Høringssvar og kommentarer til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indledning A-MED og C-MED i Helsingør Kommune er generelt meget positive i forhold til indholdet i den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og det politiske ambitionsniveau. Særligt er idéen med tekstunderstøttende citater og praksiseksempler blevet fremhævet. Det fremgår af flere kommentarer, at det kræver ressourcer og tid at skabe de rette sammenhænge for børn og unge, der har behov for en ekstra indsats i den henseende. Sundheds, Fritids- og Idrætsudvalget samt Kultur- og Turismeudvalget tilslutter sig politikken uden yderligere kommentarer. Handicaprådet bidrager med et høringssvar med et par mindre ændringer under afsnittet: Tværfaglige Fælleskaber. Nedenfor fremstilles alle høringssvar sorteret i to kolonner. I den venstre kolonne fremgår de kommentarer og forslag, der ikke har direkte relation til politikkens tekst. De er kontekstrelevante og interessante, og vi kan anbefale Børne- og Uddannelsesudvalget at læse dem. I den højre kolonne fremstilles de konkrete forslag til ændringer af teksten. Projektgruppen beskriver under hvert forslag, hvad der er foretaget af ændringer i teksten i den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Alle ændringer er markeret med rødt i selve den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik (bilag til dagsorden). Ændringerne er til Børne- og Uddannelsesudvalgets godkendelse. Generelle kommentarer Det er en uddybende og ambitiøs politik for vore børn og unge i Helsingør Kommune, en politik der tydeligt afspejler en politisk indsigt og vilje til at fokusere på at børn og unge får det bedste grundlag for at klare sig videre i livet. Disse intentioner kan vi som medarbejdere kun tilslutte os. B-siden vil fremhæve, at de økonomiske rammer bør afspejle intentionerne. Det er vores erfaring, at det er vigtigt at have tid til en nærværende kontakt med børn, Der bør konstant være fokus på i hvilken grad medarbejdernes arbejdsvilkår giver mulighed for at løfte og underbygge politikken i deres dagligdage arbejdsopgaver. (C-MED, Center for Dagtilbud og Skoler) I A-med i Børnehuset Sommerlyst er vi generelt enige i politikken (A-MED, Børnehuset Sommerlyst). MÅL: Teksten forslås ændret til sikres lige muligheder, i stedet for at gives. (A-MED, Hellebækskolen). Projektgruppen: Rettet i afsnittet Mål. Flere steder i teksten anvendes begrebet relevante fællesskaber. Det er uklart for os, hvordan vi skal forstå dette begreb, og det er uklart, hvem der har retten og magten til at definere hvilke fællesskaber, der kan betragtes som relevante for hvilke børn. Vi vil derfor foreslå, at der i stedet tales om udviklende og inkluderende fællesskaber. Det er vores opfattelse, at politikken herved vil præciserer nogle krav og forventninger, som ligger i forlængelse af de hidtidige drøftelser og overvejelser i vores kommune (A-MED, Børneog Ungerådgivningen). Projektgruppen: Vi bibeholder relevante fælleskaber, fordi vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. 1/11
Det er et flot stykke arbejde, som vi bakker op om. Der er mange gode tiltag. Vi håber, at det kan lade sig gøre, at føre det ud i livet, så det ikke bare bliver et stykke papir (A-MED, Børnehuset Nørremarken). Det hele lyder godt. Det kan kun vurderes ud fra den praksis det medfører (A-MED, Børnehuset Søbæk). Vi synes at kommunens udformning af den sammenhængende børne- og ungepolitik er et godt og anvendeligt redskab i Mariehønens videre forløb omkring vores arbejde med at inkludere alle børn i fællesskabet. Vi vil bruge oplægget til at få italesat vores pædagogiske metoder og til at sikre, at vi lever op til Helsingør kommunes mål. Der anvendes forskellige steder i teksten både begrebet børn med særlige behov og børn med behov for særlig støtte. Vi vil gerne opfordre til en konsekvent anvendelse af det sidste af disse to begreber (A-MED, Børne- og Ungerådgivningen). Projektgruppen: Vi ændrer konsekvent teksten til ordlyden børn med behov for særlig støtte. I afsnittet om Målgruppen på side 5 vil vi gerne foreslå at sidste afsnit redigeres således: Samtidigt giver politikken borgerne mulighed for, at kende den politiske beslutning, der