Martin Bachdal Willaa of11v204 Vejleder: Camilla Sabroe Jydebjerg Opgaven må udlånes

KULTUR, RESSOURCER & IMPLEMENTERING En kvalitativ undersøgelse af kulturens og markarbejderadfærdens betydning for implementering af ny lovgivning på børne- ungeområdet i tre kommuners Børn- og familieafdelinger. (CULTURE, RESOURCES & IMPLEMENTATION: A qualitative study of the municipal culture and the behavior of social workers, and how this effects the implementation of new legislation aimed at children.) Rikke Bech Rasmussen or000206 Martin Bachdal Willaa of11v204 Vejleder: Camilla Sabroe Jydebjerg Opgaven må udlånes Hold: or2011v-b Bachelorprojektet er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. Socialrådgiveruddannelsen UCSJ, 7. modul, juni 2015

RESUMÉ: Ved flere lejligheder har vi oplevet, at ny lovgivning på børne- og ungeområdet ikke altid implementeres i praksis. Vi mener, det er væsentligt at undersøge, hvad der ligger til grund for dette, da det kan have konsekvenser for de børn og unge, der har brug for en given indsats. Vi har med dette projekt ønsket at undersøge, hvilken markarbejderadfærd socialrådgiverne i kommunernes Børn- og familieafdelinger udviser på baggrund af kulturelle forhold. Vi har også ønsket at vurdere, hvilke betingelser det skaber i forhold til implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet. Projektet tager udgangspunkt i en filosofiskhermeneutisk tilgang, og vores empiri er indsamlet via den kvalitative undersøgelsesmetode. Vores analyse, der er foretaget ved hjælp af Edgar Scheins Kulturanalyse og Michael Lipskys teori om markarbejderadfærd, viser bl.a., at socialrådgiverne oplever en ressourceknaphed, og at de benytter sig af forskellige afværgemekanismer for at få hverdagen til at hænge sammen. Ligeledes viser den, at det i høj grad er ledelsen, der definerer hvilke lovbestemmelser, der er vigtigst. Dette kan bl.a. skabe udfordringer i forhold til implementering af de lovbestemmelser, der ikke er så målbare. SUMMARY: On several occasions, we have observed that new legislation aimed at children, not always becomes implemented in practice. We believe it important to examine the underlying reasons for this, because this may have implications for children who are in need of aid. Our goal with this thesis is to examine the behavior social workers, in municipal Children and Family departments, exhibit based on cultural conditions. We also wanted to assess what conditions this behavior creates in relation to the implementation of new legislation aimed at children. We have based our thesis on a philosophical-hermeneutic frame of thinking, and we collected our empirical data through a qualitative study. Our analysis based, on Edgar Schein Cultural Analysis and Michael Lipskys theory on street level bureaucracy, shows that social workers are experiencing a shortage of resources, and that they use a broad range of different remediation mechanisms to make their everyday work life function. It also shows that it in most cases is municipal management who defines which legal provisions are most important. This can create challenges in terms of implementation of the legal provisions that are not quantifiable. 1

Indholdsfortegnelse SUMMARY:... 1 KAPITEL 1: Indledende overvejelser... 4 Indledning:... 4 Problemfelt:... 4 Problemformulering:... 6 Afgrænsning:... 6 Projektets opbygning:... 7 KAPITEL 2: Videnskabsteoretiske overvejelser... 8 Filosofisk hermeneutik:... 8 KAPITEL 3: Empirisk undersøgelsesmetode... 8 Kvalitativ metode:... 8 Beskrivelse af informanter :... 9 Rammerne omkring interviewsituationerne:... 9 Etiske overvejelser:... 9 Databearbejdning og kodning:... 10 KAPITEL 4: Projektets teoretiske udgangspunkt... 10 Edgar Scheins kulturanalyse:... 10 Michael Lipskys teori om markarbejderadfærd:... 13 Afværgemekanismer:... 14 KAPITEL 5: Analyse... 15 Analysestrategi:... 15 Første delanalyse:... 16 Vejen til sandhed :... 16 Opfattelse af tid:... 18 Synet på mennesker:... 20 Opsamling på første delanalyse:... 22 Anden delanalyse:... 23 Det oplevede arbejdspres:... 24 Afværgemekanismer:... 25 Succes-creaming og sager med efterspørgsel:... 25 Effiencycreaming:... 26 Automatisering af arbejdsopgaver:... 27 Opsamling på anden delanalyse:... 28 KAPITEL 6: Metodekritik... 29 KAPITEL 7: Konklusion... 30 2

Betingelser for implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet:... 31 KAPITEL 8: Perspektivering... 32 Litteraturliste:... 34 3

KAPITEL 1: Indledende overvejelser Indledning: Igennem vores uddannelsesforløb på socialrådgiveruddannelsen har vi foretaget flere interviews med socialrådgivere ansat i kommuners Børn- og familieafdelinger. Herigennem har vi erfaret, at ny lovgivning, der sigter mod at bedre vilkårene for udsatte børn og unge, ikke altid implementeres i praksis. Med ordet implementering tænker vi på, hvordan en given lovgivning anvendes i praksis, f.eks. når en socialrådgiver foretager en handling i en borgers sag (Bundesen & Hansen, 2011, s. 191). Da vi som udgangspunkt undrer os over dette, er vi interesserede i at finde ud af, hvorfor det forholder sig på denne måde. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge socialrådgivernes adfærd på baggrund af den kultur, der er i kommuners Børn- og familieafdelinger samt vurdere, hvilke betingelser det skaber for implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet. Vi synes, at det er særligt relevant at beskæftige os med børne- og ungeområdet, da vi har en forforståelse omkring, at denne gruppe kan have svært ved at få deres stemme frem, hvilket overlader socialrådgiverens indsats stor betydning. Det er vores ønske at indtage et professionsperspektiv, der har fokus på socialrådgivernes subjektive oplevelser. Vores empiri har vi derfor indsamlet via tre kvalitative interviews med socialrådgivere ansat i forskellige kommuners Børn- og familieafdelinger. I analysen af vores empiri og til besvarelse af vores problemformulering har vi gjort brug af Edgar Scheins kulturanalyse og Michael Lipskys teori om markarbejderadfærd. Det er vores forhåbning, at projektets resultat kan have relevans på flere niveauer. Dels forestiller vi os, at resultatet kan sætte fokus på eksisterende forhold i kommuners Børn- og familieafdelingerne, lige som vi også forestiller os, at resultatet kan være med til at skabe en større bevidsthed hos de enkelte socialrådgivere og således skabe rum for eftertanke, refleksion og diskussion. Problemfelt: Der er ved flere lejligheder sat fokus på den tidlige og tværfaglige indsats overfor udsatte børn og unge. I lovforarbejdet til Barnets Reform fra 2011 fremgår det bl.a., at en grundlæggende præmis, for den tidlige og forebyggende indsats, er, at der er et godt 4

