HVORDAN OPLEVES DET AT LÆSE E-BØGER?

HVORDAN OPLEVES DET AT LÆSE E-BØGER? Brugertest af læseapparater Henrik Pers Ann Kathrine Poulsen Modul 1 projektopgave MCC-uddannelsen Roskilde Universitetscenter Maj 2001 1

Indhold RESUMÉ 3 INDLEDNING 5 ANDRE UNDERSØGELSER OM E-BØGER 7 TEORETISK BAGGRUND FOR VALG AF UNDERSØGELSESDESIGN 9 UNDERSØGELSESDESIGN TIL BRUGERTEST AF E-BØGER 17 DATAANALYSE 24 KONKLUSION 36 PERSPEKTIVERING 41 EFTERSKRIFT 47 LITTERATUR 47 2

Resumé To kvinder og to mænd mellem 25 og 54 år afprøvede hver to forskellige læseapparater: Rocket ebook Pro (dedikeret læseapparat) og Casio Cassiopeia EM- 500 (Personal Digital Assistant). De havde det enkelte læseapparat til rådighed hjemme hos sig selv i 3-5 dage. Hensigten med brugertesten var at konstatere, hvor attraktive de afprøvede apparater var for nogle personer, som kan formodes at høre til gruppen af tidlige e-bogslæsere, og at få et indtryk af, hvilke forbedringer, der er behov for, før der kan blive tale om et gennembrud for e-bogen. Ved udleveringen af det første læseapparat gennemførte vi strukturerede interviews med testpersonerne omkring deres fortrolighed med Internettet, deres læsevaner og forventninger til mediet. Vi bad dem desuden om at eksperimentere med apparaternes faciliteter derhjemme. Ved afhentningen af det sidste læseapparat interviewede vi igen testpersonerne. De afsluttende interviews/debriefinger var ikke egentlig strukturerede, men baserede sig på brugernes egen udfyldelse af to spørgeskemaer, der var udleveret sammen med læseapparaterne. Tre af de fire testpersoner havde negative forventninger til, hvordan det ville være at læse e-bøger. De blev alle tre positivt overraskede. Den fjerde, som havde positive forventninger på forhånd, blev skuffet over skærmkvaliteten. To af testpersonerne oplevede det ligefrem bedre at bruge Rocket ebook end at læse i en trykt bog. Før testen svarede ingen af deltagerne ja på spørgsmålet, om de kunne forestille sig at købe et e-boglæseapparat. Efter testen svarede de alle ja omend de havde følgende ønsker til forbedringer: Større skærm (ca. som bogside, evt. dobbeltsidet) Lavere vægt Farver Skal kunne læse forskellige e-bogsformater Bedre overblik over bogen Testpersonerne var dog ikke parate til at erstatte den trykte bog med e-bogen og et læseapparat. De begrundede det bl.a. med, at den trykte bog er rar, hyggelig eller skaber stemning, og beskrev det selv som irrationelt og konservativt. 3

Flertallet af testpersonerne ville foretrække et multifunktionelt apparat, men gav udtryk for delte meninger med hensyn til, hvilken pris de var parat til at betale. Derimod var der en forventning om, at bøgerne skulle være billigere end trykte bøger. Vores brugertest giver sammen med spørgeskemaundersøgelser i biblioteksregi i USA og Norge følgende fingerpeg om situationen for e-bøger og læseapparater: De fleste læsere har ikke noget imod at læse bøger på et læseapparat Der er for dårligt et udvalg af bogtitler på dansk Bøger og læseapparater er for dyre Det er irriterende med de mange forskellige læseformater Der er en stærk kulturel barriere over for det nye medie. Folk foretrækker papirbogen med dens taktile fortrin og symbolværdier. Denne undersøgelse har således indikeret, at vanskelighederne for e-bogens udbredelse ikke primært ligger i teknologien. Problemerne vil snarere bestå i at bringe tilstrækkelig mange titler til veje til en pris, forbrugerne finder rimelig, og i den århundredgamle bogkultur, der har givet læserne en særlig, følelsesmæssig tilknytning til den trykte bog, som mange vil være kede af at opgive. Undersøgelsen peger også på, at brugere af e-bogslæseapparater kan forventes at stille forskellige krav både til apparattype og til hvilket indhold, de har lyst til at læse på det. Kravene afspejler med andre ord livsstilen, så de tiltag, der skal gøre e-bøger og læseapparater attraktive, må være differentierede i forhold dertil. 4