regulerer de professionelles arbejde med de børn og unge, som i en kortere eller længere periode har behov for særlig støtte. (A-MED, Børne og Ungerådgivningen). Projektgruppen: Teksten rettes under afsnittet Målgruppe som forslået. Vi vil yderligere indskrive egne eksempler i skemaet. I denne proces er det alle i personalegruppen som byder ind med egne praktiske eksempler. Hermed skaber vi en rød tråd mellem teori og praksis, således at alle medarbejdere bliver bedre til at se sammenhængen mellem det vi skal og det vi gør. Vi er blevet godt klædt på til det fremtidige inklusionsarbejde igennem inklusionsforløbet: Deltagelse for alle med både oplæg og studiekreds. Herudover ser vi meget frem til at arbejde videre med familiedialogportalen. Vi mærker at der allerede i Helsingør kommune er en overordnet strategi, som giver os et professionelt grundlag for at arbejde videre med de børn og familier som har særlige udfordringer. (A-MED, Børnehuset Mariehønen) Side 17 vedr. Afrunding: Vi kunne godt tænke os, at der var et øget politisk fokus i Helsingør kommune på, hvordan vi opkvalificerer samarbejdet mellem skole og forældre (A-MED, Hellebækskolen). Vi tænker, at det er et flot og gennemarbejdet materiale, der sendt i høring. Deltagelse for alle falder fint i tråd med de øvrige politikker i kommunen. Vi finder det relevant at sætte citater og eksempler på konkrete indsatser op mod hovedteksten. Det gør teksten mere levende og Overordnet finder DS, at der foreligger et flot stykke arbejde med den nye sammenhængende børne- og ungepolitik. Konkretiseringen via eksempler og links fungerer godt som supplement til hovedteksten. Derudover har DS følgende bemærkninger til politikken: Overskriften Deltagelse for alle kan muligvis skabe forvirring, idet der er et uddannelsesprojekt af samme navn. Det kan evt. overvejes, at bruge overskriften Fællesskab for alle, da det er et ord, der fremkommer og bruges gentagende gange i politikken. Projektgruppen: Uddannelsesforløbet, der refereres til, er afsluttet, og vi vurderer, at sammenfaldet ikke er forstyrrende for politikkens nuværende titel. På side 5 under Målgruppe Her kunne man overveje at brede målgruppen ud til også at omfatte frivillige, der beskæftiger sig med børn og unge og ikke kun ansatte. Projektgruppen: Teksten i afsnittet Målgruppe rettes til Denne politik henvender sig til alle i Helsingør Kommune, der har med børn og unge at gøre. (A-MED Center for Dagtilbud og Skoler) Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende og tager udgangspunkt i de kompetencer børn og unge har. Her kunne vi godt tænke at der stod: De kompetencer de enkelte børn og unge har. (A- MED, Børnehuset Himmelhuset). 2/11
håndgribelig. For at kunne yde den optimale indsats er det nødvendigt med ressourcer. Derfor er det positivt at der i budget 2015 afsættes yderligere midler til at styrke daginstitutionerne. Projektgruppen: Der er tale om et direkte citat fra Inklusion 2016s Inklusionsværdier, og det er derfor ikke rettet i politikken. Vi ser frem til at der bliver en bedre normering af pædagoger i daginstitutionerne og at der tilføres ekstra midler til de udsatte boligområder. Troldehøj er netop en institution der ligger i et udsat boligområde, og vi kan derfor bekræfte, at det er et stort behov for ekstra ressourcer i dagligdagen. Dette drøfter vi gerne yderligere med vores Centerchef, Direktør samt Børne- og Uddannelsesudvalget (A-MED, Børnehuset Troldehøj). Som indspil til arbejdet med kommunikationen af politikken foreslår DS, at det kunne overvejes at udarbejde en tegnefilm i stil med den, der er lavet i Viborg Kommune omkring skolereformen http://kommune.viborg.dk/borger/boern,- unge-og-familie/skoler/skolereform DS påpeger, at visioner omkring læringsdelen på området ikke er indeholdt i politikken, og foreslår desuden, at det bør overvejes at integrere den nye sammenhængende børne- og ungepolitik Deltagelse for alle, når Helsingør Kommunes Børne- og Ungepolitik revideres næste gang (A-MED, Center for Dagtilbud og Skoler). Materiale har været drøftet på MED møde i specialbørnehaven Himmelhuset den 10.10.14 Vi er klar over at B&U politikken ønsker, at fremme alle børns mulighed for, at blive inkluderet i det almindelige system hvilket vi er enige i. Vi kunne godt ønske, at det fremgår tydeligere i materialet, at ikke alle børn kan eller skal inkluderes i normalsystemet, men at nogle børn bliver inkluderet i særlige tilbud. Hvor der i høj grad også arbejdes inkluderende. Nogle børn har brug for mere specialiserede tilbud og mindre rammer, og får derved større livskvalitet og mulighed for livslang læring ud fra deres forudsætninger. Vi er glade for flere formuleringer i politikken, som vi kan se også kan gælde vore børn. 3/11