tværfagligt samarbejde med relevante fagpersoner (Lovforslag, Barnets Reform punkt 3.3.1.2). Med Overgrebspakken fra efteråret 2013 er der sat yderligere fokus på den tidlige og tværfaglige indsats. Lovforarbejdet bag Overgrebspakken peger bl.a. på, at det tværfaglige samarbejde omkring et barn eller en ung kan have afgørende betydning for, hvorvidt en indsats lykkes eller ej (Lovforslag, Overgrebspakken punkt 3.2.6.1). Som en del af Overgrebspakken blev der åbnet op for muligheden for, at kommunen kan orientere den underrettende fagperson om, hvilken type foranstaltning der er iværksat samt varigheden heraf, såfremt denne oplysning kan have væsentlig betydning for den støtte, som den underrettende fagperson, via sit arbejde eller sin tjeneste, kan yde barnet eller den unge, og såfremt særlige forhold ikke gør sig gældende jf. Lov om social service (i det følgende benævnt SEL) 155b, stk. 3. I forbindelse med et tidligere valgmodul omhandlende udsatte børn og unge valgte vi at fordybe os i Barnets Reform og nogle af de lovændringer, reformen havde ført med sig i forhold til den tidlige indsats. I løbet af projektperioden interviewede vi flere socialrådgivere, hvilket i høj grad var med til at vække vores interesse for den tidlige indsats. Dette skyldes bl.a., at flere af disse interviews pegede i retning af, at den tidlige indsats i praksis ikke altid udøves i overensstemmelse med de tanker, der ligger bag lovforslaget. Flere socialrådgivere gav udtryk for, at de enten ikke kendte Barnets Reform eller også at de, grundet forskellige forhold som f.eks. travlhed, ikke så sig i stand til at efterleve de bestemmelser, som reformen havde medført. Vores første tanke med dette bachelorprojekt var, at vi ville arbejde videre med den tidlige indsats, nærmere betegnet med ovennævnte mulighed for, at kommunen i nogle tilfælde kan orientere den underrettende fagperson om foranstaltning samt varigheden heraf, jf. SEL 155b, stk. 3. Vores ønske var at undersøge det skøn, som den enkelte socialrådgiver i kommunens Børn- og familieafdeling skal foretage i forhold til denne bestemmelse. Ifølge Jon Andersen er der tale om skønsudøvelse, når det retsgrundlag, der anvendes, ikke udstikker præcise anvisninger, hvorved forvaltningen overlades et skønsmæssigt råderum, som skal udfyldes (Andersen, 2013, s. 64). Efter at have foretaget tre kvalitative interviews med socialrådgivere ansat i tre forskellige kommuners Børn- og familieafdelinger stod det imidlertid klart, at socialrådgivernes kendskab til indholdet af denne bestemmelse er begrænset. Eksempelvis troede én 5

socialrådgiver, at det kun er en mulighed i forbindelse med overgrebssager, mens en anden socialrådgiver troede, at det fortsat er den underrettende fagperson, der selv skal henvende sig for at få oplyst, om underretningen har ført til undersøgelse og evt. foranstaltning - og at yderligere oplysninger slet ikke kan gives. Vi har dermed måttet konstatere, at det skøn, vi havde forestillet os at undersøge, ikke finder sted, da de socialrådgivere, vi interviewede, ikke i tilstrækkelig grad kender indholdet af bestemmelsen. Dette har ført en anden, lige så aktuel, problemstilling med sig. Med det store fokus på vigtigheden af den tidlige og tværfaglige indsats, undrer det os, at den nævnte bestemmelse, der netop sigter mod at gøre indsatsen tidlig og koordineret, ikke er blevet implementeret i kommuners Børn- og familieafdelinger. Dette, sammenholdt med vores tidligere erfaringer i forhold til manglende kendskab og implementering af Barnets Reform, peger for os på, at det er væsentligt at undersøge, hvad der ligger til grund for denne manglende implementering, da den kan have konsekvenser for de børn og unge, der har brug for en given indsats. Vores forforståelse er, at flere forhold kan spille ind, bl.a. organisationskulturen og den markarbejderadfærd socialrådgiverne, af forskellige grunde, udviser i hverdagen. Dette har ført os frem til følgende problemformulering: Problemformulering: - På baggrund af kulturelle forhold i kommuners Børn- og familieafdelinger vil vi undersøge, hvilken markarbejderadfærd socialrådgiverne udviser samt vurdere, hvilke betingelser det skaber for implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet. Afgrænsning: Som ovenfor nævnt har vi valgt at indtage et professionsperspektiv med fokus på socialrådgivernes subjektive oplevelser. Vi kunne også have valgt at interviewe ledere i kommuners Børn- og familieafdelinger for også at få deres perspektiv. Når vi udelukkende har valgt at interessere os for socialrådgivernes subjektive oplevelser, skyldes det bl.a., at vi interesserer os for socialrådgivernes markarbejderadfærd i forhold til implementeringen. På den baggrund mener vi, det giver bedst mening, at få socialrådgivernes eget perspektiv på, hvordan de oplever deres daglige arbejdsliv. 6

I forhold til teorivalg har vi valgt at fokusere på organisationskultur og markarbejderadfærd, da vi har en forforståelse af, at disse faktorer kan have væsentlig betydning for implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet. I forbindelse med kultur har vi valgt at afgrænse os fra observation af artefakter (Schein, 1994, s. 25), da vores interviews fandt sted uden for almindelig arbejdstid og blev afholdt i mødelokaler. Vi havde af den grund ikke mulighed for at observere omgangsformen, kontorernes indretning m.m., hvorfor vi har fravalgt at underbygge vores analyse med observationer. Ud over vores valgte teorier om kultur og markarbejderadfærd, er der også andre faktorer, der kunne have indgået i vores analyse, bl.a. organisationsstruktur og handlingsrationaler (Bundesen & Hansen, 2011, s. 51). Winter og Nielsens implementeringsmodel viser eksempelvis implementeringsprocessen lige fra politikformulering, til de handlinger og effekter det resulterer i overfor f.eks. borgerne (Winter & Nielsen, 2013, s. 18). Vi har fravalgt denne model som analyseværktøj, da den beskæftiger sig med implementering på tværs af alle niveauer, mens vi alene fokuserer på, hvordan en given lovgivning anvendes i praksis i kommuners Børn- og familieafdelinger. Projektets opbygning: Projektet indledes med en begrundelse for den problemstilling, vi ønsker at undersøge samt en afgrænsning i forhold til de fravalg, vi har foretaget. Efterfølgende beskrives og begrundes vores videnskabsteoretiske overvejelser, vores empiriske undersøgelsesmetode samt vores valgte teorier. Herefter følger vores analyse, som vi har valgt at opdele i to delanalyser. I første del analyserer vi os frem til, hvilke kulturelle fællestræk der er i tre kommuners Børnog familieafdelinger, hvorefter vi i anden del analyserer os frem til, hvad det betyder i forhold til socialrådgivernes markarbejderadfærd. Efter analysen følger en kritik af vores anvendte undersøgelsesmetode og vores teorivalg, inden vi kommer med en samlet konklusion, hvori vi også vurderer, hvilke betingelser ovennævnte forhold skaber for implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet. Projektet afsluttes med en perspektivering, hvori vi bl.a. inddrager en midtvejsevaluering fra KORA. 7

