23.8.2012 Kvalitetsløftet for folkeskolen i Hvidovre Kvalitetsløft blev fremsat første gang i foråret 2012. Siden har det været drøftet i politiske udvalg, det har været i dialog med interessenter og nye ideer er hentet i Skotland. Drøftelserne fra disse mange møder og besøg er samlet op i sammenskriv (to sammenskriv vedlagt dette grundnotat), hvori det er beskrevet, hvilke input, forslag og kommentarer, forslaget har fået og de nye ideer fra Skotland er indsamlet og beskrevet. På denne baggrund har Skoleafdelingen haft mulighed for at lytte og rette til i forslaget om Kvalitetsløft. Forvaltningen har således skrevet kommentarer til i dette grundnotat, siden det blev fremsat i april måned. For at sikre tydelighed omkring forandringerne i dette grundnotat er samtlige ændringer, tilføjelser, kommentarer og forvaltningens anbefalinger noteret med farven rød og en anden skrifttype. Som supplement til dette grundnotat er der udarbejdet et sæt af bilag, der uddyber og forklarer de elleve forslag til indsatser. Dette har været efterspurgt i dialogprocessen. Flere års drøftelser og senest skolestrukturdebatten har givet ønsker og formuleringer om et Kvalitetsløft for folkeskolen i Hvidovre. Med dette afsæt blev det besluttet, at de cirka syv millioner kroner, der frigives ved en omlægning af skolestrukturen skulle reinvesteres i folkeskolen med henblik på et Kvalitetsløft. Ønsket om Kvalitetsløft bunder i en opfattelse af, at vi i Hvidovre Kommune har en solid folkeskole med udmærkede præstationer på mange forskellige områder. Det er dog opfattelsen, at de mange initiativer, der har været sat i gang, ikke har skabt et samlet løft for skolerne, men at skolerne har præsteret på forskellige områder. Samtidig er karaktergennemsnittet lavere end landsgennemsnittet; elevfraværet er for højt, og kun 84 % af de unge i Hvidovre, får en ungdomsuddannelse. Endeligt er der en række nationale udfordringer, som også gælder for skolerne i Hvidovre fx at undervisningen i ringere grad opfylder drengenes end pigernes behov og muligheder, og at der efterspørges nye kompetencer hos både lærere og ledelser. Vi ved, at børn og unge er vores vigtigste ressource fremadrettet. Det er vores ansvar at danne og uddanne børn og unge, så de er rustede til en fremtid, hvor der konstant stilles højere krav om såvel specifik og almen viden, men også om udvidede sociale kompetencer. 1
Dette kvalitetsløft har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til kvalitetsudvikling af folkeskolen i Hvidovre. Kvalitetsløftets formål: Kvalitetsløftets overordnede formål er: At skolerne i Hvidovre skal kunne løfte faglighed uanset, hvilke forudsætninger det enkelte barn har. Målet er derfor at nå højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Kvalitet handler om at understøtte en grundlæggende kompetenceprofil hos alle børn, hvor den personlige kompetence handler om at kunne forpligte sig, have innovativ kompetence og en evne til at træffe beslutninger. En social kompetence, som handler om at kunne kommunikere, have en evne til at arbejde i team, kunne integrere, forstå og indgå i fællesskaber og have mod på livet. En professionel kompetence, der handler om at opnå en grundlæggende professionel viden, kunne kombinerer teori og praksis samt opøve en evne til at lære. Det er beskrevet i Sigtepunkterne i både balloner og tekst. Kvalitetsløftet hviler på det eksisterende fundament fra både den anerkendende tilgang og Skole i tiden sigtepunkterne. Kvalitet betyder, at undervisningen har fokus på den enkelte elevs læring, og at undervisningen tilrettelægges på den enkelte elevs præmisser. Kvalitetsløft giver en endnu bedre