Udfordringer med unges valg og fravalg af it-specialist-uddannelserne

Udfordringer med unges valg og fravalg af it-specialist-uddannelserne Almen, avancerede og specialistkompetencer Kompetencemangel Hvordan får vi uddannet flere it-specialister? 1. Mangel på unge på de digitale uddannelser I fremtiden får alle uanset jobfunktion behov for bedre digitale kompetencer. Det er derudover nødvendigt, at stadig flere medarbejdere får avancerede digitale kompetencer, der knytter sig til sektorspecifikke softwareværktøjer f.eks. bygningsingeniører, der kan bruge specialiserede beregningsprogrammer. Det afgørende i forhold til digitalisering er dog personer med itspecialistkompetencer medarbejdere, der evner at udvikle, drive og vedligeholde it-systemer. Af bilag 3 til dagsordenen fremgår det, at der er mangel på personer uddannet fra de videregående it-specialistuddannelserne, samtidig med at der er overudbud af personer uddannet fra de bløde it-uddannelser, der kombinerer it med andre elementer som f.eks. kommunikation. I dag har 28 pct. af itspecialisterne ingen formel it-specialist-uddannelse. I dette notat ses på de unges vej igennem de videregående it-uddannelser for at identificere, hvor der kan sættes ind, for at der uddannes flere unge med it-specialist kompetencer. 1 Notat beskriver endvidere, hvorledes der er en underrepræsentation af kvinder på it-uddannelserne og ser på såvel mulige årsager til dette som initiativer til at overvinde overrepræsentationen. 2. It-uddannelserne i Danmark Uddannelsessystemet har en række videregående it-specialistuddannelser (datamatiker, it-ingeniør, datalog m.m.), ligesom der er en række kombinationsuddannelser, hvor it er en del af uddannelsen, men hvor der indgår andre elementer f.eks. kommunikation m.m. I notatet benævnes de samlet som de bløde it-uddannelser (se bilag 1 nedenfor). 1 Undersøgelse er gennemført som en undersøgelse via et træk på Danmarks Statistiks databaser via forskeradgangen. Undersøgelsen omfatter på dimittender fra de videregående uddannelser i perioden 2005 2014. Den totale population består af 496.882 personer, som er dimitteret fra en videregående uddannelse i 2005 til 2014. Af disse er 37.684 dimitterede fra it-uddannelser jf. senere. Sagsnr.: DI-2016-05666

Fra undersøgelser over hvem, der i dag arbejder som it-specialist, ved vi, at kun 28 pct. af dem, der i dag arbejder som it-specialist, har en formel it-specialistuddannelse og at f.eks. universitetsuddannede kandidater fra f.eks. matematik også har gode forudsætninger for at kunne fungere som it-specialister. Derfor er der også en kategori, der kaldes øvrige it-relevante uddannelser. 3. Udviklingen i nyuddannede fra de digitale uddannelser Størst stigning i dimittender fra de bløde it-uddannelser I 2014 blev der uddannet ca. 3.600 dimittender fra de videregående it-uddannelser. Fra 2005 til 2014 har der været en stigning i antal dimittender på over 60 pct. Væksten har dog kun været 30 pct. på it-specialist uddannelserne, mens de bløde it-uddannelser har haft en vækst på over 100 pct. Figur 1: Flere dimittender fra især bløde it-uddannelser Antal dimittender fra it-specialistuddannelser samt bløde it-udddannelser 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500-1.865 2.017 1.545 1.615 1.376 1.391 1.227 1.194 1.024 1.215 858 807 859 989 931 1.073 1.236 1.358 1.470 1.772 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 I alt specialist I alt bløde It-relevant (Samfundsvidenskabelig it, matematik mv.) Kilde: Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Note: Universitetsbachelorerne er ikke med, da de primært fortsætter på en kandidatuddannelse. Dimensionering af optaget på de bløde uddannelser Flere skal søge itspecialistuddannelserne Mange af de bløde it-uddannelser har en høj arbejdsløshed for de nyuddannede. Disse uddannelser er blevet pålagt at optage færre studerende, da den tidligere regering indførte dimensionering på ledighedstruede videregående uddannelser. Da dimensioneringen indfases gradvist over fire år, vil optaget på de bløde it-uddannelser blive reduceret i de kommende år. Udfordringen for optaget på it-uddannelserne er dermed primært at få øget optaget på it-specialistuddannelserne. Institutionerne kan frit optage flere studerende på disse uddannelser og er generelt villige til at øge optaget, så udfordringen er at få flere unge til at søge optagelser. 2