Eksempler på citater: Ingen børn eller unge ekskluderes af de sammenhænge, hvori de har deres daglige gang. Af handicappolitikken fremgår det, at kommunen forpligter sig til, at tilvejebringe lige muligheder for alle (A-MED, Børnehuset Himmelhuset). A-MED i Børnehuset Bøgen har følgende bemærkninger til forslaget: Politikken afspejler alt det vi skal blive gode til i vores arbejde med inklusion. Politikken giver sammenhæng i vores daglige pædagogiske arbejde. Det er positivt, at der er fokus på samarbejdet mellem specialister og forældre og specialister og specialister. Det er samarbejdet, som kan bane vejen for børn og unges livsduelighed. Vi skal alle være ansvarlige for, at børn og unge får mulighed for, at være med i fællesskaber. Det er i relationerne og fællesskabet, der sker udvikling, skabes tryghed og udvikles selvværd. Politikken er et flot stykke arbejde, som vil føre til en målrettet og tidlig indsats. De mange eksempler, der er brugt giver rigtig god mening og forståelse i forhold til politikken. Dette er Børnehuset Bøgens korte svar, hvor vi prøver at trække nogle af de gode indsatser frem (A-MED, Børnehuset Bøgen). Tværfaglige fællesskaber Vi kunne ønske, at medarbejderne bliver opkvalificeret i praksisnært anvendelse af Børne-linealen, samt LØFT. (A-MED, Hellebækskolen) Som udgangspunkt skal man altid sikre sig, at alle professionelle omkring barnet, bliver I teksten står der: Vi vil sikre, at børn, unge og forældre oplever, at befinde sig inden for ét samlet system. De skal ikke genfortælle deres historie hver gang de er i kontakt med en ny fagperson. Når barnets eller den unges trivsel og udvikling skal optimeres sker det derfor i Familiedialog, som 4/11
indkaldt til tværfaglige fora. Det er ikke altid sådan at teori og praksis hænger sammen. Vores erfaring er, at ofte kan klubpædagoger bidrage med andre sider af barnet eks. barnets kompetencer m.v. og dermed er med til at skabe et mere nuanceret billede af barnet. Den nye skolereform er med til at begrænse muligheden for fritid og fællesskaber, især for børn/unge med behov for særlig støtte. Disse børn tager hjem fra skole og mister muligheden for at indgå i fællesskaber, danne sociale relationer, få styrket deres udvikling, kompetencer udenfor det fagfaglige rum. Vi afventer spændt de nærmere retningslinjer for dialogportalen. Hvordan sikre man et etisk sprog? Hvem er ansvarlig for at der kan tage beslutninger/handlinger? Hvor længe bliver oplysningerne gemt? (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet) er en online dialogportal til tværfaglige netværksmøder. Familiedialog er et værktøj, som er på vej til at blive indført. Det er planlagt afprøvet gennem et begrænset pilotprojekt i den kommende tid, og muligheder og begrænsninger i dette værktøj er ikke velbelyste på nuværende tidspunkt. På den baggrund synes vi, at der kan være behov for en mindre forpligtende formulering vedr. anvendelsen af Familiedialog (A-MED, Børne- og Ungerådgivningen). Projektgruppen: Teksten i afsnittet Tværfaglige fællesskaber er redigeret. På side 7 under Temaet: Tværfaglige Fællesskaber. Her kunne det tydeliggøres hvem VI er? På side 8 under temaet: Tværfaglige Fællesskaber. DS mener, at ordet forankres bliver at tage munden for fuld, når indsatsen løber frem til 2016. DS foreslår derfor at bløde sætningen op, så der skrives: frem til 2016 bliver det forankret. (A-MED, Center for Dagtilbud og Skoler). Projektgruppen: Teksten i afsnittet Tværfaglige fællesskaber er redigeret. Materialet har været til gennemsyn i Tikøb Skole og Familiehus A-MED og der er fremkommet følgende bemærkninger i relation til teksten; Generelt let forståeligt og tilgængeligt materiale, som