KAPITEL 2: Videnskabsteoretiske overvejelser Filosofisk hermeneutik: Vi vil i vores projekt arbejde ud fra en filosofisk-hermeneutisk tilgang. I den filosofiske hermeneutik er forskeren ikke en neutral observatører, der forsøger at finde en sandhed, men opfattes derimod selv som en del af den verden, der skal fortolkes (Juul & Pedersen, 2012, s. 121). Ifølge Gardamers forståelsesbegreb bygger forståelse i den filosofiske hermeneutik på forforståelse og fordomme. Forforståelse betegner den forståelse, der ligger forud for vores nuværende forståelse, og som betyder, at vi har en forudsætning for at forstå et givent fænomen. Dette via det kendskab og den forventning vi møder fænomenet med. I den filosofiske hermeneutik sætter vi vores forforståelse i spil i mødet med fænomenet/ den anden. Vi bruger vores forforståelse til at undersøge ud fra, og som baggrund for de spørgsmål vi stiller. Hermed danner vi, via fortolkning, nye forforståelser, som vi på ny sætter i spil. Denne cirkulære proces betegnes i hermeneutikken som den hermeneutiske cirkel. Fordomme betegner de domme, vi fælder på forhånd, og som udspringer af den bagage, vi har med os (Fuglsang & Olsen, 2007, s. 320-322). I forbindelse med vores opgave arbejder vi også ud fra en forforståelse, som vi ikke mener at kunne sætte os fri af. Vores forforståelse var fra start, at socialrådgiverne udøver et skøn i forhold til, hvorvidt de vælger at orientere en underrettende fagperson om foranstaltning samt varighed jf. SEL 155b, stk. 3, og at organisationskulturen og socialrådgiverens markarbejderadfærd har indflydelse på dette skøn. Denne forforståelse ændrede sig, via de svar vi fik og vores fortolkning af disse, hvilket resulterede i nye forforståelser, der igen blev sat i spil. En af vores nuværende forforståelse er, at flere forhold har betydning for implementeringen af ny lovgivning på børne- og ungeområdet, og at bl.a. kulturen og socialrådgivernes markarbejderadfærd er væsentlige faktorer. KAPITEL 3: Empirisk undersøgelsesmetode Kvalitativ metode: I forbindelse med vores projekt har vi foretage tre kvalitative enkeltinterviews med socialrådgivere ansat i tre forskellige kommuners Børn- og familieafdelinger. Vi har valgt det kvalitative enkeltinterview, da denne interviewform, i tråd med vores videnskabsteoretiske 8

tilgang, gav os mulighed for at gå i dybden inden for et afgrænset område og for at få en forståelse for socialrådgivernes subjektive livsverden ud fra den givne kontekst (Harboe, 2009, s. 33 og Kvale & Brinkmann, 2009, s. 17). Vi valgte, at vores interviews skulle være semistrukturerede, idet vi havde forberedt en række temaer og spørgsmål inden de enkelte interviews, men samtidig havde behov for en fleksibilitet til at stille nye og/ eller uddybende spørgsmål i takt med, at vi fik ny viden, fortolkede denne og deraf dannede nye forforståelser. Vi forsøgte også at stille åbne spørgsmål, således at socialrådgiverne selv skulle formulere deres svar ud fra deres subjektive oplevelser (Kruse, 2007, s. 139 og Kvale & Brinkmann, 2009, s. 143-144). Beskrivelse af informanter : Vores tre informanter er alle kvindelige socialrådgivere i alderen 25-40 år, ansat i tre forskellige sjællandske kommuners Børn- og familieafdelinger. Fælles for de tre socialrådgivere er, at de er relativt nyuddannede med ét års praksiserfaring. Vores udvælgelse af informanter er sket via vores private netværk, da det viste sig meget vanskeligt at finde informanter. Vores oprindelige ønske var at interviewe 3-4 socialrådgivere fra samme kommunes Børn- og familieafdeling, da det ville kunne give et mere entydigt billede af bl.a. de kulturelle forhold og disses betydning for socialrådgivernes markarbejderadfærd. Rammerne omkring interviewsituationerne: Alle tre interviews fandt sted i mødelokaler i de respektive kommuners Børn- og familieafdelinger. Da alle tre informanter fandt det vanskeligt at finde ledige tidspunkter i deres kalendere, medførte det, at de tre interviews fandt sted uden for almindelig arbejdstid; et interview fandt sted kl. 07:00 om morgenen, mens de to øvrige fandt sted om eftermiddagen. Interviewene varede alle ca. 45 minutter. Under interviewene havde vi fordelt rollerne imellem os, således at den ene interviewede, og den anden lyttede og kom med enkelte supplerende spørgsmål undervejs. Etiske overvejelser: Forud for de enkelte interviews udfyldte vi felt-arbejdsaftaler, hvor informanterne blev sikret fuld anonymitet. I samme forbindelse sikrede vi os også informanternes samtykke til, at vi måtte optage interviewene på diktafon med henblik på efterfølgende transskription. Alle tre 9

