Velstand og Velfærd Fremtidige udfordringer for #DKøko Af Frederik I. Pedersen, Cheføkonom i 3F Twitter: @3Ffip
Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium, Hillerød 1991 1992 Værnepligtig, Ingeniørtropperne, Farum 1992 1993 1. årige HH, Lyngby Uddannelsescenter 1993 2000 Cand.polit, Københavns Universitet, Studentermedhjælp i Finansministeriet Holdlærer Nationaløkonomi på polit.studiet 1. årsprøve 2000 2001 Økonomiministeriet Fuldmægtig, Konjunktur og Økonomisk politik - Undervisningsassistent, polit.studiet Makro 2. år 2001 2003 Finansministeriet Fuldmægtig i Makropolitisk center 2003 2015 AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Analytiker i makro afdelingen (prognose og analyse dansk økonomi) Underviser i økonomi på Samfundsgrenen under FIU Medlem af Konkurrencerådet, Eksportrådets bestyrelse samt Udenrigsøkonomisk Forum Medlem af diverse brugerudvalg i Danmarks Statistik 2016 Fagforbundet 3F Cheføkonom, analyseafdelingen i Formandssekretariatet Underviser i økonomi på Samfundsgrenen under FIU
Agenda Velfærd og økonomisk velstand Hvad driver den økonomiske velstand? Udfordringer for dansk velstand Er der råd til velfærdssamfundet i fremtiden (kort)? Opsamling
Økonomisk velstand og velfærd Velfærd er IKKE klart defineret. Forskeren Jens Bohnke (2016) definerer velfærd som den generelle tilfredshed i befolkningen. Det handler både om levevilkår og materiel velstand (økonomisk velstand), men også hvor tilfredse vi er med livet i det hele taget. Det dækker altså også forhold som levetid, fritid, livskvalitet, bæredygtighed, sundhedstilstand, kriminalitetsomfang, troværdighed institutioner, ytringsfrihed, frihed til selv at vælge uddannelse og arbejde mv. Økonomisk velstand er en vigtig del af den samlede velfærd. Det gælder også de services og den tryghed vi får via det offentlige velfærdssamfund
Økonomisk velstand Handler meget om levevilkår og materiel velstand > (real)indkomst vi har at kunne forbruge af. Nøglebegreb: Bruttonationalprodukt (BNP) viser den indkomst der skabes via produktion i DK. Men: Formue/Gæld til udlandet kan også påvirke den indkomst der er til rådighed OG: Vi kan bytte os til større velstand (priser)
Produktion - BNP Økonomisk vækst har løftet dansk velstand med 3½ gang siden 1950 fra ca. 100.000 2015-kr. per indbygger til ca. 350.000 kr. per indbygger Anm.: Renset for den generelle prisudvikling og opgjort i dagens priser
Produktion - BNP Sådan skabes BNP Den samfundsøkonomiske kage
Produktion - BNP Historisk har produktiviteten trukket dansk velstand Anm.: Renset for den generelle prisudvikling.
Produktion - BNP Historisk har produktiviteten trukket dansk velstand BNP vækst Her af: Beskæftigelse Arbejdsproduktivitet 1966-2015 2,0-0,3 2,3 70'erne 2,4-1,2 3,6 80'erne 1,9-0,3 2,2 90'erne 2,4 0,3 2,1 00'erne 0,9 0,2 0,7 2005-2015 0,3 0,0 0,3 Anm.: Renset for den generelle prisudvikling. Men det har haltet noget gennem flere år
Fra udlandsgæld til -formue Danmark er gået fra at have udlandsgæld til udlandsformue..
Fra udlandsgæld til formue hvorfor vi nu får formueindkomst fra udlandet (netto) i stedet for at betale Anmærkning: Samlet, netto angiver Løn og formueindkomst, netto = forskellen mellem BNI og BNP.
Prisudviklingen på vores handel De danske eksportpriser er over en lang horisont steget mere end importpriserne = stigende dansk bytteforhold, der gør at vi har råd til at købe mere i udlandet.
Økonomisk velstand Dansk velstand vokser mere end vi tror. Vækst i BNP, bytteforholdskorrigeret BNP og BNI, faste priser 1966 2015 1970'erne 1980'erne 1990 erne 2000'erne 2005 2015 Gennemsnitlig årlig realvækst procent BNP Bytteforholdskorrigeret BNP BNI 2,0 2,4 1,9 2,4 0,9 0,3 2,2 2,4 1,9 2,5 1,2 0,6 2,2 2,3 1,6 2,7 1,4 0,7 Anm.: Renset for den generelle prisudvikling.