understøttes godt at citater og aktive links. Det forudsætter at dokumentet sættes op som e-version og linkene tjekkes efter som virksomme. I det tilsendte materiale er links døde og ved kopiering ind i browserens adresselinje kommer man i restricted area som kræver særlig adgangskode. Fx. er linket til Familiedialog dødt i dokumentet, mens ungdomsskolens virker. Går man videre til Kilden vil man der opleve at Familiedialog vil være et virksomt link fra 19. september, hvilket ikke er tilfældet medio oktober (A-MED, Tikøb Skole og Familiehus). Projektgruppen: Vi fjerner uvirksomt link Handicaprådet opfordrer til, at det tydeliggøres, hvad LØFT betyder. Den foreliggende beskrivelse, som den fremgår af politikkens side 8, hvor der står, at det ikke er nødvendigt at kende årsagen til et problem for at kunne finde løsninger på det, kan i forhold til den 5/11
almindelige læser forekomme problematisk (Handicaprådet, høringssvar) Projektgruppen: LØFT den løsningsfokuserede tilgang er nu forklaret nærmere i politikken. Der vil være tilfælde, hvor et barn eller en ung ikke kan inkluderes i almene tilbud og her vil vi sikre det bedst mulige alternativ. (Handicaprådet, høringssvar). Projektgruppen: Teksten udtrykker de overordnede hensigter og ønsker, og den er derfor ikke redigeret. Børne- og ungefællesskaber Under punktet Børne- og ungefællesskaber har vi diskuteret fællesskabet, og vi kan kun nikke anerkendende til holdningen omkring at der skal være plads til og mulighed for at alle deltager, men at ikke alt går an. Det vil sige at vi fortsætter vores arbejde med at opdrage til fællesskabet ud fra en overbevisning om at vi sætter rammen (A-MED, Børnehuset Mariehønen). Hvordan kan vi som klubber løfte Børne og Ungefællesskaber? når børnene allerede sig ud af SFO, idet priserne er meget høje, selvom der er langt mindre åbningstid. For klubbernes vedkommende drejer det sig om, at børnene/de unge har fået lange skoledage og dermed meget mindre fritid, det giver store udfordringer for de 10 15 årige. En tidlig indsats for denne målgruppe er ligeledes vigtig. Det er vigtigt at kommunen holder fast i klub tilbuddene ellers kan vi ikke arbejde pædagogiske med børnene/de unge, hvilket kan blive uholdbart for fremtiden (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet). For at det er muligt for et barn at være deltager i et fællesskab, er det nødvendigt, at barnet overskue og forstå de vilkår og normer, der karakteriserer det pågældende fællesskab, og at barnet kan identificere sig med og spejle sig i andre deltagere (med hensyn til behov, kompetencer, interesser o.a.). Det må dog ikke overses, at nogle børn kan have behov for at være i mindre og særligt tilpassede fællesskaber, der gør det muligt for barnet at overskue og forstå det sociale miljø, og at sætte I det udsendte udkast til en Sammenhængende Børne- og Ungepolitik beskrives det (under eksemplerne), at der er BUR s rolle at påvirke de miljøer, som børn og unge befinder sig i, således, at det enkelte barn eller den enkelte unge bliver en del af fællesskabet. Det er naturligvis en rolle vi gerne påtager vi os som én af vores roller, men det er også vores opfattelse, at det i nogle tilfælde må være vores rolle, at gøre opmærksom på, når et barn har behov for at blive flyttet til et andet og f.eks. mere specialiseret fællesskab. Dette vil f.eks. være påkrævet i tilfælde, hvor det ikke er muligt at påvirke barnets aktuelle miljø tilstrækkeligt til at opnå trivsel og udvikling. Det anførte eksempel ønsker vi formuleret således: Børne og Ungerådgivningen (BUR): BUR medvirker til udvikling af inkluderende fælleskaber således, at alle børn og unge trives og føler sig som en del af fælleskabet. (A-MED, Børne- og Ungerådgivningen). Projektgruppen: Praksiseksempel er rettet iht. ovennævnte. 6/11
