Den Blå Sociale Café - Interviewundersøgelse om værestedets betydning for brugerne Juli 2010

Den Blå Sociale Café - Interviewundersøgelse om værestedets betydning for brugerne august 2010/JEJ

Indhold 1. Sammenfatning..3 2. Baggrund for undersøgelsen 5 3. Formål..6 4. Undersøgelsesdesign 6 5. Besøgsstatistik, Den Blå Sociale Café 7 6. Resultater af interviews..8 6.1 Interview-personer..8 6.2 Benyttelse af Den Blå Sociale Café.9 6.3 Værestedets funktion for brugerne.11 6.4 Kost og fællesskab. 13 6.5.Det gode liv.14 Bilag: Interviewguide..20 2

1. Sammenfatning Formålet med denne interviewundersøgelse er at bidrage til øget viden om, hvilken betydning værestedet har for brugerne samt generelt til et øget indblik i brugernes opfattelse af, hvad der har betydning for et godt liv. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse i 2009 i forbindelse med, at værestedet på grund af mindsket kommunalt tilskud reducerede åbningstiderne og lukkede for servering af varm mad. I 2010 har det imidlertid være muligt at genåbne en aften om ugen og igen servere varm mad. Statistik fra værestedet på antallet af gæster antyder, at åbningstider og servering af varm mad har indflydelse på, hvor mange der benytter værestedet, idet længere åbningstider og tilbud om varm mad betyder, at flere benytter stedet. Derimod viser de gennemførte interviews, at både aftenåbent og måltider har væsentlig betydning for brugernes livskvalitet. Som grundlag for denne rapport er der interviewet 14 brugere af værestedet. Interviewene viser, at brugerne frekventerer værestedet i årevis. Er man først begyndt at komme, fortsætter man med at komme der. De fleste af de interviewede kommer på værestedet hver dag. Det er vigtigt, at værestedet er fleksibelt i den forstand, at man kan komme og gå som det passer én. For mange af brugerne er værestedet som en familie, det er her man mødes med ens venner, og for en del af brugernes vedkommende har de ikke andre venner end dem på værestedet. Værestedet giver dem noget at stå op til. Det er også vigtigt at værestedet har åbent om aftenen. En enkelt aften om ugen er fint for de fleste, dog gerne med åbent indtil kl. 20. Værestedet er noget andet om aftenen: Det er hyggeligt, der er mere ro, medarbejderne har mere tid det er som at skulle i byen, det er med til at give variation. For de fleste af brugerne giver værestedet følgende: - socialt samvær uden rusmidler, det giver et sted hvor man kan være sammen med venner 3

- det giver indhold i hverdagen. Alternativt ville der ikke være noget at stå op til. - det giver mulighed for hjælp. Medarbejderne på værestedet har meget stor betydning, de tilbyder en snak om alt muligt, også personlige ting, og de kan hjælpe med praktiske problemer. - øget livskvalitet, herunder o mindsket risiko for ensomhed o reduceret misbrug o øget selvværd o bedre humør Stort set alle de interviewede brugere spiser på værestedet. Det betyder, at de får sundere og mere varieret mad, end hvis de skulle sørge for sig selv. En meget vigtig faktor er, at måltid og fællesskab hænger sammen. Selv om de alternativt kunne spise i et cafeteria eller på dagcentret er det ikke det samme, fordi brugerne af værestedet ligesom alle andre mennesker gerne vil spise sammen med andre. Det har stor betydning for brugernes livskvalitet. I forbindelse med undersøgelsen blev der afprøvet nogle metoder til at afdække hvad det gode liv er for brugerne, og i hvor høj grad der er fællesnævnere. Der er behov for at udvikle videre på disse redskaber for at få et klart billede, og der er stor variation i brugernes svar. En enkelt fællesnævner er dog, at det gode liv for brugerne især handler om det nære: Familie, venner, samværet med mennesker, mulighed for at få og ikke mindst for at give omsorg. 4

2. Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse i 2009 1 på baggrund af, at flere væresteder havde fået beskåret tilskuddet fra kommunen og derfor var nødt til at afskedige medarbejdere og reducere såvel åbningstider som service i form af varm mad, færre aktiviteter m.m. Dette skete i forlængelse af, at værestederne ellers over de seneste år har udvidet åbningstiderne fra almindelig dagtid, så de også har åbent én eller flere aftener og i weekender. Formålet med de udvidede åbningstider har været at forbedre de socialt dårligt stillede brugeres muligheder for at være i trygge rammer uden alkohol eller andre rusmidler samt i øvrigt give øget livskvalitet i form af socialt samvær, en indholdsfuld hverdag, med mere. Den Blå Sociale Café i Hjørring har i 2009 afskediget to medarbejdere og reduceret åbningstiderne, samt lukket muligheden for at købe varm mad. Vedrørende varme måltider henviste Hjørring kommune til et dagcenter. Værestedet har i den periode tilbudt smørrebrød i stedet for varm mad. På grund af, at Den Blå Sociale Café i 2010 har fået henvist en medarbejder med tilskud, samt ved nogle supplerende omlægninger, har det igen i 2010 være muligt at holde aftenåbent én dag om ugen samt igen tilbyde varm mad. Åbningstid, dagtid: - indtil 1. maj 2009: 9.30 15.30 - efter 1. maj 2009: 9.30 14.30 - efter 1. marts 2010: onsdag lukket indtil 14.00 Aftenåbent: - indtil 1. jan. 2009: onsdag aften 15.30 22.00 - efter 1. jan. 2009: Ingen aftener - efter 1. marts 2010: onsdag aften 14.00 19.00 1 Der henvises til rapporten: Den Blå Sociale Café lidt ekstra hjemlig hygge, eller en samfundsøkonomisk sværvægter? på http://www.blaakors.dk/blå_kors_danmark/viden/rapporter_og_notater.aspx 5

3. Formål Formålet med undersøgelsen er at bidrage til øget viden om, hvilken betydning værestedet har for brugerne samt generelt til et øget indblik i brugernes opfattelse af, hvad der har betydning for et godt liv. I denne undersøgelse er der kun foretaget interviews af brugere. Der indgår således ikke andre perspektiver, f.eks. fra medarbejderside eller fra en kommunal vinkel. Der er tale om en lille undersøgelse, hvorfor den ikke kan betragtes som repræsentativ for alle brugere af væresteder, men den kan antyde nogle relevante temaer samt supplere anden viden om brugernes oplevelse af et værested. Det er både et formål at skabe øget dokumentation af værdien af værestederne i Blå Kors Danmark, og at etablere et dialoggrundlag i forhold til kommunerne, konkret Hjørring Kommune. 4. Undersøgelsesdesign Der er foretaget strukturerede interviews med 14 brugere den 20. og 21. maj 2010. Interviewguiden er vist i bilag 1. Hvert interview havde en varighed på ½ - ¾ time, og fandt sted i et lokale i tilknytning til Den Blå Sociale Café. Interviewpersonerne er blevet udvalgt og spurgt af lederen af værestedet uden at de på forhånd har fået en særlig udførlig beskrivelse af, hvad interviewet gik ud på. Fire af de interviewede personer var dog også blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen i 2009, så de kendte til spørgsmålene. Rapporten bygger på noter, der er taget på bærbar PC under interviewet. Alle de interviewede brugere har været meget positive i forhold til at blive interviewet. 6

5. Besøgsstatistik Den Blå Sociale Café foretager registrering af antal brugere af værestedet. I figur 1 er vist det samlede antal gæster pr. måned i perioden januar 2008 juli 2010 2. I figur 2 er vist det gennemsnitlige antal gæster pr. dag i samme periode. Figur 1. Det samlede antal gæster pr. måned Brugere pr. måned Antal 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 jan febr marts april maj juni juli aug sept okt nov dec Måned 2008 2009 2010 Figur 2. Gennemsnitligt antal gæster pr. dag Antal gæster pr. dag Antal gæster 40 35 30 25 20 15 10 5 0 jan febr marts april maj juni juli aug sept okt nov dec Måned 2008 2009 2010 2 Der er en mindre forskel i tallene i forhold til rapporten, der blev lavet i maj 2009. Der foreligger ingen forklaring på, hvorfor tallene er blevet revideret. 7