informanter blev tilbudt at se vores interviewguide inden selve interviewet, hvilket kun én af informanterne ønskede. Her havde vi en etisk overvejelse omkring to af spørgsmålene, idet vi på daværende tidspunkt havde forventet at undersøge tidligere omtalte skøn i forhold til en bestem lovbestemmelse. Vores overveje gik på, hvilken indflydelse det ville få på hendes svar, hvis hun kendte netop disse to spørgsmål og måske, bevidst eller ubevidst, forberedte sine svar. Vores vurdering blev, at det ville kunne få afgørende betydning for vores analyse, hvorfor vi valgte ikke at orientere hende om disse to spørgsmål. Dette krævede flere etiske overvejelser, og vores beslutning indebar, at vi efterfølgende forklarede informanten problemstillingen og vores overvejelser, ligesom vi fik hendes samtykke til fortsat gerne at måtte anvende hendes udtalelser. Databearbejdning og kodning: Vi har valgt at transskribere vores tre interviews ordret, da vi synes, det giver et godt overblik over det samlede empiri-materiale. Herefter er vi startet med at kode vores materiale, først ud fra vores to valgte teorier, og efterfølgende i forhold til de underpunkter vi har opbygget vores analyse omkring. Dette har vi gjort ved hjælp af farvekoder. Metoden har gjort, at det var muligt for os at kategorisere besvarelserne. Herved har det været muligt at finde gennemgående temaer og træk, som gjorde sig gældende på tværs af de tre kommuners Børnog familieafdelinger (Harboe, 2009. s. 115-116). KAPITEL 4: Projektets teoretiske udgangspunkt Vi vil analysere vores indsamlede empiri, bestående af tre kvalitative interviews, ved hjælp af Edgar Scheins kulturanalyse samt Michael Lipskys teori om markarbejderadfærd. I dette afsnit vil vi beskrive de anvendte teorier og den valgte litteratur samt redegøre for teoriernes relevans for projektet. Edgar Scheins kulturanalyse: I vores første delanalyse ønsker vi at tage udgangspunkt i nogle af de elementer, der indgår i Edgar Scheins kulturanalyse. Teorien fokuserer bl.a. på, at kernen i en organisationskultur består af nogle grundlæggende, underliggende antagelser, der befinder sig uden for bevidstheden, og at disse antagelser er styrende for gruppens adfærd (Schein, 1994, s. 24 og 29). Ifølge Schein kan organisationskultur defineres på følgende måde: 10

Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, medens den løste sine problemer med ekstern tilpasning og intern integration, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer. (Schein, 1994, s. 20). Med denne definition pointerer Schein bl.a., at organisationskultur knytter sig til en gruppe af mennesker, der deler forskellige grundlæggende antagelser, og at organisationskulturen opretholdes, så længe den opfattes som rigtig, hvorfor den også læres videre til nye medlemmer af gruppen (Jacobsen & Thorsvik, 2008, s. 116-117). Schein forklarer, at processen starter ved, at et eller flere medlemmer har påtaget sig en lederrolle ved at stå i spidsen for et handlingsforløb. Når disse handlinger vedbliver at være succesfulde, bliver de med tiden taget for givet, hvormed der ikke sås tvivl om de antagelser, der ligger til grund for disse (Schein, 1994, s. 20). Schein opererer med tre forskellige niveauer bestående af: Artefakter, som er de observerbare udtryk som f.eks. indretning, sprog, omgangstone m.m. Skueværdier, der er de synlige værdier som strategier, mål m.m. Her er der tale om en formidling af de værdier, man i organisationen ønsker at tydeliggøre. Grundlæggende, underliggende antagelser, der er de ubevidste opfattelser, tanker og følelser (Schein, 1994, s. 24-25). De grundlæggende, underliggende antagelser, der er udenfor de ansattes bevidsthed, beskriver Schein, som tidligere nævnt, som selve kernen i kulturen og som det, der rent faktisk styrer adfærden. Det er disse måder at tænke og handle på, der læres videre til nye medlemmer af gruppen. Schein understreger, at nogle skueværdier stemmer overens med de grundlæggende, underliggende antagelser, men at der hyppigt ingen overensstemmelse er (Schein, 1994, s. 20, 28-29). For at opnå et indblik i en organisationskultur er det, ifølge Schein, afgørende, at man formår at dykke ned under artefakter og skueværdier og tyde de grundlæggende, underliggende antagelser, der spiller ind hos gruppemedlemmerne. I samme forbindelse nævner Schein, at det ikke er muligt at beskrive en kultur fuldstændigt, men at man, via et kendskab til 11

forskellige elementer, kan opnå en forståelse for nogle af nøglefænomenerne i organisationen (Schein, 1994, s. 33 og 35). Schein har identificeret en række dimensioner, man kan kombinere og gøre brug af, når man ønsker at se nærmere på en organisations grundlæggende, underliggende antagelser. Disse dimensioner omhandler; organisationens forhold til omgivelserne, hvordan man i organisationen finder frem til sandhed, hvilket syn man har på den menneskelige natur, menneskets handlinger og relationer mellem mennesker. Derudover omhandler de også organisationens syn på konflikt, samt hvilket tidsperspektiv organisationen opererer i (Jacobsen & Thorsvik, 2008, s. 120-121). Ud fra vores indsamlede empiri og opgavens problemformulering finder vi det relevant at se nærmere på flere af disse dimensioner og sammenhængen imellem disse. Da dimensionerne er vanskelige helt at adskille, og flere af dimensioner er tæt forbundne, har vi valgt at inddele dimensionerne i tre områder, som vi vil tage udgangspunkt i. Vi vil først se på, hvordan man i de tre kommuners Børn- og familieafdelinger finder vej til sandhed. Med ordet sandhed tænker vi på, hvad der opfattes som den rette måde at handle, tænke og føle på. Forhold som hovedsageligt tages for givet, og som der derfor ikke sættes spørgsmålstegn ved. Hvor meget lytter man f.eks., til dem der ved bedre, og bliver man i fællesskab enige om, hvad der er sandheden, eller definerer enkeltpersoner selv deres egen sandhed? Her forestiller vi os, at synet på konflikt også kan have betydning, da en manglende tolerance overfor uenighed f.eks. kan bevirke, at socialrådgiverne i højere grad undgår at stille spørgsmålstegn ved eksisterende måder at gøre tingene på. Dernæst ønsker vi at se nærmere på tidsperspektivet herunder også forholdet til omgivelserne. Her forestiller vi os, at en organisation, der er meget optaget af fortiden, eller som hovedsageligt forsøger at tilpasse sig omgivelserne og deraf er meget fokuseret på nuet, har større udfordringer i forhold til at prioritere og implementere ny lovgivning, hvis resultater først viser sig på et senere tidspunkt. Ligeledes forestiller vi os, at en organisation, der er mere ledende og aktiv i forhold til sine omgivelser, også er mere fremtidsorienteret i sin måde at gøre tingene på. 12