Øget optag i de seneste år I de seneste år er der undtagen på datalogiuddannelsen - sket en stigning i søgningen til it-specialistuddannelserne. Det øgede optag er dog ikke tilstrækkeligt til at undgå den kommende mangel på it-specialister på 19.000 i 2030. Søgningen og optaget skal derfor øges yderligere. Tabel 1: Ændring i søgning til it-specialist-uddannelserne 2012-2016 Ændring i antal 2015 2016 Procentændring 2015-2016 2012 2014 2015 2016 Datamatiker 711 964 842 971 129 15% It-teknolog 246 298 238 268 30 13% Diplomingeniør (it) 414 495 550 605 55 10% Civilingeniør (it) 531 629 669 784 115 17% Datalogi 420 458 497 465-32 -6% Softwareudvikling 64 96 97 157 60 62% I alt it-specialistuddannelserne 2.386 2.940 2.893 3.250 357 12% Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet, Optag 2016, 30. juli 2016. 4. Hvordan er vejen til it-uddannelserne? De enkelte ungdomsuddannelser og valgfag vægter it forskelligt. Spørgsmålet er derfor, om det præger de unge til at søge ind på ituddannelserne. En større andel med en htx-baggrund Adgangsvejen til it-uddannelsen har for de fleste it-dimittender været en almen gymnasial uddannelse (stx). Dette gælder især itdimittenderne fra universiteterne. Set i forhold til øvrige dimittender fra videregående uddannelser er der en større andel, der har taget en teknisk gymnasial uddannelse (htx) som den adgangsgivende eksamen. F.eks. er det 28 pct. af dimittenderne fra civilingeniør- og dataloguddannelsen, der har en taget htx. For alle optagne på videregående uddannelser er det 4 pct. 3

Flest it-dimittender får adgang via en almen gymnasialuddannelse men også mange med htx Figur 3: Htx er en vigtig adgangsvej til it-uddannelser Dimittendernes ungdomsuddannelse (dimitttendårgang 2005-2014) Matematik og samfundsfaglige Datalogi, civilingeniør mv. (bach) Diplomingeniør (mvu) Datamatiker og IT (kvu) 0% 20% 40% 60% 80% 100% STX, HF, HHX, anden gym og evt. adgangskursus Adgangsgivende forløb HTX Erhvervsfaglig uddannelse og evt. adgangskursus Gym samt erhvervsudd m.m. Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Adgang via de tekniske erhvervsuddannelser Kan ikke siges om htx leder til flere på it-uddannelserne Kan særlige it-fag øge søgning og gennemførsel? Flere på de korte og mellemlange it-uddannelser har fået adgang via en erhvervsuddannelse eller har både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelser. Det er typiske en teknisk erhvervsuddannelser specielt med fokus på strøm og elektronik f.eks. elektronikfagstekniker. Tallene kunne indikere, at hvis en større andel unge tog en htxuddannelse, kunne det øge andelen, der efterfølgende læser en ituddannelse. Der er dog ikke gennemført evalueringer, der kan påvise, om det er htx-uddannelsen, der giver de unge lyst til at læse it-uddannelser, eller om de havde denne lyst i forvejen. Evalueringer har imidlertid vist, at unge med en htx-uddannelse og en matematiskrettet almen gymnasial uddannelse har mindre frafald på it-uddannelserne. Det er også interessant, hvor mange dimittender fra it-uddannelserne, der har taget de særlige it-fag på ungdomsuddannelserne, for at se om det kan være vejen frem til at få øget optaget flere på it-specialistuddannelserne. FAKTABOKS: It-relevante fag på ungdomsuddannelserne. Følgende fag på ungdomsuddannelserne anses for it-relevante (for de dimittendårgange der er undersøgt 2005-14) Datalogi Informationsteknologi It Multimedie Programmering Teknologi 4

