Forebyggelse af stress og mistrivsel praksisbaseret viden og erfaringer fra BALANCE-projektet Arbejdsmiljøkonferencen 2016
Workshop program Ca. tid Emne Hvem 13:05-13:15 INTRO: Et par ord om BALANCE-projektet 13:15-13:30 Erfaringer fra BALANCEprojektet 13:30-14:00 En øvelse Eksempler fra arbejdet med rummelighed og håndtering på arbejdspladsen 14:10-14:15 Opsamling og afrunding Jesper Kristiansen Birgit Aust og Astrid Jørgensen Lasse Rønnoe
BALANCE-projektet Formål At reducere risikoen for psykiske helbredsproblemer, bevare og forbedre arbejdsevnen, og fasthold og styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at forbedre trivslen hos lærere med nedsat trivsel gennem tidlige indsatser til lærerne med nedsat trivsel (individrettede indsatser) og hele skolen (organisationsrettede indsatser)
Individrettede interventionsaktiviteter Screening Koordinator-samtale(r) for kortlægning af ressourcer og behov Stresshåndteringskursus Arbejdsmodifikation Efter screeningen blev lærerne med tegn på nedsat psykisk velbefindende tilbudt: Samtaler med BALANCEkoordinatoren Tilbud om mulighed for arbejdsmodifikation Tilbud om deltagelse i stresshåndteringskursus.
Organisationsrettede interventionsaktiviteter Triouddannelse og sparring med proceskonsulenter Seminar Videre proces om psykosociale arbejdsmiljø Uddannelse af TRIO og efterfølgende sparring med proceskonsulenter fra. Afholde et seminar lokalt på skolen for alle skolens lærere for at øge viden om psykisk velbefindende Igangsætte en proces omkring forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø på skolen. TRIO = Ledelsesrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, og tillidsrepræsentant
Udfordringer Holdninger Manglende viden Tabu Kollegareaktioner Privatsfæren Psykisk sygdom Fordomme Stigmatisering Barrierer Diskrimination
Workshoppen i dag Holdninger Manglende viden Tabu Kollegareaktioner Privatsfæren Psykisk sygdom Fordomme Stigmatisering Barrierer Diskrimination
Ca. tid Emne Hvem 13:05-13:15 INTRO: Et par ord om BALANCE-projektet 13:15-13:30 Erfaringer fra BALANCEprojektet 13:30-14:00 En øvelse Eksempler fra arbejdet med rummelighed og håndtering på arbejdspladsen 14:10-14:15 Opsamling og afrunding Jesper Kristiansen Birgit Aust og Astrid Jørgensen Lasse Rønnoe
Erfaringer fra BALANCE-projektet OPSPORING, KONTAKT OG HÅNDTERING AF TRIVSELSPROBLEMER I ORGANISATIONEN - UDFORDRINGER OG DILEMMAER
Kontakt en opsøgende indsats Screeningen viste at ca. en tredjedel af lærerne (95 lærere) havde nedsat trivsel Kun 13 ud af 95 lærere valgte selv at tage kontakt til koordinatoren. Koordinator forsøgte gentagne gange at kontakte de øvrige 81 lærere, hvoraf 44 lærere valgte at deltage efter koordinatoren kontaktede dem. I alt tog 57 lærere (60 %) imod tilbuddet om en afklarende samtale med BALANCE-koordinatoren. Af disse 57 lærere valgte 45 lærere at deltage i enten stresshåndteringskurset (41 lærere) og/eller indgå i en arbejdsmodifikationsproces (28 lærere).
Arbejdsmodifikation Arbejdsmodifikation organisatorisk håndtering af individrettet interventionsaktivitet Eksempler To-lærerordning i enkelte timer Skemaændringer fra næste skoleår + fritaget for møder og gårdvagter Blandede oplevelser med arbejdsmodifikationsaftalen Positive erfaringer med relevante ændringer Manglende opfølgning på aftale Processen gik i stå
Samspil mellem individ- og organisationsrettede interventionsaktiviteter Forventninger TRIO-medlemmerne kan bedre understøtte lærere med nedsat psykisk trivsel. Hvad skete der? Omkring halvdelen (46%) af TRIOmedlemmerne har ikke ændret den måde, de håndterer lærere med nedsat psykisk trivsel. Alle TRIO-medlemmerne deltager i arbejdsmodifikationssamtaler og den følgende proces. De fleste samtaler blev holdt mellem leder og lærer. Opfølgning manglede ofte. TRIO-medlemmerne sikrer, at arbejdsmodifikation for nogle, ikke medfører større belastninger for andre. Ikke nok opmærksomhed på konsekvenser af arbejdsmodifikation for kollegaers arbejdsbyrde.