Man skal være varsom med at tolke på tallene, idet der kan være mange faktorer, der har indflydelse på niveau og ændringer i antallet af brugere. I maj 2009 skete der en reduktion i åbningstiderne i dagtiden, aftenåbent om onsdagen blev sløjfet og lidt senere på efteråret lukkede man for servering af varm mad. Med forbehold for andre faktorer lå det månedlige besøgstal på nogenlunde samme niveau i 2008 og 2009 frem til maj måned. Fra juni og resten af året var antallet af gæster noget lavere i 2009 end i 2008, bortset fra november og december. I marts 2010 blev der igen aftenåbent om onsdagen, og der blev igen åbnet for servering af varm mad. I maj og juni 2010 har antallet af gæster være tilbage på 2008-niveau, men i april og maj har det stadig ligget lidt lavere. Det er således vanskeligt at dokumentere, hvor stor betydning åbningstider og servering af mad har for antallet af besøgende. Oplevelsen hos de interviewede personer er, at det har væsentlig betydning, og tallene der viser nedgang i efteråret 2009 synes at bekræfte dette, men der er endnu ikke nok tal i 2010 til at vise, om antallet så stiger igen efter at der igen er aftenåbent og der serveres varm mad. 6. Resultater af interviews I det følgende sammenfattes besvarelserne af de gennemførte interviews under en række temaer, nemlig nogle få objektive karakteristika på interviewpersonerne, en beskrivelse af interviewpersonernes benyttelse af værestedet, hvilke behov værestedet opfylder for interviewpersonerne og hvad det betyder, at der er mulighed for at spise på værestedet. Endvidere er der i denne undersøgelse blevet spurgt til, hvad brugerne forstår ved et godt liv, og hvordan de prioriterer forskellige faktorer i forhold til at have et godt liv. 6.1 Interview-personer Nedenfor er foretaget en oplistning af nogle objektive karakteristika ved de 14 interviewpersoner: Køn: 6 kvinder, 8 mænd Samlet udgør kvinder omtrent 20% af brugerne på værestedet jævnfør besøgsregistreringerne. Kvinderne er således overrepræsenteret i interviewundersøgelsen. Alder: 37, 42, 48, 48, 50, 52, 53, 54, 55, 58, 59, 62, 69, 70 8

Der er således tale om en aldersmæssig forholdsvist homogen gruppe på 48-62 år, dog med et par der er yngre og et par, der er ældre. Civilstand: To er gift (hvoraf den ene ikke bor sammen med sin mand), én har en kæreste, 12 er enlige hvoraf de fleste tidligere har haft ét eller flere forhold. To har aldrig haft et forhold. Børn: Halvdelen af interviewpersonerne havde børn, kun en enkelt havde dog hjemmeboende børn. Bolig: 11 bor i lejet lejlighed, to bor i eget hus, én bor p.t. i et værelse på værestedet. Forsørgelsesgrundlag: To modtager kontanthjælp, hvoraf den ene søger pension. Én er i støttet beskæftigelse (skånejob), én er på ledighedsydelse. De resterende 10 modtager pension. Misbrug: Seks gav udtryk for, at de ikke havde og aldrig havde haft et misbrug. Ifølge medarbejderne har den ene af disse dog et misbrug. De øvrige otte havde haft et misbrug, hvoraf mindst én stadig lejlighedsvis har et alkoholmisbrug. Mindst to af interviewpersonerne var i antabusbehandling. Flere gav udtryk for, at de stadig er i risiko for at falde tilbage i misbrug. Helbred: 12 af de 14 interviewpersoner døjede med forskellige helbredsmæssige problemer: Psykiske problemer, væske i kroppen, dårlig ryg, dårligt hjerte, gigt, HIV, leversvigt, nerveforstyrrelse, eksem, slidgigt, haft blodprop, dårligt gående, forkalkning. 6.2 Benyttelse af Den Blå Sociale Café Generelt har interviewpersonerne frekventeret værestedet i lang tid, jævnfør tabel 3. En enkelt har på et tidspunkt holdt en pause, men ellers er indtrykket, at når først brugerne er startet med at komme i værestedet, bliver de ved i rigtig mange år, adskillige på livstid fordi det ikke bare er en aktivitet, men en væsentlig bestanddel af livet, for nogle en familie. 9