Dimittender fra it-specialistuddannelser har i særlig stor grad taget it-relevante fag på deres ungdomsuddannelser. 2 Omvendt har studerende, der læser på de bløde it-uddannelser, i mindre grad end gennemsnittet af alle dimittender taget it-relevante fag på ungdomsuddannelsen. Der findes dog ikke undersøgelser, der direkte kan dokumentere, at det var de it-relevante fag, der førte til den senere it-specialist uddannelse. Figur 4: Mange dimittenderne på specialistuddannelserne har taget it-relevante fag på ungdomsuddannelsen Andel studerende der på ungdomsuddannelsen har taget itrelevante fag 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gennemsnit for alle bachelorer Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Muligheden for at tage it-relevante fag på ungdomsuddannelsen blev desuden forøget i 2011, hvor valgfaget informationsteknologi blev indført som en forsøgsordning efter pres fra bl.a. DI. På baggrund af erfaringerne fra forsøgsordningen besluttede undervisningsministeren at indføre faget permanent i den gymnasiale fagrække. Det afløser en række af de tidligere it-fag i gymnasiet. Introducerer it som et kreativt skaberfag Målet med faget er at tilbyde gymnasieeleverne et moderne og fleksibelt it-fag, som kan tilrettelægges de enkelte gymnasiale uddannelser. Der er en bred spændvidde i faget, og eleverne lærer grundlæggende at se på it som et kreativt skaberfag. De hidtidige evalueringer af faget peger på, at både lærere og elever er tilfredse med det, men at der er en meget stor spændvidde i elevernes forudgående forudsætning. Der er f.eks. både elever, som ikke finder faget teknisk nok, og andre elever som finder faget for teknisk. Variationen i forventninger er delvis kønsbaseret. Overordnet beskrives faget som et drengefag, både hos elever og lærere. 2 Af de undersøgte IT-dimittender findes oplysninger omkring valgfag for 13.664 personer. Det er specielt dimittender for de IT-specialist uddannelser, som under ungdomsuddannelsen har haft IT-relevante fag 5

Evalueringen blev desværre ikke tilrettelagt på en sådan måde, at det kunne undersøges, hvorvidt faget øger interessen og tilstrømningen til de videregående it-uddannelser 3. I 2014/2015 havde 1.475 elever faget. 5. Stort frafald på nogle it-uddannelser Antallet af dimittender kan øges ved at der bliver færre studerende, der falder fra på uddannelserne. De korte og mellemlange har stort frafald Det er især de korte og mellemlange it-uddannelser, der har et betydeligt frafald og et frafald langt større end gennemsnittet for øvrige uddannelser. På datamatiker og it-teknologiuddannelsen er det dog lykkes at reducere frafaldet på uddannelserne, så det i 2012 kun er på 42,8 pct. mod 59,3 pct. i 2005 (efter tre års studie). Niveauet på de hårde it-uddannelser er stadig over niveauet på de øvrige uddannelser. Figur 5: Frafald på it-uddannelserne sammenlignet med øvrige mellemlange videregående uddannelser 40% Frafald på it-uddannelserne sammenlignet med øvrige mellemlange videregående uddannelser 30% 20% 10% 0% Diplomingeniør IT prof.bach. Gennemsnit frafald 2005-2012 Frafald øvrige mvu Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Manglende evner til programmering årsag til frafald I 2008 4 blev der gennemført en undersøgelse af årsagerne til frafaldet på de korte og mellemlange videregående it-uddannelser. 31 pct. angav det af stor eller særdeles stor betydning, at de ikke var dygtige nok til programmering, 31 pct. fandt det af betydning, at de ikke fik nok personlig tilbagemelding fra deres lærere og 31 pct. angav, at de havde mistet interessen for uddannelsen. Tidligere introduktion til programmering samt arbejde med uddannelsernes tilrettelæggelse er derfor oplagte indsatspunkter. 3 Evaluering af Informationsteknologi C/B som forsøgsfag på STX, HF, HTX og HHX (IT Universitetet, 2014): http://www.diku.dk/nyheder/2015/informatik-permanent-i-gymnasiet/. 4 Torben Pilegaard Jensen, Rikke Brown og Stig H. Jensen It-uddannelser de studerendes vurdering og frafald, ARF 2008 6

Der findes ikke tilsvarende frafaldsmønster på universitetsuddannelserne. Her er det primært frafaldet på de bløde it-uddannelser, der er over niveauet på de øvrige uddannelser. Figur 6: På universitetsuddannelserne er frafald på it-uddannelserne ikke markant 40% 30% 20% 10% 0% Frafald på it-uddannelserne sammenlignet med øvrige uddannelser (pct.) Gennemsnit frafald 2005-2012 Frafald øvrige lvu Frafald øvrige bachelor Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Færre kvinder gennemfører Der er betydelige kønsforskelle på alle de videregående it-uddannelser. Langt færre kvinder end mænd gennemfører en videregående it-specialist uddannelse inden for en femårig periode, eneste undtagelse er kandidatuddannelserne. 7

