Det brugervenlige elektroniske bibliotek. Midtvejsrapport for www.silkeborg-bibliotek.dk

Det brugervenlige elektroniske bibliotek Midtvejsrapport for www.silkeborg-bibliotek.dk

Det brugervenlige elektroniske bibliotek Midtvejsrapport for www.silkeborg-bibliotek.dk UNI C 17. september 2002 1.0 Af Jens Madsen

Indhold 1 Sammenfatning... 5 1.1 Webstedets anvendelighed og relevans... 5 1.2 Webstedets design... 5 2 Baggrund... 7 2.1 Om rapporten... 7 2.2 Overblik over projektet... 7 2.3 Formål med usability-testen... 8 2.4 Fremgangsmåde... 8 2.5 Kategorisering af observationer... 8 3 Resultater... 9 3.1 Webstedet generelt... 9 3.2 Forsiden... 10 3.3 Selvbetjening... 12 3.4 Søgeresultat (Biblioteksbasen)... 13 3.5 Fuldstændig beskrivelse (Biblioteksbasen)... 15 3.6 Ingen resultater (Biblioteksbasen)... 16 3.7 Silkeborg Biblioteks Database... 17 3.8 Søgeresultat (websted)... 18 3.9 Indholdsoversigt... 19 3.10 Fakta om biblioteket... 20 3.11 Reservation... 21 3.12 Lånerstatus... 22 3.13 Bestil ny bog... 23 3.14 Pinkode til biblioteket... 24 3.15 Nyeste fagbøger... 25 3.16 MusiCat... 26 3.17 Børn & Unge... 27 Bilag A. Fremgangsmåde... 28 Bilag B. Deltagere... 29

Bilag C. Anvendt udstyr... 30

1 Sammenfatning 5 1 Sammenfatning Rapporten præsenterer resultaterne af en usability-test af www.silkeborgbibliotek.dk på kort form. Testen blev gennemført som en del af den landsdækkende undersøgelse Det brugervenlige elektroniske bibliotek. Rapporten fungerer som optakt til den samlede rapport, som sammenfatter resultaterne fra den landsdækkende undersøgelse. 1.1 Webstedets anvendelighed og relevans En del af formålet med usability-testen var at undersøge, hvorvidt og hvorledes brugerne oplever, at produktet gør en forskel for dem i deres informationssøgningsaktiviteter. Alle brugerne udtrykker begejstring over en grundlæggende velfungerende webside. Brugernes altovervejende formål er at låne materiale. Brugerne opdager kun undtagelsesvist webstedets øvrige services. Forsiden er ikke det rette sted at markedsføre nye services. Anmeldelser spiller en stor rolle hos brugere, der ofte låner. Kun godt en tredjedel af de gennemførte søgninger i biblioteksdatabasen resulterer i en egentlig reservation. Disse punkter vil blive behandlet indgående i den samlede rapport, der udarbejdes, når alle deltagende bibliotekers websteder er testet. 1.2 Webstedets design De væsentligste områder hvor designet er hensigtsmæssigt: Der vises en meget konstruktiv hjælpeside, når søgningen giver nul resultater. Drop-down-boksen og indholdsfortegnelsen på forsiden er en stor og effektiv hjælp. Det er nemt for brugerne at sondre mellem forskellige søgemuligheder og at vælge den rigtige fra en enkelt side. Siden Selvbetjening rummer de funktioner, brugerne anvender mest. I modsætning til forsiden er den helt uden anden støj. De væsentligste områder hvor designet med fordel kan forbedres: Popup-vinduet, der vises under reservation, driller flere brugere.

1 Sammenfatning 6 Sikkerhedsdialogboksene, der vises i forbindelse med log-in og efterfølgende status og reservationer, generer flere brugere. Den nye søgefunktion, der søger på webstedets sider, benytter brugerne ikke af sig selv og der er tvivl om dens virkemåde.

