Ejner K. Holst, LO-sekretær

En endnu bedre folkeskole

Plads til alle elever i folkeskolen Vi er mange, der giver gode råd om, hvordan vi skal indrette den skole, som giver vores børn og unge de udfordringer, venskaber og viden, der er med til at udvikle dem til aktive medborgere og hele mennesker. I fagbevægelsen har vi en særlig interesse i at sikre vores børn og unge en god og indholdsrig skolegang, for vi møder de unge, når de tager deres første skridt ind på arbejdsmarkedet, gennem en erhvervsuddannelse eller et erhvervsgrunduddannelsesforløb (EGU). Og vi møder dem også blandt de mange unge, der stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob. Et stærkt fagligt fundament, evnen til at kunne samarbejde og indsigt i egne muligheder og rettigheder, vil give alle unge en god basis at arbejde videre fra. LO mener, at alle unge skal sikres en god start på deres arbejdsliv, og vi arbejder derfor på at løfte Folketingets målsætning om at 95pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I vores oplæg "En endnu bedre folkeskole" sætter vi fingeren på de punkter, hvor vi mener, skolen kan gøre en særlig forskel. Det handler om indsatsen for de udsatte børn og unge, specialundervisningen og de to-sprogede. Det handler om, ordentlige forhold for eleverne i undervisningen, livsstil og motion. Og det handler om at de grundlæggende færdigheder skal være i orden, når man forlader skolen. LO ser frem til udviklingen af vores fælles skole. Ejner K. Holst, LO-sekretær

En endnu bedre folkeskole Udgivet af LO, Landsorganisation i Danmark Layout: LO Foto: Polfoto og Scanpix Tryk: Silkeborg LO-varenr.: 4212 ISBN: 978-87-7735-915-6 ISBN Online: 978-87-7735-917-0 December 2008

Indhold Side 2 5 9 13 17 19 23 En endnu bedre folkeskole 1. En inkluderende skole bekæmper uligheden i praksis 2. Alle skal have den rigtige hjælp, når det bliver svært 3. Styrk koncentrationen og dyrk motionen 4. Ordentlige forhold 5. Særligt ansvar for de tosprogede 6. Udskolingen og den kollektive vejledning

En endnu bedre folkeskole 2 Forord Folkeskolen er samfundets byggesten og en central brik i udviklingen af vores velfærdssamfund. For LO er det et mål i sig selv, at folkeskolen bidrager til at nedbryde uligheden i samfundet, både den uddannelsesmæssige, økonomiske, sociale og kulturelle ulighed. Det fællesskab, der udspringer af at have fælles erfaringer som børn og unge, er afgørende for, at der skabes sammenhold om vores værdier som samfund; social sammenhængskraft, åbent og kreativt livssyn, kulturel mangfoldighed og kønsmæssig ligestilling. Folkeskolen sikrer, at børn og unge tilegner sig de færdigheder og den viden, der skal til, for at kunne fungere som borgere, på arbejdsmarkedet og som aktive i demokratiet både når der skal stilles hold i boldklubben og vælges bestyrelse i beboerforeningen. Det kræver, at alle elever lærer at læse, skrive, regne, at tale fremmedsprog og kunne navigere mellem og bruge de elektroniske og interaktive værktøjer, der dagligt udvikler vores evner til at kommunikere og lære. Folkeskolen skal være elever og forældres med- og modspiller i børnenes udvikling. For at kunne begå sig i samfundet, skal folkeskolen også forberede eleverne til at kunne samarbejde med andre og have respekt for andres evner. Folkeskolen skal hjælpe elever og forældre med at finde evnerne hos den enkelte ved at give rum for de kreative, opfindsomme og fysiske undervisningsmetoder, der kan understøtte den teoretiske undervisning og sikre, at den enkelte elev får en god start. Afgørende for at elevens udbytte af undervisningen er, at skole-hjem-samarbejdet fortsat udvikles. De seneste års introduktion af elevplaner, som supplement til individuelle forældremøder og klassemøder for forældrene, har været med til at styrke forældrenes mulighed for at hjælpe deres børns indlæring og udvikling på vej. Det samarbejde skal der bygges videre på. I forhold til børn på de første klassetrin kan et tæt samarbejde mellem skolen og SFO erne bidrage til at sikre, at der ikke fokuseres ensidigt på fagenes indhold men sættes fokus på børnenes alsidige udvikling. Gode faglige kvalifikationer og brede sociale kompetencer er en forudsætning for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed sikre, at vi kan indfri planen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er folkeskolens ansvar, at eleverne er i besiddelse af de kvalifikatio-