Tabel 3: Studerende der afslutter uddannelsen senest efter 5 år (gennemsnit fra 2005 2011) KVU Afslutter kvinder Afslutter mæn d Forskel mænd og kvinder Datamatiker og it 33% 49% 16% Multimediedesigner 59% 58% -2% Øvrige KVU 70% 65% -4% Diplomingeniør 48% 59% 11% It-prof.bach. 63% 67% 4% Øvrige MVU 71% 65% -5% Datalogi mv. bach 45% 51% 7% It-kombination bach 52% 55% 3% Matematik, samfundsvid. kombinationsudd. mv. bach 55% 51% -4% Humanistisk It- bach 77% 72% -4% Øvrige BACH 69% 64% -5% Datalogi samt civilingeniør, kand. 83% 81% -1% It-kombination, kand. 82% 75% -7% Humanistisk it, kand. 83% 76% -7% Matematik, samfundsvid. kombinationsudd. mv. kand 84% 80% -4% Øvrige kandidatuddannelser 80% 79% -1% Kilde: Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Det gælder for alle uddannelserne, at de studerende, der falder fra, har et lavere adgangsgennemsnit end dem, der fuldfører. 5 Kvinderne, der falder fra, har dog et langt højere gennemsnit, end de mænd, der falder fra. Det kunne pege i retning af, at mænd i højere grad dropper ud pga. dårligere almene studiekompetencer, hvorimod der for kvinder kan være andre afgørende faktorer. Stort potentiale i at reducere frafaldet for kvinder Der er således et stort potentiale for at få uddannet flere dygtige itspecialister ved at få reduceret frafaldet herunder med et særligt fokus på kvinde frafaldet. 6. Betyder frafald helt farvel til it-uddannelserne? Kun en lille andel frafaldne på it-uddannelserne vælger i stedet en anden it-uddannelse. Det er mellem 3 og 9 pct. på de korte, mellemlange uddannelser samt bacheloruddannelserne. Så frafald på uddannelserne betyder, at de reelt ikke går videre ad it-vejen. På kandidatuddannelserne er det dog mellem 13 og 17 pct., der vælger en anden it-faglig uddannelse. Flere mænd søger en anden it-uddannelse Det er interessant, at der også her er kønsforskelle. På it-specialistuddannelser vælger 8 pct. af de frafaldne mænd en ny it-specialistuddannelse 6 pct. en matematisk/samfundsfaglig it uddannelse og 4 pct. en blød it-uddannelse. De tilsvarende tal for kvinderne er 5 Dette er statistisk signifikant undtagen for to af de bløde it-uddannelser. 8

hhv. 3, 2 og 1 pct. For kvinder, der falder fra it-uddannelserne, er det derfor et mere definitivt farvel til it-vejen. Tabel 4: Færre kvinder søger igen en it-uddannelse Afbrudt uddannelse Hård it- Tilgang 2005- specialist- uddan- Blød ituddan- MAT it uddannelse nelse 2010 (u. kandidat) nelse Anden uddannelse Kvinder Mæn d Hård itspecialistuddannelse 3% 1% 2% 0% Hård itspecialistuddannelse 8% 4% 6% 1% Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Frafaldne fra it-specialistkandidatuddannelserne tjener godt Ca. 50 pct. af dem, der er faldet fra it-uddannelserne, er efterfølgende i beskæftigelse. De fleste får en løn på ufaglært/grundniveau, så deres arbejdsmarkedskvalifikationer er lave. Det interessante er dog, at de frafaldne på it-specialist kandidatuddannelserne i 2/3 af tilfældene får en høj løn efter, at de er faldet fra på uddannelsen. Det kan derfor antages, at en del af dem går direkte i job som it-specialist uden at få kandidateksamen i hus, hvilket også er et almen kendt problem på datalogistudiet. Hvis det ønskes, at denne gruppe skal få taget de sidste fag på eksamensbeviset kan øget udbud af enkeltfag eller en erhvervskandidatuddannelse 6 som it-specialist være en god mulighed. Tabel 5: Frafaldne fra it-specialistuddannelserne tjener godt Mellem Uddannelsestype Højt lønniveau lønniveau Grundniveau lønniveau Andet Hård it-specialist 67% 11% 9% 13% LVU Mat it 56% 16% 13% 15% Blød it 39% 15% 33% 13% Anden lvu 44% 17% 27% 12% Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk 7. Få kvinder på it-uddannelserne I modsætning til andre videregående uddannelser er der en lille andel kvinder på it-uddannelserne. Kvindeandelen var på 22 pct. i 2005, men er dog steget med 7 procentpoint til 29 pct. i 2014. Hovedparten af kvinderne læser på de bløde it-uddannelser, f.eks. er 6 Erhvervskandidatuddannelsen er en nyt uddannelsestype, der giver mulighed for at tage en kandidatuddannelse på fire år sideløbende med erhvervsarbejde. DI, universiteterne m.fl. har udviklet modellen regeringen har tilsluttet sig modellen. 9