Indledning Den universelle eksplosion i anvendelsen af pc er og i udviklingen af Internettet i sidste halvdel af 90 erne har for en stor del af især den vestlige verdens indbyggere skabt en helt ny måde at tilegne sig information på. Ifølge Danmarks Statistik har 72 pct. af den danske befolkning i alderen 16-74 år i 2001 adgang til Internettet enten fra hjemmet eller på deres arbejdsplads. (Danmarks Statistik, 2001) For disse mennesker bliver trykt information og information fra radio og tv således suppleret og i et vist omfang erstattet af online-information. 29 pct. af dem, der har adgang til nettet, har benyttet det til køb af varer og tjenester. Det er mest udbredt at købe teater-, biograf- og koncertbilletter, dvs. kulturelle oplevelser. Internettet gør det også muligt at distribuere litterære tekster, ja hele bøger. De elektroniske bøger kan læses på almindelige computere, på små, håndholdte computere (Personal Digital Assistants) eller på dedikerede læseapparater (e-book readers). Udtrykket e-bog bliver brugt både om datafilen og om læseapparatet. Vi vil bruge det om en publikation i form af en datafil (Engle, 2001) Interessen for e-bøger har i de seneste år været betragtelig i bogbranchen og biblioteksvæsenet, især i USA, men også i en række europæiske lande, herunder Danmark. Der er klare fordele ved e-bøger (Hawkins, 2000): Billige og hurtige at producere Lette at publicere for private Kan distribueres uden medvirken af boghandler eller bibliotek Miljøvenlige Slides ikke Bliver ikke udsolgt Øjeblikkelig levering Font og skiftstørrelse kan i mange tilfælde justeres efter personlige præferencer Ingen lageromkostninger for forlag og boghandlere Mulighed for fritekstsøgning i hel bog Belyste displays gør det muligt at læse ved dårligt lys Kan sammenkobles med ordbog eller leksikon Selv om alle disse fordele er håndgribelige, er der ikke noget der tyder på, at e- bøger er tæt på at slå igennem som en betydende del af bogmarkedet. De forlag, der har kastet sig ud i at eksperimentere med salg af e-bøger, melder om meget lave salgstal. 5

Gyldendal, som indledte salg af e-bøger i november 2000, oplyste i februar 2001, at man i alt havde solgt 72 eksemplarer (Jonasson, 2001), og en undersøgelse offentliggjort af det amerikanske analyseinstitut Forrester Research i december 2000 forudsagde, at væksten i salget af e-bøger vil blive langsom: Digital delivery of custom-printed books, textbooks, and ebooks will account for revenues of $7.8 billion ( ) 17.5% of publishing industry revenues ( ) in five years. Of this amount, only $251 million will come from ebooks for ebook devices. (O Brien, Bernoff, Gerson, Monso & Parr, 2000) PROBLEMOMRÅDER Årsagerne til, at e-bøger ikke er slået igennem, skal formentlig søges inden for følgende problemområder: Forlagene er tilbageholdende med at lancere attraktive titler som e-bøger, fordi der endnu ikke findes en sikker kopibeskyttelse. Da Stephen King i marts 2000 udgav novellen Riding the Bullet som e-bog til 2,5 dollars, blev den låste pdf-udgave meget hurtigt cracket og var derefter tilgængelig gratis på internettet. (Heide Petersen, 2000) Forlagene har ikke prissat bøgerne på et niveau, hvor læserne føler, de får økonomisk glæde af de billigere fremstillingsomkostninger. Riding the Bullet blev på to dage downloaded i ½ million eksemplarer (ibid., 2000). Det tyder på, at der vil være et stort marked for populære e-bøger, hvis de er billige. Læserne er forvirrede over de mange forskellige formater, som forskellige typer læseapparater kræver. De dominerende formater er for øjeblikket Microsoft Reader, Rocket ebook (en variant af HTML) og Acrobat ebook Reader. (Stork, in press, kap. 4) Læserne føler sig ikke tiltalt af at skulle læse bøger på skærm. De eksisterende læseapparater er funktionelt og prismæssigt ikke tilstrækkeligt attraktive til, at de kan konkurrere med den trykte bog. Journalist Henrik Palle, som ejer et e- bogslæseapparat, skriver, at det har nogle få fordele i forhold til den traditionelle bog, først og fremmest den baggrundsbelyste skærm, som gør det muligt at læse i sengen uden tændt sengelampe samt en betydelig lagerkapacitet, men det mangler aldeles den trykte bogs charme og personlighed. (Palle, 2001) PROBLEMFORMULERING I det følgende vil vi koncentrere os om det sidste af disse problemområder. Vi vil gennem en brugertest afdække, hvor attraktive nogle af de eksisterende former for e-bogslæseapparater er for en gruppe af mennesker, der jævnligt læser papirbøger, men samtidig kan tænkes at tilhøre kategorien af potentielt tidlige e- bogslæsere. På hvilke områder er der behov for forbedringer, før der kan blive tale om et gennembrud for e-bogen? 6