ner, faglige som sociale, der gør dem i stand til at klare overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Fagbevægelsens særlige ansvar, som part i udviklingen af erhvervsuddannelserne, giver os et ansvar for at fremhæve de problemer vi ser hos de, fortsat alt for mange unge, der falder fra en erhvervsuddannelse. Der er en række initiativer under implementering, der skal rette op på erhvervsuddannelsernes indsats mod frafaldet, og der er gennemført en ganske høj prioritering af den individuelle vejledning af de unge i overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne ved etableringen af Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre. De initiativer ser vi forhåbentlig snart effekterne af. Tilbage står, at der også i den grundlæggende uddannelse skal løftes på de områder, hvor eleverne ikke har kvalifikationerne i orden, når de dukker op i ungdomsuddannelserne. Et stabilt højt fagligt niveau er en forudsætning for, at flere unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse, og dermed kan være med til at sikre et fortsat højt uddannelsesniveau i den danske arbejdsstyrke. Derfor blander fagbevægelsen sig i folkeskolens udvikling. Der bør opstilles præmisser for den skolepolitiske debat, der ikke i længden undergraver folkeskolens position som rum for udviklingen af vores fælles samfund. Traditionen med brede forlig skal sikres, herunder skal ny lovgivning sikres tid til implementering, så folkeskolen ikke rammes af ny lovgivning på grund af enkeltsager eller efter et tilfældighedsprincip. 3

6 forslag til styrkelse af folkeskolen

1. En inkluderende skole bekæmper uligheden i praksis Både fagligt og socialt kan folkeskolen bidrage til enten at fasttømre eller at bryde den uddannelsesmæssige ulighed, der forfølger mange børn gennem deres uddannelsestid, og dermed bliver afgørende for deres senere tilknytning til arbejdsmarkedet, økonomiske indtjening og mulighed for senere omskoling og uddannelse. Elevernes sociale baggrund spiller en alt for afgørende rolle for, om de opnår de almene kvalifikationer som folkeskolen, gennem de fælles mål for fagene, har forpligtet sig på at give. Senest er det dokumenteret, at andelen af elever, der ikke afslutter folkeskolen med en afgangseksamen, er stigende. For fagbevægelsen er det afgørende, at folkeskolen bidrager til at bryde den sociale arv og specielt de pædagogiske rammer for undervisningen af de børn, der har det sværest i skolen, må kigges efter i sømmene. Hvis forskellene mellem de enkelte elever i klasserne ikke aktivt modarbejdes fra skolens side, har det den dobbelte negative effekt, at de svageste elever ekskluderes, og de bedst stillede elever forsvinder til andre mere inkluderende skoleformer. De seneste år har debatten om folkeskolens rummelighed været præget af en vis afmagt. Flere lærere klager over urolige og forstyrrende elever og krævende forældre, der ikke bidrager til fællesskabet i klassen eller på skolen, men som kun har øje for deres eget barn. Medierne har været stærkt fokuserede på de urolige børn, der ødelægger undervisningen for deres klassekammerater, og fra politisk side har man set det nødvendigt, at stramme reglerne for hvornår eleverne, nu også de helt små børn, kan bortvises fra skolen eller flyttes til anden klasse eller skole. For fagbevægelsen er det vigtigt, at der sættes massivt ind på at komme afmagten til livs. Nutidens børn og unge skal ikke komme i klemme i en generel politisk strammer -retorik. Det er uddannelse for vigtigt til. Det er vigtigt, at de pædagogiske metoder der bruges på den enkelte skole og af den enkelte lærer, kan imødekomme de behov eleven har, og at der tages hensyn til den indlæringsform, den enkelte lærer bedst af. Undervisningsdifferentiering betyder ikke kun, at der undervises på forskellige niveauer men også på forskellige måder. Hvis undervisningsdifferentiering skal fungere i praksis, skal den også tage hensyn til elevernes forskellige læringsstile og give de praktiske fag en stærkere placering i løbet af skoledagen. Derfor må lærerne have redskaberne til at kunne gennemføre den 5

