Højproduktive virksomheder

Højproduktive virksomheder August 2012

2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet. Det er meget forståeligt, fordi produktiviteten tydeliggør mange af de udfordringer, der er forbundet med ønsker om øget økonomisk vækst. Udgangspunktet for denne analyse er højproduktive virksomheder, der er defineret som de 10 pct. af danske virksomheder, der har den højeste produktivitet. Ved produktivitet forstås her virksomhedernes gennemsnitlige værdiskabelse pr. beskæftiget. De højproduktive virksomheder har en produktivitet på mindst 700.000 kr. årligt pr. beskæftiget. Der er store forskelle på branchernes produktivitet. Sammenlignet med de øvrige virksomheder er de højproduktive virksomheder kendetegnet ved at have flere ansatte og heraf også flere højtuddannede. De højproduktive virksomheder har desuden en højere omsætning, eksport og investeringsniveau. De højproduktive anvender også flere ressourcer på forskning og udvikling. Hvis de ikke højproduktive virksomheder kan øge deres produktivitet til det gennemsnitlige niveau for de højproduktive virksomheder, vil det have stor effekt på virksomhedernes omsætning, eksport og beskæftigelse.

Højproduktive virksomheder 3 1. Produktivitet og højproduktive virksomheder 1.1 Produktivitet De seneste års relativt svage økonomiske udvikling har skabt fornyet interesse for virksomheders, erhvervs og nationers produktivitet. Det er meget forståeligt, fordi produktivitetsbegrebet tydeliggør mange af de udfordringer, der er forbundet med ønsket om øget økonomisk vækst. Omdrejningspunktet for denne analyse er arbejdsproduktivitet forstået som værdiskabelse pr. beskæftiget person. Jo mere, der kan produceres med samme eller lavere brug af arbejdskraft, des højere produktivitet. Særligt fokus er der på de allermest produktive virksomheder, som i analysen er afgrænset som de 10 pct. virksomheder, der har den højeste produktivitet. Produktiviteten påvirkes af en række faktorer. Er arbejdskraften hos virksomhed A fx bedre kvalificeret som følge af uddannelse og oplæring vil det alt andet lige resultere i en højere produktivitet end i virksomhed B. Anvendelse af teknologi, adgang til kapital, innovationsevne, arbejdstilrettelæggelse og rammebetingelser har også væsentlig indflydelse på produktiviteten. Det er den enkelte virksomheds udfordring at sammensætte det miks af produktionsfaktorer, der giver det optimale udbytte for virksomheden. Virksomhederne er dog underlagt en række rammebetingelser, der er fælles for alle virksomheder (fx beskatning) eller fælles for en gruppe af virksomheder (fx afgifter, regler og normer). De virksomheder, som er i stand til at håndtere disse udfordringer, vil klare sig bedre, end virksomheder, der ikke er i stand til at konkurrere på disse parametre. Hvis Danmark skal forblive et rigt samfund, der kan retfærdiggøre et højt omkostningsniveau, kræver det, at vi bliver i stand til at udvikle, tiltrække og fastholde højproduktive virksomheder. IDA giver med denne analyse en karakteristik af højproduktive virksomheder, med det formål at skabe et faktuelt grundlag for fremtidige økonomiske og politiske prioriteringer. IDA har tidligere fremlagt et samlet udspil, hvori der peges på en række konkrete initiativer og indsatsområder, som er af særlig betydning for højproduktive virksomheder. I udspillet: Højproduktive virksomheder Sådan skabes væksten identificeres følgende fire indsatsområder, som værende af særlig betydning for virksomhedernes produktivitet: Menneskelige ressourcer; adgang til velkvalificerede medarbejdere. Forskning og innovation; virksomhedernes egne forsknings og innovationsprocesser skal understøttes af offentlig forskning og andre målrettede satsninger. Investeringer og rammebetingelser; rammerne for at investere og drive virksomhed i Danmark skal være konkurrencedygtige.

4 Internationalt samspil og mangfoldighed; små og mellemstore virksomheder skal også kunne trække på kompetencer fra hele verden, drage nytte af mangfoldighed og bygge erhvervsrelationer på nye vækstmarkeder. Udspillet kan i sin helhed hentes via www.ida.dk 1.2 Den historiske udvikling i produktiviteten Historisk set er der stor variation i forskellige erhvervs produktivitetsudvikling. Mest markant har udviklingen været i de primære erhverv (landbrug, råstofudvinding). Fra midten af 1900 tallet er de gået fra at være meget arbejdsintensive erhverv til at være meget højt mekaniserede og automatiserede erhverv. Og produktiviteten har udviklet sig nærmest eksponentielt. De sekundære erhverv (industri, bygge og anlæg) og de private serviceerhverv (tjenesteydelse, rådgivning) har også udviklet deres produktivitet men i langt mindre omfang. Figur 1 viser udvikling i produktivitet de seneste 45 år fordelt på en række brancher. Udviklingen har været størst i industrien, hvor især udviklingen siden år 2000 er særlig markant. Den private sektor har som helhed haft en jævnt stigende udvikling i perioden. Figur 1: Arbejdsproduktivitet i brancher, 1966-2010. Indeks 1966=100. Indeks 500 450 400 350 300 250 200 150 Industri Byggeri Transport, tele Forretningsservice Økonomien i alt Privat sektor 100 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, NAT23