AFGRÆNSNING Da de forskellige typer af læseapparater har varierende specifikationer, har vi valgt at sammenligne to læseapparater: et dedikeret læseapparat og en Personal Digital Assistant (PDA). Apparaterne blev valgt først og fremmest på baggrund af deres formodede positive egenskaber i forhold til størrelse af skærm og skærmens læselighed (det typografiske indtryk bestemt af skrifttype og størrelse, skærmens opløsningsgrad samt baggrundsbelysning). SUCCESKRITERIUM De væsentligste parametre i vurderingen af, hvor attraktive læseapparaterne opleves, vil være om brugerne generelt synes godt om at læse e-bøger på læseapparaterne, og at de ved en sammenligning af læseoplevelsen i en papirbog og på læseapparatet finder, at den på læseapparatet er bedre eller lige så god. Andre undersøgelser om e-bøger Muligheden for at læse e-bøger på dedikerede apparater er så ny, at der endnu kun findes få evalueringer af anvendelsen af dem. Vi har fundet tre tilfælde, alle i biblioteksregi og i højere grad afrapportering af praktiske forsøg med mediet end undersøgelser baseret på teoretiske metoder. Herunder følger en kort præsentation af de tre biblioteksforsøg, hvor vi fokuserer på de områder, der har størst relevans i forhold til vores egen undersøgelse. ROCHESTER REGIONAL LIBRARY COUNCIL The Rochester Regional Library Council er et biblioteksnetværk, der omfatter fem counties i staten New York i USA. Netværket har iværksat et e-bogsprojekt fra oktober 1999 til september 2001. Projektet skal evaluere e-bøgers egnethed i forskellige bibliotekstyper: folkebiblioteker, børnebiblioteker og forskningsbiblioteker. Projektet fokuserede det første år på afprøvningen af to dedikerede læseapparater: Rocket ebook og SoftBook. Lånerne af læseapparaterne blev bedt om at udfylde et spørgeskema, og undersøgelsens konklusioner baserer sig på 88 respondenter: 47 fra folkebiblioteker, 11 fra skolebiblioteker og 33 fra forskningsbiblioteker. Det fremgår blandt andet af undersøgelsen, at: Skærmen på læseapparaterne er ikke generende at læse på. Snarere tyder svarene på, at kombinationen af stor skrift og baggrundslys på læseapparaterne virker behageligt for øjnene. 35 pct. af respondenterne ville foretrække at læse deres næste bog på et læseapparat. De typiske begrundelser var: - baggrundslys - stor skriftstørrelse - lettere at læse - sjovere at læse 7

23 pct. havde ingen præference for papirbog eller e-bog 42 pct. foretrak at læse deres næste bog som papirbog. De hyppigst nævnte årsager var: - vane - mere holdbar - større udvalg af titler - intet batteri - billigere De hyppigste forslag til forbedringer af læseapparaterne var: - Lavere vægt - Langtidsholdbart batteri - Multifunktionelt apparat (forskningsbiblioteksbrugerne) (Rochester Regional Library Council, 2001) HORDALAND FYLKESBIBLIOTEK I Norge har man i folkebiblioteksregi testet Rocket ebook i et e-bogsprojekt, der varede godt et halvt år. Apparaterne blev taget i brug i eftersommeren 2000, og den afsluttende rapport var tilgængelig på Internettet i februar 2001. (Brevik & Mostraum, 2001) Fire biblioteker deltog i projektet, der var organiseret med evalueringsgrupper på fire-fem medlemmer (personale og lånere) fra hvert bibliotek. Ved afslutningen af projektet udfyldte hver deltager et spørgeskema. I alt 13 deltagere responderede. Resultaterne var blandt andet: De fleste fandt, at det i store træk var godt at læse på apparatet. Som positivt nævntes især baggrundslyset, stor skrift og at man kan have en stor mængde bøger i en lille bog. Som de største ulemper ved apparatet blev nævnt for lille skærmstørrelse og for høj vægt. Ti af deltagerne ville helst læse en papirbog som næste bog, hvis valget stod mellem den og en e-bog. Begrundelsen var det bedre overblik over papirbogens indhold, dens højere læselighed og lettere vægt. De hyppigste forslag til forbedringer af læseapparaterne var: - Større skærm end Rocket ebook - Farver - Bedre skærmopløsning Foretrukne litteraturtyper var: 8

- Fritidslæsning - Opslagsværker - Fagbøger - Lærebøger RANDERS BIBLIOTEK I Danmark er der ikke gennemført et afsluttet forsøg med e-bøger, men på få biblioteker, bl.a. Randers Bibliotek, udlåner man Rocket ebook. I Randers har man siden udlånet begyndte den 1. december 2000 bedt lånerne om at udfylde et spørgeskema, hvor de blandt andet angiver, hvad de synes om at læse e-bøger, samt om de foretrækker at læse i papirbog eller på e-bogslæseapparat. Der er endnu ingen formel opgørelse over svarene, men bibliotekar Pia Olesen skønner, at hovedparten af brugerne i deres besvarelse har givet udtryk for positiv overraskelse over læseoplevelsen. De fleste foretrækker e-bogen til korte tekster, hvorimod de ikke har lyst til at læse en hel roman som e-bog. Reaktionerne er dog meget blandede. Mest positive er studerende, der kan se fordele ved at kunne understrege og lave noter i faglitteraturen (Bibliotekar Pia Olesen, telefonsamtale 26. april 2001) Randers Bibliotek har i øvrigt fra Biblioteksstyrelsen modtaget projektmidler til at fungere som Dansk RessourceCenter på e-bogsområdet i perioden fra januar 2001 til december 2002. (Randers Bibliotek, 2001) De foreliggende undersøgelser indikerer, at mange brugere har haft en positiv oplevelse ved at benytte e-bogslæseapparater, men vi finder ikke, at disse opgørelser er grundige nok til, at man kan basere sikre konklusioner på dem. Kvalitative interviews vil nøjere kunne afdække, hvor der skal forbedringer til, for at give e- bogen universel appel. Teoretisk baggrund for valg af undersøgelsesdesign Som nævnt ønsker vi at finde ud af, hvor attraktivt det opleves at læse lange, sammenhængende tekster på to forskellige læseapparater. Det handler altså i høj grad om at teste apparaternes brugbarhed og brugervenlighed eller sagt med et andet ord - deres usability. Ved at teste to apparater bliver der implicit også tale om en sammenligning mellem dem. USABILITY En af de forfattere, der har beskæftiget sig mest med usability-spørgsmål, er Jakob Nielsen. I sin bog Usability Engineering, (Nielsen, 1993) kommer han meget bredt rundt om emnet, og selv om bogen handler om brugergrænseflader 9