Tabel 1: Anciennitet i værestedet Antal år bruger er kommet i værestedet 2-5 år 6-10 år 11 15 år Antal interviewpersoner 6 4 4 Interviewpersonerne er blevet spurgt om, hvor ofte de er kommet i værestedet det seneste ½-1 år. 11 af de 14 interviewpersoner har svaret, at de er kommet hver dag eller næsten hver dag. De øvrige tre er kommet 2-4 gange ugentligt. Det generelle indtryk er, at for de fleste er frekventering af værestedet en fast del af hverdagen gennem mange år. Det er lidt forskelligt hvornår brugerne kommer, og hvorvidt de er på værestedet hele dagen. Ca. halvdelen kommer fra åbning og bliver der det meste af dagen, flere af dem til værestedet lukker. Nogle kommer til middag og bliver så til lukketid, et par stykker kommer først efter middag. Én af interviewpersonerne, der er i støttet beskæftigelse, kommer efter arbejde og undgår derved at gå på værtshus for at få socialt samvær. Indtrykket er, at det har stor betydning at værestedet er meget fleksibelt, så man kan komme og gå som man har lyst til. Bortset fra enkelte deltager interviewpersonerne i alle de aktiviteter, der arrangeres på værestedet, d.v.s. udflugter og ture, bankoaftener, arrangementer osv. Et par af interviewpersonerne deltager juleaften og/eller nytårsaften og har gjort det i årevis. Én af brugerne gav udtryk for, at det ville han hellere end at være hos familien, formodentlig fordi værestedet faktisk er en tættere relation end familien, som han ikke ser ret tit. 11 af de 14 interviewede brugere benytter værestedets aftenåbning om onsdagen, de fleste af dem hver onsdag. Et par stykker giver udtryk for ønske om, at der var åbent til kl. 20 i stedet for kun til kl. 19. Alle de brugere, der benytter aftenåbent sætter stor pris herpå: Det er noget særligt, der er mere hygge, medarbejderne har bedre tid, det giver variation i ugen, det er som at skulle i byen om aftenen. Ca. en tredjedel af brugerne synes det er passende med en enkelt aften, andre kunne godt tænke sig flere aftener. 10

Flere af de interviewede brugere peger på, at der er andre brugere i værestedet, for hvem det ville være ønskeligt at der også var åbent i weekender og i ferier, fordi nogle brugere ikke ser andre mennesker uden for værestedet, og de er meget ensomme og triste i ferier. Særligt for tilflyttere har det betydning, at der er åbent i weekender og ferier. Besvarelserne understøtter det billede, der også blev givet i undersøgelsen i 2009, jævnfør referencen side 3. 6.3 Værestedets funktion for brugerne Interviewpersonerne knytter især tre begrundelser til, hvorfor de kommer på værestedet og hvad de får ud af det: Socialt samvær: Alle interviewpersonerne begrunder især deres benyttelse af værestedet med, at det er her, de har socialt samvær med andre mennesker. For nogle brugerne fungerer værestedet som deres familie, de har brug for at være sammen med nogen, det giver gode sunde tanker og øget selvværd. Man sidder ikke ensomt og keder sig hjemme. To af brugerne nævner, at det er det eneste netværk hvor de kan komme, hvor der er ædru folk. Brugerne kommer tæt på hinanden, der er ligeværdighed og gensidig respekt. Flere sætter pris på, at tonen på værestedet er humoristisk, man har det sjovt sammen og man bliver glad af at komme. Det er ikke usædvanligt, at værestedet er det eneste sted, som fejrer runde fødselsdage for brugerne. Indhold i hverdagen: Frekventering af værestedet giver noget at stå op til, der er noget, man skal. Brugerne kommer med udsagn som at de får indhold i livet, gør at man tager initiativ, man får inspiration fra andre. Mulighed for hjælp: Medarbejderne på værestedet spiller en stor rolle, formodentlig større end de andre brugere. Medarbejderne udviser stor omsorg og står altid til rådighed for en snak eller med hjælp til de ting, man har brug for, f.eks. at tage til læge eller hjælp til papirer. Én af brugerne siger, at medarbejderne kan se på én, når man har det skidt og har brug for en snak. Besvarelserne understøtter undersøgelsen i 2009, hvor besvarelserne lagde op til nogle lidt anderledes overskifter, nemlig værestedet som mit andet hjem, familie og som et arbejde. Men i virkeligheden ligger der de samme begrundelser og tanker bag. 11