Højproduktive virksomheder 5 Det historiske forløb viser, at både hele erhverv samt mere afgrænsede brancher og erhvervsklynger kan udvikle sig meget forskelligt hvad angår produktivitet. På virksomhedsniveau vil der ligeledes være væsentlige forskelle i produktivitet, også blandt beslægtede, sammenlignelige og konkurrerende virksomheder. Forskelle i virksomheders produktivitet er ofte nøglen til en virksomheds konkurrencemæssige fordel. Introduktion af samlebånd og indførelse af nye produktionsprincipper i starten af forrige århundrede er et godt eksempel på, hvordan det lykkedes for nogle virksomheder at øge deres produktivitet så markant, at det havde alvorlige og nærmest ødelæggende konsekvenser for de konkurrerende virksomheder, som ikke havde samme muligheder for at øge produktiviteten. Som det fremgår af tabel 1 har de danske virksomheder haft en forholdsvis lav udvikling i produktivitet de seneste 10 år. Den gennemsnitlige produktivitetsudvikling i den samlede private sektor var 1,1 pct. pr. år i perioden 2000 2010. Der er dog væsentlige forskelle brancherne imellem. Således var udviklingen i industriens produktivitet i samme periode gennemsnitlig 3,5 pct. pr år, mens den i bygge og anlægsbranchen derimod har været negativ de seneste mange år. Det fremgår også, at de seneste års lave og i nogle år negative produktivitetsudvikling er vendt i 2010. Den private sektor havde som helhed en vækst på 5,6 pct. i 2010, og det er især industri, transport, post og tele, der trækker produktivitetsvæksten op. Tabel 1: Udvikling i arbejdsproduktivitet opdelt på erhverv. Gennemsnitlig årlig vækst i procent 1970-1980- 1990-2000- 2000- Erhverv 2006 2007 2008 2009 2010 1979 1989 1999 2010 2005 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 6,1 12,0 10,1 1,3 4,4-3,7-5,3-5,9 1,3 1,6 Industri 5,8 2,3 1,7 3,5 2,8 5,1 4,8 2,9-1,4 10,6 Bygge og anlæg 1,5 5,5-0,8-2,2-1,8-0,1-3,4-4,3-2,3-4,0 Transport, post og tele 2,1 2,7 3,4 2,5 3,1 3,4 6,8-11,1-1,2 11,6 Finansiering og forretningsservice 2,1 0,0 0,1 0,2 0,0-3,4-0,9-0,7 4,0 3,6 Privat sektor 4,2 2,6 1,7 1,1 1,4 0,9 1,1-3,0-1,1 5,6 Økonomien i alt 3,6 1,9 1,7 0,8 1,1 0,6 1,1-1,9-1,1 3,8 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, NAT23 2. Karakteristik af højproduktive virksomheder Analysens fokus er virksomhedernes produktivitet. Med udgangspunkt i de mest produktive virksomheder beregnes et muligt potentiale for de øvrige virksomheder i branchen. Hvis de højproduktive virksomheder anses som best in class, hvilken effekt kan det så få på beskæftigelse, omsætning og eksport, hvis de øvrige virksomheder øger deres produktivitet til et tilsvarende højt niveau? Højproduktive virksomheder er i denne sammenhæng defineret som de 10 pct. mest produktive af alle private virksomheder. Højproduktive virksomheder har efter denne metode en gennemsnitlig produktivitet

6 (årlig værditilvækst pr. beskæftiget) på mindst 711.227 kr. Den gennemsnitlige produktivitet for samtlige virksomheder er 402.000 kr. 50 pct. af virksomhederne har en produktivitet på 334.000 kr. eller derover. Figur 2 herunder illustrerer den variation, der er i produktiviteten, blandt danske virksomheder. De højproduktive virksomheder er her defineret som de 10 pct. af virksomhederne, der har den højeste produktivitet. Det vil i praksis sige, at produktiviteten i disse virksomheder svarer til en værditilvækst på godt 700.000 kr. årligt pr. medarbejder eller mere. Figur 2: Værditilvækst, fordelt på andel af virksomheder Pct. virksomheder 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000 1100 1200 1300 1400 1500 1600 1700 1800 1900 2000 Værditilvækst (1.000 kr.) pr. medarbejder Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008 De højproduktive virksomheder omfattede 16.525 virksomheder i 2008, hvor de seneste tilgængelige data er fra.

Højproduktive virksomheder 7 Selvom de højproduktive virksomheder i denne analyse er defineret som de 10 pct. mest produktive virksomheder, tegner de sig for en meget større værditilvækst. De højproduktive virksomheder leverer en tredjedel af den samlede værditilvækst blandt danske virksomheder, figur 3. Figur 3: Virksomheders andel af den samlede værditilvækst fordelt på produktivitetsgrupper Pct. af samlede værditilvækst 40% 35% 33% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1. decentil 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. decentil (lav produktivitet) (høj produktivitet) Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008 Alene af den grund er det interessant at kigge nærmere på, hvad der kendetegner disse virksomheder. I forhold til samtlige private virksomheder er de 10 pct. højproduktive virksomheder kendetegnet ved at udgøre: 17 pct. af de beskæftigede 37 pct. af de højtuddannede 33 pct. af omsætningen 47 pct. af eksporten 33 pct. af værditilvæksten Når de 10 pct. mest produktive virksomheder står for næsten halvdelen af den samlede eksport, er det oplagt, at eksportpotentialet for de øvrige ikke højproduktive virksomheder er stort. Hvis disse virksomheder kan øge deres produktivitet til et niveau svarende til de højproduktive virksomheders, vil det alt andet lige øge virksomhedernes beskæftigelse, omsætning og eksport.

8 Kendetegnende for de højproduktive virksomheder er da følgende: De højproduktive har gennemsnitligt set flere ansatte De højproduktive er mere videnstunge og har en større andel af akademisk uddannet arbejdskraft De højproduktive har højere omsætning, eksport og investeringer De højproduktive bruger flere ressourcer på forskning og udvikling De højproduktive er koncentreret i visse brancher. Nøgletal for højproduktive virksomheder En opdeling på højproduktive virksomheder og øvrige virksomheder, viser en betydelig forskel i forhold til omsætning, ansatte, eksport mm. Tabel 2 viser, at de højproduktive virksomheder i gennemsnit har en årlig omsætning på 53,3 mio. kr., hvilket er godt 4 gange mere end de øvrige ikke højproduktive virksomheder, som i gennemsnit omsatte for 12,2 mio. kr. i 2008. Tabel 2: Nøgletal for højproduktive og øvrige virksomheder Alle Højproduktive Øvrige Antal virksomheder i alt 165.365 16.537 148.828 Antal ansatte i alt 1.357.297 223.720 1.133.572 Gns. omsætning 16,3 mio. 53,3 mio. 12,2 mio. Gns. antal beskæftigede 8 14 8 Gns. antal ingeniører 0,4 1,2 0,3 Gns. antal øvrige højtuddannede 0,6 1,7 0,4 Gns. investeringer 0,7 mio. 3,4 mio. 0,4 mio. Gns. eksport 3.8 mio. 18,0 mio. 2,2 mio. Andel højproduktive 10,0 % 100 % 0 % Gns. produktivitet 0,40 mio. 1,25 mio. 0,31 mio. Gns. antal ansatte inden for F&U 6 20 3 Gns. forskning, interne midler 6,4 mio. 21,3 mio. 2,4 mio. Gns. forskning, eksterne midler 2,5 mio. 9,4 mio. 0,6 mio. Anm.: Data om antal ansatte som er beskæftiget med forskning & udvikling, samt interne og eksterne midler brugt til forskning stammer fra ʺForskningsstatistikkenʺ, som er en stikprøvebaseret undersøgelse omfattende ca. 5.000 virksomheder. Da stikprøven ikke nødvendigvis er repræsentativ for alle virksomheder, kan man ikke blot tage de 10 pct. mest produktive i stikprøven. I stedet er grænsen for højproduktivitet på 711.227 kr. fastholdt i ʺForskningsstatistikkenʺ, hvilket medfører, at data kan analyseres på tværs af de forskellige registre. Med denne grænse er 18,1 pct. af virksomhederne i ʺForskningsstatistikkenʺ højproduktive. Der er altså en overrepræsentation af højproduktive virksomheder i stikprøven, som ʺForskningsstatistikkenʺ bygger på. Dette bør haves in mente, når data vedr. ʺForskningsstatistikkenʺ fortolkes.