generelt, finder vi belæg for i vid udstrækning at bygge vores test på hans metoder. Faktisk skriver han selv: The methods can be used for the development of interfaces to any kind of interactive system, including most consumer electronics products. (ibid, p. XI) Jakob Nielsen stiller følgende krav til usability i et product (ibid., p. 26): Det skal være behageligt at bruge (skal give subjektiv tilfredsstillelse) Det skal fungere effektivt Det skal være let at huske Det skal være let at lære Det skal fungere med få fejl Vi har ikke fulgt Jakob Nielsens rækkefølge i opstillingen af punkter, men har nævnt dem i den orden, som vi mener er den vigtigste i forhold til en test af læseapparater til e-bøger. Man må formode, at de for at få gennemslagskraft hos læserne ligesom papirbøgerne skal være behagelige og nemme at bruge, dvs. at åbne, læse og finde rundt i samt at sætte bogmærker og understregninger i. Det vigtigste for os har været at finde ud af, hvordan det opleves at læse på skærmen i længere tid ad gangen. Mange mennesker giver udtryk for, at de ikke bryder sig om at læse længere tekster på en computerskærm. I stedet printer de teksterne ud og læser dem på papir. Det kan måske skyldes, at det fysiologisk forholder sig sådan, at det menneskelige øje ser bedst nedad, når det skal betragte ting nær på. Hvis vi ser på nære ting, er de muskler, som drejer øjet, mindst spændte, når vi ser 25-30 grader nedad. Det er den mest naturlige og afslappede position for øjnene (Noorden, 1990). Mennesket er gennem evolutionen blevet tilpasset, så det ser bedst, der hvor maden befinder sig, når vi skal spise. Hvis vi ser ligeud, er det for at se langt, for at opdage fjender. (Grant, 1987) Mange har også problemer med tørre og irriterede øjne, hvis de har siddet længe foran en computerskærm. Det hænger sammen med, at øjnene er helt åbne, når vi ser lige frem. Ser vi nedad som på et e-bogslæseapparat dækker øjenlåget omkring halvdelen af øjet, så fordampningen og dermed irritationen bliver mindre. (Produktchef Torben Helstrup, Synoptik, telefonsamtale maj 2001) Vi ved fra en litteraturoversigt om skærmlæsning (Dillon, 1994), at der har været gennemført mange undersøgelser og eksperimenter med at læse på computerskærm. Det gælder imidlertid for alle disse undersøgelser, at det kun er på korte tekster, man har undersøgt, om skærmlæsning var lige så hurtig og gav samme indholdsmæssige udbytte som læsning på papir. Det viste det sig i øvrigt at være 10

tilfældet, hvis skærm og tekstlayout var af god kvalitet. Litteraturgennemgangen nævner derimod eksplicit, at man ikke ved, hvordan det vil være at læse på skærm under mere virkelighedsnære forhold: one cannot but feel that the major issues involved in using screens for real-world reading scenarios are not addressed by such work. (ibid., p. 58). Det er disse mere virkelighedsnære forhold, som vores undersøgelse vil tage udgangspunkt i. Under henvisning til kravene om usability vil vi undersøge følgende: Er apparaterne behagelige at bruge? - Hvordan er skærmen at læse på i længere tid ad gangen? - Spiller valg af teksttype nogen rolle? - Hvor stor skal skærmen være? - Hvor stort må selve apparatet være? - Hvilken rolle spiller vægt og design? - Hvad betyder portabiliteten? Fungerer apparaterne effektivt? - Er der tilstrækkeligt med funktioner og er det de rette? (noter, understregninger, bogmærker, justering af tekststørrelse, søgning, justering af baggrundsbelysning) Er det let at huske betjeningen? - Er det nemt og enkelt at finde ud af funktionerne og at navigere mellem dem? - Er der en manual og hvordan fungerer den? Er apparaterne lette at lære at betjene? Da læseapparaterne er færdigudviklede, går vi ud fra, at der ikke er behov for at teste dem for deciderede fejlfunktioner. METODER TIL TEST AF USABILITY Jakob Nielsen omtaler i sin bog adskillige metoder til usabilitytests med hver deres fortrin og ulemper. Metoderne supplerer hinanden og bruges på forskellige stadier i The Usability Engineering Lifecycle, der dækker over alle faser i produktudviklingen til det færdige resultat er taget i brug. Læseapparaterne til e-bøger befinder sig i forhold til denne livscyklus i fasen, hvor de er taget i brug og med Jakob Nielsens ord er The main objective of usability work after the release of a product ( ) to gather usability data for the next version and for new, future products (ibid. 11