50 pct. af dimittenderne på Humanistisk-it kvinder, og multimediedesigneruddannelsen har også en stor kvindeandel. Det er også på disse uddannelser, at kvindeandelen er steget siden 2005. Få kvinder studerer på it-specialist-uddannelser På it-specialistuddannelserne er der gennemsnitligt mellem 7 og 14 pct. kvinder og andelen har været let aftagende siden 2005. Figur 7: Andel kvindelige dimittender (2005 til 2014). 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 2005 2014 0,0 Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Stort potentiale for flere it-specialister hvis kvindeandelen øges. Der er altså et stort potentiale for at øge antallet af dimittender fra it-specialistuddannelserne, hvis flere kvinder søgte og blev optaget på disse uddannelser. I USA har man undret sig over, at it-erhvervet, der i starten også var præget af mange dygtige kvinder, efterfølgende i så høj grad er blevet mændenes domæne. Her har man peget på, at fremkomsten af den personlige computer og at det primært var drengene, der fik en, betød, at kvinderne hurtigt kom bagud med it-kompetencer og derfor gled ud af faget. I Danmark kan der observeres samme tendens i 80 erne var andelen af kvindelige studerende på bl.a. datalogi betydeligt højere og andelen af kvinder og mænd var i slutningen af 60 erne den samme. Women Active in the ICT Sector EU-kommissionen arbejder aktivt for at øge andelen af kvinder i it-branchen. I 2013 udgav kommissionen rapporten Women Active in the ICT Sector 7, som undersøgte den nuværende situation for kvinder i den europæiske it-sektor. 7 http://bookshop.europa.eu/en/women-active-in-the-ict-sector-pbkk0113432/?catalogcategoryid=cxokabst5tsaaaejepey4e5l 10

Kvinder er underrepræsenteret i den europæiske it-sektor Undersøgelsen kom frem til, at kvinder stadig er underrepræsenteret i it-sektoren i Europa. Andelen af kvinder i it er således ikke kun lav i Danmark. I snit er godt 80 pct. af IKT-specialisterne mænd. Det fremgår af tabel 6. Tabel 6: IKT-specialister i EU pct., 2014 Mænd Kvinder EU 82 18 Danmark 83 17 Tyskand 82 18 Sverige 80 20 Finland 77 23 Estland 70 30 Kilde: Eurostat 8. 8. Mulige forklaringer på kvinders lave interesse I debatten om baggrunden for at færre kvinder søger it-uddannelser har der været peget på flere mulige forklaringer, blandt andet: Tidlig prægning Det er tidligt i børns udvikling, at interessen for det tekniske og logiske hhv. humanistiske og kreative dannes, og det er styrende for deres valg stærkt understøttet af forældrene og især mødrenes påvirkning af uddannelsesvalg. Modefag De unges valg er på den ene side præget af det sjove og spændende og at holde alle døre åbne, og på den anden side at kunne vælge modefag med politik, medier og design og andre velklingende titler på forskellige studieretninger. Herunder også en forestilling om i hvilke fag man får en spændende karriere og et velbetalt job. Fokus på teknik frem for formål Forhold såsom det faglige indhold, sprogbrug, manglende ligestilling og et image som en verden domineret af mandlige nørder, hvor software laves af mænd til mænd, skulle mindske kvinders interesse. Uddannelserne er for de teknologibegejstrede og fokus er på teknikken. I stedet har kvinder større interesse i fag, hvor teknologi skal bruges til et større overliggende formål. Rollemodeller og camps for piger Der er taget en lang række initiativer fra både uddannelsesinstitutioner, virksomheder og civilsamfundet i øvrigt for at få øget andelen af kvinder, som uddanner sig indenfor it. Det gælder fx rollemodeller og at lave særlige it-camps for piger og kvinder. Selvom antallet af kvinder er øget, er andelen af kvinder uændret nærmest faldende på de videregående it-uddannelser. I 2016 er andelen af kvinder 27 pct., hvilket er et fald på 1-2 pct. i forhold til de seneste foregående år. 9 Samtidig er der på it-området de-facto ligeløn. 8 Women Active in The ICT Sector (EU-Kommissionen, 2013: 12). 9 Uddannelses- og Forskningsministeriet: Optag 2016, nr. 6. 11