Højproduktive virksomheder 9 De højproduktive virksomheder har også en betydelig større eksport og et højre investeringsniveau end de øvrige virksomheder. De højproduktive virksomheder ses også at have et højere gennemsnitligt niveau af omsætning, ansatte, investeringer og eksport. Ansatte (generelt og højtuddannede) Figur 4 viser andelen af højproduktive virksomheder fordelt på virksomhedsstørrelse, målt som antal ansatte. Tendensen er, at andelen af højproduktive virksomheder stiger i takt med at virksomhederne har flere ansatte. Der er fx flere end dobbelt så mange højproduktive virksomheder blandt landets største virksomheder (dem med flere end 250 ansatte), end der er generelt. Figur 4: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på antal ansatte i virksomheden 30% 25% 22% 20% 18% 15% 10% 10% 10% 12% 14% 5% 0% Alle Under 10 ansatte 10 24 ansatte 25 99 ansatte 100 250 ansatte Mere end 250 ansatte Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008. Størsteparten af de danske virksomheder er enten små (med op til 10 ansatte) eller mellemstore (med 10 100 ansatte). Gennemsnitligt set er der 8 ansatte i hver dansk virksomhed. De højproduktive har gennemsnitligt 14 ansatte.

10 Mange højtuddannede i en virksomhed øger desuden tilbøjeligheden til høj produktivitet. Figur 5 viser, at over en fjerdedel af de højproduktive virksomheder har mere end 15 pct. højtuddannede medarbejdere i den samlede medarbejderskare. Figur 5: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på andel af højtuddannede ansatte 30% 25% 27% 20% 15% 17% 21% 10% 10% 8% 10% 5% 0% Alle Under 1 pct. 1 5 pct. 6 10 pct. 11 15 pct. mere end 15 pct. Pct. højtuddannede i virksomheden Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008.

Højproduktive virksomheder 11 Forskning Det er derudover tydeligt, at virksomheder, som selv forsker eller anvender forskning, i særligt udstrækning er at finde blandt de højproduktive virksomheder. Samlet set er 21 pct. af de virksomheder som har medarbejdere beskæftiget med forskning også blandt de højproduktive virksomheder. 30 pct. af de virksomheder hvor mere end halvdelen af medarbejderne er beskæftiget med forskning er højproduktive virksomheder. Figur 6 viser sammenhængen mellem andel af højproduktive virksomheder og hvor mange procent af virksomhedens medarbejdere, som er beskæftiget med forskning. Figur 6: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på andel af ansatte beskæftiget med forskning 30% 27% 30% 25% 24% 20% 21% 20% 15% 10% 10% 5% 0% Alle Alle virksomheder med forskning Andel af medarbejdere beskæftiget med forskning Under 1 procent 1 9 procent 10 50 procent mere end 50 procent Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008.

12 Geografisk De højproduktive virksomheder er geografisk spredt i hele Danmark. Der er dog en mindre overrepræsentation af højproduktive virksomheder i København by og omegn samt Nordsjælland. I Vest og Sydsjælland og På Fyn, er der derimod færre lidt højproduktive virksomheder. Forskellene mellem landsdelene er dog meget små, hvilket fremgår af figur 7. Figur 7: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på landsdele Nordjylland Vestjylland Østjylland Sydjylland Fyn Vest og Sydsjælland (inkl. Bornholm) Østsjælland Nordsjælland Købehavns by og omegn Alle 8,2% 9,4% 10,0% 9,4% 8,6% 6,4% 10,3% 11,6% 12,8% 10,0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008.

Højproduktive virksomheder 13 Højproduktive virksomheder i brancher Ser man i stedet på brancher, er der en meget stor variation i, hvor stor en andel af branchens virksomheder, der er højproduktive. Størst andel af højproduktive virksomheder findes i branchen råstofudvinding, medicinalindustri og telekommunikation, hvor hhv. 54, 49 pct. og 34 pct. af virksomhederne er højproduktive. Den kemiske industri, elektronikindustri og maskinindustri har også en stor andel af højproduktive virksomheder. I den modsatte ende kan det især bemærkes, at der i en relativt stor branche som bygge og anlæg blot er 5 pct. af virksomheden som er højproduktive. Figur 8: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på brancher Hoteller og restauranter Bygge og anlæg Andre serviceydelser mv. Tekstil og læderindustri Føde, drikke og tobaksvareindustri Møbel og anden industri mv. Reklame og øvrig erhvervsservice Træ og papirindustri, trykkerier Rejsebureauer, rengøring og anden operationel Transportmiddelindustri Metalindustri Transport Handel Fremst. af elektrisk udstyr Plast, glas og betonindustri Forskning og udvikling Forlag, tv og radio Rådgivning mv. It og informationstjenester Elektronikindustri Maskinindustri Ejendomshandel og udlejning Kemisk industri Telekommunikation Medicinalindustri Råstofindvinding Alle 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008. Enkelte brancher udeladt pga. få data

14 Et mere detaljeret billede af de brancherelaterede forskelle fremgår af tabel 3 herunder. Tabellen viser, foruden andelen af højproduktive virksomheder fordelt på brancher som i figur 8, også hvor stor en andel den enkelte branche udgør af samtlige brancher, og hvor stor en andel en branches højproduktive virksomheder udgør af alle højproduktive virksomheder. Dermed at det muligt at få et indtryk af, hvor koncentrationen af de højproduktive virksomheder er. Det fremgår eksempelvis, at 26 pct. af alle højproduktive virksomheder findes i branchen handel. Samlet set udgør handel en næsten tilsvarende andel (24 pct.) af samtlige brancher. Handelsbranchens højproduktive virksomheder udgør 11 pct. af alle virksomheder i branchen. Handel er med andre ord en meget gennemsnitlig branche hvad angår fordelingen af højproduktive virksomheder, selvom branchen antalsmæssigt er den største med i alt 39.703 virksomheder.