2 Baggrund 7 2 Baggrund 2.1 Om rapporten Rapporten består af fire hovedkapitler: 1. Sammenfatning 2. Baggrund Beskrivelse af det testede produkt, formålet med usability-testene samt fremgangsmåden. 3. Resultater Oversigt over de konkrete observationer fra usability-testene. Bilagene rummer følgende indhold: A. Fremgangsmåde, B. Deltagerliste og C. Tekniske vilkår. 2.2 Overblik over projektet Det brugervenlige elektroniske bibliotek er en landsdækkende undersøgelse, som UNI C Usability gennemfører, af danske folkebibliotekers websteder. Usability-undersøgelsen omfater: 5 usability-test af hvert biblioteks websted udført på biblioteket. Hver enkelt test varer normalt 1½ time 5-10 daglige lånere på biblioteket inviteres som testpersoner usability-konsulenter deltager: en testleder og en logger, der noterer observationer Resultaterne fra test af alle bibliotekerne samles i en rapport, som indeholder: Gennemgang af hvad der er brugervenligt, og hvad der ikke er Konstruktive idéer til bibliotekernes websteder med udgangspunkt i lånernes ønsker Inspirationskatalog til nye servicemuligheder på webstederne. Få indblik i, hvilke faciliteter andre bibliotekers websteder indeholder og lad dig inspirere Tip til hvordan bibliotekerne selv kan fortsætte med usability-arbejdet Nærværende rapport fungerer som optakt til den samlede rapport, som sammenfatter resultaterne fra den landsdækkende undersøgelse.

2 Baggrund 8 2.3 Formål med usability-testen Hensigten med usability-testen var at undersøge produktets brugbarhed, herunder at belyse følgende: 1) Design, dvs. om produktets indhold, struktur og udformning svarer til brugernes forventninger og behov. Herunder om navigationen og søgningen fungerer i overensstemmelse med brugernes forventninger. 2) Anvendelighed og relevans, dvs. om brugerne oplever, at produktet gør en forskel for brugerne i hverdagen. Herunder om produktet tilfører brugerne nye muligheder og i hvilken udstrækning produktets services benyttes. 2.4 Fremgangsmåde Der blev gennemført 5 testseancer med i alt 5 brugere i Silkeborg Biblioteks lokaler. I hver testseance deltog to ansatte fra bibliotekets medarbejderskare. I Bilag A beskrives fremgangsmåden for usability-testene nærmere. 2.5 Kategorisering af observationer Hver observation i kapitel 3 er kategoriseret under 6 forskellige betegnelser. Se side 5. En observation er medtaget som problem uafhængigt af, hvor mange brugere, der oplevede det, dvs. alle brugere har ikke nødvendigvis været generet af et givent problem. Såfremt én bruger er stødt ind i problemet, vurderer vi, at der er risiko for, at andre vil opleve noget tilsvarende. Observationerne bringes på anonymiseret form af hensyn til de deltagende testpersoner. Som en følge heraf anvendes han som betegnelse for alle brugere uanset køn.

3 Resultater 9 3 Resultater Dette kapitel opsummerer resultaterne fra usability-testene. Resultaterne vil blive uddybet i den samlede rapport for undersøgelsen, hvor også løsningsforslag vil blive beskrevet indgående. Hver observation er kategoriseret som følger: Godt: En løsning, som fungerede godt for brugerne. Idé God idé: Et brugerforslag, der kan forbedre produktets brugbarhed.! Kosmetisk problem: Observationer, der ikke har større betydning for brugbarheden, men som dog generer det generelle indtryk af produktet.!! Forstyrrende problem: Bør rettes, da det er forstyrrende for brugen af produktet og indebærer, at brugerne anvender uforholdsmæssigt megen tid på at løse en opgave.!!! Alvorligt problem: Designproblem af så alvorlig karakter, at det er svært eller direkte umuligt at fortsætte brugen af produktet på en meningsfyldt måde. Brugeren må have hjælp fra andre for at komme videre. Herunder situationer, hvor brugeren synes, at produktet forlanger unødvendige oplysninger eller handlinger. (!) UNI C Usabilitys kommentar: Et ikke-observeret problem, som ifølge UNI Cs erfaring kan vise sig at være et potentielt problem. 3.1 Webstedet generelt Det går langt de fleste brugere godt, da de prøver at gætte sig frem til webstedets adresse. Dette skyldes ikke mindst, at biblioteket er registreret under ikke mindre end seks web-adresser. Det er glimrende, at man kan komme til de samme sider på mange forskellige måder. F.eks. Søg i biblioteksbasen og Lånerstatus.!! Sikkerhedsdialogboksene, der vises i forbindelse med brugernes log-in og efterfølgende status og reservationer, generer flere brugere.