Til slut vil vi se på synet på menneskers natur, handlinger og relationer. Her finder vi det relevant at se nærmere på, hvilken grundlæggende opfattelse man i organisationen har af mennesker, hvorledes samarbejde vægtes, samt hvordan kompetencen er fordelt (Jacobsen & Thorsvik, 2008, s. 120-121). Da vi med denne opgave bl.a. ønsker at undersøge socialrådgivernes adfærd, finder vi Scheins kulturanalyse meget anvendelig, da den med de nævnte dimensioner giver os mulighed for at dykke ned under artefakter og skueværdier og tyde nogle af de grundlæggende, underliggende antagelser, der, ifølge Schein, er styrende for de ansattes adfærd. Michael Lipskys teori om markarbejderadfærd: I vores anden delanalyse har vi valgt at bruge Michael Lipskys teori om markarbejderadfærd, da han, i sin bog Street-level bureaucracy: Dilemmas of the individuals in public services fra 1980, dels sætter fokus på markarbejderen som et vigtigt, men ofte overset, led i implementeringsprocessen og dels sætter fokus på, hvorfor disse processer ikke altid går som forventet (Lipsky, 1980, s. xii). På den baggrund mener vi, at teorien er egnet til at belyse dette projekts problemformulering. Lipsky definerer en markarbejder som en person, der er ansat i den offentlige sektor, og som, i udførslen af sit arbejde har direkte borgerkontakt og er i besiddelse af et betydeligt skønsmæssigt råderum, hvilket eksempelvis kan være en socialrådgiver (Lipsky, 1980, s. 3). Lipsky argumenterer for, at det netop er dette skønsmæssige råderum, der giver markarbejderen en mere magtfuld position end tidligere antaget. Dette skyldes, at markarbejderen har mulighed for at løbe med politikken (policy-making), dvs. udvise en adfærd der er i modstrid med den politiske ledelses ønsker. (Lipsky, 1980, s. 18 og Winther & Nielsen, 2013, s. 112). I sin bog beskriver Lipsky, hvordan markarbejderen sidder i en ressourceklemme, da vedkommende befinder sig i en situation, hvor efterspørgslen efter ydelser overstiger udbuddet. Samtidig pointerer Lipsky, at markarbejderen ofte ser sig selv som en person, der arbejder under et voldsomt pres, og som én der udfører et vitalt stykke arbejde for samfundet. Det er i denne kontekst af konstant mangel på ressourcer og ønsket om en høj faglig standard, at markarbejderen udvikler afværgemekanismer, der har til formål at gøre vedkommende i 13

stand til at mestre sin hverdag. Lipsky argumenterer for, at disse afværgemekanismer er universelle for alle markarbejdere uanset faglig baggrund og på tværs af forskellige organisationer (Lipsky, 1980, s. 3 samt 81-82 og Winther & Nielsen, 2013, s. 116). Lipsky pointerer også, at kvaliteten af markarbejdernes arbejde ikke så let lader sig kontrollere, da der ofte er idealiserede politiske mål og værdier for organisationernes arbejde, der i deres natur er svære at opfylde og svære at måle på (Lipsky, 1980, s. 40). Dette kan resultere i, at ledelsen vælger at opstille surrogatmål, som er kvantificerbare målsætninger for markarbejderens arbejde. Disse målsætninger skal hypotetisk repræsentere værdier associeret med god performance (Lipsky, 1980, s. 51). Afværgemekanismer: Lipskys afværgemekanismer kan inddeles i fire kategorier, alt efter hvilken effekt de har på markarbejderens arbejdsmæssige hverdag (Winter & Nielsen, 2013, s. 117). Den første kategori handler om at begrænse efterspørgslen på den ydelse/service, markarbejderen leverer. Dette kan eksempelvis gøres ved at begrænse åbningstiden eller ved at pålægge borgeren psykologiske sanktioner, når borgeren efterspørger en given service, som markarbejderen i princippet skal levere (Lipsky, 1980, s. 94). Den anden kategori omhandler mekanismer, som markarbejderen anvender for at rationalisere servicen. Disse mekanismer har til formål at reducere sagernes kompleksitet, hvilket har til formål at gøre arbejdet nemmere (Winther & Nielsen, 2013, s. 119). Dette sker f.eks. via prioritering eller creaming af opgaver ud fra forskellige kriterier. Disse kriterier kan bl.a. være, hvorvidt en sag har bevågenhed fra en borger eller en anden fagperson, eller hvor stort potentiale en sag har for at blive en succes. Det kan også være prioritering af de sager, der bedst bidrager til opfyldelse af organisatoriske målsætninger. Lipsky forklarer, at markarbejderen, i situationer hvor arbejdsmængden overstiger den tid, der er til rådighed, ofte vælger at skumme fløden, dvs. favorisere de borgere eller sager, der potentielt har bedst mulighed for at opfylde markarbejderens egne subjektive målsætninger for personlig succes eller opfylde organisatoriske målsætninger (Lipsky, 1980, s. 107-108 og Winther & Nielsen, 2013, s. 117-119). Den tredje kategori af afværgemekanismer har til formål at automatisere sagsbehandlingen, f.eks. via kategorisering og standardisering. Dette kan, ifølge Lipsky, føre til en uforudset bias over for visse grupper af borgere, da disse kan blive kategoriseret efter grove og overfladiske 14

vurderinger, hvilket kan bevirke en utilsigtet fordrejning af lovgivningen (Lipsky, 1980, s. 84 og Winther & Nielsen, 2013, s. 120). Den sidste kategori af afværgemekanismer omhandler markarbejderens mulighed for at opnå kontrol over klienten. Dette kan bl.a. være ydelser og foranstaltninger, der præsenteres som værende i borgerens interesse. Hvis en anbringelse præsenteres som værende til barnets bedste, kan det f.eks. lægge pres på forældrene, der derved accepterer en frivillig anbringelse (Winther og Nielsen, 2013, s. 121). Til slut er det vigtigt at påpege, at selvom markarbejderens adfærd kan have negative konsekvenser, kan den samtidig også være med til at gøre opgaveløsningen mere fleksibel og være med til at få det offentlige til at fungere på grund af markarbejderens kendskab til målgruppens problemer (Winther og Nielsen, 2013, s. 128). Lipsky betvivler da heller ikke, at markarbejderen arbejder fokuseret og ihærdigt i forsøget på at levere en tilfredsstillende service til borgerne på trods af manglende ressourcer (Lipsky, 1980, s. 81-82). KAPITEL 5: Analyse Analysestrategi: På baggrund af kulturelle forhold i tre kommuners Børn- og familieafdelinger vil vi undersøge den markarbejderadfærd, som socialrådgiverne udviser samt vurdere, hvilke betingelser det skaber for implementering af ny lovgivning på børn- og ungeområdet. Analysen har vi valgt at bygge op i to delanalyser, der hver afsluttes med en opsamling. I vores første delanalyse vil vi analysere os frem til nogle kulturelle fællestræk, der gør sig gældende på tværs af de tre kommuners Børn- og familieafdelinger. Vi vil her rette fokus mod de kulturelle elementer, der, efter vores opfattelse, har størst betydning for socialrådgivernes adfærd. Vi forsøger således ikke at analysere os frem til så mange elementer af kulturen, som det er muligt. Analysedelen vil vi foretage ud fra vores indsamlede empiri, der afspejler socialrådgivernes subjektive oplevelser, hvilket vi vil sætte i samspil med vores valgte teori, her Edgar Scheins kulturanalyse. I vores anden delanalyse vil vi analysere os frem til, hvilken adfærd socialrådgiverne udviser. Dette vil vi gøre på baggrund af de kulturelle fællestræk, vi har analyseret os frem til i første delanalyse samt på baggrund af 15