6 undervisningsform, der bedst imødekommer den enkelte elev. Både gennem læreruddannelsen og ved efteruddannelse skal lærerne kunne udvikle metoderne. Og skolerne skal være indrettede til at kunne imødekomme mange forskellige indlæringsformer, så både de elever der har brug for en meget styret undervisning for at kunne lære får tilfredsstillet det behov, samtidig med at de elever, der har brug for musiske, praktiske eller kreative også kan gennemføre en undervisning, der giver dem det bedste udbytte. Indførelse af undervisningsassistenter i folkeskolen vil åbne mulighed for at lærerne kan koncentrere sig om undervisningen, mens undervisningsassistenterne kan give omsorg til sårbare børn, støtte børn der har svært ved at koncentrere sig om undervisningen og dermed bidrage til generelt at forbedre undervisnigsmiljøet og det sociale liv i skolen. Der er også behov for at understøtte test- og elevplanarbejdet i folkeskolen med flere muligheder for at forfølge det mål, at alle skal have styr på de almene kvalifikationer, når de forlader folkeskolen. Mere fokus på hvordan man implementerer arbejdet med de Fælles Mål for undervisningen kan suppleres med mulighed for rullende ind- og udskoling, ændrede test- og eksamensformer, der ikke kun har bogligt tilsnit, brobygning der inkluderer EGU i udskolingsforløbet m.v. I den sammenhæng kan elevplanen bruges til at få forældrene mere aktivt involveret i arbejdet om den enkelte klasse og i skolens arbejde som helhed. Det er vigtigt, at forældrene får et klart billede af, hvordan de kan være med til at understøtte deres eget barn, og den klasse barnet går i. Det gælder særligt den gruppe af forældre, der ikke selv har gået i folkeskolen, og dermed ikke kender de principper for forældreinvolvering i både elevens faglige udvikling, herunder lektielæsning og den tradition for at skolen spiller en rolle i det lokale, sociale liv via samarbejdet med lokalsamfund, herunder samarbejde med arbejdsgivere og fagforeninger, og foreningslivet. Fagbevægelsen vil fastholde, at den uddelte skole enhedsskolen er kommet for at blive. Børn er ikke af den grund ens, eller kan behandles ens. Men børn er heller ikke kun en samling individualister. Folkeskolen skal fortsat have fællesskabet som centralt element. Børn lærer både individuelt og i grupper, men værdien af fællesskabet skal også læres, og her skal folkeskolen gå foran, stå ved sin faglige professionalisme og insistere på rummeligheden.

Forslag Folkeskolen skal arbejde strategisk med at bryde den negative sociale arv og dermed den ulighed børn og unge trækker med sig gennem hele uddannelsesforløbet og arbejdslivet. Kommunalbestyrelserne må styrke evalueringen og, gennem de årlige kvalitetsrapporter der skal udarbejdes for skolevæsenet, systematisere indsatsen for de svageste børn og unge og få skolerne til at formulere deres konkrete indsatser for at få løftet alle. Rummeligheden skal tilbage på dagsordenen, og lærerne må efteruddannes, så alle lærere kan gennemføre en differentieret undervisning. Minimumstimetallet skal hæves, så der er tid til at tilgodese alle elevers læringsstile, og kommunerne bør inkludere erfaringerne fra heldagsskoleforsøgene for at give eleverne tid til at lære. Der skal sikres økonomi til at renovere de nedslidte skoler og skabe mere udfordrende læringsrum. Rammerne for undervisningen skal støtte de forskellige undervisningsformer, og skolerne skal derfor kunne organisere undervisningen, så indlæringen bliver bedst. Det kræver, at klasserummet kan forandres, så der både tages hensyn til de elever der kræver en styret indlæring, og de elever der har brug for at lære gennem praksis eller bevægelse. Skole-hjem-samarbejdet skal styrkes, hvis den inkluderende skole skal lykkedes. En udbygget elevplan skal give forældrene bedre muligheder for at løfte indsatsen og ansvaret for deres barns skolegang og for klassens og skolens sociale liv. Samarbejdet med lokalsamfundet skal styrkes for at gøre undervisningen relevant og støtte praksisarbejdet. Lokalsamfundet skal tage medansvar for, at skolen kan give eleverne en god undervisning, der sætter teorien i perspektiv. 7