Økonomisk velstand og vi er IKKE raslet ned ad de internationale velstandsranglister Plads i OECD 1 Dansk velstandsplacering i OECD opgjort efer købekraftskorrigeret BNP per indbygger 3 5 Historisk gns. placering 7 9 11 13 15 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 Plads i OECD 1 Dansk velstandsplacering i OECD opgjort efter købekraftskorrigeret BNI per indbygger 3 5 Historisk gns. placering 7 9 11 13 15 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14
Udfordringer for dansk velstand Befolkningsudvikling presser umiddelbart arbejdsstyrke og beskæftigelse
Udfordringer for dansk velstand MEN der er lavet MANGE reformer af dansk økonomi de sidste 10 år Ventet beskæftigelseseffekt af reformer 2006 til 2015 Reformer Årstal 2020 2040 1.000 Personer Velfærdsaftalen 2006 10 253 Lavere skat på arbejde 2007 8 8 Jobplanen 2008 7 7 Nedbringelse af sygefravær 2008 4 4 Forårspakke 2.0 2009 19 19 Genopretningsaftalen 2010 12 12 Senere tilbagetrækning 2011 65 37 Skattereformen 2012 12 16 Førtidspension og fleksjob 2012 5 12 Vækstplan 2013 1 1 SU 2013 6 6 Kontanthjælp 2013 5 5 Sygedagpenge 2013 1 2 Reform af beskæftigelsesindsats 2014 1 3 Finanslov 2015 2014 1 1 Refusionsreformen 2015 3 3 Integrationsydelse 2015 0 0 Aftale om tryggere dagpengesystem 2015 1 1 Reformbidrag i alt 2006 2015 156 386 Efterløns og pensionsalder i årene fremad År Efterlønsalder Pensionsalder År Efterlønsalder Pensionsalder 2015 61 65 2042 68 70 2016 61,5 65 2045 68 71 2017 62 65 2047 69 71 2018 62,5 65 2050 69 72 2019 63 65,5 2052 70 72 2020 63 66 2055 70 73 2021 63 66,5 2057 70,5 73 2022 63,5 67 2060 70,5 73,5 2023 64 67 2062 71 73,5 2027 65 67 2065 71 74 2030 65 68 2067 71,5 74 2032 66 68 2070 71,5 74,5 2035 66 69 2072 72 74,5 2037 67 69 2075 72 75 2040 67 70 Kilde: Vismandsrapporten, maj 2015. PS: 2025-plan foreslår ½ år for mange årgange Kilde: AE på baggrund af diverse reformer, lovforslag, fakta ark, folketingsspørgsmål og rapporter om de forskellige reformer mv.
Udfordringer for dansk velstand hvorfor arbejdsstyrken forventes at stige meget markant ud i tid. BNP vækst set fra økonomiens udbudsside frem mod 2050 1980 erne 1990 erne 2000 erne 2010 erne 2020 erne 2030 erne 2040 erne gennemsnitlig årlig realvækst i procent for årtiet BNP vækst 1,9 2,4 0,9 1,3 1,3 1,0 1,2 Timeproduktivitet 2,2 2,1 0,7 1,0 0,9 0,9 0,8 Beskæftigelse timer 0,3 0,3 0,2 0,3 0,3 0,1 0,4 HOVED-udfordringen synes at være Produktivitetsvæksten:
Udfordringer for dansk velstand Vores produktivitetsvækst har set over en længere årrække været lav både set i et hjemlig historisk perspektiv og i et internationalt perspektiv. Det ser lidt bedre ud, når man korrigerer for bytteforholdet, men det ændrer ikke på, at billedet har været svagt. Om vi har et selvstændigt stort problem her, står ikke klart. Dels har de fleste rige lande efter krisen også haft en utrolig sløj produktivitetsudvikling, dels peger en ny opgørelse på, at vores produktivitetsniveau ligger i den høje ende blandt OECD-landene. Men da produktivitetsvæksten historisk har været den afgørende bidragsyder til den økonomiske vækst, er det for fremtidens velstand kritisk, når den går i stå. PS: Det er ikke i alle dele af dansk økonomi produktivitetsvæksten er bremset