3 Resultater 10! De fleste brugere klikker konsekvent på back -knappen (ofte gentagne gange) for at komme til forsiden. Kun to brugere klikker af og til på linket Til forsiden i brødkrummestien. 3.2 Forsiden Overskriften til søgefeltet fører til søgesiden. Det benyttede en bruger sig konsekvent af som en genvej.

3 Resultater 11 Drop-down-boksen, der viser udvalgte stikord fra webstedets sider, benyttes af 2 ud af 5 brugere, og var en stor og effektiv hjælp til at finde bødestørrelser, b- å ningstider mv. Indholdsfortegnelsen, der viser en mere omfattende stikordsliste end drop-downboksen, benyttes af 3 ud af 5 brugere til at løse samme opgaver som drop-downboksen, dvs. finde bødestørrelser, åbningstider mv. Testen viste, at nogle brugere konsekvent anvender indholdsfortegnelsen, mens andre benytter drop-downboksen. Begge funktioner er derfor i høj grad relevante.! Kun få brugere benytter konsekvent Til lånerstatus og fornyelser under søgefeltet. I stedet benytter de primært siden Selvbetjening.! En bruger studser over, hvad Bibliotekets samlinger er? Flere er begejstrede for indholdet på siden, da de klikker sig ind.! Søgefeltet Søg på hjemmesiden, der modsat Søg i biblioteksbasen søger i indholdet på webstedets sider, benyttes slet ikke af brugerne, førend testlederen gør eksplicit opmærksom på muligheden. To brugere tror, at man kan bruge søgemuligheden, hvis man er i tvivl om stavemåde eller vil lave en vild søgning. Formentlig var hjælpeteksten årsagen til deres antagelse, idet der står Usikker på endelsen: Brug et?. Dermed kan søgefeltet udgøre et problem, fordi det kan være svært for brugerne at skelne de to søgefelter fra hinanden. Umiddelbart vil det være uproblematisk at fjerne søgningen på webstedet igen, fordi brugerne i stedet blot benytter dropdown-menuen, indholdsfortegnelsen eller menuen. Alternativt skal hjælpeteksten forbedres.! Brugerne ser ikke nyhederne på forsiden, fordi de målrettet forsøger at finde relevant materiale.! Menupunktet Spørg biblioteket kender brugerne ikke, og de kan ikke gætte indholdet.! Erfarne brugere, der hyppigt benytter Hvor mange klik kræver det at webstedet, anvender ikke søgefeltet Søg i igangsætte en simpel søgning biblioteksbasen. I stedet vælger de menupunktet Selvbetjening og finder søgesi- Kortest mulige vej fra forsiden: 1 klik derne derunder. En enkelt bruger benytter Hvad gør brugerne? konsekvent overskriften til søgefeltet til at 2 brugere finder den korteste vej komme til søgesiderne, for hvis han anvender søgefeltet direkte, ved han ikke, om der Gennemsnit under testen: 3 klik Længste vej under testen: 5 klik søges på forfatter, titel eller emne. Det betyder, at kun to brugere finder den hur-

3 Resultater 12 tigste vej til at igangsætte en simpel søgning (2 klik), mens de resterende tre benytter helt op til 5 klik. Idé En bruger ved ikke, at man kan søge på emner på forsiden. Han foreslår derfor, at det eksemplificeres ved søgefeltet, hvad man kan søge efter: Ex. den grimme ælling, Gasolin, hund, Astrid Lindgren. Idé Alle fandt åbningstiderne under menupunktet Fakta om Biblioteket. Flere mente, det ville være logisk, at tidspunkterne ligeledes var oplyst på forsiden. 3.3 Selvbetjening Siden rummer de funktioner, brugerne anvender mest, og mange benytter derfor denne side som udgangspunkt for at løse deres opgaver. Det er desuden en stor fordel for brugerne, at siden i modsætning til forsiden er helt uden anden støj. Man kan med en vis ret hævde, at dette er den egentlige forside for brugerne.! Linket Søg i bibliotekstbasen øverst på siden fører ned til et enslydende link lidt længere nede på siden i stedet for at linke direkte til søgesiden. (!) I forhold til hvor anvendt siden er, ville det være en fordel at placere menupunktet Selvbetjening som et af de første menupunkter.