mulighed for både lærere og ledelse til at indfri forventningerne til kvalitet. Derfor bliver den primære indsats rettet mod skolens kerneydelse og sikrer de vigtigste aktører i skolen elever, forældre, lærere og ledelser.. Der er mange veje til kvalitetsløft og en lang række forskellige erfaringer med og tilgange til dette i hele verden. De seneste år er der produceret massiv forskning i forhold til hvilke initiativer og indsatser, der virker i folkeskolen. Der er varianter af forskningsresultaterne, men der samler sig et tydeligt billede af, at følgende faktorer virker: Tydelig ledelse på skolen. En synlig, aktiv, involveret og veluddannet ledelse, der yder sparring og supervision, er opfølgende og udfører en støttende evaluering af lærernes ekspertise, samt følger og vurderer lærernes arbejde En professionel veluddannet lærergruppe, der lægger vægt på udvikling af elevernes faglige færdigheder og sideløbende vægt på social udvikling, fordi elevernes faglige og sociale kompetencer er hinandens forudsætning. En kultur, hvor faglige præstationer har værdi, og en kultur med høje forventninger til alle elever Klasseledelse og relationsarbejde forestået af en autentisk lærer, med en personlig intention og et fagligt budskab, der forstår at sætte en ramme for og struktur på klasserummet og undervisningssituationen Efter - og videreuddannelse af både lærere og ledere Aktive forældre, der følger med og indgår i samarbejdet med skolen. 2
Kvalitetsløftets specifikke mål: Det er af afgørende betydning for Kvalitetsløft, at der er klare og tydelige mål, som kan realiseres via særlige indsatser. Kvalitetsløft skal måles på resultaterne, og derfor er der opstillet tre specifikke mål for Kvalitetsløft. 1. Alle Hvidovres skoler har et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 6,5 i 2017 2. Inklusionsgraden er over 98 % i 2015 3. Forældretilfredshed er høj/meget høj i 2016 Vi ved fra valide forskningsresultater, at de faglige forudsætninger er elevernes vej til ungdomsuddannelse, beskæftigelse og generel trivsel som livsgrundlag. Derfor skal elevernes faglige resultater være så gode, at de kan klare sig bedst muligt. Det er en grundlæggende værdi, at alle børn er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor de føler sig anerkendt, bidragende og uundværlige. Derfor er fokus i inklusion rettet mod børnenes styrkesider og potentialer, samt på hvordan de professionelle kan hjælpe og støtte børn med særlige behov bedst muligt. Endeligt skal forældre opleve, at skolen også har fokus på deres prioriteter. Folkeskolen er en demokratisk og kulturskabende institution ikke bare en virksomhed, som leverer serviceydelser til en kunde, og tilfredse forældre betyder, at skolen og forældre kan have gensidige krav og forventninger til hinanden. Derfor er der opstillet netop disse tre mål, som skal realiseres via en række indsatser og efterfølgende måles. I dialogrunden har der nogle steder været kommentarer til målene. Nogle har ment, at de er uambitiøse, mens andre har fundet dem for ambitiøse blandt flertallet er de blevet accepteret. Enkelte har valgt at spørge til målemetoderne og opfølgninger, hvis ikke målene bliver nået. Anbefalingen vil derfor være, at målene fastholdes i den form, som de er beskrevet nu, og at der evt. arbejdes med at operationalisere nogle delmål, der sikrer, at alle kan relatere til dem og sætte et passende ambitionsniveau for egen skole. 3