p. 109-110). Overordnet for en testmetode gælder, at den skal være gyldig (valid) og pålidelig (reliable). Jakob Nielsen siger herom: Validity is a question of whether the usability test in fact measures something of relevance to usability of real products in real use outside the laboratory. (ibid. s. 169) Reliability of usability tests is a problem because of the huge individual differences between test users. (ibid., p. 166) Om follow-up studies af installerede, dvs. ibrugtagne systemer, anfører Jakob Nielsen, at især metoder, der inkluderer interviews, spørgeskemaer og brugerobservationer, egner sig. (ibid. p. 110) Vi synes, at Jakob Nielsens råd langt hen ad vejen giver mening, men i forbindelse med læsning af længere tekster vurderede vi, at direkte observation af testpersonerne næppe ville være den bedste testmetode. Den ville eventuelt kunne anvendes i forbindelse med en afprøvning af læseapparaternes umiddelbare brugervenlighed i forhold til vurdering af design og betjening af funktioner, men det meget centrale spørgsmål, om man kan holde ud i længere tid ad gangen at læse lineær tekst fra skærmen, ville ikke blive besvaret. Til vores testmetode har vi derfor også hentet inspiration i en undersøgelse af WAP usability, som Nielsen Norman Group udførte med en gruppe af 20 brugere i London i efteråret 2000 (Ramsay & Nielsen, 2000). Undersøgelsen havde til hensigt at finde ud af, om en gruppe personer, der kunne betegnes som potentielle, tidlige brugere, efter en uges afprøvning af en WAP-telefon kunne forestille sig at blive permanente brugere inden for et givet tidsrum. Den anvendte metode baserede sig ganske vist delvis på observation af brugerne, mens de udførte pålagte opgaver. Men det særlige i undersøgelsen var, at man også lod testpersonerne have telefonerne hjemme hos sig selv i en uge. Brugerne udfyldte desuden spørgeskemaer henholdsvis før og efter afprøvningen i hjemmet. De blev derudover bedt om at føre dagbog over deres erfaringer, som de fik lejlighed til at formidle under den afsluttende debriefing, der blev optaget på bånd. Forfatterne påpeger selv, at denne sidste, kvalitative del af undersøgelsen udgør hovedparten af rapporten. De skriver: Direct observation of user behaviour is the best method for analyzing the details of a user interface design and deciding how to improve the design in future releases. Personal testimony is better for collecting insight into lifestyle issues and analyzing the impact of a system on the individual. Because WAP and mobile Internet in general are inherently very personal, it made sense to make a large proportion of this study dependent on the participant s use of the devices when they were on their own. (p. 12) 12

Da vi mener, at også en læseoplevelse i høj grad er en privat oplevelse, der er tæt knyttet til livsstil og desuden kræver tid og ro, fandt vi det naturligt ligesom i WAP-undersøgelsen at lade brugerne teste apparaterne i private omgivelser. Mennesker læser i forskellige situationer, på forskellige tidspunkter og steder, og vi syntes det var vigtigt at testpersonerne kunne bruge apparaterne i de samme omgivelser, som de normalt befinder sig i, når de læser. I stedet for observation lagde vi mere vægt på testpersonernes egne oplevelser af, hvordan læseapparaterne var at bruge. Også i denne vurdering kan vi hente støtte hos Jakob Nielsen: Subjective satisfaction can be an especially important usability attribute for systems that are used on a discretionary basis in a nonwork environment (Nielsen, 1993, p. 33 efter Virzi, 1991) Han anfører også: Many aspects of usability can best be studied by simply asking the users. This is especially true for issues relating to the users subjective satisfaction and possible anxieties, which are hard to measure objectively. Questionnaires and interviews are also useful methods for studying how users use systems and what feature they particularly like or dislike. (Nielsen, 1999, p. 209) Vi forventede i øvrigt ikke ud fra vores egne erfaringer, at der ville blive de store problemer med at finde ud af at betjene dem, og vi skønnede heller ikke, at brugernes endelige læseoplevelse ville have nogen sammenhæng med, hvor nemt det enkelte apparat i første omgang var at anvende. Blot skulle det i løbet af testperioden forekomme let og effektivt at betjene. Derimod har læseapparaternes faciliteter og design stor betydning for læseoplevelsen på længere sigt. Men nøjagtig hvilke faciliteter og hvilke designegenskaber, der er afgørende for at fremme en positiv læseoplevelse, vurderede vi som nævnt, at brugerne ville have bedre muligheder for at finde ud af gennem afprøvning under private forhold. I overensstemmelse med ovenstående betragtninger besluttede vi os derfor for en kvalitativ testmetode, der centrerede sig om personlige udsagn fra testpersoner i form af interviews og spørgeskemaer besvaret på baggrund af individuelle afprøvninger af læseapparaterne over en periode på 3-5 dage i private omgivelser. For at sikre os, at brugerne systematisk testede læseapparaternes usability, bad vi dem eksperimentere med de af apparaternes funktioner, som vi har nævnt på s. 21. 13

