogiske principper og fysisk læringsmiljø) Kulturelle udtryksformer og værdier (slet det I ikke har valgt) 1.3 Traditioner og værdier. Vi vil Organisere aktiviteter og processer, der tager udgangspunkt i børnenes individuelle udtryksformer og interesser. Være engagerede i og bevidste om at vi er kulturbærere, rollemodeller og formidlere af kulturelle udtryksformer og værdier. Tage udgangspunkt i og fremhæve kulturel mangfoldighed som noget positivt. Anerkende børns leg som æstetiske, kulturelle og skabende processer. Have fokus på at det skal være sjovt og give mening for børnene at opleve og skabe kulturelle udtryk. Processen er omdrejningspunktet og vigtigere end at børnene laver et smukt eller rigtigt produkt. Understøtte en skabende, eksperimenterende og udforskende tilgang til aktiviteter i det daglig fx ved at bruge ting omvendt og tænke ud af boksen. indrette inspirerende og kreative læringsmiljøer med plads til fordybelse i forskellige aktivitetsrum/områder. FX en læsekrog, lytte til musik, et teaterhjørne, kreative værksteder il billedkunst, områder med konstruktionslegetøj, steder med adgang til digitale medier osv. Gøre det nemt for børnene løbende at få adgang til materialer og redskaber. Materialerne er præsenteret så de er attraktive for børnene, der på eget initiativ kan udtrykke sig skabende og være skabende sammen. Dokumentere synligt for børn og forældre, hvordan der arbejdes med kulturelle former og værdier via fx udstillinger. Beskriv specifikke tiltag/aktiviteter herunder digitale læreprocesser: Vi laver projekt uger med: Sværd / skjolde = ansvarspersoner Tina og Lisbeth 3

Smykker = ansvarspersoner Lene og Jytte Julegaver = ansvarspersoner Conny Julegaverne skal relatere til emnet viking. Vi tager på tur til kulturhistorisk museum og går på opdagelse i vikingetiden i mindre grupper. Vi arrangere en udflugt til fyrkatvikinger i Hobro evt. med forældredeltagelse (evt januar) Der indrettes læsezoner, hvor der vil være bøger fra filmen eller bøger der omhandler vikinger. Ansvar Tina og Conny. Vi laver MØLLE spillet. Vi laver snurretoppe. Ansvarsperson Tina og Lisbeth. 2. Sproglig udvikling. 2.3 Skriftsprog. Julen Nissen flytter ind i børnehaven. de daglige aktiviteter bør relatere til emnet vikingetiden. Ansvar Tina Julebamsen går på skift i december mdr. Ansvar LENE Julegaverne produceres i november mdr. 1 december går vi samlet i kirken. Vi øver 5 dage med Lucia. ANSVAR : Indbydelse Lene TØJ JYTTE Vi afholder julefrokost den 16 december med vikingemad. Vi vil: Have fokus på at benytte mere abstrakte ord og samtale længere tid af gangen. Planlægge og reflektere over det sproglige læringspotentiale i aktiviteterne. Arbejde bevidst med at udnytte potentialet for sproglig læring i rutiner og leg/spontant opståede aktiviteter. Være opmærksom på det sprog og kropssprog i som vi voksne bruger i hverdagen og bruge et rigt og varieret sprog overfor børnene. Forholde sig løbende til, hvor enkelt barn er i sin udvikling og både udfordre og lade dem øve det de kan. Sørge for at skriftsproget er synligt så vi viser det har betydning. sørge for at bøger er tilgængelige og gjort spændende/attraktive. sikre at bogvalget er reflekteret, så det understøtter de tre læringsområder indenfor sproglig udvikling. Indrettet med små rum i rummet med mulighed for ro og fordybelse og/eller særlige aktiviteter, hvor der er sprogunderstøttende materialer. Beskriv specifikke tiltag/aktiviteter, herunder digitale læreprocesser: Vi har indkøbt kinabøger, som skal bruges til logbøger. Der arbejdes min. 1 gang om ugen med skoleopgaver (som gerne må omhandle vikinger) og gerne være nedskrevet i logbogen. Eks. Bogstavet H for figuren Hikke.. Tegninger af dragen Tandløs osv. I logbogen skal der laves arbejdstegninger (eks. Til sværd), der skal laves små tegninger fra filmen af osv. Ansvar; Tina. Der lånes bøger om vikingetiden, som bliver tilgængelig. Ansvar ; Conny. 4