Også i forhold til mere specifikke spørgsmål om brugernes livskvalitet understøtter undersøgelsen besvarelserne fra 2009: Den Blå Sociale Café forebygger ensomhed. 12 ud af de 14 interviewpersoner siger, at værestedet har stor betydning for at undgå ensomhed. Et par af brugerne har tidligere været meget indelukkede, har isoleret sig og haft svært ved at være sammen med mange mennesker. Det har værestedet ændret på. reducerer misbrug. Fire af brugerne siger, at uden værestedet og det ædru netværk de har der, ville de med stor sandsynlighed falde tilbage i misbrug fordi der ikke var andre alternative fællesskaber. De ville ryge tilbage til de mennesker, der kun snakker om stoffer. Det betyder meget, at der er noget man skal. øger livskvaliteten. Én af brugerne formulerer sig sådan at cafeen betyder 70% af hans livskvalitet. Alle interviewpersoner giver udtryk for, at værestedet har stor betydning for at øge deres livskvalitet i kraft at et socialt netværk, omsorg fra medarbejderne, mulighed for at betro sig til nogen og få en god snak, giver selvværd, giver følelse af at kunne noget, man får et puf til at klare ting selv. giver humør. For alle brugerne har værestedet stor psykisk betydning. Brugerne giver udtryk for, at de får det bedre med sig selv, man bliver set og får en krammer. Man bliver i godt humør, kommer af med irritationer og bliver mindre depressiv. Det har vist sig vanskeligt at spørge direkte til udsathed, men i denne undersøgelse blev brugerne spurgt til, hvordan de oplever at blive mødt af henholdsvis sagsbehandlere i kommunen, medarbejdere i jobcentret, egen læge, medarbejderne i værestedet og at folk på gaden generelt. Kun få af de interviewede brugere havde haft kontakt med sagsbehandlere eller jobcenter. Et par brugerne havde oplevet mødet med kommunale sagsbehandlere eller jobcentret på en negativ måde, to brugere havde meget positive oplevelser af samspillet med myndighederne. 12

Fem af brugerne svarede på hvordan de blev mødt af egen læge, for alle var det positivt. Hvad angår folk på gaden i almindelighed har brugerne ikke negative oplevelser, så der er ikke noget tydeligt problem m.h.t. oplevelser af at føle sig udsat, sat uden for. Bortset fra en enkelt giver alle interviewpersonerne udtryk for, at de har fået venner på værestedet. For mange af brugerne er det stort set de eneste venner de har. Nogle af brugerne skelner mellem venner og bekendtskaber. 3-4 af brugerne sagde, at de ikke inviterede andre fra værestedet hjem. Det kan enten være fordi de ikke synes deres hjem egner sig til det, eller det kan handle om tillid. Der var tendens til, at især de kvindelige interviewpersoner også inviterer andre hjem. Interviewpersonerne blev spurgt om hvor de ville være, hvis værestedet ikke var der. Hertil svarede brugerne følgende: På dagcentret: 2 På gaden, evt. i fængsel: 1 På værtshuset: 1 På psykiatrisk sygehus: 1 Hjemme: 4 Finde noget andet: 2 Ved ikke: 2 Ubesvaret: 1 Ifølge brugerne er der ikke noget reelt alternativ. På dagcentret er der ikke samme nære relation til medarbejderne eller samme familiære netværk. Der er et andet sted i byen, der hedder Tinpotten, men det er specielt for narkomaner. 6.4 Kost og fællesskab Som det også fremgår af rapporten fra 2009 tilbyder værestedet morgen/formiddagskaffe, middagsmad og eftermiddagskaffe til meget lave priser. Om onsdagen tilbydes aftensmad i stedet for varm mad midt på dagen. Der tilbydes forholdsvis traditionel mad fordi det er, hvad brugerne ønsker, men der indgår altid frugt i måltider, og ofte serveres salat. Alle de interviewede brugere spiser dagligt ét eller flere måltider i værestedet. 12 af de 14 interviewpersoner spiser hver dag middag i værestedet, den ene af de to øvrige er fortsat 13