3 Resultater 13 3.4 Søgeresultat (Biblioteksbasen) Hvis søgningen kun giver et enkelt resultat vises den fuldstændige beskrivelse direkte. Antallet af resultater står øverst på siden. Det benytter brugere omgående, når de ser søgeresultatsiden, til at vurdere, om deres søgning er for bred. Brugerne kan uden problemer se, om bogen er udlånt eller hjemme. Ikonerne og, der angiver om materialet er ledigt, forstås af brugerne. For de brugere, der måtte være i tvivl om deres betydning, forklares ikonerne på siden. HB og ALD, der angiver om materialet er hjemme/ikke hjemme på henholdsvis Hovedbiblioteket og Alderslyst Bibliotek, benyttes uden problemer. For de brugere, der måtte være i tvivl om deres betydning, er der en forklaring på iden. s!! Forklaringen [Ordnet efter titel], der angives i forfatterfeltet ved noget materiale, er ikke tilstrækkelig intuitiv. Flere brugere tror, det er materiale, der er skrevet af forfatteren ovenover. En bruger kender betydningen mon hun har fået det forklaret af en bibliotekar? Forklaringen angiver, at der er flere forfattere til bogen, eller f.eks. at der er tale om et

3 Resultater 14 tidsskrift. Den detaljerede visning rummer i stedet oplysningerne. En løsning på problemet kan være at angive følgende tekst: [Forfatteroplysninger] Kierkegaard og hovedtemaer i forfatterskabet 99.4 Kierkegaard, Søren Den ændrede tekst fungerer endvidere som link til Fuldstændig beskrivelse, hvor forfatter oplysninger kan ses.!! Det er uklart hvilket kriterium, der anvendes til sortering af søgeresultaterne.! Forfatterlinket forstås ikke af alle brugere. Nogle anvender linket flere gange i den tro, at linket fører ind til Fuldstændig beskrivelse for den konkrete titel. Andre brugere forventer, at der kommer specifikke oplysninger om forfatteren. Anbefaling: Fjern forfatterlinket på søgeresultatsiden og tilføj et link, der hedder Andre bøger af samme forfatter på siden Fuldstændig beskrivelse.! Ved tidsskrifter er materialetype ikke angivet. Det er ellers tilfældet ved andre materialetyper end bøger.! Brugerne ved generelt ikke, hvad de skal forvente, at BibHit-linket fører dem hen til. Det er formentlig årsagen til, at ingen havde benyttet BibHit. En bruger tror, det er de mest populære bøger på biblioteket lige nu. Lav en link-tekst med en mere sigende beskrivelse, f.eks. 2 hjemmesider passer med dine søgeord. Overvej evt. en anden placering.!! Det er uklart for de fleste brugere, hvem der har bestemt, hvilke websider, der skal vises i BibHit-søgeresultatet.. Angiv tydeligt, men kortfattet, hvad webstedet rummer, hvem der er afsender samt kriterierne for udvælgelsen på den side, brugerne får at se ved klik på Bib-Hit-linket.!! Det er ikke altid relevant at vise brugerne, hvad de søgte på, når brugerne ikke selv har specificeret søgningen. F.eks. ved klik på opstillingsnummer fra et søgeresultat: Du søgte på: ldk=83. Resultat: 1 til 10 af i alt 11069 F.eks. ved klik på link under Faglitteraturen Alt det nyeste : Du søgte på: 020719. Resultat: 1 til 2 af i alt 2 Ved sidstnævnte eksempel tror en bruger umiddelbart, at hun har fået 20.719 resultater af sin søgning.! Ingen bruger emneord på eget initiativ. Der er grund til at tro, at emneord vil bidrage med noget konstruktivt, men pt. virker det blot som fyld på siden.