Forslag til Kvalitetsløftets indsatser: Kvalitetsløftet hviler på fundamentet af Sigtepunkterne - herunder systemisk / anerkendende tilgang - og har tre grundpiller: Faglighed, inklusion og forældretilfredshed. Kvalitetsløft sker gennem en række indsatser. Det er forslag, som kan drøftes videreudvikles og kvalificeres i en fælles proces med involverede parter, og det er et udgangspunkt, hvor faglig viden om det, der virker er inddraget. Forslagene er oplistet her under de tre hovedindsatser (faglighed, inklusion og forældretilfredshed) og er efterfølgende uddybet, så det er muligt at se, hvad indsatsen indeholder. Nogle af indsatserne optræder under flere hovedindsatser, hvilket skyldes, at indsatsen kan opfylde flere formål (fx faglighed og inklusion) på samme tid. Faglighed: - Timer til dansk og matematik - Undervisning i undervisningen (klasseledelse og it) - Uddannelse til lærere og ledelse - Talentforløb - Faglig vurdering af elevstandpunkter 4
Inklusion: - Undervisning i undervisningen (klasseledelse og it) - Uddannelse til lærere og ledelse - Talentforløb - Forsøg med tolærere Forældretilfredshed: - Flere skole-hjem samtaler - Forældretilfredshedsmålinger Beskrivelser af de enkelte indsatser: Til samtlige indsatser er der udarbejdet en uddybende beskrivelse af indsatsen, dens formål, organisering og økonomien knyttet til indsatsen. Det har i dialogprocessen været efterspurgt, at man kunne få lidt mere viden om indsatserne, samtidig med at der er blevet stillet en lang række relevante spørgsmål undervejs. Alt dette er samlet, og ved siden af dette grundnotat findes 11 bilag, der beskriver de 11 foreslåede indsatser. I dette grundnotat er kommentarerne fra dialogrunden, ideer fra Skotland og anbefalingerne på baggrund af dialogprocessen skrevet efter hver indsats. 1. Timer til dansk og matematik: Ny Nordisk Skole (lanceret af Børne og Undervisningsminister Christine Antorini) satser på ekstra timer i dansk og matematik. Der kommer flere nationale tiltag og opfølgninger på netop disse fag, og timer til faglig opkvalificering kan være hjælpsom i indsatsen for at højne elevernes faglige resultater. Derfor er forslaget, at mellemtrinnet (fx 6.klasse) får o en ekstra lektion i dansk o en ekstra lektion i matematik Forslaget om timer til dansk og matematik har mødt anerkendelse og accept fra alle sider. Et øget antal timer hilses generelt velkommen. Men flere har ønsket, at det også kommer til at gælde faget engelsk. Bekymringerne handler om, at man skal være forsigtig med blot at gøre mere af det samme, og at dette ikke nødvendigvis gavner drengene. Og så er der sat spørgsmålstegn ved på, hvilket klassetrin de ekstra timer er bedst placeret. I Skotland arbejder man systematisk med en varieret didaktik, således at der sikres variation og skift i undervisningen. Samtidig er der et meget stort fokus på skills kompetencer og færdigheder i undervisningen. Der er retningslinjer for, hvordan elevernes kompetencer og færdigheder vedvarende og systematisk plejes og udvikles. 5
Derfor er anbefalingen, at der afsættes en ekstra lektion i dansk, matematik og engelsk. Dansk i 6. klasse, matematik i 6. klasse og engelsk i 5. klasse. Det er op til den enkelte skole at sikre variation i undervisningen, således at hver enkelt elev føler sig inkluderet og oplever tilpasse udfordringer. 