Højproduktive virksomheder 15 Tabel 3: Fordeling af højproduktive og øvrige virksomheder på brancher, antal og procent Antal Andel (Pct.) Branche Høj- Produktive Øvrige Alle Af de højproduktive i branchen Af de højproduktive i alle brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv. 33 637 670 5% 0% 0% Bygge og anlæg 1.446 29.627 31.073 5% 9% 19% Ejendomshandel og udlejning 2.892 8.369 11.261 26% 17% 7% Elektronikindustri 69 398 467 15% 0% 0% Forlag, tv og radio 300 1.999 2.299 13% 2% 1% Forskning og udvikling 32 222 254 13% 0% 0% Fremst. af elektrisk udstyr 41 313 354 12% 0% 0% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 86 1.399 1.485 6% 1% 1% Handel 4.375 35.328 39.703 11% 26% 24% Hoteller og restauranter 278 10.890 11.168 2% 2% 7% It- og informationstjenester 1.017 5.930 6.947 15% 6% 4% Kemisk industri 57 141 198 29% 0% 0% Maskinindustri 220 1.245 1.465 15% 1% 1% Medicinalindustri 23 24 47 49% 0% 0% Metalindustri 295 2.853 3.148 9% 2% 2% Møbel og anden industri mv. 232 3.419 3.651 6% 1% 2% Plast-, glas- og betonindustri 124 923 1.047 12% 1% 1% Rejsebureauer, rengøring/anden service 819 11.106 11.925 7% 5% 7% Reklame og øvrig erhvervsservice 492 6.893 7.385 7% 3% 4% Rådgivning mv. 2.244 13.615 15.859 14% 14% 10% Råstofindvinding 85 73 158 54% 1% 0% Tekstil- og læderindustri 39 739 778 5% 0% 0% Telekommunikation 70 138 208 34% 0% 0% Transport 1.116 10.701 11.817 9% 7% 7% Transportmiddelindustri 19 238 257 7% 0% 0% Træ- og papirindustri, trykkerier 109 1.524 1.633 7% 1% 1% Alle 16.537 148.828 165.365 10% 100% 100% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel (men indgår dog i total) pga. af for få data. Mere end halvdelen (57,5 pct.) af de højproduktive virksomheder er koncentreret i en af de tre brancher: ejendomshandel og udlejning, handel og rådgivning. For industri og fremstillingserhvervene er det især medicinalindustrien, den kemiske industri og elektronikindustrien, som har en relativ stor repræsentation af højproduktive virksomheder. Antallet af virksomheder i disse brancher er dog relativt beskedent, og udgør samlet set under 1.000 virksomheder.

16 I forhold til branchernes betydning for den samlede økonomi er det, foruden antal virksomheder, også relevant at kigge på hvor mange ansatte, der er i branchen og hvor stor branchens omsætning og eksport er. Tabellerne 4 12 på de følgende sider viser disse nøgletal fordelt på brancher. Kommentarerne herunder eksemplificerer tabellernes indhold, Tabel 4 viser, at godt 222.000 personer er beskæftiget i højproduktive virksomheder. Flest i handel (44.000), rådgivning (15.000) og medicinalindustrien (16.000), som tilsammen udgør 38 pct. af alle ansatte i de højproduktive virksomheder. Tabel 5 viser, at de højproduktive virksomheder har en samlet omsætning på 832 mia. kr., hvilket udgjorde 32 pct. af samtlige virksomheders omsætning. Handel og transport tegner sig for næsten halvdelen (48 pct.) af de samlede omsætning i de højproduktive virksomheder. Tabel 6 viser, at de højproduktive virksomheder tilsammen eksporterer for 290 mia. kr. Eksporten fra de højproduktive virksomheder udgør 47 pct. af den samlede eksport fra danske virksomheder. I flere brancher er det de højproduktive virksomheder, som står for næsten hele branchens eksport. Fx stammer 95 pct. af eksporten i telekommunikation fra branchens højproduktive virksomheder, I medicinalindustrien er det 86 pct. af eksporten, som kommer fra de højproduktive virksomheder. Tabel 7 viser antallet af eksporterende virksomheder fordelt på højproduktive, øvrige og samlet. 4.996 (30 pct.) af de i alt 16.537 højproduktive virksomheder har eksport. Tabel 8 viser summen af virksomhedernes værditilvækst. 33 pct. (246 mia. kr.) af den samlede værditilvækst (740 mia. kr.) kommer fra de 10 pct. højproduktive virksomheder. Tabel 9 viser den gennemsnitlige og grupperede arbejdsproduktivitet. De højproduktive virksomheder er defineret som de virksomheder, der har en gennemsnitlig arbejdsproduktivitet på mindst 711.000 kr. pr. medarbejder. De ikke højproduktive virksomheder er niveauinddelt i 4 grupper hvor laveste gruppe indeholder de 25 pct. virksomheder som har laveste gennemsnitlige produktivitet, svarende til en produktivitet under 164.000. Virksomheder på produktivitetsniveau lige under de højproduktive virksomheder har samlet set en gennemsnitlig produktivitet på 587.731 kr. pr. medarbejder. Tabel 10 viser antallet af virksomheder i de forskellige produktivitetsgrupperinger. Tabel 11 viser for de højproduktive virksomheder alene, den gennemsnitlige og grupperede arbejdsproduktivitet. De 10 pct. højproduktive virksomheder har en gennemsnitlig produktivitet på 1,25 mio. kr. Der er dog større spredning, og det ses fx at de allermest højproduktive virksomheder har en gennemsnitlig produktivitet på 2,65 mio. kr. Tabel 12 viser antallet af højproduktive virksomheder i de forskellige produktivitetsgrupperinger. Størsteparten (9.292 svarende til 56 pct.) af de højproduktive virksomheder har en produktivitet mellem 711.228 og 1 mio. kr.

Højproduktive virksomheder 17 Tabel 4: Antal ansatte fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher, antal og procent Antal ansatte Branche Højproduktive Øvrige Alle Af de højproduktive i branchen Andel (pct.) Af de højproduktive i alle brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv. 126 3.403 3.529 3,6% 0,1% 0,3% Bygge og anlæg 9.122 168.177 177.299 5,1% 4,1% 13,1% Ejendomshandel og udlejning 6.832 21.593 28.425 24,0% 3,1% 2,1% Elektronikindustri 4.473 13.774 18.247 24,5% 2,0% 1,3% Forlag, tv og radio 4.691 18.662 23.354 20,1% 2,1% 1,7% Forskning og udvikling 3.963 3.931 7.894 50,2% 1,8% 0,6% Fremst. af elektrisk udstyr 1.459 11.603 13.062 11,2% 0,7% 1,0% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 5.565 53.779 59.344 9,4% 2,5% 4,4% Handel 44.433 299.221 343.654 12,9% 20,0% 25,4% Hoteller og restauranter 2.443 52.154 54.597 4,5% 1,1% 4,0% It- og informationstjenester 18.480 28.478 46.958 39,4% 8,3% 3,5% Kemisk industri 6.491 5.253 11.744 55,3% 2,9% 0,9% Maskinindustri 16.056 51.626 67.682 23,7% 7,2% 5,0% Medicinalindustri 14.657 2.129 16.786 87,3% 6,6% 1,2% Metalindustri 5.719 41.069 46.788 12,2% 2,6% 3,5% Møbel og anden industri mv. 5.091 28.678 33.768 15,1% 2,3% 2,5% Plast-, glas- og betonindustri 7.340 26.989 34.329 21,4% 3,3% 2,5% Rejsebureauer, rengøring/anden service 6.312 81.290 87.602 7,2% 2,8% 6,5% Reklame og øvrig erhvervsservice 3.286 25.971 29.256 11,2% 1,5% 2,2% Rådgivning mv. 24.034 58.762 82.796 29,0% 10,8% 6,1% Råstofindvinding 1.418 1.600 3.018 47,0% 0,6% 0,2% Tekstil- og læderindustri 869 5.982 6.851 12,7% 0,4% 0,5% Telekommunikation 15.216 2.149 17.366 87,6% 6,8% 1,3% Transport 12.413 89.853 102.266 12,1% 5,6% 7,5% Transportmiddelindustri 492 10.624 11.116 4,4% 0,2% 0,8% Træ- og papirindustri, trykkerier 1.682 26.107 27.789 6,1% 0,8% 2,1% Alle 222.663 1.132.858 1.355.520 16,4% 100,0% 100,0% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