3 Resultater 15 Idé En bruger foreslår, at omstillingsnummeret suppleres af et tooltip, der beskriver, hvad opstillingsnumrene dækker over. (!) Den 14-årige synes, søgeresultatsiden ser indviklet ud pga. alle de mange tegn. Opstillingsnumrene kan han ikke forstå betydningen af. 3.5 Fuldstændig beskrivelse (Biblioteksbasen) Brugerne kan uden problemer se, om bogen er udlånt eller hjemme.! Meddelelsen, der blinkende fortæller, at bogen ikke er til rådighed endnu, er placeret på en måde, så man ikke kan være helt sikker på, hvilken bog besk eden vedrører: Anbefaling: Tilføj meddelelsen under (i stedet for over) den relevante bog og undgå samtidigt at fjerne overskriften placering. Det er fint at optimere udnyttelsen af skærmpladsen, men nogle gange kan man risikere at gå på kompromis med overskueligheden. Idé Når brugerne besøger biblioteket (det fysiske), benytter de sig i stort omfang af, at de kan kigge efter andre spændende bøger på den boghylde, de alligevel er kommet hen til. En lignende funktion anvendes ikke på webstedet, selvom det faktisk er muligt via linket ved opstillingsnummer i søgeresultatet. Måske er det en idé at

3 Resultater 16 lave et link, der hedder Andre bøger af samme slags under de nuværende informationer på siden. Idé Hvorfor gentages linket Reserver/Bestil ikke i stedet for at skrive Reservering - se nederst på siden.? 3.6 Ingen resultater (Biblioteksbasen) Godt med konstruktiv hjælpetekst, når brugerne ingen resultater får. Næsten alle brugerne finder og benytter Reservér ny bog eller Ny cd. Servicen er meget behændigt placeret på denne side, så brugerne ser den.! Teksten lfo=benneweis DIANA er ikke umiddelbart forståelig.

3 Resultater 17 3.7 Silkeborg Biblioteks Database Det er nemt for brugerne at sondre mellem forskellige søgemuligheder og at vælge den rigtige. Søgemulighederne præsenteres overskueligt og kortfattet.

3 Resultater 18 3.8 Søgeresultat (websted) Godt at søgeord er fremhævet i den sammenhæng, de indgår i, i hver beskrivelse.!! Det kan være et problem at få relevante resultater. Søger man efter bøde for at se bibliotekets bødepolitik, så får man alle mulige resultater, hvor ordet indgår. (!) Ikke alle sider er tilsyneladende omfattet af søgningen. F.eks. kommer foredragssiderne med afholdte arrangementer ( Arrangementer ) ikke op som en del af resultatet, når man søger på Ecuador. Det på trods af, at ordet faktisk indgår i et tidligere afholdt arrangement. (!) Meget lange beskrivelser ved hvert resultat bliver meget let forvirrende og uvant for brugerne. Desuden betyder det, at søgeresultatlisten bliver unødvendig lang. (!) Enkelte steder angives den sammenhæng, søgeordet optræder i, ikke, f.eks. farveprinter, farveprintere, farveprint i eksemplet ovenfor.

3 Resultater 19 3.9 Indholdsoversigt Fint med synonymer, f.eks. optræder både Takster & regler og Bøder som link til samme side. Det gør det lettere for brugerne at finde det rette link.

3 Resultater 20 3.10 Fakta om biblioteket! Overskriften Åbningstider og adresser overses af flere brugere, der udelukkende kigger på punktopstillingen under overskriften.! Vælges Særlige tjenester i rullegardinsmenuen på forsiden scroller siden ikke automatisk ned til overskriften Bibliotekets særlige tjenester. Hvor mange klik kræver det at finde oplysninger om åbningstid Kortest mulige vej fra forsiden: 1 klik Hvad gør brugerne? 2 bruger finder den korteste vej Gennemsnit under testen: 1,8 klik Længste vej under testen: 3 klik Hvor mange klik kræver det at finde oplysninger om bøder og takster Kortest mulige vej fra forsiden: 1 klik Hvad gør brugerne? 2 bruger finder den korteste vej Gennemsnit under testen: 1,5 klik Længste vej under testen: 2 klik

3 Resultater 21 3.11 Reservation Tilfredshed med at man kan få besked om hjemkomne bøger og rykkere pr. email og samtidig spare penge. Godt at der er et link til en side, hvor man kan få en ny pinkode. Desværre virker linket pt. ikke.!!! Popup-vinduet, driller flere brugere. Enten kommer de ved et uheld til at lukke for hovedvinduet, eller også klikker de på hovedvinduet, så popup-vinduet forsvinder til baggrunden. Sidstnævnte betyder, at alle efterfølgende klik på Reserver ikke automatisk bringer det bagvedliggende popup-vindue i fokus. UNI C Usability har oplevet mange problemer med popup-vinduer og anbefaler ligesom Jakob Nielsen så vidt muligt at undgå popup-vinduer.! Interessedatofeltet forvirrer en enkelt bruger. Se Lånerstatus. Hvor mange klik kræver det at reservere en bog Kortest mulige vej fra forsiden: 5 klik Hvad gør brugerne? 1 bruger finder den korteste vej Gennemsnit under testen: 7,5 klik Længste vej under testen: 10 klik