2. Undervisning i undervisningen - klasseledelse: Klasseledelse er et af de mest virkningsfulde redskaber i forsøget på at højne elevernes resultater og skabe bedre betingelser for inklusion. Indsatsen i Hvidovre kan tilrettelægges som uddannelsesforløb i undervisningen (deraf navnet undervisning i undervisningen ), således at læreren ikke går på uddannelse udenfor skolen, men undervises og får sparring i relation til egen undervisning i klassen. Klasseledelse handler om at skabe et inkluderende læringsmiljø. Gennem organisering, planlægning, indretning af klasselokalet, synlige regler og rutiner lærer og hjælper læreren eleverne med at få en overskuelig og tryg skolegang med plads til mange forskellige udfordringer, samtidig med at den enkelte elevs læring er i fokus. Derfor er forslaget, at der o gennemføres kompetenceløftsforløb med klasseledelse på samtlige skoler. Samtlige lærere på skolen vil være en del af et sådant forløb, og hver skole får mulighed for at sammensætte eget kursus. Stor og bred tilslutning til denne indsats under dialogmøderne. Mange roser initiativet og den gode ide. I Skotland er der stort fokus på ledelse af en klasse, og de fremhæver, at det er et af de mest effektive virkemidler ift. bedre læring blandt eleverne. Men også et fokus på ledelsens rolle overfor lærerne og især ledelsens rolle ift. direkte feedback på lærernes undervisning. Derfor er anbefalingen, at Undervisning i undervisningen klasseledelse gennemføres efter den skitserede model. 3. Undervisning i undervisningen it: Udviklingen på det digitaliserede område går meget stærkt. Digitalisering betyder nyt udstyr, og anvendelsen af udstyret er en særlig udfordring teknisk og didaktisk men det giver også mange nye muligheder. Eleverne kan ofte en del, og de er rutinerede i brugen af deres telefoner og mobile enheder, og vi ved, at mobile enheder især appellerer til drenge. Lærerne kan have brug for inspiration til anvendelsen af enhederne herunder den interaktive tavle, som hænger i de fleste klasser. Undervisningsdifferentiering er et væsentligt led i inklusion, og vi ved, at it kan motivere både drenge og piger til en anden deltagelse i undervisning. Ideen er, at lærerne i team kan få hjælp til forberedelse, gennemførelse og evaluering af eksperter, der kan både didaktik og teknik. Hjælp og inspiration kommer til at handle om, hvordan it bliver en integreret del af undervisningen. Derfor er forslaget, at der 6
o tilbydes forløb til lærere, der ønsker at få hjælp til et konkret forløb i undervisningen (fx et matematik- eller scienceforløb), hvor it bliver redskabet, der kan løfte undervisningen. Forløb varetages af eksterne eksperter. Stor tilslutning til denne indsats flere gav udtryk for, at tiltag som dette har været savnet. Eneste kritiske røster handlede om, at det kunne iværksættes i endnu større skala. Derfor er anbefalingen, at denne indsats gennemføres som foreslået. 4. Uddannelse af lærere: Der er allerede iværksat et omfattende uddannelsesprogram for lærere, der uddanner dem til at blive spydspidser (forandringsagenter i forhold til inklusionsopgaven). Det er en af hjørnestenene i opbygningen af kompetencecentre på skolerne og dermed af hele inklusionsopgaven. Denne indsats skal færdiggøres, men skal følges op af fag-faglige uddannelser og uddannelser i fagdidaktik. Derfor er forslaget, at der o tilbydes uddannelsesforløb til lærere først i inklusion og senere til de, der har behov for faglig opkvalificering i fx AKT, engelsk eller biologi. Efterfølgende tilbydes uddannelse i didaktik og evaluering. Der har kun været opbakning til denne indsats, og der er udtrykt stor tilfredshed med det eksisterende forløb. I Skotland betones vigtigheden af fælles sprog og fælles begreber, som netop har været en del af uddannelsesforløbet tilrettelagt for Hvidovre. Derfor er anbefalingen at indsatsen omkring Uddannelse af lærere iværksættes som foreslået. 