Opmærksomhed på den enkelte og kollegaerne arbejdsmodifikationen skal jo ikke bare være sådan at man flytter en byrde fra en lærers skuldre over på mine skuldre vel, så den næste dominobrik falder. Det har været meget vigtig pointe synes jeg ( ) at det hjælper ikke noget at flytte lorten væk eller over på en andens skulder fordi så får man jo bare den der domino-effekt, så triller de alle sammen omkuld over tid, ikke? (Arbejdsmiljørepræsentant fra en TRIO). ledelsen har holdt møde med den stressramte medarbejder, og siger til os, det her har jeg aftalt med stressramte medarbejder, uden ligesom at høre os;»hvad tænker I? Er der en eller anden lille ting, som I har brug for, som vi skal tænke ind?«(lærer i de individrettede interventionsindsatser og kollega til lærer der fik arbejdsmodifikation).
Manglende samspil og læring ml. individet og organisationen? Altså jeg savner jo for eksempel noget opsamling. ( ) jeg kan ikke forstå, at min ledelse ikke er meget interesseret i at høre vores bud på, hvorfor, at vi er bonget ud i den test for eksempel [screening] Har I gjort jer nogle tanker? ( ) hvad er det i vores arbejdsplads, der gør, at vi bliver stressede? Hvor kunne vi justere noget? ( ) Jeg kan ikke forstå, at de ikke er interesserede i, hvad vi har at sige, ( ) (Deltager i de individrettede interventionsindsatser). Ja, og det er det,( ), at så sender vi læreren på kursus, og så vasker vi dem pænt rene, og så kommer de her tilbage og så er de friske igen-agtigt ( ) Men skolen er stadig beskidt, og det er lidt den følelse, man har haft, at det har været rigtig godt for mig, ( ) men jeg kan stadigvæk godt sidde tilbage med en følelse af OK, og hvad så-agtigt. Og det, synes jeg, er rigtig ærgerligt ( ) ( Deltager i de individrettede interventionsindsatser).
Trods udfordringer anbefaler 75 % af TRIO-medlemmerne og 70 % af lærerne projektet til andre skoler
Ca. tid Emne Hvem 13:05-13:15 INTRO: Et par ord om BALANCE-projektet Jesper Kristiansen 13:15-13:30 Erfaringer fra Balanceprojektet Birgit Aust og Astrid Jørgensen 13:30-14:00 En øvelse Eksempler fra arbejdet med rummelighed og håndtering på arbejdspladsen 14:10-14:15 Opsamling og afrunding Lasse Rønnoe
Dilemmaer Balancer Individ - Organisation Hvis AMR og TR skal mere på banen/involveres, så rejser det nogle vigtige spørgsmål Hvordan undgår vi stigmatisering, for hurtige, for individuelle løsninger på kollektive problemer.eller for kollektive løsninger på individuelle problemer? Poler: Individualisering, Do-it-yourself-society : Mindfulness, coaching, psykolog, yoga (relationstyveri?) Kollektivisering, afprivatisering: Al for høj gennemsigtighed ift sygdom, livskrise, arvelighed osv. (den individuelle historie får alt for stor betydning)
4 hjørner gå hen til det spørgsmål, du er mest optaget af 1. Hvordan opdager vi i min organisation, at enkeltpersoner har det hårdt, svært, lav trivsel?(lytteposter og pusterum) 2. Hvordan sikrer vi respekten, diskretionen, konduiten ift enkeltpersoner ifm stress? 3. Hvordan får vi skabt noget organisatorisk læring, så vi lærer noget efter individuelle forløb med lav trivsel? 4. Hvordan holder vi fast i organisatoriske indsatser?