3 Resultater 22 3.12 Lånerstatus Stor tilfredshed med den nye mulighed for at forny bøger. Det fungerer meget nemt for alle brugere. Brugerne bemærker, at bøger, hvis lånetid de netop har forlæng et, placeres i bunden af listen. Det roses, at man nu kan fortryde en bestilling det måtte man tidligere have bibliotekarens hjælp til. Tilfredshed med at man kan se sin egen plads i lånerkøen.! Interessedatofeltet forvirrer en enkelt bruger, der forventer, at det er tidspunktet, hvor hun har behov for bogen. Idé Ønske om også at kunne se en liste over de bøger, man har foreslået bibli oteket, de skulle bestille via servicen Reservér ny bog eller Reservér ny cd. Hvor mange klik kræver det at genlåne en bog Kortest mulige vej fra forsiden: 4 klik Hvad gør brugerne? 2 bruger finder den korteste vej Gennemsnit under testen: 4,5 klik Længste vej under testen: 5 klik Hvor mange klik kræver det at finde lånerstatus Korteste vej fra forsiden: 2 klik Hvad gør brugerne? 3 bruger finder den korteste vej Gennemsnit under testen: 2,5 klik Længste vej under testen: 3 klik

3 Resultater 23 (!) Sletning af en reservation af Tolkiens Hobbitten fører på et tidspunkt til en fejlbesked, som ikke er brugervenligt formuleret. Det har desværre ikke været muligt at genkalde problemet, så fejlbeskeden kan beskrives nærmere. 3.13 Bestil ny bog! Undren over, at man skal indtaste email og telefonnummer, når man samtidig skal indtaste cpr.nr.

3 Resultater 24 3.14 Pinkode til biblioteket!! Det står ikke tydeligt nok, at man kan bestille en ny pinkode på siden. En bruger læser teksten Dette kræver personlig henvendelse på Silkeborg Bibli otek. og forventer efterfølgende, at han skal henvende sig til biblioteket.

3 Resultater 25 3.15 Nyeste fagbøger!! Det er ikke relevant at vise brugerne, hvad de søgte på, når brugerne ikke selv specificerer søgningen. Se Søgeresultat.!! En bruger bliver forvirret over kun at finde link til videoer under Nye fagbøger, da han har valgt emnet Jagt og lystfiskeri. Han tror, han er inde i noget om bøger. En oplagt løsning kunne være at bringe bøgerne først i listen, dernæst n-a dre materialetyper. Idé En bruger foreslår en lignende service for skønlitteratur, der ligeledes skulle være genre- og evt. landeopdelt.

3 Resultater 26 3.16 MusiCat En bruger, der benytter biblioteket flere gange ugentligt for at finde musik, bliver benovet over de nye sider og finder hurtigt en CD, hun ikke ved det pågældende band har udgivet. Hun reserverer den straks. En af de unge brugere roser, at der er en kategori, der hedder Rock fra Silkeborg på siden Rock, og er glad for at finde det lokale band Strömning derunder. Den vandrette menu med checkbokse til valg af CD, kassettebånd, grammofonplader og noder forstås umiddelbart.!! Ingen brugere finder den nye MusiCat på eget initiativ end ikke den ekstremt musikinteresserede gymnasieelev. Da de bliver bedt om at finde faciliteten, har alle problemer med det.! En bruger undrer sig over, at landene ikke står opstillet i alfabetisk rækkefølge under Europa (folkemusik). Idé En bruger forventer straks at kunne klikke på europakortet på siden Folkemusik, Europa for at udpege det land, hun er interesseret i musik fra.

3 Resultater 27 3.17 Børn & Unge (!) Ingen af de to unge deltagere føler, at siden var henvendt til den den er efter deres mening til børn.