Vi laver 1 bookcreator i hver basisgruppe, som omhandler vikingetiden. ANSVAR ALLE Vi sætter billeder op med ord opsat i inst. (vikinge relaterede). Ansvar ; Conny. 3.Naturfænomener. 3.1 Mængder og tal. Vi vil: Understøtte og være nysgerrig overfor børnenes nysgerrighed. Understøtte børnene i at have en undersøgende og kritisk tilgang. Udfordre og opmuntre alle børn i nærmeste udviklingszone. Gå på jagt efter svarene på børnenes egne spørgsmål. Guide dem i at udforske spørgsmålene. Introducere børnene til faglige begreber. Introducere børnene til redskaber/materialer de kan bruge til at observere og lave undersøgelser. Anvende naturfaglige arbejdsmetoder fx observerer, hypoteser, undersøge, konkludere. Indrette rum og udearealer så de signalere interesse for naturfænomener. prioriterer Indretning der fremme børnenes udforskning med mange materialer, redskaber til at eksperimenter og undersøge. sikre at mængder, tal og former er synlige i institutionen. Beskriv specifikke tiltag/aktiviteter, herunder digitale læreprocesser: Den interaktive væg og taleklemmerne bruges ift. mængder og tal. Ansvar; Lene Vi har tællesange til samling hver dag. Ansvar; Jytte Vi laver sværd, skjolde, snurretoppe, mølle, smykker olign. Hvor former, tal og mængder. Ansvar; uddelt se længere oppe. Vi arbejder med OSMO hver morgen. Ansvar Lisbeth. Tal og bogstaver bruges i logbogen. Ansvar i basisgrupper. Vi laver nedtælling til jul. Ansvar ; basisgrupper Der laves juleklip med fokus på mængder og tal 4. Personlig udvikling. 4.1 Selvværd Vi vil: Anerkende barnets følelser og give tid og hjælp til at barnet forstår og får mulighed for at regulerer sine følelser. Være interesseret i at lære hver enkelt barn at kende som det særlige menneske det er. Være nysgerrig efter at se barnets initiativer og vise interesse for dem. Se og inddrage det barn, der ikke af sig selv er opsøgende og tager initiativ. Arbejde med at børnene kan selv kan nå legetøj og materialer. involverer børnene i at forme det fysiske rum og legemuligheder. Indrette så det gør det tydeligt hvad børnene kan og må, så de ikke kommer til at gøre noget forkert. sikre mulighed for at sætte spor feks tegninger. 5

Understøtte at børnene kan selv tage vand og mad, finde deres ting osv opfylde egne behov. 5. Sociale kompetencer. 5.3 Social færdigheder og handlen. Beskriv specifikke tiltag/aktiviteter, herunder digitale læreprocesser: Vi laver logbog over vores projekt. her er det vigtigt, at vi bevidstgøre børnenes udvikling eks. Igennem deres tegninger. Ansvar; basisgrupper. Vi bestræber os på, at lave en book creator for hvert barn / gruppe som synliggøre barnets ressourcer. (Sammenhæng mellem skolebhv.) Vi arbejder i projekt uger. Vi har fokus på at barnets selvværd øges i de forskellige kreative processer vi i gang sætter. Børnene opfordres til at hjælpe med at indrette rum til vikingelege. Vi bestræber os på at hvert barn oplever stolthed over processen og produktet ift. Julgaver. Vi vil: Benævne og italesætte børnenes behov og sociale handlinger. Sikre at alle børn har mindst en tæt voksenrelation og at alle får mulighed for at deltage i fællesskabet, Være nærværende og understøttende, samt tilrettelæggende i børns leg og læring, både i de tætte relationer og i det større fællesskab. Inddrage børnene aktivt i valg, valgmuligheder og beslutninger. Understøtter at der kan veksles mellem små og store børnefælleskaber. Sikre at børnene kan veksle mellem individuel fordybelse og nærhed, og fælleskaber om leg/læring sørge for alsidigt legetøj og udstyr der sikre mulighed for parallellege, rollelege og sociale lege. sørge for legetøj og udstyr der lægger op til at børnene kan løse opgaver og udforske sammen. Beskriv specifikke tiltag/aktiviteter, herunder digitale læreprocesser: Vi laver kamplege hvor en voksen er aktiv deltagende i store og mindre grupper. Ansvar ; Maria Der indkøbes tandløs legetøj som skal inddrages i leg. Ansvar; Tina Der sættes fokus på hvert barns ressource denne ressource tydeliggøres igennem bookcreator og tegning. Basisgrupper Der spilles mølle og leges med snurretoppe. Julebamsen kommer hjem til et nyt barn i december mdr. - til samling tales der om barnets oplevelser vedr. julebamsen. Børnene opføre Lucia i december. 6. Forældre deltagelse. Beskriv hvorledes I vil understøtte forældredeltagelse i temaet: Vi har sendt et brev ud til alle forældre vedr. projektet. ANSVAR TINA 6