18 Tabel 5: Omsætning (sum, mio. kr.) fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher Branche Højproduktive Omsætning Øvrige Alle Af de højproduktive i branchen Andel (pct.) Af de højproduktive i alle brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv. 266 2.985 3.252 8,2% 0,0% 0,1% Bygge og anlæg 32.037 190.066 222.102 14,4% 3,7% 8,3% Ejendomshandel og udlejning 19.900 16.474 36.374 54,7% 2,3% 1,4% Elektronikindustri 9.516 18.702 28.218 33,7% 1,1% 1,1% Forlag, tv og radio 9.552 22.166 31.718 30,1% 1,1% 1,2% Forskning og udvikling 11.261 3.330 14.591 77,2% 1,3% 0,5% Fremst. af elektrisk udstyr 4.207 17.002 21.209 19,8% 0,5% 0,8% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 26.936 139.976 166.912 16,1% 3,1% 6,3% Handel 340.784 787.363 1.128.146 30,2% 39,5% 42,3% Hoteller og restauranter 4.146 38.661 42.807 9,7% 0,5% 1,6% It- og informationstjenester 36.773 28.734 65.506 56,1% 4,3% 2,5% Kemisk industri 17.543 10.919 28.462 61,6% 2,0% 1,1% Maskinindustri 61.446 78.279 139.725 44,0% 7,1% 5,2% Medicinalindustri 40.421 3.823 44.244 91,4% 4,7% 1,7% Metalindustri 14.849 50.523 65.372 22,7% 1,7% 2,4% Møbel og anden industri mv. 15.461 35.525 50.986 30,3% 1,8% 1,9% Plast-, glas- og betonindustri 17.384 37.813 55.197 31,5% 2,0% 2,1% Rejsebureauer, rengøring/anden service 17.119 65.679 82.798 20,7% 2,0% 3,1% Reklame og øvrig erhvervsservice 8.531 28.482 37.013 23,0% 1,0% 1,4% Rådgivning mv. 47.946 49.712 97.657 49,1% 5,6% 3,7% Råstofindvinding 3.586 2.133 5.719 62,7% 0,4% 0,2% Tekstil- og læderindustri 2.791 7.947 10.738 26,0% 0,3% 0,4% Telekommunikation 40.812 5.768 46.580 87,6% 4,7% 1,7% Transport 74.343 113.968 188.311 39,5% 8,6% 7,1% Transportmiddelindustri 1.010 16.081 17.090 5,9% 0,1% 0,6% Træ- og papirindustri, trykkerier 3.704 33.994 37.698 9,8% 0,4% 1,4% Alle 862.324 1.806.102 2.668.426 32,3% 100,0% 100,0% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

Højproduktive virksomheder 19 Tabel 6: Eksport (sum, mio. kr.) fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher Eksport Branche Højproduktive Øvrige Alle Andel (pct.) Af de Af de højproduktive højproduktive i alle i branchen brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv. 14 117 130 10,5% 0,0% 0,0% Bygge og anlæg 449 2.109 2.558 17,6% 0,2% 0,4% Ejendomshandel og udlejning 171 148 319 53,5% 0,1% 0,1% Elektronikindustri 7.692 11.980 19.673 39,1% 2,6% 3,2% Forlag, tv og radio 1.406 1.205 2.611 53,8% 0,5% 0,4% Forskning og udvikling 3.030 701 3.730 81,2% 1,0% 0,6% Fremst. af elektrisk udstyr 1.812 9.672 11.484 15,8% 0,6% 1,9% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 11.372 57.333 68.705 16,6% 3,9% 11,1% Handel 92.995 89.294 182.289 51,0% 32,0% 29,4% Hoteller og restauranter 42 812 854 4,9% 0,0% 0,1% It- og informationstjenester 5.371 3.257 8.628 62,2% 1,8% 1,4% Kemisk industri 13.390 6.307 19.697 68,0% 4,6% 3,2% Maskinindustri 45.674 51.075 96.749 47,2% 15,7% 15,6% Medicinalindustri 17.656 2.780 20.436 86,4% 6,1% 3,3% Metalindustri 7.177 14.911 22.088 32,5% 2,5% 3,6% Møbel og anden industri mv. 8.074 13.566 21.640 37,3% 2,8% 3,5% Plast-, glas- og betonindustri 7.572 10.928 18.500 40,9% 2,6% 3,0% Rejsebureauer, rengøring/anden service 2.152 1.513 3.665 58,7% 0,7% 0,6% Reklame og øvrig erhvervsservice 1.359 2.015 3.374 40,3% 0,5% 0,5% Rådgivning mv. 13.249 5.658 18.906 70,1% 4,6% 3,0% Råstofindvinding 1.322 862 2.184 60,5% 0,5% 0,4% Tekstil- og læderindustri 2.173 3.315 5.487 39,6% 0,7% 0,9% Telekommunikation 2.041 105 2.146 95,1% 0,7% 0,3% Transport 43.189 20.137 63.326 68,2% 14,9% 10,2% Transportmiddelindustri 488 12.619 13.107 3,7% 0,2% 2,1% Træ- og papirindustri, trykkerier 915 7.073 7.987 11,5% 0,3% 1,3% Alle 290.784 329.493 620.276 46,9% 100,0% 100,0% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