deres kompetencer i spil sammen med andre og derved udvikle sig. Deltagelse og inklusion vedrører den sociale og emotionelle kontakt mellem levende mennesker. I nogle tilfælde er børn ude af stand til at opleve sig som inkluderede i flertalsfællesskaberne, og de kan derfor have behov for tilbud om at blive inkluderet i alternative fællesskaber evt. for en periode (A-MED, Børne- Ungerådgivningen). Helhed for børn og unge Vi kunne ønske en fælles digital videnportal for at sikre mulighed for mere kvalitet i overgange. Ønsker at sikre et tværfagligt netværk og formaliseret overlevering mellem børnehaver og skoler vha. en fælles digital platform. Gerne forankret i en handlingsrettet vision for Helsingør kommune. Og gerne med afsæt i det lokale samfund og dets potentiale og muligheder (A-MED, Hellebækskolen). Nogle steder i teksten anvendes begreberne omstigning eller den gode omstigning om overgang fra et miljø og en livsfase til en anden. Vi vil foreslå, at der i den endelige udformning blot tales om ovegange, da dette begreb, er det almindeligt anvendte (A-MED, Børne- og Ungerådgivningen). Projektgruppen: Vi retter konsekvent omstigninger til overgange i politikken. Hvornår skal SFO erne overlevere til klubberne, når børnene melder sig ud inden de starter i klub? Så helheden bliver en udfordring. Vi vil glæde os til, at der kommer en fælles overgangsprocedure, så vi sikre en kvalitet, der blandt andet tager udgangspunkt i barnets kompetencer m.v. Hvem skal klubberne overlevere til, for at skabe helhed? Eks. SSPK eller Ungdomsskolen (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet). Faglig og social udvikling Hvis vi som klubber skal støtte op om dette, så indebærer det at børnene kommer i klub og at vi dermed får nogle gode arbejdsvilkår. I klubberne er vi gode til at tilbyde alsidige Vi synes det er rigtig godt materiale og støtter fuldt ud. Det er rigtig set at supplere med indspark fra workshop og konkrete eksempler fra praksis, så det ikke blot bliver fine ord uden indhold. Godt arbejde! 7/11
aktiviteter, der er med til at styrke det enkelte barns kompetencer, selvtillid og selvværd. Samtidig er vi med til at mindske eksklusionen af ikke faglige og sociale børn. Som pædagoger kan vi guide børnene til hvad de kan blive og ikke kun fokusere på hvor man er faglig svag. Ligeledes har vi tid og mulighed for nærvær, idet vi ikke står med en klasse på 24-25 elever. Der skal være en social udvikling dermed en berettigelse af klubberne. Vi har et andet spillerum at arbejde med set i forhold til barnets kompetencer (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet). Når det er sagt, synes vi der mangler eksempler fra fritidsklubben: Fritidsklubben fører vi dem trygt gennem rejsen fra barn til ung, så de er rustede til de nye og mangeartede krav der stilles til ungdommen, bl.a. en ungdomsuddannelse. Med fokus på Personlig Kompetence, understøtter fritidsklubben ikke bare fællesskabet og de sociale kompetencer, men går skridtet videre og arbejder individuelt med samarbejdskompetencen, og ikke mindst handlekompetencen som er efterspurgt i erhvervslivet. www.espergærdefritidscenter.dk " (A-MED, Espergærde Fritidscenter). Projektgruppen: Eksempel fra praksis er fundet relevant og indskrevet som forslag til understøttende tekst i politikken. Faglig og social udvikling: Et citatforslag kunne være: Eksempel fra praksis: Vi arbejder kontinuerligt med at tilpasse indholdet i hverdagen til intentionerne i folkeskolereformen. Fx. arbejder vi i TFS med udvikling af aktivitetsstyrede frikvarterer for de elever, der har særlige behov for social udvikling. Samtidigt arbejder vi med at omsætte Undervisningsministeriets forenklede fælles læringsmål i vores kommende digitale elevplaner. Kort fortalt betyder det, at de nye mål består af få overordnede kompetencemål, der beskriver, hvad eleverne skal lære i faget under hele skoleforløbet. Der opstilles et kompetencemål for hvad børnene skal kunne på klassetrinet. Fx i matematik er der 12 kompetencemål for hele skoleforløbet, og hos os ligger nogle af disse mål indbygget i vores matematikskib (A-MED, Tikøb Skole og Familiehus). Projektgruppen: Citat fra Tikøb Skole og Familiehus indskrives i forslag til understøttende citater og eksempler fra praksis. Trivsel, sundhed, bevægelse Vi vurderer, at Hellebækskolen lever op til målsætning omkring trivsel, sundhed og bevægelse. Skolens SFO bliver DGI certificeret, 8/11