Bilag A. Fremgangsmåde 28 Bilag A. Fremgangsmå de En usability-test består i, at et antal testpersoner enkeltvis eller i grupper bruger et produkt til at løse en række opgaver. Under løsningen af opgaverne bliver brugeren bedt om at tænke højt, så det er muligt at følge deres overvejelser og reakt i- oner på produktet. Opgaverne er foruddefinerede, interviewbaserede eller en kombination heraf. Interviewbaserede opgaver baseres på brugernes beskrivelser af opgaver, de tidligere har løst. En usability-konsulent fra UNI C Usability sidder sammen med brugeren for at sikre, at han føler sig godt tilpas i testsituationen og husker at tænke højt. Ofte vil testen have karakter af en dialog imellem bruger og konsulent, hvor usabilitykonsulenten som udgangspunkt undgår at give brugeren direkte hjælp til opgaveløsningen. En usability-test varer 1½ timer. Udover opgaveløsningen gennemføres der in d- ledningsvist et interview, der blandt andet kortlægger brugernes interesser, behov og IT-erfaring. Afslutningsvis gennemføres et opfølgende interview, hvor brugeren får lejlighed til at uddybe og opsummere sine kommentarer til produktet. Ligeledes får konsulenten mulighed for at stille opklarende spørgsmål.

Bilag B. Deltagere 29 Bilag B. Deltagere Der deltog 5 personer i usability-testene. De var udvalgt, så de i videst muligt omfang afspejlede vigtige kendetegn ved den målgruppe, produktet henvender sig til. Silkeborg Bibliotek har haft ansvaret for at udvælge testpersonerne i henhold til retningslinjer udarbejdet af UNI C Usability. Overblik over testdeltagerne: Nr. Stilling/ Arbejdsområde Køn Alder, ca. Forhåndskendskab til webstedet Bruger biblioteket IT-erfaring 1 Pensionist K 71 Ja 1 gang ugentligt Begrænset 2 Uddannelseskoordinator K 45 Ja 1 gang ugentligt Øvet 3 Advokat M 68 Ja 1 gang ugentligt Begrænset 4 Skoleelev M 14 Ja 1 gang om måneden Øvet 5 Gymnasieelev K 18 Ja Hver anden dag Øvet Retningslinjer for sammensætning af brugerne UNI C Usability har anbefalet følgende sammensætning af brugere. 1. Køn Både mænd og kvinder skal være repræsenterede i forholdet 2/3 (eller omvendt). 2. Alder Det vil være optimalt at finde testpersoner med varierende alder; som hovedregel inden for aldersgruppen 12 70 år. Undgå f.eks. 4 brugere i tyverne, men stræb efter at dække så mange årtierne som muligt: tyverne, trediverne mv. Vi opfordrer til, at der i 1 af de 5 test deltager to brugere sammen fra aldersgruppen 12 15 år. Mindst én bruger bør være over 50. 3. Stilling/arbejdsområde Det vil være optimalt at finde 5 testpersoner med forskellige stillinger/arbejdsområder. 4. Kendskab til bibliotekets websted Personer med følgende grad af kendskab til bibliotekets websted kan deltage i usability-testene: personer, der sjældent benytter webstedet personer, der af og til benytter webstedet personer, der ofte benytter webstedet Vi foreslår, at hovedvægten af brugere ligger på de, der af og til benytter webstedet, og brugere der ofte benytter webstedet. Personer, der aldrig benytter webstedet, bør kun deltage, hvis de er oprigtigt interesserede i og motiverede for benytte webstedet fremover. 5. IT-kendskab En ensidig sammensætning af testpersoner med avanceret itkendskab, f.eks. personer der selv laver websider, vil være

Bilag C. Anvendt udstyr 30 problematisk, selvom denne brugergruppe oftest er lettest at overtale til at deltage i test. Den pågældende type brugere må gerne deltage men kun i meget begrænset omfang. Hovedvægten bør være på pe rsoner uden avanceret it-kendskab; understreg overfor denne brugergruppe, at deres deltagelse ikke kræver særligt it -kendskab. Har en enkelt testpersonen eventuelt kendskab til et websted fra et andet bibliotek kan det give en interessant vinkel på testen. Forudsætningen for at deltage i testen er, at man er låner på biblioteket og er villig til at medbringe sit lånerkort og pinkode. Bilag C. Anvendt udstyr Usability-testene blev gennemført på en pc med skærmopløsning 800x600 pixel. Brugerne anvendte en browser af typen Microsoft Internet Explorer på Silkeborg Biblioteks egen computer.