2. Alle skal have den rigtige hjælp, når det bliver svært Klasseundervisningen er fundamentet for langt de fleste folkeskolers undervisning. Specialundervisningen er en vigtig brik i folkeskolens tilbud til de børn og unge, der har brug for støttende undervisning i et eller flere fag, eller blot i en periode. Specialundervisningen kan være helt afgørende for, om eleven får en ordentlig skolegang, da undervisningen ofte foregår i et af de centrale fag, dansk (læsning og skrivning) og matematik, der kan være forudsætningen for at kunne forstå og følge med i skolens øvrige fag. Det kan derfor være afgørende for den enkelte elev, om specialundervisningen får rettet op på de vanskeligheder han eller hun har. Derfor burde de mange gode erfaringer med at undervise børn med særlige behov, der er udviklet og specialiseret på specialskolerne, i højere grad bringes ind i klasseværelserne. Rummeligheden udfordres dagligt i den danske folkeskole. En øget diagnosticering af børn med adfærdsforstyrrende opførsel stiller nye krav til skolerne og undervisningen. Der er pågået en massiv udvidelse af specialundervisningen gennem de seneste ti år, og andelen af elever der af og til eller ofte undervises uden for deres klasser er steget voldsomt, uden at vi reelt kender til effekterne af at blive undervist uden for klassen for gruppen af børn, der forstyrrer ved deres adfærd eller manglende sociale kompetencer. Undersøgelser fra Norge, der ligesom Danmark menes at bruge 20 pct. af det samlede skolebudget på specialundervisning, mere end antyder, at elever der henvises til specialundervisning af adfærdsårsager, i bedste fald ikke bliver ringere stillet end tilsvarende elever, der får undervisning i deres oprindelige klasser. Der må laves en ordentlig afdækning af specialundervisningens effekter for de forskellige elevtyper, der henvises til specialundervisningen, og folkeskolen må overveje at udvide mulighederne for dobbeltlærerfunktionen eller indføre undervisningsassistenter til at hjælpe lærerne med enkelte eller grupper af elever i stedet for bevidstløst at blive ved med at fjerne flere elever fra undervisningen. Hvis de børn og unge, der er i de danske folkeskoler i dag, sætter andre krav til undervisningen end den undervisning de tidligere generationer har fået, må skolerne tilpasse undervisningen, så den imødekommer de nye behov. Vedholdende insisteren på ro i klassen berettiger ikke den øgede brug af specialundervisning, men er snarere med til at understrege behovet for en mere rummelig pædagogik og flere voksne om den enkelte elev. 9

10 I Danmark sætter vi generelt senere ind med specialundervisning end i de lande, vi plejer at sammenligne os med. Det skyldes flere faktorer, bl.a. at man har haft en tradition for at mene, at læse- og skrivevanskeligheder for de flestes vedkommende ville løse sig selv, efterhånden som eleven blev mere moden. Men også helt praktiske tilgange, som at ventetiden på at komme til ved PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning, den visiterende myndighed), i nogle kommuner bevæger sig mellem et halvt og et helt år. Der er meget der taler for, at der skal sættes tidligere og hurtigere ind over for indlæringsvanskelighederne, også når de forekommer i indskolingen. Samtidig vil det sikre en stærkere sammenhæng mellem eleven, forældrene og specialundervisningen, hvis visiteringen foregik på den enkelte skole, med bistand fra pædagogiske og psykologiske eksperter. Lektier er nærmest blevet et folkeeje i den danske folkeskole, uden at det kan dokumenteres, at det generelt styrker indlæringen. Den store opbakning til lektielæsning, navnlig blandt den store gruppe af forældre, må følges op af støttende voksenhjælp til de elever, der ikke har mulighed for at få hjælp fra forældrene. Ellers risikerer lektierne at blive folkeskolens pendant til den lærerfri undervisning, som vi kender fra erhvervsuddannelserne. Ikke til skade for de der kan stoffet, men stigmatiserende for de elever der har svært ved faget. Elever der i forvejen klarer sig godt, har formentlig ikke megen udbytte af lektierne, og de svage elever kan som oftest ikke få hjælp til lektielæsningen, og lektielæsningen bliver derfor blot et ekstra nederlag. Der må derfor formuleres håndfaste krav til rammerne for lektielæsningen, og skolen må selv være udfarende med tilbud om lektiehjælp, som det eksempelvis er set i heldagsskoleforsøgene.