Denne afprøvning mindede i høj grad om en heuristisk evaluering: Heuristic evaluation ( ) is a systematic inspection of a user interface design for usability ( ) Heuristic evaluation involves having a small set of evaluators examine the interface and judge its compliance with recognized usability principles (the heuristics ). (ibid., p. 155 ). Til en heuristisk evaluering anbefaler Jakob Nielsen som et absolut minimum tre testpersoner, da de fundne problemer ellers ikke vil være tilstrækkeligt almene. (ibid. p. 156). Vi ser metoden som et supplement til interviews og spørgeskemaer. Metoden ville ikke kunne bruges til at stå alene i vores tilfælde, da det forholder sig således, at evaluatorer uden usability ekspertise finder langt færre mangler end evaluatorer med ekspertkendskab. (ibid., p. 161) Jakob Nielsen nævner, at man kan berige en heuristisk evaluering med en afsluttende debriefing, hvor alle evaluatorer og eventuelle observatører deltager. Den skal have form af en brainstorming session med fokus på forslag til forbedringer af produktet baseret på de væsentligste usability problemer, som deltagerne i fællesskab bliver enige om. En sådan fælles briefing har vi dog afstået fra, dels af tidsmæssige årsager, men også fordi de individuelle interviews/debriefinger var så fyldestgørende, at vi tvivlede på, hvor meget nyt den kunne tilføre. I stedet vil vi referere konklusionerne fra en brainstorming om kravspecifikation til e-bøger gennemført på MCC-studiet i januar 2001. TESTPERSONER: ANTAL OG UDVÆLGELSE Hovedreglen for udvælgelse af testpersoner er, at de skal være så repræsentative som muligt i forhold til målgruppen for det afprøvede produkt. (ibid., p. 175). Ved udvælgelsen af testpersoner skal man holde sig for øje, at testresultatet kan afhænge af mange forhold, hvoraf individuelle forskelle mellem testpersonerne som tidligere nævnt er blandt de vigtigste. Da vi valgte at lade de samme testpersoner afprøve begge læseapparater (en såkaldt within-subject metode), havde vi dog mulighed for at følge individuelle karakteristika hos testpersonerne. Hvis en bruger i sin bedømmelse af begge apparater på samme måde adskilte sig voldsomt fra resten af testpersonerne, ville man således kunne henføre det til individuel variation. En ulempe ved denne metode er imidlertid, at brugerne eventuelt vil være i stand til at overføre viden om betjening fra det første læseapparat til det næste, hvilket kan tænkes at påvirke deres vurdering af usability. Det kan man dog tage højde for ved at lade den ene halvdel af brugerne prøve det ene apparat først, mens den anden halvdel først prøver det andet apparat. (ibid. p. 179) Desuden spiller det ind på testresultatet, hvor erfarne brugerne er med andre lignende systemer eller eventuelt det konkrete testprodukt. Også alder, køn og forhåndsindstilling kan spille ind. (ibid. p. 43 og 48) 14

Med udgangspunkt i denne viden har vi forsøgt at sammensætte vores gruppe af testpersoner, så de havde en vis grad af fælles baggrund: vi har testet apparaterne på mennesker, der havde en åben og nysgerrig holdning til e-bøger og som i forvejen var læsevante, så de havde et reelt sammenligningsgrundlag mellem læseoplevelsen på papir og skærm. Vi ønskede også, at de alle var fortrolige med computere og Internet, så de var vant til at læse og navigere på skærm. Derimod ønskede vi bevidst en spredning i forhold til alder og køn, selv om testgruppen er for lille til at der kan drages statistisk holdbare konklusioner. Det anbefalede antal testpersoner varierer i forhold til de forskellige testmetoder. Ved interviews som metode nævner Jakob Nielsen fem personer. (ibid. p. 224) Da vi diskuterede vores specifikke undersøgelse med ansatte i Centre of User Experience i internetkonsulentfirmaet Framfab skønnede de, at det var begrænset, hvor mange flere problemer der kunne påpeges ved at øge antallet af testdeltagere til mere end fem (Jakob Ghisler & Lars Schmidt, samtale i Svaneke 3. marts 2001). Direktøren for firmaet DialogDesign, Rolf Molich, inddrog i en tænke-højt usability test af prototypen på sin virksomheds nye hjemmeside seks testpersoner: Vores erfaring siger, at vi ville se de samme problemer gentaget ved gennemførelse af flere test. Sandsynligheden for at overse et alvorligt eller kritisk problem, når vi gennemfører seks test med de valgte arbejdsopgaver, er lille (Molich, 1999) Med ovenstående in mente, men konfronteret med en virkelighed, der var præget af tidsnød og besvær med at skaffe læseapparater, blev den pragmatiske løsning for os et antal på fire testpersoner, som vi uddrog af foreningsmængden af vores individuelle netværk. Vi fandt det vigtigere at gennemføre en grundig, kvalitativ afprøvning end at få mange svar (som biblioteksundersøgelserne allerede havde leveret). INTERVIEWS OG SPØRGESKEMAER Forberedelse af spørgsmål til interviews, gennemførelse af interviews og udarbejdelse af spørgeskemaer affødte en lang række metodemæssige overvejelser. Vi fandt også her relevante overvejelser i Usability Engineering (Nielsen, 1993) samt i Problemorienteret projektarbejde (Bitsch Olsen & Pedersen, 1999), Den skinbarlige virkelighed (Andersen, 1997) og Konstruktion af strukturerede spørgeskemaer (Strange Nielsen, 1983). Desuden har vi suppleret med undervisningsnoter (Jakob Ghisler og Lars Schmidt, Svaneke 3. marts 2001). Ud fra disse kilder sammensatte vi vores interviewguide og spørgeskema med udgangspunkt i, at spørgsmålene skulle være: præcise, entydige og letforståelige ikke ledende korte grupperet efter emne 15