Det tyder på, at kvindernes valg og præferencer skabes tidligt og fastholdes gennem uddannelsessystemet. Dertil kommer en opfattelse af it som et snævert område både, hvad angår teknologien som sådan og de jobfunktioner og roller, man indtager. For at få flere kvinder uddannet inden for it skal der sættes ind for at ændre på opfattelsen af, hvad en it-uddannelse indebærer for ens arbejdsliv og rolle i samfundet. 9. Hvilke initiativer er allerede taget? I Danmark er der for at afhjælpe it-manglen allerede igangsat en række initiativer fra grundskolen (jf. bilag 4) til videregående uddannelserne. På ungdomsuddannelserne er der bl.a. indført særlige it-fag, kampagner rettet mod at flere læser it-uddannelserne og nogle enkeltstående initiativer målrettet kvinder. Desuden er it-uddannelserne en del af Engineer the future kampagnen på: Engineerthefuture.dk. Her kan unge bl.a. ud fra deres interesser sporer sig ind på, hvilken teknisk videregående uddannelse de er interesseret i, og her er der både kvindelige og mandlige rollemodeller. Kampagnen ønskes udvidet med en teknologipagt. Netværk dannet af virksomheder og uddannelsesinstitutioner Der er også kampagner, hvor private virksomheder indgår, som bl.a. Jet-Net. Jet-Net er et netværk dannet af virksomheder, grundskoler og gymnasier, som skal øge børn og unges interesse i naturvidenskab. Netværkets aktiviteter er udformet således, at de kan være med til at øge unges lyst til at tage en videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige område. Virksomhederne, som indgår i netværket, inviterer bl.a. skole- og gymnasieklasser ud for at se og opleve, hvordan hverdagen er på en teknisk og naturvidenskabelig arbejdsplads. Jet-Net bliver koordineret af naturvidenskabernes hus, som er et non-profit udviklings- og besøgscenter. Centerets formål er at bygge bro mellem uddannelse og erhvervsliv og arbejder aktivt for at sikre, at flere unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab og teknik. Pt. deltager 45 skoler/gymnasier og 55 virksomheder i samarbejdet 10. Videregående uddannelser Der er også igangsat konkrete initiativer på de videregående uddannelser. Eksempler på initiativer på de videregående uddannelser er: It-camp på Aalborg og Aarhus Universitet Aalborg Universitet har i 2016, efter inspiration fra Aarhus Universitet, lanceret en it-camp for piger i alderen 16-19 år. It-campen skal få flere kvinder til at interessere sig for IT og vælge en uddannelse inden for området. DI Digital har længe støttet campen på Aarhus Universitet. 10 http://jet-net.dk/ 12