20 Tabel 7: Antal virksomheder med og uden eksport fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher Højproduktive Øvrige Alle Alle Branche Ingen eksport Har eksport Ingen eksport Har eksport Ingen eksport Har eksport Andre serviceydelser mv. 27 6 545 92 572 98 670 Bygge og anlæg 1.360 86 29.013 614 30.373 700 31.073 Ejendomshandel og udlejning 2.842 50 8.297 72 11.139 122 11.261 Elektronikindustri 13 56 144 254 157 310 467 Forlag, tv og radio 205 95 1.641 358 1.846 453 2.299 Forskning og udvikling 13 19 162 60 175 79 254 Fremst. af elektrisk udstyr 13 28 119 194 132 222 354 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 21 65 1.018 381 1.039 446 1.485 Handel 1.940 2.435 27.219 8.109 29.159 10.544 39.703 Hoteller og restauranter 274 4 10.829 61 11.103 65 11.168 It- og informationstjenester 714 303 4.940 990 5.654 1.293 6.947 Kemisk industri 8 49 45 96 53 145 198 Maskinindustri 68 152 516 729 584 881 1.465 Medicinalindustri 10 13 5 19 15 32 47 Metalindustri 164 131 1.987 866 2.151 997 3.148 Møbel og anden industri mv. 118 114 2.590 829 2.708 943 3.651 Plast-, glas- og betonindustri 49 75 470 453 519 528 1.047 Rejsebureauer, rengøring/anden service 687 132 10.757 349 11.444 481 11.925 Reklame og øvrig erhvervsservice 316 176 5.681 1.212 5.997 1.388 7.385 Rådgivning mv. 1.794 450 12.283 1.332 14.077 1.782 15.859 Råstofindvinding 58 27 58 15 116 42 158 Tekstil- og læderindustri 11 28 479 260 490 288 778 Telekommunikation 46 24 121 17 167 41 208 Transport 724 392 9.730 971 10.454 1.363 11.817 Transportmiddelindustri 7 12 98 140 105 152 257 Træ- og papirindustri, trykkerier 65 44 1.044 480 1.109 524 1.633 Alle 11.547 4.966 129.791 18.953 141.338 23.919 165.257 Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data. Alle

Højproduktive virksomheder 21 Tabel 8: Værditilvækst (sum, mio. kr.) fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher Værditilvækst Branche Højproduktive Øvrige Alle Af de Højproduktive i branchen Andel (pct.) Af de højproduktive i alle brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv. 134 1.362 1.496 9% 0% 0% Bygge og anlæg 8.903 71.481 80.384 11% 4% 11% Ejendomshandel og udlejning 10.934 7.214 18.148 60% 4% 2% Elektronikindustri 4.362 6.830 11.192 39% 2% 2% Forlag, tv og radio 6.024 8.883 14.908 40% 2% 2% Forskning og udvikling 5.196 1.767 6.963 75% 2% 1% Fremst. af elektrisk udstyr 1.491 5.796 7.287 20% 1% 1% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 6.608 28.001 34.609 19% 3% 5% Handel 46.226 124.913 171.138 27% 19% 23% Hoteller og restauranter 2.208 16.673 18.881 12% 1% 3% It- og informationstjenester 17.724 14.597 32.322 55% 7% 4% Kemisk industri 7.845 2.758 10.603 74% 3% 1% Maskinindustri 14.522 25.111 39.633 37% 6% 5% Medicinalindustri 19.551 1.095 20.646 95% 8% 3% Metalindustri 5.373 19.163 24.536 22% 2% 3% Møbel og anden industri mv. 6.944 12.783 19.727 35% 3% 3% Plast-, glas- og betonindustri 7.094 13.759 20.853 34% 3% 3% Rejsebureauer, rengøring/ anden service 7.288 31.031 38.318 19% 3% 5% Reklame og øvrig erhvervsservice 3.041 10.356 13.398 23% 1% 2% Rådgivning mv. 23.549 28.883 52.432 45% 10% 7% Råstofindvinding 1.597 970 2.567 62% 1% 0% Tekstil- og læderindustri 745 2.409 3.154 24% 0% 0% Telekommunikation 19.647 849 20.496 96% 8% 3% Transport 17.606 40.284 57.890 30% 7% 8% Transportmiddelindustri 470 4.178 4.649 10% 0% 1% Træ- og papirindustri, trykkerier 1.412 11.927 13.339 11% 1% 2% Alle 246.495 493.074 739.569 33% 100% 100% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

22 Tabel 9: Gennemsnitlig arbejdsproduktivitet (kr. pr. medarbejder) fordelt på produktivitetsgrupper og brancher Højproduktive Øvrige Alle 26-50pct 51-75pct 76-90pct 91-100pct 0-25pct kvartil kvartil fraktil fraktil kvartil (produkt. (produkt. (produkt. Øvrige i alt Alle (produkt. (produkt. 164.000-333.847-498.609- >711.227) <164.000) Branche 333.846) 498.608) 711.227) Andre serviceydelser mv. 1.156.247 112.820 269.333 417.869 578.123 390.572 428.285 Bygge og anlæg 1.115.014 90.460 254.051 414.359 574.026 317.881 354.976 Ejendomshandel og udlejning 1.650.621 100.451 234.496 412.614 598.126 253.302 612.155 Elektronikindustri 1.429.381 88.036 259.730 434.417 594.113 413.581 563.668 Forlag, tv og radio 1.215.061 76.861 249.262 436.311 592.345 302.646 421.708 Forskning og udvikling 1.212.810 24.692 228.276 427.188 599.331 235.630 358.739 Fremst. af elektrisk udstyr 1.334.939 84.259 260.706 437.389 573.613 406.154 513.725 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 1.114.950 97.638 275.275 382.975 604.790 365.902 409.282 Handel 1.159.505 90.314 263.290 405.855 588.591 323.255 415.404 Hoteller og restauranter 1.246.619 98.671 257.596 387.446 585.601 253.216 277.944 It- og informationstjenester 1.192.568 86.758 242.036 411.451 623.467 310.099 439.287 Kemisk industri 1.206.566 92.062 251.866 416.275 585.874 434.492 656.755 Maskinindustri 1.048.059 86.973 260.260 424.474 577.357 436.295 528.164 Medicinalindustri 1.435.847 274.216 416.165 600.441 453.932 934.444 Metalindustri 984.604 97.597 257.320 431.439 566.905 393.345 448.752 Møbel og anden industri mv. 1.072.975 94.462 249.164 422.292 572.743 316.224 364.311 Plast-, glas- og betonindustri 1.020.599 74.105 259.995 423.828 578.689 394.135 468.330 Rejsebureauer, rengøring/ anden service Reklame og øvrig erhvervsservice 1.180.961 91.582 245.012 406.237 573.857 262.145 325.248 1.183.845 76.264 238.188 427.711 568.464 232.691 296.058 Rådgivning mv. 1.202.772 94.626 240.255 418.132 610.690 305.239 432.237 Råstofindvinding 1.203.698 71.147 252.182 403.805 619.975 357.618 812.787 Tekstil- og læderindustri 1.137.159 84.729 251.013 420.835 575.065 277.437 320.533 Telekommunikation 1.417.622 76.645 228.275 413.377 641.721 426.266 759.896 Transport 1.181.578 104.822 256.701 409.299 575.167 350.941 429.387 Transportmiddelindustri 1.197.991 75.790 263.103 407.145 570.819 371.115 432.246 Træ- og papirindustri, trykkerier 1.017.933 69.777 263.538 425.513 576.147 359.325 403.286 Alle 1.250.882 91.184 253.696 411.244 587.731 307.966 402.261 Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