vores indsamlede empiri, hvilket vi løbende vil sætte i samspil med vores valgte teori af Michael Lipsky. Vores vurdering, af hvilke betingelser de kulturelle fællestræk samt socialrådgivernes adfærd skaber for implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet, vil fremgå i opgavens afsluttende konklusion. Når vi ved hvert citat angiver et tal, er det en angivelse af, hvor citatet starter i transskriptionen af interviewet med den pågældende socialrådgiver. Første delanalyse: Vi vil i dette afsnit tage udgangspunkt i Scheins dimensioner, som vi, som nævnt i kapitel 4, har inddelt i tre områder. Vejen til sandhed : Det første, vi ønsker at analysere os frem til, er, hvordan man i de tre kommuners Børn- og familieafdelinger finder vej til sandhed, altså den rette måde at handle, tænke og føle på, da vi vurderer, at det kan have stor betydning for de ansattes adfærd. På tværs af de tre kommuners Børn- og familieafdelinger tegner der sig et billede af nogle organisationer, hvor vejen til sandhed i høj grad kommer fra ledelsesniveau. I forhold til at holde sig orienteret om lovgivningen udtaler alle tre socialrådgivere, at de orienteres af deres ledere, når der kommer lovændringer. På spørgsmålet om hvor nemt socialrådgiverne oplever det er at holde sig orienteret om ny lovgivning, svarer socialrådgiver B: Ikke så nemt, som vi gerne ville Jeg vil sige, det kommer fra fagkoordinatoren, hun fanger sådan de der nye ting, der er, og så lige ganske kort koger ned og sender på mail. Så det vigtigste, er vi opdateret om (394) Med dette eksempel giver socialrådgiveren udtryk for, at hun føler sig orienteret om det vigtigste. Det står dog samtidigt klart, at det ikke er hende selv, der har vurderet, hvad der er vigtigst, men at det kommer fra hendes fagkoordinator. Socialrådgiver C fortæller, at de tidligere har modtaget mails om lovændringer via et online lovsystem, lige fra dagtilbud til førtidspension, men at de nu er blevet afskærmet fra disse mails. Nu foregår det via orientering fra teamkoordinatoren: og nu får vi så fra vores teamkoordinator, skal vi så have nye hvis der kommer ændringer. Så skal vi så have det at vide der fra Så det er måden, jeg holder mig opdateret på (396). Socialrådgiveren giver 16

udtryk for, at de nu bliver afskærmet fra alle disse lovændringer, og at det i stedet er teamkoordinator, der orienterer. Ud over at socialrådgiverne nu bliver afskærmet fra alle disse forskellige typer af lovændringer, medfører det også en bevægelse væk fra, at socialrådgiverne selv sorterer i de informationer, de får, til nu udelukkende at være en ledelsesvurdering. På baggrund af ovennævnte er det vores vurdering, at ledelsen i høj grad udstikker sandheden i forhold til, hvilken lovgivning der vægtes som værende vigtigst. Dette falder også i tråd med en udtalelse fra socialrådgiver A: Vi har lige haft ny lovændring på vores område. Jeg synes faktisk, at det går meget godt. Der tager lederne ansvaret for, hvordan det bliver indarbejdet. Så det synes jeg ikke, at der er noget problem i (255) Citater peger ikke bare på, at det er ledelsen, der definerer den rigtige måde at indarbejde ny lovgivning på, men også at socialrådgiveren ikke stiller spørgsmålstegn ved denne arbejdsgang, idet hun udtrykker tilfredshed med, at det er et ledelsesansvar. I forhold til det daglige arbejde fortæller alle tre socialrådgivere, at der også foregår en del kollegial sparring. Socialrådgiver B fortæller, at der ud over gruppemøder og sparring kontorvis, også lyttes til de kollegaer, man anser for at have interesse og kompetence inden for et specifikt område. Senere i interviewet forklarer Socialrådgiver B, hvordan de i hendes afdeling gør, når de skal finde en foranstaltning til et barn: der har vi en medarbejder, der er up to date med; hvad er der, og hvad bruger VI, og hvad har vi gode erfaringer med ( ) Så det er bedre at trække på det, vi ved, der virker (523) At Socialrådgiver B vælger at lægge ekstra tryk på og hvad bruger VI og efterfølgende argumenterer for, at det er godt at trække på det, vi ved, der virker, afspejler for os, at sandheden i dette tilfælde er afgjort på forhånd, tilsyneladende via en kollega, der er formidler af organisationens sandhed. Dette kan pege i retning af, at denne sandhed ikke har noget med socialrådgiverens egen vurdering at gøre, og at socialrådgiveren indordner sig uden at sætte spørgsmålstegn. Denne antagelse underbygges yderligere af socialrådgiver A, der fortæller om en far, der spurgte hende, om hun var familiens hjælper eller kommunens sparerkniv. Hertil svarede socialrådgiver A: 17

at jeg rigtig gerne ville hjælpe dem, men at jeg kun ville hjælpe dem ud fra de muligheder, der er i loven, ud fra den politik man kører på kommunen, og ud fra hvad min leder siger (106) Socialrådgiveren nævner her tre forhold, der har betydning for hendes hjælp til familien. Hun refererer først til de muligheder, der er i loven. I forhold til lovgivning har vi konkluderet, at det i høj grad er ledelsen, der vurderer, hvilke dele af lovgivningen, der bør prioriteres. Herefter nævner socialrådgiveren, at hun også tager hensyn til den politik, man kører på kommunen, hvilket kan pege på, at hun har internaliseret organisationens sandhed i forhold til, hvad der opfattes som den rigtige måde at handle på. Slutteligt nævner hun, at lederens mening også har betydning. En anden detalje ved citatet er, at socialrådgiver A ikke giver udtryk for, at hun kun har mulighed for at hjælpe inden for disse rammer, men derimod at hun kun vil hjælpe i overensstemmelse med de nævnte kriterier. For os at se tegner socialrådgiveren, med dette citat, et billede af sig selv som en loyal embedsmand, altså en trofast formidler af organisationens sandhed. Dette kan være udtryk for, at socialrådgiveren er blevet en formidler af organisationens eksisterende sandhed, uden at hun stiller spørgsmålstegn til denne. Opfattelse af tid: I forhold til hvilken tidsorientering der kendetegner de tre kommuners Børn- og familieafdelinger, er billedet rimeligt entydigt. Alle tre socialrådgivere oplever et stort sagspres i nuet. På spørgsmålet om hvordan socialrådgiver C oplever sin sagsstamme, udtaler hun: Den hænger ikke sammen, jeg har alt for mange overarbejdstimer konstant. Det kan ikke hænge sammen med 37 timer, jeg sidder med rigtig mange sager Da jeg startede, da havde jeg 74 sager, nu er jeg nede på 52, mener jeg, så ikke lige efter Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger, men jeg prøver at få det til at hænge sammen (151) Udtalelsen er et eksempel på, at socialrådgiverne oplever et stort arbejdspres og en følelse af utilstrækkelighed i hverdagen. Samtidig mener vi også, at afslutningen på citatet vidner om, at socialrådgiverne forsøger at tilpasse sig situationen her og nu efter bedste evne. Her kan vi 18