med at spise på dagcentret fra dengang, værestedet lukkede det varme køkken, den anden spiser sjældent på grund af sit job. Brugerne er blevet spurgt om, hvad det betyder, at de kan spise på værestedet, herunder hvad de gjorde i den periode, hvor der ikke blev serveret varm mad. Svarene herpå et meget forskellige. Nogle af brugerne fik ikke varm mad, men købte blot smørrebrød på værestedet. Andre lavede selv mad eller købte mad på cafeteria. Alle brugerne siger, at de ville få mere ensformig og mindre sund kost, hvis de ikke kunne købe varm mad på værestedet. I undersøgelsen i 2009, hvor det varme køkken endnu ikke var lukket, sagde de fleste interviewpersoner at de enten ikke ville få mad, eller kun sporadisk, enkelt og uvarieret kost hvis køkkenet lukkede. En enkelt interviewperson sagde, at hvis ikke der længere blev serveret mad, kunne værestedet lige så godt lukke det er en væsentlig del af begrundelsen for at komme. En medarbejder betegnede det som en katastrofe, hvis der ikke blev serveret mad. Undersøgelsen i 2010 viser, at så galt er det nok ikke gået, men flere af interviewpersonerne siger, at rigtig mange brugere stoppede med at komme i værestedet i den periode, hvor der ikke blev serveret varm mad, men at de er kommet tilbage igen. Til gengæld fremgår det ret tydeligt af besvarelserne i denne undersøgelse, at der er snæver sammenhæng mellem mad og socialt samvær. Selve måltidsfællesskabet det at spise sammen, har meget stor betydning for brugerne. Rent ernæringsmæssigt kan man godt spise hjemme eller på cafeteria, men det hjælper ikke på ensomheden. Der er derfor ingen tvivl om, at værestedets betydning for brugernes livskvalitet i høj grad afhænger af kombinationen af det sociale fællesskab og muligheden for at spise sammen og det er ikke nok med en kop kaffe. 6.5 Det gode liv Der er gennem de seneste år sket en ændring i synsvinklen på udsatte grupper fra en socialpolitisk synsvinkel til en beskæftigelsesmæssig synsvinkel 3. Socialt udsatte borgere er flyttet fra at være klienter i det sociale system til at være ikke-arbejdsmarkedsparate i beskæftigelsespolitikken. Løsningen på sociale problemer ligger i disse års politik 3 Pernille Hohnen: Fra social klient til uansættelig hvad betyder ændringerne i beskæftigelsespolitikken for udsatte grupper?, Udsat for forståelse, Rådet for Socialt Udsatte, 2009. 14

på at bringe folk i beskæftigelse og selvforsørgelse. Inspireret af publikationen fra Rådet for Socialt Udsatte er det en nærliggende tolkning, at det gode liv starter med at have et arbejde. I publikationen kommer man imidlertid ind omkring, at man i virkeligheden ikke ved så meget om, hvad socialt udsatte borgere definerer som et godt liv. For antydningsvis at få en fornemmelse herfor samt undersøge, om der kan opstilles generelle hypoteser om værestedsbrugeres opfattelse af et godt liv, er der stillet et enkelt spørgsmål herom i undersøgelsen samt foretaget et lille eksperiment. Interviewpersonerne har fået stillet spørgsmålet: Hvis du skal sætte ord på, hvad der er et godt liv for dig, hvilke ord vil du så sige? I stikordsform er der givet følgende svar på spørgsmålet: o At have familien omkring sig o Noget at stå op til, have min lejlighed i orden, køre rundt og opleve ting, f.eks. fisketur, købe det der skal til for at lejligheden fungerer, kunne være sammen med andre og dele ting med hinanden o Håber at finde en sød og rar partner igen, én at give kærlighed, et godt hjem, o At have nogle gode mennesker, som man kan give noget, og hvor man kan se, at det giver resultat. o Være ædru, et job o Have sin søn, være blandt andre mennesker o Passe på sig selv, være mere opmærksom og lyttende ift andre, have overskud o Som nu, men med fast arbejde og egen bolig, flere penge, o Ro omkring én, stabilitet, gå efter de mål du har sat, o Først og fremmest at der er brug for hende, at hun kan føle glæde ved at være til, at hun har mulighed for at være med i ting, der betyder noget for hendes livskvalitet, at hun ikke bliver begrænset af sygdom, pengemangel eller andet, være med til det hun har lyst til, have glæden inden i. o Kunne betale hver sit, nogenlunde helbred, kunne gøre noget for andre, kunne rådgive og hjælpe andre, have en betydning for andre det beriger én selv o Være sammen med nogen, have et sted at komme, et godt hjem, 15