og dette afsmitter naturligvis på hverdagen og elevernes undervisning (A-MED, Hellebækskolen). I klubberne tilbyder vi sund mad, hvorpå nogle skoler at kantinerne slet ikke har åbne. Pædagogerne er børnenes advokater hvor vi kan arbejde med børnenes trivsel og sociale relationer, inklusion m.v. Vi har mulighed for at arbejde med forskellig samtale grupper ud fra forskellige temaer eks. Skilsmisse, dødsfald i familierne m.m. Samtidig har klubberne mulighed for at arbejde med særlige sårbare børn med udgangspunkt i inklusion, på tværs af alder og skoler. Den psykiske trivsel varetages af klubberne. I klubberne har vi mulighed for at tilbyde børnene/unge uforpligtende samtaler, eks. i værksteder, caferum m.v. hvor vi i relationen har mulighed for at være lyttende og nærværende (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet). Indsats i tide Vi mener det det kræver en større og løbende opfølgning, at kunne løfte blandt andet inklusionsopgaven i Helsingør kommune. Vi har særligt fokus på at medarbejderne får mulighed for at tilegne sig de rette kompetencer gennem reel og kvalificerende efteruddannelse (ikke kommunale metermåls kurser!) (A-MED, Hellebækskolen). En bemærkning om at fokus på sprog er godt, men at vi skal være opmærksomme på dem (vuggestuebørn) som ikke har noget sprog, f.eks. børn med særlige behov, tosproget m.m. (A-MED, Børnehuset Søbæk). Hvis klubberne skal løfte opgaven med indsats i tide indebærer det at børnene kommer i klub. Her får vi mulighed for at møde det enkelte barn skolerne 1 lærer til 24 elever. Tidlig indsats indebærer et forældresamarbejde hvor vi kan samarbejde om barnet (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet). 9/11
Kriminalitetsforebyggelse Det er vigtige områder, som kræver vores opmærksomhed. Men det er utydeligt, hvordan vi gør det? Beredskabsplanerne skal være tydelige og kendte for medarbejderne (A-MED, Hellebækskolen) Værestederne skal lægges ind under klubberne, da der er uddannet og kompetente personaler, samtidigt kender vi ofte de unge idet de har gået i klubberne tidligere. Er med til at skabe helhed og sammenhæng. Vigtigt, klubberne har åbent i ferierne, hvilken skole og ungdomsskolen ikke har (A-MED, Fritidsklubben Abildtræet). Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb Kommetarer der ikke direkte vedrører politikken På side 15 under temaet: Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager Her bør målet med indsatsen skrives tydeligere frem. Beredskabet er et middel og lovkrav ikke et mål i sig selv (A-MED, Center for Dagtilbud og Skoler). Projektgruppen: Teksten er redigeret på baggrund af forslaget. Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb: Et citat forslag kunne være, Eksempel fra praksis: Dette er tabuiseret område, dvs. et område, som det kan være svært at tale åbent om. Derfor har vi i Bestyrelsen på TFS valgt at arbejde med at beskrive handlingerne i praksis jf. den lokale beredskabsplan i en pjece til forældre og professionelle. Den forklarer handlingsprincipperne, når der opstår bekymring om et barn og hvordan der handles, hvis et barn udsættes for overgreb, herunder arbejdet med forebyggelse og tidlig opsporing. Pjecen ligger på skolens hjemmeside 10/11
www.tikoeb-skole.helsingor.dk (A-MED, Tikøb Skole og Familiehus). Projektgruppen: Eksemplet indskrives som forslag til understøttende citater og eksempler fra praksis. Børn og unge et fælles ansvar Vi har et forslag i forbindelse med at skabe medansvar som forældre. Vi foreslår at der etableres forberedende kontinuerlige forældreuddannelse til alle kommende forældre, allerede når graviditeten er konstateret. Måske kunne sundhedsplejersken være en mere central person og den der laver Opfølgende besøg i hjemmet oftere end de gør i dag. Uddannelsen skal indeholde vejledning i opdragelse, grænsesætning, forældreansvar, samarbejdsforventninger mellem forældre og institutioner. Det skal være uddannede fagpersoner indenfor disse kategorier, der skal varetage uddannelsen (A-MED, Børnehuset Sommerlyst) På side 15 under temaet: Børn og unge et fælles ansvar Temaet er helt centralt og afgørende. Det vil være et godt signal, at dette afsnit sættes først i politikken. Her kunne med fordel henvises til det forpligtende forældresamarbejde med handleanvisninger (A- MED, Center for Dagtilbud og Skoler). Projektgruppen: Vi følger anbefalingen og sætter afsnittet ind først i politikken. 11/11