også trække en parallel til rammerne omkring interviewene, idet alle tre interviews fandt sted uden for almindelig arbejdstid grundet socialrådgivernes travlhed. For os at se kan dette pege i retning af en organisationskultur, der har sit fokus på nuet. Denne antagelse falder også i tråd med, at ingen af de tre socialrådgivere kender til målsætninger, der knytter sig til et fremtidsperspektiv. Eksempelvis udtaler socialrådgiver C sig på følgende måde: Jeg kender ikke til nogle mål andet end det her med, at vi vil gerne have tidlig forebyggelse, vi arbejder med social kapital, nærhed og nærhed tror jeg bare det hedder, og et eller andet politik vi arbejder med. Men det er jo nogle helt andre begreber, det kører med jo (141) Citatet giver indtryk af, at de mål, socialrådgiveren her nævner, er udtryk for nogle skueværdier, som kommunens Børn- og familieafdeling smykker sig med, uden at de har indflydelse på socialrådgivernes daglige arbejde. Som den eneste af de tre, giver socialrådgiver B udtryk for, at man i hendes kommune arbejder mod et konkret mål. Dette mål synes, for os at se, også at vidne om et fokus på nuet: Altså målene er, at vi skal overholde lovgivningen. Altså det er MÅLET (102). Vi har tidligere konkluderet, at sandheden i forhold til lovgivningen i høj grad kommer fra ledelsesniveau. Vi har også citeret socialrådgiver B for, at det er hendes fagkoordinator, der via en orienteringsmail oplyser socialrådgiverne om de vigtigste lovændringer, det vil sige de lovændringer der, efter fagkoordinatorens vurdering, er de vigtigste. Der er dog også noget her, der kan pege på en selektion i forhold til, hvilken type lovgivning der især er MÅLET at overholde. Socialrådgiver B udtaler: Handleplanerne skal være lavet, undersøgelserne skal være lavet rettidigtinden for de fire måneder, alle de der, de skal bare være overholdt. Det er noget, der bliver målt på fra ledelsens side (102) Citatet er med til at underbygge antagelsen om, at socialrådgiverne må løbe hurtigt for at tilpasse sig situationen, og de krav ledelsen stiller. Med dette citat kan vi også konstatere, at der er et stort fokus på den målbare del af lovgivningen. Dette kan muligvis hænge sammen med, at en manglende overholdelse af disse bestemmelser hurtigere kan resultere i klagesager, 19

ligesom det kan hænge sammen med, at socialrådgivernes nærmeste ledelse også selv bliver målt og vejet højere oppe i organisationen. Det store fokus på overholdelse af tidsfristerne vidner, for os at se, også om en tidsorientering, der i høj grad er rettet mod nuet. Socialrådgiverne er under arbejdsmæssigt pres i hverdagen grundet et stort antal sager, en situation de forsøger at tilpasse sig efter bedste evne. Samtidig med dette giver socialrådgiver B udtryk for, at de bestemmelser, der kan måles på her og nu, skal prioriteres højt. Dette kan måske være med til at forklare, hvorfor ingen af socialrådgiverne kender indholdet af tidligere omtalte bestemmelse, der i visse situationer giver socialrådgiverne muligheden for at orientere en underrettende fagperson om foranstaltning samt varighed med det formål at bedre den tidlige og koordinerede indsats overfor udsatte børn og unge, jf. SEL 155b, stk. 3. Denne bestemmelse er ikke umiddelbart målbar, men sigter mod at kvalificere en indsats på længere sigt. Synet på mennesker: Socialrådgiverne giver alle tre udtryk for, at der lyttes til deres faglige vurderinger, selvom de ikke har egenkompetence i forhold til bevillinger - kun socialrådgiver B har en begrænset egenkompetence. Socialrådgiver C udtaler: jeg har ingen egenkompetence overhovedet. Så jeg kan ikke sætte noget i gang, uden at det bliver clearet på et visitationsudvalg eller i form af gruppeniveau. ( ) men jeg kan jo sagtens komme her med min faglige vurdering og mit skøn, og jeg vil sige, at det bliver også hørt rigtigt meget, det gør det (261) Den manglende eller meget begrænsede egenkompetence i forhold til bevillinger, mener vi, kan pege på, at ledelsen har et ønske om kontrol. At socialrådgiverne oplyser, at de har en følelse af, at ledelsen lytter til deres faglige vurderinger kan bero på flere forhold. For det første kan vi forestille os, at ledelsen har respekt for socialrådgivernes faglighed, at de lytter til denne, men at økonomiske begrænsninger er et vilkår, der ikke altid lader sig forene med den bedste faglige vurdering. En anden årsag kan også være, at ledelsen har sat rammerne for de vurderinger, socialrådgiverne træffer, da det bl.a. er ledelsen, der definere hvilke lovbestemmelser, der skal prioriteres. Vi kan hermed forestille os, at der ofte vil være overensstemmelse mellem socialrådgivernes faglige vurderinger og ledelsens holdninger. 20