5. Uddannelse af ledere: Første trin af uddannelse til samtlige ledere er iværksat, hvor ledere uddannes til at lede forandringsprocesser. Det næste trin vil være at tilrettelægge forløb for ledere, der kan opkvalificere dem til at kunne observere og vurdere undervisning, til at give systematisk tilbagemelding til lærere og gør dem i stand til at varetage pædagogisk ledelse. Lederne skal være kulturskabere og kulturbærere dem, der skaber et vi, og dem, der går i spidsen for kvalitet. Derfor er forslaget, at der o iværksættes uddannelse, således at alle ledere har minimum lederuddannelse på diplomniveau o iværksættes uddannelse til skoleledere på masterniveau, men det sker i individuelt tilrettelagte forløb o tilbydes mindre forløb, der kvalificerer til pædagogisk ledelse, herunder observation, vurdering af og tilbagemelding på undervisning. Stor opbakning til denne indsats. 7
I Skotland betones vigtigheden af lederens rolle, ledelsens rolle ift. feedback til lærere og tydeligheden i rammer for skolens virke. Ledelsen har en afgørende rolle i, at lærere bliver fortrolige med egne styrke og mindre stærke sider inden for egen praksis. Derfor er anbefalingen, at denne indsats iværksættes som foreslået. 6. Talentforløb: Inklusion handler om at give alle elever tilpasse udfordringer, og vi ved, at der er elever, der har særlige talenter og dermed et behov for at få udfordringer i forhold til disse. Denne gruppe af elever er dygtige, motiverede og har lyst til og mod på at deltage i særligt tilrettelagte forløb med faglige udfordringer udenfor den almindelige undervisning. Drenge og piger tiltrækkes af forskellige ting, hvorfor dette aspekt skal medtænkes i viften af tilbud. En bred vifte af talenttilbud fx engelsk, mediekundskab, filosofi, science m.m. med en undervisning på højt fagligt niveau med kontakt til ungdomsuddannelser, andre uddannelser, erhvervsliv og lærere med bidrag herfra til talentundervisning. Derfor er forslaget, at der o over en periode på tre år oprettes talenthold på samtlige skoler målrettet særligt dygtige og motiverede elever Flere tilkendegav under dialogrunden, at dette er en rigtig god ide. Flere har rost indsatsen. I Skotland er der fokus på talentudvikling også for børn med særlige behov. Det er en grundholdning, at man leder efter det enkelte barns særlige kompetencer. Skoleudvalget godkendte i maj 2012 denne indsats, og det betyder, at indsatsen er igangsat med det nye skoleår 2012/13. Derfor er anbefalingen, at denne indsats iværksættes som skitseret, dvs. talentholdene over de næste tre år vokser til at omfatte alle skoler. 7. Faglig vurdering af elevstandpunkter: Næsten alle skoler i Hvidovre Kommune arbejder med en inddeling af eleverne i indskoling, mellemtrin og udskoling. Flere steder skifter klasserne lærere, når de træder ind i en ny afdeling fx mellemtrinnet. Det kalder på tydeligere afleveringer og overdragelser af faglig viden om elevernes standpunkter, således at progressionen kan sikres, fastholdes og anvendes på det nye trin. På nogle skoler er det allerede praksis, mens det på andre skoler er i sin vorden. Skolerne kan lære af hinanden, og der er et fint videndelingsaspekt i denne indsats. Derfor er forslaget, at der o på hver skole udarbejdes en fast procedure for overdragelse af elevens standpunkt, der som minimum indeholder en beskrivelse af elevens faglighed sat i relation til Fælles Mål. Mange har i dialogforløbet peget på, at det er indsatser, der allerede foregår. De kritiske røster har derfor handlet om at stille spørgsmålet om, hvorfor bruge 8