De organisatoriske tiltag Seminar: Synliggøre indsatsen TRIO fortæller om org. Indsatspunkt Konsulenter fortæller om psykisk mistrivsel Træning i samtaler og kollegial hjælp, afdækning af copingstile i organisationen, afdækning af stressorer (Mr. Stress), anerkendelser af det vi allerede gør, som virker... og meget mere. TRIO arbejder videre med Kollektivt: Indsatspunktet, synlighed, aktiviteter Individuelt: Fokus på kolleger med lav trivsel: Zeismograf, afdækning, arbejdsmodifikationer, opfølgninger.
De 8 skolers fokuspunkter: Skole 1: Stresspolitik Skole 2: At få øje på mistrivsel og trivsel, retfærdighed, sammenhængskraft Skole 3: Arbejdsglæde ifm arbejdstidsaftale Skole 4: Kommunikation i balance, TRIOs rolle Skole 5: Procesplan ifm reform Skole 6: Supervision som kultur Skole 7: Mentorordning Skole 8: Mødekultur
Forbedringspunkter Mere vidensflow fra individuelle samtaler og træning over i organisationen Bedre opfølgning på arbejdsmodifikationer og kollektive tiltag Samspil med andre aktører i organisationen: Ledergruppen, Ressourcecentret, Udviklingsgruppen, Koordinationsgruppen osv..
Forslag til det videre arbejde i TRIO Mere systematik i TRIOers møder: Systematisk Opsporing, hvad ser vi i afd 1, 2, 3? Runde.. zeismografer Hvem har kontakten? Hvem følger op? Hvad er vores fokuspunkter i år? Mere synlighed, flere akviviteter Hvad gør hver person i TRIO til næste møde? Gå på metaplan en gang imellem og drøft jeres eget samarbejde
Når leder, TR og AMR sammen er opmærksom på individer Eksempel 1. Trioen drøfter konkret hvem er sygemeldt og hvad sker der? Leder taler altid med den fraværende en af de første dage Hvad har du brug for, hvor længe tror du, det varer? Trioen drøfter ugentligt Hvad har personen sagt og hvordan kan vi hjælpe?. Hvem er tættest på? Relationen TR eller AMR tager en snak med kollegaen efter nogle dage der sker det og det på skolen og med dine klasser, når du får det bedre, kunne du starte med matematik og historie, vi kan evt. kigge på det sammen (OPGAVEN I FOKUS, FREMADRETTET, KONKRET, INKLUDERENDE)
Hvordan opdage trivselsproblemer? Ja, først bad vi TRIO medlemmer om at hænge i dørkarmen Individuel monitorering WHO 5 (nu Howdy) Sætte temaet på dagsordenen.fællesmødet tilgængelige ledere og repræsentanter
TR og AMR hang i dørkarmen Hvis du er presset og har meget om ørerne, og din trivsel er lidt nede, hvad har så været hjælpsomt, at skolen og personer på skolen gjorde? (det kan være lederen, kollegaen, teamet, ressourcecentret eller andre)
Gruppen Hvad er hjælpsomt?..tilbagemeldinger En god lyttepartner i mit team Kolleger, som viser at de har tid Kolleger, som både lytter og giver en hånd, ex bruge hinandens materialer Mentor Siger når omsorgen bliver for meget Leder Giver en frihed i korte perioder Viser tillid Giver sparring, fagligt Samarbejder med TR og AMR Uformelle samtaler -Åben dør Mig selv Organisationen Bliver mindre åben Tager én ting af gangen Sørger for at få min søvn, motion og ordentlig mad Begrænser information Der bliver fulgt op på det, jeg siger God tilbagevenden efter sygdom Faglig hjælp, Ressource Center Anerkendende kultur
4 hjørner helt almindelige reaktioner - hvad kan du genkende og hvad er hjælpsomt i situationen? 1. Når jeg bliver presset, begynder jeg ofte at arbejde hårdere og bliver mere bekymret. Jeg føler at jeg skal være på forkant med alt og går op i tempo for ikke at fremstå svag 2. Når jeg bliver presset, trækker jeg mig ofte helt fra det faglige og sociale fællesskab fordi jeg ikke føler jeg har tid til det 3. Når jeg bliver presset går jeg ofte op i tempo, man bliver usammenhængende og ineffektiv jeg kan ikke samle mig eller finde ro til fordybelse og jeg får derfor ikke meget fra hånden. 4. Når jeg bliver presset, har jeg tendens til at blive handlingslammet og gå i stå
Drøft Hvad kan jeg genkende? Hvad er hjælpsomt imod disse drillepinde?