Årsagen kan dog også være, at konflikter og uenighed ikke så gerne tolereres i kommunernes Børn- og familieafdelinger. I forhold til det tværprofessionelle samarbejde giver alle tre socialrådgivere udtryk for, at det er meget vigtigt. Socialrådgiver C nævner: Jeg kan ikke pege på en eneste sag, hvor jeg tænker, at jeg ikke har behov for tværprofessionelt samarbejde. Det har jeg stort set altid (337). I forlængelse af dette tilføjer socialrådgiver C: jeg tror, at jeg er den nye generation. Jeg tilhører i forhold til socialrådgivere hvor at vi er jo uddannet i tværprofessionelt arbejde (342). I citatet udtaler socialrådgiveren sig meget positivt om det tværprofessionelle samarbejde og virker også til, måske via sin uddannelse, at have internaliseret en holdning om, at tværprofessionelt samarbejde altid er godt. Kort tid efter udtaler socialrådgiver C: Fordi at i lovgivningen står der, at DE skal rette henvendelse til os, altså til kommunen. Men det gør de ikke. De tror, at vi giver dem oplysningerne automatisk. Og det sætter os i et rigtigt dilemma, fordi det er jo ikke altid, jeg lige husker at få informeret SFO og skole (423) Med citatet giver socialrådgiveren udtryk for, at fagpersoner selv skal rette henvendelse til kommunen, hvis de vil have oplysninger efter at have sendt en underretning. Socialrådgiveren giver ligeledes udtryk for, at hun ikke altid husker at informere SFO og skole. På baggrund af dette citat får vi en fornemmelse af, at det tværprofessionelle samarbejde måske ikke altid prioriteres så højt, som socialrådgiveren egentligt gerne vil. Reglerne, i forhold til at orientere fagpersoner efter at de har sendt en underretning, er, som nævnt indledningsvist, ændret med Overgrebspakken i 2013. At socialrådgiveren refererer til reglerne inden Overgrebspakken kan vidne om, at ressourcemangel og prioritering af de mere målbare lovbestemmelser har forhindret implementeringen af nogle af de lovbestemmelser, der er indført med det formål at forbedre den tidlige og tværprofessionelle indsats. Socialrådgiver B nævner, at en udfordring, i forhold til det tværprofessionelle samarbejde, kan være, at arbejdstiderne er forskellige, men at hun ellers hovedsageligt ser muligheder: jeg ser mere, at der er rigtig mange muligheder. Og der er mange muligheder, vi ikke har set endnu, synes jeg også. Fordi samarbejdet går bedre og bedre (252). Her får vi en fornemmelse af, at socialrådgiveren dels ser visse udfordringer, men at hun især ser mange 21

muligheder, hvilket for os kan vidne om, at socialrådgiveren grundlæggende er positivt indstillet overfor det tværprofessionelle samarbejde. I forhold til netværksmøder med andre faggrupper fortæller socialrådgiver B: Altså vi SKAL deltage i netværksmøder, når vi bliver indkaldt. Det er simpelthen en ledelsesbeslutning (465). Citatet peger på, at det tværprofessionelle samarbejde også er en skueværdi i kommunens Børn- og familieafdeling, idet man ønsker at sende et signal om, at tværprofessionelt samarbejde er noget, der prioriteres. Som beskrevet i kapitel 4 kan disse skueværdier nogle gange være i overensstemmelse med de grundlæggende underliggende antagelser, mens der andre gange ingen sammenhæng er. Som vi ser det, tyder det på, at der er en grundlæggende, underliggende antagelse om, at tværprofessionelt samarbejde er godt, men at andre faktorer, som f.eks. ressourceknaphed, kan forhindre implementeringen af nogle af de lovbestemmelser, der bl.a. har til formål at bedre den tværprofessionelle indsats. Her tænker vi, som nævnt indledningsvist, bl.a. på den manglende implementering af muligheden for, i nogle tilfælde, at orientere en underrettende fagperson om foranstaltning samt varighed, jf. SEL 155b, stk. 3. Opsamling på første delanalyse: Efter at have foretaget denne delanalyse er det vores opfattelse, at der er flere kulturelle træk, der er meget centrale for organisationskulturen i de tre kommuners Børn- og familieafdelinger. For det første er det vores antagelse, at vejen til sandhed i høj grad udstikkes fra ledelsesniveau. Det er f.eks. ledelsen, der definerer, hvilke lovbestemmelser der er vigtigst at kende og overholde - vi er bevidste om, at socialrådgivernes nærmeste ledelse selv er underlagt det politiske niveau og prioriteringerne der fra. Der ses også en rimelig stærk kultur omkring, hvordan man i organisationerne plejer at gøre, en slags organisationssandhed, der, ifølge Schein, kan være dannet over tid i takt med at visse handlinger har fungeret tilstrækkelig godt (Schein, 1994, s. 20). Der er på intet tidspunkt tegn på, at socialrådgiverne sætter spørgsmålstegn ved den sandhed, de arbejder under. Dette kan pege på, at denne sandhed er blevet internaliseret hos socialrådgiverne, mens det samtidig også kan give indikation om en kultur, hvor uenighed og konflikt ikke tolereres. 22

Et fællestræk, som vi opfatter som meget centralt, er det store fokus, der er på nuet grundet sagspres og ressourcemangel. Dette peger for os i retning af noget, vi kan betegne som en brandslukningskultur, hvor socialrådgiverne forsøger at få hverdagen til at hænge sammen og tilpasse sig den rådende virkelighed på bedst mulig vis. Ingen af socialrådgiverne kender umiddelbart til fremtidsorienterede målsætninger. Den ene socialrådgiver nævner overholdelsen af diverse tidsfrister som selve MÅLET, hvilke vi opfatter som et mål, der knytter sig til nuet. Et sidste fællestræk som vi finder meget relevant, er det syn, man i de tre kommuners Børnog familieafdelinger har på mennesker. Socialrådgiverne giver udtryk for, at de oplever, at der bliver lyttet til deres faglige vurderinger, selvom de ingen eller meget begrænset egenkompetence har. Dette kan for os vidne om en kultur, der bl.a. bygger på et behov for kontrol. Vi kan ikke entydigt sige, hvad der ligger til grund for denne kontrol, men vi ser den bl.a. i forbindelse med, at bevillinger skal vedtages på baggrund af visitationsudvalg. I forhold til synet på menneskelige relationer giver de tre socialrådgivere udtryk for, at det tværprofessionelle samarbejde er både godt og vigtigt. På baggrund af vores analyse er det vores opfattelse, at der i kommunernes Børn- og familieafdelinger er en grundlæggende, underliggende antagelse om, at det tværprofessionelle samarbejde som udgangspunkt er godt. At det ikke i alle tilfælde ser ud til at blive prioriteret så højt, som det tilsyneladende ønskes, kan skyldes ressourceknaphed m.m. Anden delanalyse: I denne anden delanalyse vil vi, ved hjælp første delanalyse, vores indsamlede empiri samt Lipsky teori om markarbejderadfærd, analysere os frem til, hvilken markarbejderadfærd socialrådgiverne i de tre kommuners Børn- og familieafdelinger udviser på baggrund af kulturelle forhold. Vi vil i starten af analysen tage udgangspunkt i den ressourceklemme, som vores første delanalyse peger på, at socialrådgiverne sidder i og analysere os frem til, hvilken betydning det har for socialrådgivernes markarbejderadfærd. Dernæst vil vi se på, hvilke afværgemekanismer socialrådgiverne har udviklet, og hvordan disse manifesterer sig i deres daglige arbejde. Som nævnt i kapitel 4, argumenterer Lipsky for, at afværgemekanismer er universelle for alle markarbejdere uanset faglig baggrund og på tværs af organisationer. På 23