ressourcer på noget, der allerede er implementeret flere steder. Flere steder er der foreslået timer/tid til elev-lærer-dialog. Forvaltningen har valgt at se på indsatsen som en præcisering af en eksisterende praksis, og ikke en ny indsats, der kræver ressourcer. Derfor er anbefalingen, at denne indsats iværksættes som foreslået. 8.. Godt du kom.. elevfravær: At møde hver dag og deltage i undervisningen og skolens øvrige liv er afgørende for et barns skolegang. Fremmøde og deltagelse er en forudsætning for at få udbytte af den faglige og personlige udvikling, som lærerne har tilrettelagt. Samtidig bidrager fremmøde til trivsel og en oplevelse af at være en del af et fællesskab. Derfor er forslaget, at der sikres ensartede opfølgningsprocedurer på alle skoler skolebestyrelsen har sammen med skolens ledelse ansvaret for den lokale håndtering af fraværsproblematikken og en øget bevågenhed. Under dialogmøderne blev det understreget, at det er godt med ensartethed på skolerne, men at det primært er en skoleopgave, der skal løses lokalt. Det vil være en fordel med ensartede definitioner og registreringer, så opgørelser kan sammenlignes. Derfor er anbefalingen, at denne indsats iværksættes som foreslået. 9. Forsøg med tolærere: En tolærer er en lærer, der hjælper den primære lærer i klassen med at gennemføre undervisningen. Undersøgelser peger på, at inklusion, trivsel, undervisningsdifferentiering, højere faglighed og udfordringer til både drenge og piger forløber lettere, når der er flere lærere i undervisningen ikke altid, men i udvalgte perioder og fag. Lærer nr. 2 betyder fx hurtigere hjælp, mulighed for at dele klassen eller en mulighed for at give nogle få elever særlig opmærksomhed. Især på mellemtrinnet synes elever at møde flere udfordringer end tidligere, hvorfor flere indsatser er rettet mod denne aldersgruppe. Ministeriet for Børn og Undervisning har netop iværksat forsøg med tolærere, der retter sig bl.a. mod 6.klasse. Derfor er forslaget, at der o gennemføres forsøg med tolærere på et antal skoler, der frivilligt melder sig til at deltage o forsøgene kan evt. udvides med flere klasser året efter, hvis det bliver en succes. Under dialogmøderne har nogle været glade for dette forsøg, men de fleste har peget på, at det er ok med forsøg, men at forsøgene skal følges nøje, fordi der er andre muligheder. 9
Derfor er anbefalingen, at denne indsats iværksættes som et-årigt forløb det vil sige, at tolærerordning afprøves ét år, hvorefter det vurderes, om indsatsen skal fortsætte eller afløses af forsøg med undervisningsassistenter eller tilsvarende ordninger. 10. Skole-hjemsamtaler: Samarbejde mellem skole og hjem er en af de vigtigste grundsten i folkeskolens virke. Et velfungerende samarbejde kan lette, smidiggøre og afklare gensidige forventninger mellem skole og hjem, og dermed støtte barnets udvikling og trivsel. Den seneste lokale lærertidsaftale i Hvidovre Kommune betød, at antallet af skole-hjem samtaler blev reduceret, og samtalerne har i den forgangne tid været efterspurgt og savnet af både ledere, lærere og forældre. Særligt samtalerne ved overgangene fra afdeling/ trin, hvor klasserne på nogle skoler skifter lærere, har været efterspurgt. Derfor er forslaget, at der o indføres en ekstra skole-hjemsamtale i 1.klasse, 4.klasse og 7.klasse. Her er den absolutte topscorer i holdningstilkendegivelser under dialogmøderne. Samtlige interessenter (på nær eleverne) har prioriteret og ønsket, at skolehjemsamarbejdet skal opprioriteres. Det opleves som et savn, at samtalerne er skåret væk, og særligt samtalerne i 9. klasse nævnes, som de sværeste at undvære. Derfor er anbefalingen, at denne indsats iværksættes som tid til en ekstra samtale ved overgangene tilpasset lokale forhold (1. kl., 4. kl., 7. kl. og 9. kl.). Derforuden gives en pulje af tid til skolen, som kan anvendes lokalt, så det er muligt til give tid til de særlige klasser eller særligt udsatte børn, der må have behov. Indsatsen kan tilrettelægges i samarbejde med Skolebestyrelsen. 