Forslag Forskning i effekterne af specialundervisningen for alle forskellige elevtyper der modtager undervisningen, skal foregå systematisk og kontinuerligt, så det kan dokumenteres hvilke indsatser, der rent faktisk hjælper den enkelte. Undervisningsassistenter, med kompetencer som eksempelvis opnås gennem en pædagogiske assistentuddannelse, kan aflaste lærerens arbejde med at få klassen til at fungere socialt. De skal i højere grad sættes ind for at støtte elever og klassemiljøet, så specialundervisningen ikke bruges som en undskyldning for at ekskludere elever for at skabe ro til undervisningen. Der skal sættes tidligere ind med hjælp til de elever, der allerede i indskolingen viser tegn på at have svært ved de grundlæggende fag. Udredning af elevens problem og visiteringen til specialundervisningen skal ske hurtigere, og et tættere samarbejde mellem pædagogisk-psykologisk rådgivning og den enkelte skole og lærer kan formentlig fremme den proces. De elever, der har svært ved at gennemføre undervisningen uden lektiehjælp, skal have hjælpen stillet til rådighed. 11

3. Styrk koncentrationen og dyrk motionen Forebyggelse gennem en øget fysisk udfoldelse kan være med til at støtte folkeskolens sundhedsfremmende indsats. Bevidstheden om at der er en sammenhæng mellem de ting vi spiser og drikker, den motion vi dyrker, og den måde vi behandler vores krop på, har fået en meget større bevågenhed i samfundet gennem de seneste 15 år. Det er en sund udvikling, som folkeskolen skal være med til at understøtte ved at give den enkelte redskaberne til at hjælpe sig selv på vej ved at træffe sunde livsstilsvalg. Undervisningen i dansk, naturfag/biologi, samfundsfag, idræt og de kreative-musiske fag kan alle være med til at styrke elevernes ansvarsfølelse over for deres egen krop. Der er efterhånden ingen tvivl om, at der er en nøje sammenhæng mellem indtagelse af en sund og nærende kost, og den koncentration eleverne kan oppebære i løbet af en skoledag. Sammenhængen mellem motion/idræt og evnen til at koncentrere sig og skabe energi til holde sig frisk hele dagen er også påvist. Alligevel er der en stor træghed at spore hos det politiske system, der kan sætte ind for at bruge viden om kost, ernæring og motion til at understøtte indlæringen. Hvis alle elever, og specielt de med den svageste sociale baggrund, skal have en bedre start, skal der mere styr både på elevernes kalorieindtag og forbrænding. De elever, der kommer i skole uden at have fået morgenmad, forbliver rastløse og har generelt sværere ved at koncentrere sig om at lære nyt. For dårlig eller ingen frokost kan helt tage energien ud af de timer, der foregår om eftermiddagen. Et morgenmåltid i skolefritidsordningen eller skolen, og et måltid midt på dagen kan gøre indlæringen bedre for den enkelte elev og skabe mere ro i og omkring undervisningen. Det er ikke længere nok at stoppe diskussionen ved at give forældrene ansvaret for børnenes mad. Også den fysiske udfoldelse er fremmende for indlæringen. At det er sundt at være i form, er ikke alene argumentet for at revurdere og omorganisere idræt og motions rolle i folkeskolen. Fysisk udfoldelse fremmer i sig selv den energi, der skal til for at holde koncentration og indlæring i løbet af en hel dag. Derfor er det på tide at se den fysiske udfoldelse som en integreret del af undervisningen, og ikke kun forbeholdt nogle enkelte timer om ugen. Det kan være værd at se på de ændringer, der er sket i idrætsverdenen generelt, hvis eleverne skal motiveres til 13