Svaralternativer skulle være relevante og gensidigt udelukkende. Rækkefølgen af spørgsmål skulle gå fra det generelle til det specielle. Personlige spørgsmål skulle komme til sidst, da de af respondenterne kunne opfattes som enten trivielle eller eventuelt lettere ubehagelige (fx alder). Jakob Nielsen skriver, at Questionnaires may contain open questions where the users are asked to write in their own reply in natural language, but users often do not bother to do so, or they may write cryptic statements that are hard to interpret. Therefore, questionnaires normally rely heavily on closed questions, where the users have to supply a single fact ( ) or state their opinion on a rating scale. Checklists may have room for write-in options, but one should try to make the pre-printed list of options as complete as possible, as many users will only consider the options that are explicitly listed. (Nielsen, 1993, p. 212) På trods af Jakob Nielsens erfaringer forsøgte vi i spørgeskemaerne at anvende en blanding af åbne og lukkede spørgsmål. De lukkede gav os en bedre mulighed for at sammenligne testpersonernes svar, mens de åbne sikrede muligheden for en kvalitativ uddybning af svarene. Vi risikerede ikke at ende med mange ubesvarede spørgsmål, da der også indgik interviews i testen, hvor vi havde god mulighed for at få udfyldt eventuelt tomme svarfelter på åbne såvel som lukkede spørgsmål. DATAANALYSE I en undersøgelse som vores med data fra meget få testpersoner kan man som allerede nævnt ikke uddrage holdbare statistiske konklusioner, så derfor ville en statistisk bearbejdelse ikke have givet nogen mening. Vi har i stedet taget udgangspunkt i, hvordan anerkendte personer på området analyserer usability tests (Nielsen & Ramsay, 2000; Molich, 1999). Derudover har vi brugt en række pragmatiske råd i en lettilgængelig vejledning fra Internettet, som Jakob Ghisler og Lars Schmidt henviser til: How to plan, execute and report on a usability evaluation (CNET, 2001). Ifølge den begynder man således: Start by reviewing your notes with a highlighter to identify key quotes, recurring comments, and interesting findings. Then spend time determining which findings are most critical. Once key findings are identified and prioritized, it s time to start hammering out your report. Ghisler og Schmidt anbefaler foruden gennemlæsning af noter og konklusion på hvert afsnit også at vurdere handlinger, stemning og intonation etc. i mødet med testpersonerne. 16

Ud fra de nævnte kilder er usability-rapporter ofte struktureret i forhold til: Signifikant positiv feedback Signifikant negativ feedback Interessante opdagelser Resultater og potentielle løsninger EVALUATOREFFEKT Ifølge Niels Ebbe Jacobsen, usability-tester hos Nokia, (Hertzum & Jacobsen, 2001) forekommer der ved usability evaluering uanset evalueringsmetode en såkaldt evaluatoreffekt: når flere evaluatorer evaluerer den samme brugergrænseflade ved hjælp af den samme evalueringsmetode afdækker de signifikant forskellige problemer. Det gælder uanset om evaluatorerne er uøvede eller erfarne og for både kosmetiske og alvorlige problemer samt for evaluering af både enkle og komplekse systemer. Den gennemsnitlige enighed mellem to evaluatorer, som har evalueret det samme system med den samme metode varierer så meget som fra 5 til 65 pct. Blandt årsagerne dertil kan nævnes: upræcis målsætning for evalueringen, upræcise evalueringsprocedurer, der medfører anchoring (testlederen prøver at identificere sig med brugerne, idet han tager udgangspunkt i egne personlige opfattelser og vurderinger) samt upræcise kriterier, der medfører, at alt bliver accepteret som usability problemer. Den enkleste metode til (delvis) at eliminere evaluatoreffekten er at bruge flere evaluatorer i usability evalueringer. Vi har i vores test forsøgt at tage den anbefaling i betragtning så langt som det var praktisk muligt. Konkret har vi således begge deltaget i alle interviews/debriefinger og har skiftedes til at være testleder og referent. Endvidere har vi sørget for, at testlederen ikke i forvejen havde personligt kendskab til testpersonerne. Undersøgelsesdesign til brugertest af e-bøger OVERORDNET BESKRIVELSE To kvinder og to mænd mellem 25 og 54 år afprøvede hver to forskellige læseapparater: Rocket ebook Pro (dedikeret læseapparat) og Casio Cassiopeia EM- 500 (Personal Digital Assistant). De havde det enkelte læseapparat til rådighed hjemme hos sig selv i 3-5 dage. Ved udleveringen af det første læseapparat gennemførte vi strukturerede interviews med testpersonerne omkring deres fortrolighed med Internettet, deres læsevaner og forventninger til mediet. Interviewene blev gennemført ud fra 17