Højproduktive virksomheder 23 Tabel 10: Antal virksomheder fordelt på produktivitetsgrupper og brancher Højproduktive Øvrige Alle 26-50pct 51-75pct 76-90pct 91-100pct 0-25pct kvartil kvartil fraktil fraktil kvartil (produkt. (produkt. (produkt. Øvrige i alt Alle (produkt. (produkt. 164.000-333.847-498.609- >711.227) <164.000) Branche 333.846) 498.608) 711.227) Andre serviceydelser mv. 33 29 160 353 95 637 670 Bygge og anlæg 1.446 7.125 7.288 11.345 3.869 29.627 31.073 Ejendomshandel og udlejning 2.892 3.493 2.325 1.628 923 8.369 11.261 Elektronikindustri 69 60 51 153 134 398 467 Forlag, tv og radio 300 772 327 442 458 1.999 2.299 Forskning og udvikling 32 69 101 21 31 222 254 Fremst. af elektrisk udstyr 41 35 54 135 89 313 354 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 86 131 369 659 240 1.399 1.485 Handel 4.375 7.809 11.242 9.991 6.286 35.328 39.703 Hoteller og restauranter 278 3.050 5.155 2.239 446 10.890 11.168 It- og informationstjenester 1.017 2.122 1.463 761 1.584 5.930 6.947 Kemisk industri 57 17 21 35 68 141 198 Maskinindustri 220 117 168 425 535 1.245 1.465 Medicinalindustri 23-4 12 8 24 47 Metalindustri 295 412 494 1.099 848 2.853 3.148 Møbel og anden industri mv. 232 936 802 1.129 552 3.419 3.651 Plast-, glas- og betonindustri 124 143 156 313 311 923 1.047 Rejsebureauer, rengøring/ anden service Reklame og øvrig erhvervsservice 819 4.249 2.911 2.717 1.229 11.106 11.925 492 3.587 1.204 1.075 1.027 6.893 7.385 Rådgivning mv. 2.244 4.913 3.277 2.126 3.299 13.615 15.859 Råstofindvinding 85 20 14 14 25 73 158 Tekstil- og læderindustri 39 251 189 231 68 739 778 Telekommunikation 70 30 16 27 65 138 208 Transport 1.116 1.646 3.219 3.618 2.218 10.701 11.817 Transportmiddelindustri 19 29 36 135 38 238 257 Træ- og papirindustri, trykkerier 109 301 263 636 324 1.524 1.633 Alle 16.537 41.362 41.320 41.342 24.804 148.828 165.365 Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel (men indgår dog i total) pga. af for få data.

24 Tabel 11: Gennemsnitlig arbejdsproduktivitet for højproduktive virksomheder fordelt på produktivitetsgrupper og brancher Højproduktiv niveau 1 (produktivitet 711.228- Højproduktiv niveau 2 (produktivitet 1.000.001- Højproduktiv niveau 3 (produktivitet 1.250.001- Højproduktiv niveau 4 (produktivitet >1.500.000) Alle højproduktive Branche 1.000.000) 1.250.000) 1.500.000) Andre serviceydelser mv. 789.095 1.103.092 1.357.500 2.608.137 1.156.247 Bygge og anlæg 821.230 1.099.223 1.366.523 2.528.216 1.115.014 Ejendomshandel og udlejning 837.151 1.122.379 1.442.941 2.866.686 1.650.621 Elektronikindustri 817.516 1.090.400 1.331.451 3.088.927 1.429.381 Forlag, tv og radio 839.496 1.098.294 1.343.243 2.529.470 1.215.061 Forskning og udvikling 841.399 1.090.732 1.313.191 2.123.368 1.212.810 Fremst. af elektrisk udstyr 816.806 1.070.382 1.387.322 2.853.183 1.334.939 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 854.338 1.081.370 1.378.720 2.003.474 1.114.950 Handel 815.423 1.107.998 1.361.723 2.500.946 1.159.505 Hoteller og restauranter 824.863 1.094.037 1.375.304 2.727.719 1.246.619 It- og informationstjenester 836.703 1.107.147 1.354.640 2.357.349 1.192.568 Kemisk industri 819.779 1.094.275 1.331.949 2.360.321 1.206.566 Maskinindustri 805.884 1.098.209 1.377.413 2.619.624 1.048.059 Medicinalindustri 805.771 1.216.972 1.428.102 3.302.530 1.435.847 Metalindustri 817.183 1.089.226 1.365.570 1.849.530 984.604 Møbel og anden industri mv. 831.140 1.105.515 1.371.912 2.279.044 1.072.975 Plast-, glas- og betonindustri 817.038 1.126.767 1.354.837 2.638.669 1.020.599 Rejsebureauer, rengøring/ anden service 832.821 1.112.148 1.370.644 2.446.531 1.180.961 Reklame og øvrig erhvervsservice 827.771 1.102.148 1.381.108 2.663.111 1.183.845 Rådgivning mv. 808.267 1.111.193 1.362.263 2.599.191 1.202.772 Råstofindvinding 889.792 1.124.653 1.321.651 2.405.501 1.203.698 Tekstil- og læderindustri 854.055 1.088.415 1.296.707 2.510.229 1.137.159 Telekommunikation 847.668 1.169.840 1.395.386 3.528.036 1.417.622 Transport 821.729 1.107.940 1.302.721 3.178.320 1.181.578 Transportmiddelindustri 790.614 1.082.814 2.433.455 1.197.991 Træ- og papirindustri, trykkerier 815.926 1.121.916 1.350.484 3.055.085 1.017.933 Alle 821.874 1.109.043 1.387.530 2.658.145 1.250.882

Højproduktive virksomheder 25 Tabel 12: Antal højproduktive virksomheder fordelt på produktivitetsgrupper og brancher Højproduktiv niveau 1 (produktivitet 711.228- Højproduktiv niveau 2 (produktivitet 1.000.001- Højproduktiv niveau 3 (produktivitet 1.250.001- Højproduktiv niveau 4 (produktivitet >1.500.000) Alle højproduktive Branche 1.000.000) 1.250.000) 1.500.000) Andre serviceydelser mv. 20 6 2 5 33 Bygge og anlæg 956 210 96 184 1.446 Ejendomshandel og udlejning 959 338 689 906 2.892 Elektronikindustri 35 14 4 16 69 Forlag, tv og radio 167 46 39 48 300 Forskning og udvikling 16 6 3 7 32 Fremst. af elektrisk udstyr 23 7 2 9 41 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 52 14 6 14 86 Handel 2.689 665 360 661 4.375 Hoteller og restauranter 172 31 25 50 278 It- og informationstjenester 533 215 105 164 1.017 Kemisk industri 28 13 6 10 57 Maskinindustri 150 37 14 19 220 Medicinalindustri 4 14 2 3 23 Metalindustri 195 60 17 23 295 Møbel og anden industri mv. 142 47 21 22 232 Plast-, glas- og betonindustri 95 14 5 10 124 Rejsebureauer, rengøring/ anden service 499 108 81 131 819 Reklame og øvrig erhvervsservice 292 95 34 71 492 Rådgivning mv. 1.322 351 197 374 2.244 Råstofindvinding 49 15 8 13 85 Tekstil- og læderindustri 24 8 2 5 39 Telekommunikation 41 7 10 12 70 Transport 723 122 145 126 1.116 Transportmiddelindustri 11 4-4 19 Træ- og papirindustri, trykkerier 85 12 5 7 109 Alle 9.292 2.463 1.884 2.898 16.537