at være mere fysisk aktive, specielt i udskolingsårene. Motion skal kunne tilrettelægges som mere individuel undervisning (f.eks. som løb, styrketræning/fitness eller cykling), der kan gennemføres enkeltvis eller i mindre grupper. Det vil formentlig også appellere til de ældre elever, hvor især pigerne falder fra i den organiserede sport, der foregår uden for skoletid. Den almindelige undervisning skal også udfordres, så den praktiske pædagogik og fysiske udfoldelse integreres i undervisningen. Her kan man blandt andet se på de gode erfaringer med undervisning, der foregår i naturen eller på arbejdspladsen eller bruge de kreative og musiske fag som inspiration til at udvikle ny og spændende læringsmiljøer, der kan inspirere eleverne til at være aktive. 15 Forslag Undervisning, der fremmer elevernes evne til selv at foretage rigtige livsstilsvalg skal fremmes. Viden om sammenhæng mellem kost, ernæring, motion og livsstil kan skabe sunde børn, skabe ro og støtte indlæringen. Forældrene skal gøres bevidste om, at deres ansvar for at børnene møder forberedte, også indebærer en ordentlig ernæring. Den fysiske udfoldelse skal integreres i resten af undervisningen, så idrætstimerne ikke er de eneste tidspunkter, hvor eleverne bevæger sig. Samtidig må skolerne planlægge undervisningen og bruge den ny teknologi, så det ikke er nødvendigt at slæbe store mængder af undervisningsmidler til og fra skole. Skolerne skal sikre eleverne et ordentligt frokostmåltid, der kan give energi til resten af skoledagen. Idræt og motion skal udbydes, så det også i højere grad kan tilrettelægges individuelt, så de elever der har meget brug for at bevæge sig, også får undervisning og vejledning i motionsformer, der er fremme eks. løb.

4. Ordentlige forhold 108 røde smiley til skole- og uddannelsesinstitutioner, herunder en ikke uvæsentlig andel til folkeskolerne. Så mange er foreløbig blevet delt ud ved besøg på folkeskolerne, som Arbejdstilsynet har gennemført de første 10 måneder af 2008. Og flertallet af dem bliver ikke fulgt op, inden for de frister der er gældende. Medierne kan dagligt berette om dårlige rammer for undervisningen, dårlige stole og borde, uhumske toiletter og mangelfuld rengøring og modernisering af klasse- og faglokaler. Kommunernes dårlige økonomi er slået igennem på folkeskolerne og på trods af, at der har været bevågenhed på området igennem en årrække, er der stadig alt for mange steder, hvor forholdene ikke er i orden. Ud over at være det sted eleverne lærer at læse og regne og bliver klogere på sig selv og hinanden, er skolen også elevernes første arbejdsplads. Rammerne for deres arbejde er lige så vigtig som på alle andre arbejdspladser, men på trods af at undervisningsmiljøloven har fungeret siden 2001, er der stadig ikke ordentlige forhold på alle skoler, hverken når det gælder rammerne om de fysiske eller psykiske arbejdsmiljø. Det er ikke rimeligt, at rammerne om elevernes arbejdsmiljø ikke tages alvorligt eller negligeres. Det er vigtigt, at man fra starten af sin skolegang lærer fornuftige arbejdsstillinger, at være opmærksom på eventuelle farer i miljøet, og at alle er med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Men alt begynder ved, at skolen tager sit eget ansvar på sig og gennemfører den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering hvert tredje år. Inddragelsen af eleverne i udarbejdelsen af undervisningsmiljøvurderingen er en god læring i at være med til at indrette en god arbejdsplads og en fin lejlighed til at få kigget det psykiske arbejdsmiljø efter og eventuelt få udarbejdet mobbepolitikker eller drøftet konflikthåndtering. Undervisningsmiljøvurderingen er også et trivselsbarometer, der kan være et godt redskab for forældre og lærere til at drøfte mulige indsatsområder. 17

18 Forslag Loven om undervisningsmiljø skal strammes, så skolerne i højere grad forpligtes til at rette op på de områder, der påpeges i undervisningsmiljøvurderingen. Lærerne uddannes i at gennemføre undervisningsmiljøvurderinger og til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen. De fysiske rammer, herunder vedligehold og rengøring, må leve op til et anstændigt niveau. Det er slet ikke rimeligt, at der bliver slækket på kravene, fordi eleverne ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven. Undervisning i undervisnings- og arbejdsmiljø bør inddrages som obligatorisk tema på alle trin i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen.