Vi ønsker, at familien ser filmen / serier hjemme og forældrene bliver nysgerrige igennem dialog med deres barn ift. vikingetiden, figurernes identitet samt deres barns ressourcer. EVT fyrkat viking afhentning derude af forældre. (evt januar) Forældrene skal i samarbejde med barnet lave en fortælling vedr. julebamsen gerne med fokus på vikingetemaet. Vi afholder bedsteforældredag den 2 december ANSVAR LENE Forældrene får en julegave, som har forbindelse til filmen. Tegn og Tema: 1.Kulturelle udtryksforme r og værdier. (slet det I ikke har valgt) 1.1 Traditioner og værdier. Tegn på læring: (slet det I ikke har valgt) At børnene har fået 1.3 Mødt kulturel mangfoldighed og fået erfaringer med og viden om egne og andres kulturelle værdier og traditioner. Tilføj mere specifikke tegn på læring ifht det tema I har valgt (se mål og tiltag): Børnene får kendskab til vikingetiden. og også hvordan julen foregik i vikingetiden. Børnene oplever glæde og bliver anerkendt i deres arbejder under/i processen med julegaver. herved udvises der stolthed. Børnene leger lege fra vikingetiden kamplege. Børnene lærer at spille MØLLE. Børnene lærer at lege med snurretoppe. Børnene lærer Lucia sangen. (Husk pædagogisk bagdør og læringsstigen) 2. Sproglig udvikling. 2.3 Skriftsprog. At børnene 2.3 Har begyndende viden om skriftsprog, læseretning og kendskab til ord som: forfatter og titel. 7

Begynder at genkende, benævne og skrive bogstaver og enkelte ord. Begynder at forstå at lyd og bogstav hænger sammen og får alfabetisk kendskab. Tilføj mere specifikke tegn på læring ifht det tema I har valgt (se mål og tiltag): Børnene får brugt deres logbog ugentligt børnene tager logbogen med hjem og de laver bogstaver / tegninger sammen med deres familier. Børnene er nysgerrige i at læse i vikingebøger. Børnene arbejder med alfabetet systematisk i deres logbog. Evt. et ord / figur fra filme af hver dag. (Husk pædagogisk bagdør og læringsstigen) 3 Naturfænomener. 3.1 Mængder og tal (Husk pædagogisk bagdør og læringsstigen) At børnene 3.1 Eksperimenterer med at genkende og sammenligne mængder. Eksperimenterer med at tælle objekter og forstå det totale antal. Udforsker tal, sammenligner tal og fortæller hvilket tal der er størst. Tilføj mere specifikke tegn på læring ifht det tema I har valgt (se mål og tiltag): Alle børn kan tælle til 20 objekter. Alle børn kan skrive 5 tal. Alle børn kan en tælle sang. 4. Personlig udvikling. 4.1 Selvværd At børnene 4.1 Er åbne og vedholdende overfor nye udfordringer. 8

Giver med ord udtryk for hvad det har brug for og lyst til, Tager initiativer. Har mod på at lære nyt og møde det ukendte. Tilføj mere specifikke tegn på læring ifht det tema I har valgt (se mål og tiltag): Alle børn deltager i rollelege. Alle børn får lavet et våben / smykke. Alle børn lærer at lege med snurretop. Alle børn kan tælle til 20 objekter. Alle børn er stolte over deres logbog. Alle børn udviser glæde og stolthed over deres julegave. Alle børn er bevidste om en ting de er gode til. (Husk pædagogisk bagdør og læringsstigen) 5. Sociale kompetencer. 5.3 Sociale færdigheder og handlen. At børnene 5.3 Indgår i sociale fælleskaber og samarbejder om leg og læringsaktiviteter. Har kommunikative færdigheder til dialog og håndterer konflikter. Kan tage medansvar og har respekt/accept af forskelligheder. Tilføj mere specifikke tegn på læring ifht det tema I har valgt (se mål og tiltag): Alle børn får indsigt i menneskets forskelligheder. Alle børn får lært en konflikt håndterings model????hvilken?? (Husk pædagogisk dør og læringsstigen) 5. Forældredeltagelse. Kina bog med hjem. Julegaver. Bagning til forældre kaffe. Lucia / forældrekaffe 9

Dokumentation: Beskriv hvilken dokumentation I vil benytte: -Billeder i børnehaven -Book creator om projekt og om ressourcer. -Produkter sværd, skjolde, smykker osv. - MØLLE SNURRETOP Børnemiljø: I følge de nationale læreplaner og PLR9 skal børnemiljøet tænkes ind i arbejdet med læreplaner, Beskriv her hvor og hvordan disse er en del af forløbet: Fysisk børnemiljø: Der indrettes legezoner hvor legetøj / produkter indbyder til fysiske lege rollelege og fællesskab. Psykisk børnemiljø: Da projektet tager udgangspunkt i børns populærkultur forventes det at det generelt kan mærkes på børnegruppen positivt. Da legen vil være vores omdrejningspunkt. Der tages udgangspunkt i figuren Hikke og igennem dialog bestræber vi os på, at alle føler, at de har en betydning i fællesskabet. Æstetisk børnemiljø: Børnehaven vil blive indrettet med billeder, sværd, skjolde og smykker. Billeder af figurer fra filmen. Legetøj fra vikingetiden (mølle og snurretoppe) skal indbyde til leg og være pynt i børnehaven. Der vil blive hængt billeder op af børnene i deres kreative processer for at fremme hvert barns egen stolthed at sin egen kunnen. 10