spørgsmål i en interviewguide (bilag 1). Spørgsmålene var i de fleste tilfælde halvåbne (dvs. en række svaralternativer kombineret med mulighed for åben besvarelse). Ved afhentningen af det sidste læseapparat interviewede vi igen testpersonerne. De afsluttende interviews/debriefinger var ikke egentlig strukturerede, men baserede sig på brugernes egen udfyldelse af to spørgeskemaer, der var udleveret sammen med læseapparaterne. Vi tog udgangspunkt i de områder, hvor testpersonerne havde specielt positive /negative udsagn, eller hvor de eventuelt havde forslag til forbedringer af apparaterne. Desuden bad vi dem i disse interviews om at sammenligne apparaterne. De afsluttende interviews optog vi på bånd, da det ville give bedre mulighed for at inddrage brugernes direkte citater i vores rapport. Ved udleveringen af apparaterne dannede vi os et generelt indtryk af, hvor nemt det var for brugerne - efter en introduktion til de vigtigste faciliteter - at bruge dem på egen hånd. Vi bad desuden brugerne om at eksperimentere med apparaternes faciliteter derhjemme, og i de afsluttende spørgeskemaer blev der på forskellig vis spurgt dertil. Testpersonernes personlige udsagn i Interviews/debriefinger baseret på spørgeguide/spørgeskemaer ved begyndelsen og afslutningen af testen udgør således sammen med den indledende uformelle observation undersøgelsens empiri. TESTDELTAGERNE Det har været vores ønske, at testdeltagerne skulle repræsentere den personkreds, der på lidt længere sigt kan forventes at udgøre den første gruppe, der for alvor vil tage e-bogsmediet i brug - hvis det slår igennem. Vi ønskede endvidere, at testdeltagerne skulle være personer, der i forvejen læser bøger regelmæssigt og som har en nysgerrig positiv/neutral holdning til e-bøger. Ingen af testpersonerne måtte have anvendt en e-bog tidligere, men skulle have basal brugererfaring med computere og Internet for at undgå undersøgelsesresultater, der i højere grad afspejler manglende IT-færdigheder end problemer i forhold til anvendelsen af e-bøger. I princippet henvender e-bøger sig ikke til nogen bestemt målgruppe. Muligheden for at udnytte det digitale tilbud står åben for alle internetbrugere (hvis e- bøger skal læses fra et læseapparat, kræver det dog for de fleste en økonomisk investering). Af forskellige årsager tager imidlertid ikke alle mennesker lige hurtigt ny teknologi i brug, så det formodede vi også vil være tilfældet i forhold til læsning af e-bøger. Vi ønskede at inddrage begge køn i undersøgelsen og foretrak så bred en aldersspredning som muligt for at se, om variation i alder og køn ville medføre en tilsvarende variation i accept af det afprøvede medie. 18

PROFILER FOR TESTDELTAGERE Navn og beskæftigelse: Gertrud, kursusleder Alder: 42 Læsevaner: Læser både skøn- og faglitteratur. Køber 1-3 bøger om året. Bruger biblioteket ofte Har læst 4-5 hele bøger inden for de sidste 2-3 mdr. Læser typisk i sofa, lænestol, sengen eller offentlige transportmidler. Erfaring med Internet : Let øvet erfaren Navn og beskæftigelse: Karen, skovbrugsstuderende Alder: 25 Læsevaner: Læser både skøn- og faglitteratur. Køber ca. 10 bøger om året. Bruger biblioteket ofte. Har læst 1 hel bog inden for den sidste måned. Læser typisk i sofa, lænestol eller i offentlige transportmidler. Erfaring med Internet : Let øvet 19

Navn og beskæftigelse: Jan, fuldmægtig Alder: 54 Læsevaner: Læser faglitteratur. Køber ikke bøger, men får bøger til jul og fødselsdag. Bruger aldrig biblioteket. Har læst 1 hel bog inden for den sidste måned. Læser typisk i sengen. Erfaring med Internet : Erfaren Navn og beskæftigelse: Ulrik, selvstændig konsulent inden for IT-branchen Alder: 37 Læsevaner: Læser faglitteratur. Køber ingen bøger. Bruger biblioteket jævnligt. Har læst 1 hel bog inden for den sidste måned. Læser typisk i sofa, lænestol eller ved et bord. Erfaring med Internet : Erfaren 20