o Have det godt med mennesker, kunne leve i fred og fordragelighed, kunne være noget for hinanden, et godt hjem, trygge omgivelser Som det fremgår giver brugerne meget forskellige svar. Fællesnævneren er, at det i høj grad handler om det nære: Samværet med andre mennesker, at være noget for andre, at have et hjem. Arbejde nævnes ikke af ret mange, men til gengæld vil man gerne kunne klare sig, herunder have tilstrækkeligt med penge, til at man kan det. Under interviewet blev der lavet et lille eksperiment for at undersøge brugernes prioritering af forskellige væsentlige faktorer i livet 4. Interviewpersonerne blev præsenteret for 10 stykker karton, hvor der på hvert var skrevet ét af følgende livsfaktorer eller behov: Fast indtægt, et sted at komme i hverdagen, et arbejde, venner, et hjem (hvor du har lyst til at invitere gæster), styr på økonomien, god kontakt til familien, et sted at bo (et sted at sove), at nogen viser omsorg for mig, at komme ud af misbrug. Kartonstykkerne blev lagt i tilfældig rækkefølge hvorefter interviewpersonerne fik følgende opgave: Hvis du ikke kan få alt, hvad ville så have henholdsvis første, anden, tredje osv. prioritet op til f.eks. femte til syvende prioritet? Øvelsen blev præsenteret for alle brugerne undtagen den ældste, som interviewer vurderede det virkede malplaceret at introducere øvelsen for. Alle brugerne var meget med på øvelsen og gik ind i den med gåpåmod. Ingen af dem havde tilsyneladende svært ved at forstå hvad øvelsen gik ud på. Formålet med opgaven var ligesom spørgsmålet ovenfor dels at forsøge at afdække, hvilke behov eller livsfaktorer der prioriteres højt i forhold til det gode liv, dels at undersøge i hvor høj grad der tegner sig et fælles mønster for alle brugerne. Tabel 2 viser hvordan brugerne har prioriteret de forskellige faktorer. Tallene i tabellen viser hvor mange der har tildelt den pågældende prioritet til hver enkelt livsfaktor. Farvekoderne er et forsøg på at illustrere hvor vægten ligger jo mørkere farve, jo flere 4 Der foreligger ikke nogen bestemt model eller teori bag definitionen og afgrænsningen af livsfaktorer. Der er tale om en til lejligheden konstrueret liste der bygger på de forhold, som erfaringsmæssigt ofte omtales som væsentlige behov blandt Blå Kors Danmarks brugere. 16

personer har givet faktoren den pågældende prioritet. Rækkerne summerer ikke til antallet af adspurgte brugere, fordi de fleste kun foretog en prioritering op til 5-6, hvorfor en del faktorer slet ikke har fået nogen prioritering hvilket så betyder, at de har fået lavere prioritet end de andre faktorer. Disse er samlet i højre kolonne. Tabel 2 relativ lav 1. prio 2. prio 3. prio 4. prio 5. prio 6. prio 7. prio 8. prio 9. prio prio En bolig 1 1 1 1 9 Et hjem 1 1 4 2 1 1 4 Arbejde 1 2 3 1 2 1 3 Venner 2 5 2 2 1 1 God kontakt til familien 2 4 1 1 1 1 3 Sted at komme i hverdagen 2 2 5 1 2 1 Fast indtægt 1 4 1 1 6 Styr på økonomi 1 1 4 2 5 Komme ud af misbrug 4 1 1 7 At nogen drager omsorg for dig 5 3 1 3 1 Som det fremgår er der stor spredning i brugernes prioritering af de forskellige livsfaktorer. Nedenfor gøres rede for nogle forbehold, som det er vigtigt at tage højde for i tolkningen af dataene. Først præsenteres dog de umiddelbare konstateringer ud fra tabellen. Noget af det mest entydige er, at for dem der har eller tidligere har haft misbrug, har det høj prioritet at komme ud af misbrug for, som de giver udtryk for, det er en forudsætning for at alle de andre behov kan blive tilgodeset. Som i spørgsmålet om, hvad der er et godt liv for brugerne, understreges det også her, at de nære relationer har stor betydning: Venner, god kontakt med familien og det at nogen drager omsorg for dem. 17