Social support 5 typer hjælp 1. Praktisk hjælp -en hjælpende hånd, ekstra ressourcer, låne redskaber... 2. Følelsesmæssig støtte -kolleger og leder er villige til at lytte og snakke, læsse af 3. Bedømmelses støtte -kolleger og leder hjælper med at bedømme det arbejde du udfører, hensynsfuldt og konstruktivt... 4. Informations støtte at få vigtige informationer, f.eks. om planer, økonomi, gode tips, nye idéer/forslag 5. At tilhøre en gruppe - at være en del af en gruppe, et hold, som står sammen om at få løst opgaverne. En støttende atmosfære Kilde: Kristina Orth-Gomer m.fl.
Hvad har vi set?...hypoteser TRIOerne har i forskellig grad: Deltaget aktivt på seminariet: Rammesætter, præs. af fokuspunkt, opsamler (jo mere aktiv, jo mere mening og tro på projektet) Deltaget aktivt i opsporing af mistrivsel, udredning, visitation, handling (jo mere aktiv ude i teams og afdelinger, jo mere effekt) Involveret andre aktører på skolen i opsporing, udredning, hjælp, vurdering. It takes a village (jo mere system-koordination, jo mere effekt) Drøftet hver persons opgaver og ansvar i TRIOen, således at de forskellige formelle og uformelle kompetencer i TRIOen udnyttedes bedst (jo højere samarbejde, arbejdsdeling, koordinering, jo bedre effekt)
Succesfaktorer for TRIO scor jer selv, hvor ligger i? Deltager aktivt på fællesmøder, præsenterer, faciliterer, samler op Er relativt usynlige på fællesmøder Deltager aktivt i opsporing af mistrivsel, udredning, visitation Deltager med det, de selv synes Involverer andre aktører på skolen i opsporing, analyse, handling Drøfter hver persons opgaver og ansvar i TRIOen, giver feed-back til hinanden Tur-tagning Holder sig lidt for sig selv og venter på at blive inviteret Uklar arbejdsdeling, ingen klarhed over særlige kvaliteter og opgaver
Howdy, hvordan fungerer det? Appen kan bruges på enten din PC, tablet, privat eller arbejdsmobil Hver 2. uge får du tilsendt en e-mail eller sms om, at det er tid til at svare på 5 spørgsmål om din trivsel. Din besvarelse giver en indikation af, hvordan du trives. Din besvarelse er anonym, og din leder kan ikke se, hvad netop du har svaret Ledelsen får en samlet rapport for enheden, som skal bruges i arbejdet med at forbedre trivslen generelt.
Ca. tid Emne Hvem 13:05-13:15 INTRO: Et par ord om BALANCE-projektet Jesper Kristiansen 13:15-13:30 Erfaringer fra Balanceprojektet Birgit Aust og Astrid Jørgensen 13:30-14:00 En øvelse Eksempler fra arbejdet med rummelighed og håndtering på arbejdspladsen 14:10-14:15 Opsamling og afrunding Lasse Rønnoe
Opsamlingspointer Folk kommer ikke af sig selv Opsøgende indsats er nødvendig! Indsatser rettet til den enkelte kan også have konsekvenser for kollegerne Vigtigt med organisatorisk opmærksomhed på kommunikation, opfølgning og organisatorisk læring på individrettede indsatser! Selv den bedste organisatoriske indsats kan tabe pusten Vigtigt at indsatsen er vedholdende og systematisk, fx rolle- og opgavefordeling afklares, og der følges op på aktiviterne.
BALANCE-projektet Rapporten: Flerstrenget indsats for at bevare og forbedre folkeskolelæreres psykiske trivsel - resultater og erfaringer fra BALANCE-projektet. NFA-rapport, juni 2016. Link til rapporten: http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/boeger-ograpporter/balance-rapport-final-230616-4--2-.pdf Link til nyhed på NFA s webside: http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2016/ottefolkeskoler-under-lup-for-psykisk-trivsel