5. Særligt ansvar for de tosprogede Folkeskolen har gennem mange år været én af hovedaktørerne i at gennemføre integrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det er i folkeskolen, man møder den danske tradition og kultur, og det er her man lærer at læse og skrive sproget, der kan åbne resten af uddannelsesmulighederne for den enkelte. Alle elever har ret til at blive behandlet som individer, og modtage en undervisning, der kan imødekomme deres læringsniveau. I dag er der meget store forskelle på de tosprogede elevers sociale baggrunde og mulighed for at deltage i undervisningen på lige fod med danske børn. Primært fordi en del af de tosprogede i realiteten ikke er gode nok til dansk når de starter i skolen, til at kunne bruge sproget som det forventes. Det har i den sammenhæng vist sig nyttigt at teste eleverne tidligt, for at kunne sætte ind med målrettet danskundervisning. Indførelsen af den obligatoriske børnehaveklasse (0. klasse) kan understøtte arbejdet med at forberede de tosprogede elever på deres skolegang. En fortsat styrkelse af danskkundskaberne, hos hovedparten af de tosprogede elever, er dog helt nødvendig, hvis andelen af dem, der efter folkeskolen tager en ungdomsuddannelse, skal øges. En alt for stor del af de tosprogede forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter efter 9 års undervisning. Det er ikke en holdbar udvikling. I storbyerne er man nødt til at finde nye muligheder for at integrere en styrket danskundervisning i det daglige skoleforløb, da andelen af tosprogede elever her har overskredet det punkt (10 pct. i hver klasse), hvor en bedre fordeling af de tosprogede elever mellem klasser og skoler i sig selv kan forbedrer resultaterne for den enkelte. Den meget voldsomme debat om modersmålsundervisning må ikke blokere for udviklingen af vigtige pædagogiske metoder, der kan fremme indlæringen, såsom modersmålsunderstøttet undervisning, hvor undervisningen foregår på dansk, og alene den eller de dele af materialet der ikke umiddelbart forstås der, oversættes til modersmålet. Tilsvarende er det vigtigt, at de gode erfaringer med dansk som andetsprog integreres i undervisningen af de elever, der har behov for ekstra sprogstøtte. Danskundervisning gør det imidlertid ikke alene for den gruppe af tosprogede, der i det daglige ikke kommer i berøring med danske medier, institutioner eller andre formidlere af fælles oplevelser og traditioner. Også inden for andre fag, 19

som samfundsfag, historie og uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen, er der behov for at finde nye pædagogiske redskaber til formidling af fagene til de børn og unge, der er vokset op uden at blive sikret de samme forkundskaber som de danske børn. Forældresamarbejdet mellem skole og forældre og mellem forældrene i den enkelte klasse skal styrkes. Foreløbige erfaringer med elevplanerne ser ud til at fremme forståelsen for barnets udviklingsmuligheder blandt forældrene til de tosprogede elever. Disse erfaringer må der bygges videre på, så forældrene til de tosprogede børn forstår den understøttende rolle hjemmet har i den danske folkeskole, både når det handler om muligheden for at deltage i de sociale aktiviteter i og omkring skolen, frihed til at lave lektier og forældresamarbejdet om klassen og skolen. 21 Forslag Tidligere sprogscreening og hurtigere indsats over for de elever, der ikke har de sproglige forudsætninger for at starte i folkeskolen. Udvikling af alsidige metoder til fremme af indlæringen af dansk, herunder modersmålsunderstøttende undervisning. Gennem efteruddannelse at sikre, at skolerne har adgang til kvalificerede undervisere i dansk som andetsprog. Adgang til lektiehjælp er afgørende for elever med svag sproglig eller kulturel tilknytning til Danmark, og må stilles til rådighed for de elever, der har behov for det. Styrkelse af skole-hjem-samarbejdet specielt med henblik på at inddrage forældrene til de tosprogede unge i deres børns skolegang og de traditioner der er bygget op om skolegang og undervisning.