Indtægt og økonomi får en forholdsvis lavere prioritet, ligesom det at have en bolig ikke får nogen høj prioritet, hvilket dog nok skal ses i sammenhæng med, at man snarere prioriterer det at have et hjem, hvor man kan invitere folk. Op imod halvdelen giver arbejde forholdsvis høj prioritet, men det skal ikke mindst ses i lyset af, at ifølge udtalelser fra brugerne er det ikke så meget det at have et arbejde i sig selv, men indholdet. F.eks. siger én af brugerne, at det i givet fald skulle være et arbejde som f.eks. på et værested, en anden siger, at det kunne være en mulighed for at være god mod dyr, og en tredje siger at det er gennem arbejdet hun kunne få flere sociale relationer. Der skal knyttes flere forbehold til opgaven og de svar, den afstedkom, som blandt andet hænger sammen med selve metoden: Det konkrete i forhold til det abstrakte: Dialogen mellem interviewer og svarpersoner under opgaveløsningen viste, at i hvert fald nogle af brugerne har vanskeligt ved at forholde sig til det hypotetiske i opgaven: Hvis du ikke kunne få alt hvad ville du så prioritere. Nogle og måske alle prioriterer de livsfaktorer lavt, som de allerede har, selv om de ville få høj prioritet, hvis de ikke havde dem. Eksempelvis er det indtrykket, at en stabil økonomi faktisk betyder meget, og det er indtrykket fra andre sammenhænge, at det er et problem for mange socialt dårligt stillede, hvis der ikke er styr på økonomien. De fleste af interviewpersonerne fik pension, og derfor er der en stabil indtægt og styr på økonomien, og derfor bliver det andre ting, der får høj prioritet. Gensidig årsagssammenhæng: Nogle af interviewpersonerne sidestillede nogle af faktorerne, det vil sige de fik samme prioritet, blandt andet fordi det ikke er muligt entydigt at sige noget om, hvad der er forudsætning for hvad. Der er altså ikke en lineær causalitet mellem livsfaktorerne, og derfor kan det være meget vanskeligt at foretage en prioritering. Der er nemlig tale om livsfaktorer, som på ét eller andet niveau alle har betydning for alle mennesker, men hvis prioriteringen er udtryk for hvad der først og fremmest skal være opfyldt for at de øvrige ting også kan opfyldes, kan det være svært at vide, hvad der kommer først. Det er med andre ord et spørgsmål om hønen og ægget. 18

Tolkninger: Interviewpersonerne lagde nogle værdier eller tolkninger ind i livsfaktorerne, hvilket har betydning for, hvordan resultaterne skal forstås. Det har allerede været nævnt, at prioriteringen af arbejde for nogle hænger sammen med, hvilket arbejde der er tale om, og der kan være mange motiver for for eksempel at prioritere arbejde højt eller lavt. Et andet eksempel er den livsfaktor der handler om, at nogen har omsorg for dig. Det var en markant gennemgående træk, at brugerne ønskede en tilføjelse i faktoren, nemlig at der er nogen, de kan vise omsorg for. Det var tankevækkende, at det tilsyneladende næsten betyder mere for disse socialt dårligt stillede brugere, at de har nogen de kan hjælpe og vise omsorg for, end om de selv får omsorg. Tolkningen af svarene fra opgaven er således noget usikker, og hvis man skal ønsker at få dybere viden om forståelsen af det gode liv for disse brugere er det nødvendigt at tilpasse metoden eller anvende andre metoder, der tager højde for disse usikkerheder. 19

Bilag: Interviewguide Stamoplysninger Navn: Køn: Alder: Civilstand: Børn: Bolig: Indtægt: Misbrug / misbrugsanciennitet: Sygdom: Andre ting du synes, jeg skal vide om dig og din historie: Brug af værestedet Hvornår begyndte du at komme i Den Blå Sociale Café? Hvor tit er du kommet det seneste ½-1 år? Hvornår er du kommet? (ugedage og tider på dagen?) Hvorfor kommer du/hvad får du ud af at komme i Den Blå Sociale Café? 20

Hvad betyder det i at komme på værestedet i forhold til: o livskvalitet o følelse af ensomhed? o dit misbrug? (mængde, varighed mm.) o hvordan du har det psykisk, f.eks. dit humør? Hvilke aktiviteter plejer du at deltage i? Spiser du i caféen/hvilke måltider? Hvad betyder det for dig at du kan spise her / hvad betyder det for din kost? Hvad betyder det for din hverdag, at du kommer i værestedet? Har du fået venner i værestedet? Kan du sætte nogle ord på, hvilken betydning medarbejderne på værestedet har for dig? Hvis du ikke kom på værestedet, hvor ville du så være? Hvilken betydning har det for dig om der er åbent om aftenen og i weekender. Hvad ville det betyde for dig, hvis du ikke kunne købe mad på værestedet? Nu og på længere sigt? 21

Spørgsmål til bredere anvendelse Hvad er et godt liv for dig? Hvis du ikke kan få alt hvad er så vigtigst for dig? - Bolig (et sted at sove) - Et hjem, hvor du har lyst til at invitere gæster - Arbejde - Venner - God kontakt til familien - Et sted at komme i hverdagen - Fast indtægt - Styr på økonomien - At komme ud af misbrug - At nogen drager omsorg for dig Hvordan oplever du at blive mødt - Af sagsbehandlere i socialforvaltning - - At medarbejdere i jobcentret - - At din læge - - At medarbejdere i værestedet - - At folk på gaden 22