11.. Forældretilfredshedsmålinger: Forældredialog og inddragelse er et omdrejningspunkt i en skole, der skabes i fællesskabet mellem de professionelle lærere, ledelsen og forældrene. Målrettede indsatser skal opleves som en hjælp, og derfor lægges vægten på indsatser, der sikrer samarbejde og tilfredshed i opgaveløsningen. Tilfredshedsmålinger sikrer en opmærksomhed på, om der er tilstrækkelig forventningsafstemning mellem skole og forældre. Børne- og Ungeforvaltningen vil stå for disse målinger. Derfor er forslaget, at der o iværksættes ensartede forældretilfredshedsmålinger på alle skoler. Dialogmøderne viste, at det kan være udmærket at spørge forældrene, men at det er mindst lige så vigtigt at spørge eleverne. Flere taler om, at det måske er endnu vigtigere at spørge eleverne, men generelt var der ikke den store tilbagemelding på denne indsats. Kommentarerne handlede typisk om måderne at måle dette på. Forvaltningens anbefaling er, at denne indsats iværksættes som foreslået, men at den samtænkes og koordineres med DCUMs undersøgelse, som gennemføres på alle skoler (det er elevernes trivelsundersøgelse, der lovpligtigt skal gennemføres på alle skoler mindst hvert tredje år). 10
Overordnet tidsplan: Hvis alle indsatserne besluttes iværksat efter en bredere debat, kan et bud på en overordnet tidsplan se således ud: Skoleåret 2012-13 - Undervisning i undervisning it - Opstart af talenthold på få skoler - Forsøg med tolærere - Status ift. forældretilfredshedsmålinger - Uddannelse af lærere /spydspidser - Uddannelse af ledere. Skoleåret 2013-14 - Ekstra undervisningstimer til dansk og matematik - Pulje til genindførelse af skole-hjemsamtaler - Undervisning i undervisningen klasseledelse (5 skoler) - Forældretilfredshedsundersøgelse - Undervisning i undervisningen it - Talenthold - Uddannelse af lærere/ spydspidser - Uddannelse af ledere - Evt. forsøg med to-lærere. Skoleåret 2014-15 - Ekstra undervisningstimer til dansk og matematik - Skole-hjemsamtaler - Undervisning i undervisningen klasseledelse (4 skoler) - Talenthold på alle skoler - Undervisning i undervisningen it - Uddannelse af lærere - Uddannelse af ledere. Inddragelse af interessenter og den videre proces: Inddragelse af relevante parter er en vigtig del af hele det samlede Kvalitetsløft. Processen forud for lukningen af skolerne indeholdt store og mindre dialogmøder, hvor mange interessenter fik mulighed for både at ønske og ytre sig om fx fremtidens skole og kvalitet. 11
Ønsket er at fortsætte og fastholde dialogen, således at Kvalitetsløftet kan fungere som slutningen på et langt forløb omkring skolelukninger, men især som afsættet til det nye fælles skolevæsen Hvidovre Kommune skal være de næste mange år. Dialogen om Kvalitetsløft vil indeholde en dialog med skoleledelserne; et møde med den lokale kreds (DLF); en dialog med samtlige skolebestyrelser; et Skolekontaktråds møde; dialog med det fælles elevråd og et afsluttende stormøde for alle interesserede i kommunen. Den politiske behandling sker i Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Det betyder, at processen omkring Kvalitetsløft ser således ud: - 12.april SKU - 2.maj SKU en behandling af det konkrete forslag til Kvalitetsløft - 15.maj SKOK en præsentation og dialog af forslaget - 16.maj Dialogmøde med Kreds!4-21.maj Dialog med Fælles Elevrådet - juni Skolechefen præsenterer forslaget for samtlige skolebestyrelser (nyvalgte eller eksisterende skolebestyrelser, der har virke fra 1.8.2012) - 6.sept SKU drøfter input og Kvalitetsløft - 17.sept. ØU behandler Kvalitetsløft - 25.sept. KB behandling og endelig vedtagelse af Kvalitetsløft i Hvidovre Kommune. 12