6. Udskolingen og den kollektive vejledning Alle unge bør gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Efter en årrække med implementering af nye vejledningsinstrumenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning som nyt vejledningscenter for unge og forældre er det glædeligt at se, at mere end 95 pct. af en ungdomsårgang tilmelder sig en ungdomsuddannelse før de forlader folkeskolen. Knap så glædeligt er det imidlertid at følge frafaldet fra ungdomsuddannelserne, der fortsat er for højt, særligt på erhvervsuddannelserne. En række initiativer er under implementering for at rette op på frafaldet i selve uddannelserne, men det er også værd at overveje, om der allerede i folkeskolen kan gøres mere for at introducere arbejdsmarkedet for de unge. En styrket sammenhæng mellem skolen og arbejdslivet kan være med til at understøtte, at eleverne får et realistisk billede af, hvad de forskellige uddannelsesretninger kan føre til. Billeder af arbejdslivet, der før i tiden blev overleveret fra forældregenerationen, har ikke den samme effekt i dag, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig hastigt, og hvor uddannelserne er radikalt anderledes end for blot 10 år siden. Viden om arbejdstider i forskellige jobtyper, nedslidning og det fysiske arbejdsmiljø, faglige udfordringer og karriereplanlægning, omgangstonen, den faglige identitet i jobbet er lige så vigtige oplysninger, som længden af EUDgrundforløbet og praktikpladssituationen inden for området. At lære om arbejdslivet, tale med mennesker i job og besøge virksomheden er en vigtig brik i at kunne forstå, hvilke job og karriere en uddannelse kan føre til, og kan derfor være med til at forhindre fejlvalg af uddannelse. En stærkere integration af vejledningstemaer i undervisningen vil være et skridt i den rigtige retning. Ikke kun for de unge, der ikke er sikre i deres valg af uddannelse, men for alle unge. Overgangen mellem de enkelte uddannelsesniveauer er jo ikke den eneste overgang, der giver problemer. Også overgangen mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet er overvældende for mange. En tidligere forventningsafstemning mellem de unge og deres fremtidige arbejdsgivere ville komme alle til gavn. Desværre giver den nuværende organisering af den form for undervisning, gennem uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen ikke nok udbytte, da faget ikke prioriteres på trods af, at det er obligatorisk på alle klassetrin. Der er en bekymrende uvidenhed om faget i skolebestyrelser, og blandt de 23

24 lærere der skal gennemføre undervisningen. En skæbne der før er set blandt de obligatoriske, men timeløse fag. For at sikre, at viden om arbejdsmarkedet og sammenhængen mellem uddannelse og job bliver præsenteret for eleverne, før de skal til at lave uddannelsesplaner, bør UEA- faget tildeles et fast timetal som minimum på mellemtrinnet. Sammenhængen mellem folkeskolens udskoling og Ungdommens Uddannelsesvejledning og produktionsskolen og erhvervsuddannelserne, gennem EGU-forløb, skal styrkes for at få skabt et tilbud til de unge, der forlader folkeskolen uden at være klar til at starte i en ungdomsuddannelse. Forslag Undervisning i arbejdsmarkedsforhold skal styrkes i samfundsfag og dansk. Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorienteringen (UEA) tildeles fast timetal på mellemtrinnet og fastholdes på alle undervisningstrin. Faget prioriteres højere i læreruddannelsen og efteruddannelsen af lærerne. Erhvervspraktik skal igen være et tilbud til alle i 8. klasse. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) pålægges at hjælpe skolebestyrelserne med at planlægge uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, herunder at være behjælpelig med efteruddannelse af klasselærere og/eller finansiering af gæstelærerundervisning. Sammenhæng mellem UU, produktionsskolen og erhvervsuddannelserne skal styrkes for at få flere til at gennemføre EGU-forløb som indslusning til erhvervsuddannelserne. Fagbevægelsen skal støtte op om elevernes kendskab til deres rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet, arbejdsmiljøet på arbejdspladsen og reglerne for fritidsjob ved at stille viden og gæstelærere til rådighed for undervisningen.

Landsorganisation i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S www.lo.dk LO-varenr.: 4212 ISBN: 978-87-7735-915-6 ISBN Online: 978-87-7735-917-0