Udfordringer for dansk velstand Veje til øget produktivitet investeringer og arbejdsgange - cases I Berlingske 23. oktober 2012 blev der givet to eksempler på virksomheder der havde løftet produktiviteten. Den ene virksomhed havde investeret i en ny dyr maskine, der kunne sikre en mere effektiv produktion. Det var en forudsætning for at kunne fastholde arbejdspladserne i Danmark. Det betød dog også, at nogle medarbejderes arbejde forsvandt. Men virksomheden omskolede dem til job i andre afdelinger. Den anden virksomhed gennemgik, hvilke opgaver de ikke behøvede at udføre og besluttede at rette fejlene på maskinerne én gang for alle. Det betød maskinerne kunne holdes kørende i døgndrift, og at medarbejderne ikke skulle bruge tid på hele tiden at rette fejl. Resultatet var, ifølge virksomheden, at de fik en tredjedel mere ud af det udstyr de allerede havde investeret i. Et tredje eksempel er en økonom, der skulle beregne udfald af dagpengesystemet i 2010. Det krævede indlæsning af og bearbejdning af ca. 2 millioner observationer på en computer. Beregningstiden var 67 minutter og 36 sekunder. Ved at investere i en ny og langt stærkere computer, blev tiden reduceret til 26 minutter og 52 sekunder. Da økonomien fik en ny student, der var meget dygtig til at programmere og som kendte en masse smarte nye løsninger, blev databehandlingsprogrammet toptunet. Herefter dykkede beregningstiden til kun 32 sekunder. Ved at investere i ny teknologi og effektivisere arbejdsgangen, blev der altså sparet mere end 67 minutters databehandlingstid tid der så kunne bruges til at lave en masse andre interessante beregninger, der skabte værdi for den virksomhed økonomen arbejde i.
Udfordringer for dansk velstand At sikre produktivitetsvækst handler om investeringer i ny teknologi, i digitalisering, nye arbejdsgange, smartere produktion, forskning, udvikling og ikke mindst uddannelse. Måske er konkurrencen for svag på nogle områder, jf. Produktivitetsvækst privat service 2004-2013
Udfordringer for dansk velstand Med nuværende uddannelsesmønster peger flere fremskrivninger uafhængigt på mangel på arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked, eksempelvis mangel overskud
Er der råd til velfærdssamfundet i fremtiden? Det korte svar er JA (jf. 2025-plan): Med det nuværende velfærdssystem (skatter og udgifter) er der langsigtet finanspolitisk holdbarhed, selvom der kommer flere ældre. Så vi kan beholde det velfærdssystem, vi kender i dag Det skyldes alle de reformer (flere i beskæftigelse og færre på overførsel) der er lavet og det skyldes det danske pensionsguld hvor staten har ca.1.300 mia.kr. til gode
Er der råd til velfærdssamfundet i fremtiden? På trods af langsigtet finanspolitisk holdbarhed har vi en finanspolitisk hængekøje = udfordring
Er der råd til velfærdssamfundet i fremtiden? De Økonomiske Vismænd: Hængekøjen er mere et juridisk end økonomisk problem. Løsning: 1) Ændre de finanspolitiske krav, så det tillades at køre med underskud større end ½ pct. i en årrække. Alternativt, at vi får lov at indregne det danske pensionsguld i de offentlige finanser. 2) Kigge på beskatningen af det danske pensionsguld Fremrykke beskatningen af ratepensioner fra ind- til udbetalingstidspunktet. Dette vil netop fjerne hængekøjen, hvorfor politikerne (nok) ikke bliver fristet over evne. Se fx Vismandsrapporten forår 2014 eller Prokuratorknebet i festskriftet Hvordan ser verden ud (2012)
Opsamling Økonomisk velstand er vigtig del af velfærd Den økonomiske velstand drives af BNP (arbejdskraft og produktivitet), formue/gæld i udlandet samt af bytteforhold. Vi har gennem flere år været udfordret på produktivitetsvæksten og det er her, vi har den største udfordring i forhold til fremtidens vækst og velstand. Uklart om vi har et selvstændigt stort problem, men går produktiviteten i stå vil væksten blive lavere end vi har været vant til. Investeringer, konkurrence og ikke mindst uddannelse (også kvalitet) er afgørende her Der er råd til velfærdssamfundet i fremtiden