It-camp for piger 30 piger kan deltage i campen, som forløber over 48 timer. Med campen håber Aalborg Universitet at kunne øge pigers interesse for it og skabe bevidsthed om de karrieremuligheder, it kan give. På Aalborg Universitet mener de, at en anvendelsesorienteret tilgang til it tilgodeser pigers måde at tænke it på, og it-campen har derfor fokus på at lære pigerne, hvordan it kan løse konkrete problemstillinger 11. Initiativer til at øge informationen om it Gruppen af initiativer til at øge informationen om it-uddannelser er naturligt nok alle koncentreret omkring de videregående uddannelser. Overblik over videregående it-uddannelser Future People De otte danske universiteter er gået sammen i samarbejdet Future People for at udbrede kendskabet til de it-uddannelser, universiteterne tilbyder. Future People kampagnen giver bl.a. igennem sit website studiesøgende et overblik over, hvilke it-uddannelser der findes på universitetsniveau. På kampagnens hjemmeside bliver hver uddannelse grundigt beskrevet, så ansøgeren selv kan finde den it-uddannelse, som passer til egne interesser 12. Synliggøre gode historier og rollemodeller Engineer the future og teknologipagt Engineer the future er en teknologisk alliance mellem universiteter, danske virksomheder, DI, IDA og Foreningen for rådgivende Ingeniører. Alliancen arbejder for at øge unges lyst til at tage en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse ved at synliggøre rollemodeller og gode historier fra feltet. Ved at bringe danske teknologieksperter og ingeniører i front håber Engineer the future, at flere unge vil drømme om et arbejdsliv inden for teknologi og naturvidenskabelig forskning. Alliancen er foreløbig planlagt til at løbe fra 2015-2018 13. Teknologipagt Alliancen er planlagt videreudviklet til en Teknologipagt, med forslag om, at regeringen sætter sig i spidsen for en national strategi, der skal løse den kompetenceudfordring, som danske produktionsvirksomheder står overfor. Det er DI, Dansk Metal, Ingeniørforeningen IDA og ATV m.fl., der står bag ideen. Parterne har sammen sendt et brev til statsministeren om ideen. Statsministeren kvitterede for ideen på DI s Produktionsdag. Det er Troels Lund Poulsen, der skal være regeringstovholder på indsatsen. 11 http://www.itcamp.aau.dk/om/ 12 http://www.futurepeople.dk/?gclid=coadzkuh_c0cfeeacwodtukmag 13 http://engineerthefuture.dk/ 13

Ideen bag en Teknologipagt er at skabe en samlet satsning på øgede tekniske kompetencer ved at få uddannelses-, erhvervs-, regional-, vækst- og beskæftigelsespolitik til at spille sammen. Forbilledet er den hollandske regerings»techniekpact«fra 2013, som har skabt øget fokus og effekt, når det gælder om at ruste en nations teknologiske parathed. Tænk som en datalog Datalogi-studiet på Aarhus Universitet har udviklet en test, som med 24 spørgsmål kan vise potentielle ansøgere, om de tænker som en datalog. Testen er tænkt som en slags alternativ studievejledning, hvor ansøgere kan få en fornemmelse for, hvilken slags logik og problemstillinger en datalog beskæftiger sig med. Håbet er, at testen ultimativt kan sikre et bedre optagelsesmatch ved at minimere antallet af ansøgere, som har misforstået, hvad uddannelsen går ud på. Samtidig er målet, at testen kan være med til at vække interessen hos folk, der tænker som en datalog, men som endnu ikke har overvejet at tage uddannelsen. Testen er blevet rundsendt til landets gymnasier og indtil videre har mere end 3.000 potentielle datalogistuderende taget prøven 14. 14 http://www.computerworld.dk/art/237217/ny-stor-it-test-skal-mindske-frafald-paa-datalog-uddannelsen-proev-testen-her 14

Bilag 1 It-specialist og bløde it-uddannelser Der findes fire typer af hele videregående uddannelser i Danmark: Erhvervsakademiuddannelser er korte videregående uddannelser(kvu) på 2 år. Professionsbacheloruddannelser ofte på 3½ år er mellemlang videregående uddannelse (mvu). Universitetsbacheloruddannelse (bach) på 3 år, der i dag primært bruge på at søge optagelse på en kandidatuddannelse. Universitetskandidatuddannelse (lvu) på 2 år I notatet benyttes gentagne gange hhv. it-specialist og bløde ituddannelser. Under disse to kategorier indgår følgende: It-specialist-uddannelser Datamatiker og IT (kvu) Diplomingeniør (mvu) Datalogi mv. (bach, lvu) Civilingeniør (bach, lvu) Bløde it-uddannelser IT professions bachelor (mvu) IT-kombinations uddannelser (bach, lvu) Humanistisk IT (bach, lvu) Multimediedesigner (kvu) 1 Desuden er der: Øvrige it-relevante uddannelser Samfundsfagligt it samt matematik m.m. (bach, lvu) 1 Multimediedesigner er taget med, da uddannelsen er med i Uddannelses- og Forskningsministeriets liste af it-uddannelser. Reelt bør uddannelsen nok klassificeres inden for medie eller design. 15