26 3. Potentiale for virksomheder som ikke i dag er højproduktive På baggrund af denne analyse og de nøgletal der er fundet for højproduktive og øvrige virksomheder, kan der gives et forsigtigt skøn for erhvervspotentialet ved at øge produktiviteten. Dette skøn baseres på, at de nuværende højproduktive virksomheder i betragtes som et ambitiøst mål for hele eller dele af de øvrige virksomheders performance. 10 pct. af virksomhederne er defineret som højproduktive. Analysen har vist, at der er stor forskel på virksomhedernes produktivitet. Blandt de ikke højproduktive virksomheder har virksomhederne med den højeste produktivitet en gennemsnitlig produktivitet på 587.731 kr. (tabel 9). Der er i alt 24.804 virksomheder på dette niveau (tabel 10). Det er virksomheder, som er lige under niveauet for de højproduktive virksomheder. Hvis denne gruppe, eller dele af den, kan hæve produktiviteten til samme niveau, som den lavest rangerende gruppe af højproduktive virksomheder, vil det have væsentlig økonomisk betydning. I nedenstående tabel 13 svarer det til, at den bedst rangerede del af de ikke højproduktive virksomheder (produktivitetsniveau 4) krydser grænsen for højproduktivitet og når produktivitetsniveau 5, som er den lavest rangerede del af de højproduktive virksomheder, med en gennemsnitlig produktivitet på 821.874 kr. Tabel 13: Virksomhedernes gennemsnitlige beskæftigelse, omsætning, eksport, værditilvækst og produktivitet fordelt på produktivitetsniveau Omsætning Eksport Antal Pct. Ansatte (mio. kr) (mio. kr.) Produktivitetsniveau Ikke-højproduktive: Værditilvækst Produktivitet (mio. kr.) (kr.) 1 (produktivitet < 164.000) 41.362 25,0 % 1,5 1,01 0,09 0,14 91.184 2 (produktivitet 164.000-333.846) 41.320 25,0 % 4,5 5,21 0,65 1,24 253.696 3 (produktivitet 333.847-498.608) 41.342 25,0 % 12,0 18,16 2,61 5,03 411.244 4 (produktivitet 498.609-711.227) 24.804 15,0 % 15,5 32,34 7,81 9,20 587.731 Ikke-højproduktive i alt 148.828 90,0 % 7,6 12,2 2,2 3,3 307.966 Højproduktive: 5 (produktivitet 711.228-1,0 mio.) 9.292 5,6 % 13,8 41,40 13,27 11,40 821.874 6 (produktivitet 1,0-1,25 mio. kr.) 2.463 1,5 % 17,3 59,73 21,71 19,50 1.109.043 7 (produktivitet 1,25-1,50 mio. kr.) 1.884 1,1 % 15,9 65,95 14,89 21,41 1.387.530 8 (produktivitet > 1,50 mio. kr.) 2.898 1,8 % 7,8 77,79 31,80 18,47 2.658.145 Højproduktive i alt 16.537 10,0 % 13,5 53,3 18,0 15,0 1.250.882 Alle 165.365 100,0 % 8,2 16,3 3,8 4,5 402.261 Et sådant scenarie vil ud fra en gennemsnitsbetragtning betyde, at virksomhedens omsætning stiger fra gennemsnitligt 32 mio. kr. til 41 mio. kr. Eksporten stiger fra gennemsnitligt 7,8 mio. kr. til 13,3 mio. kr. Hvis

Højproduktive virksomheder 27 omkring 10 pct. af virksomhederne på produktivitetsniveau 4 udvikler sig til niveau 5, vil det øge virksomhedernes samlede omsætning med 22,5 mia. kr. og eksporten med 13,7 mia. kr. 10 pct. af virksomhederne på produktivitetsniveau 4 svarer til knap 2.500 virksomheder, som hver øger omsætningen med ca. 9 mio. kr. og eksporten med ca. 5,5 mio. kr. Udviklingen fra produktivitetsniveau 4 til 5 vil, igen ud fra en gennemsnitsbetragtning, umiddelbart føre til er fald i antal ansatte, fordi virksomhederne på produktivitetsniveau 5 gennemsnitligt beskæftiger 1,7 person mindre end de ikke så produktive virksomheder på produktivitetsniveau 4. Som det fremgår af tabel 13 stiger den gennemsnitlige beskæftigelse pr. virksomhed igen, når/hvis virksomheden kan fortsætte produktivitetsudviklingen til produktivitetsniveau 6, hvor virksomhederne i gennemsnit beskæftiger 17,3 personer. //

28 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til journalist Ole Haun (oha@ida.dk), chefkonsulent Rasmus Enemark (rae@ida.dk), chefkonsulent René Flege Højmark (rth@ida.dk) eller chefanalytiker Michael Simonsen (msi@ida.dk). Metode og datagrundlag Analysen er baseret på en registerbaseret undersøgelse gennemført af Rambøll: Højproduktive virksomheder, februar 2012. Datagrundlaget for denne analyse bygger på oplysninger fra ʺRegisterbaseret arbejdsstyrkestatistikʺ (RAS), ʺRegnskabsstatistikkenʺ og ʺDen generelle firmastatistikʺ alle populationsregistre fra Danmarks Statistik. Derudover anvendes ʺForskningsstatistikkenʺ, som bygger på en stikprøve blandt ca. 5.000 virksomheder. Hvor ʺForskningsstatistikkenʺ anvendes er der testet for om forskellene er signifikante, når der tages højde for variansen i stikprøven. Der anvendes primært data fra 2008, som på undersøgelsestidspunktet var senest tilgængelige data. Dette suppleres i enkelte analyser med data fra tidligere perioder for at belyse udviklingen over tid. Data er afgrænset til virksomheder med minimum én beskæftiget. Virksomheder med negativ værditilvækst er sorteret fra. Virksomheder med værditilvækst pr. ansat på over 10 mio. er sorteret fra ud fra en outlierbetragtning. Brancheopdelingen bygger på Danmarks Statistiks gældende branchenomenklatur DB07. Udover de officielle brancher er der til formålet oprettet tre supplerende brancher: Medico, Cleantech og VTS (velfærdsteknologi og service). Disse brancher overskriver de oprindelige brancher, så virksomheder befinder sig i én og kun én branche. Brancher domineret af offentlig sektor, landbrug samt forsyningsvirksomhed er udeladt, da produktivitet er svært at måle i disse brancher. Dog er forsyningsvirksomheder, som hører ind under cleantech branchen medtaget.