R A P P O R T. ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t

Relaterede dokumenter
PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI

Pendlermåling Øresund 0608

ØRESUNDSBRONS KUNDER OM INITIATIVER OG BARRIERER JUNI

Ø-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid

Ø R E S U N D S R E G I O N E N

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

Trafikken over Øresund

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

MILJØET PÅ ØRESUNDSBRON

Elevundersøgelse

Ø-analysE. Beslutningstagere i regionen: Vigtigt at forene kræfterne på tværs af Øresund. Sammenfatning. Beslutningstagerne og regionen

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

DANSKE ERFARINGER MED AT BO I SKÅNE JUNI

Klimabarometeret. Februar 2010

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI post på din måde

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

Øresundsundersøgelsen Hjalmar Christiansen Transport DTU

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Studerendes studie og jobsøgning

Danske professionshøjskoleog

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

R A P P O R T O K T O B E R

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012

Notat: Internationale studerende i Danmark

Elevundersøgelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse

December i ungdomsboliger

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

ANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet

Trængsel gør det svært at være pendler

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

LVU eres valg af arbejde og bopæl i nordjylland (2008)

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

BORGER- PANEL. Frivilligt arbejde er et hit. 31. januar 2011

Evaluering af barseludligningsloven

ØKONOMISKE FORDELE VED AT PENDLE OVER ØRESUND JUNI

Efteråret Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Stor interesse for IDAs fagtekniske selskaber. En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BORGER- PANEL. Vi går langt for at få et nyt job. februar 2012

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

Godt erhvervsklima giver arbejdspladser

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

De studerendes studiekultur

Analyse af Etableringskortet. Marts 2019

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Uddannelsesbyen Aalborg. En undersøgelse af de studerendes vurdering af Aalborg som studieby

Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Brotakster og Øresundsintegration

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Københavnernes oplevelse som fodgængere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Danske lærebøger på universiteterne

Udviklingssamtaler og dialog

Denne rapport er udarbejdet af Øresundsbro Konsortiets analyseafdeling. Spørgsmål vedrørenderapporten kan stiles til:

Work-life balance Lederne Februar 2015

Transkript:

R A P P O R T Studieintegration i Øresundsregionen ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t J U N I 2 0 0 6

Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat. Øresundsbro Konsortiet ejer og driver Øresundsbron mellem Danmark og Sverige. Øresundsbron åbnede for trafik den 1. juli 2000. Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et nyt europæisk kraftcenter. Både kulturelt og økonomisk. Vores mission består i dagligt at bygge nye broer økonomiske, kulturelle og mentale i Øresundsregionen.

Indhold Sammenfatning 2 Indsatsområder 4 Indledning 5 Øresundsuniversitetet 5 Hver femte studerende overvejer at skifte side 6 Hvad er det, der tiltrækker? 7 Barrierer 9 Fakta om studiestøtte 11 Få, men gode erfaringer 12 De nye øresundsborgere? 13 Om undersøgelsen 15 Bilag 16

sammenfatning De studerende er mentalt ved at tage Øresundsregionen til sig. Hver fjerde svenske og hver syvende danske studerende overvejer at krydse Øresund for at uddanne sig. Danskerne er dog mere forbeholdne end svenskerne. Det er oplevelsen ved at studere i et andet land, ved et andet universitet og ved at få nye venner, som er drivkraften. Mange lider af sprogforskrækkelse, men i virkelighedens verden fungerer de to sprog side om side uden større problemer. En anden motivationsfaktor er, at det er muligt selv at sammensætte et uddannelsesforløb, eller at drømmestudiet slet ikke findes i hjemlandet. Et højere fagligt niveau er i denne sammenhæng ikke vigtigt for de studerende. Transportomkostningerne og transporttiden trækker vægtskålen nedad. Et pendlerkort koster mange penge i forhold til SU en. Og lang transporttid afskrækker. Det kan desuden være svært at finde en billig bolig. Til gengæld er de studerende ikke bekymrede for at miste netværket i hjemlandet. De fagspecifikke problemer bliver heller ikke vurderet højt. Der er også en generel tilfredshed med meritoverførsel af fag. Det er stadig ganske få studerende, som har erfaringer med at følge et studieforløb på den anden side af sundet. Men de få studerende, som har gjort sig erfaringer med at krydse sundet, er generelt glade for deres studieforløb og vil anbefale det til andre. Alle indikatorer peger samtidig på en øget interesse de kommende år. Antallet af studiependlere over Øresund vokser. I de seneste år er der også kommet flere danske studerende på Lunds Universitet og Malmö Högskola og flere svenske studerende på uddannelsesinstitutionerne i Storkøbenhavn. De studerende er frontløbere i forhold til øresundsintegrationen. I forhold til resten af befolkningen i Danmark og Sverige er de studerende mere åbne over for job- og boligmuligheder på den anden side af Øresund. 27 procent påtænker at søge job i broderlandet. Svenskerne er mest tiltrukket af denne idé. Det er også mest gunstigt for svenskerne på grund af det højere lønniveau i Danmark og de lavere leve- og boligomkostninger i Sverige. 16 procent af de svenske studerende overvejer at flytte over Øresund. I november 2002 var der 600 studiependlere på hverdage, som krydsede Øresund med tog. Denne trafik er vokset med 50 procent på tre år 1. Mandlige studerende er mere åbne over for at pendle over sundet end kvindelige, og næsten halvdelen af samtlige studerende ved Malmö Högskola og Lunds Universitet overvejer at finde et job i København og omegn efter uddannelse. Antallet af danske studerende i Malmö og Lund vokser også markant: fra et par håndfulde i 1995 til over 300 i 2004. Gruppen af svenskere er vokset fra 800 til over 1.000 de seneste fire år. Disse resultater peger på, at job- og boligintegrationen er godt på vej blandt studerende og unge, hvilket kan skabe et generelt løft for idéen om en samlet Øresundsregion. Et sådant løft kan styrke Øresundsregionens placering i globaliseringen. 1) konsulentfirmaet Cowi har i samarbejde med de store øresundsoperatører, Øresundsbron, DSB, SJ og Scandlines, fulgt udviklingen i trafikken over Øresund i en årlig undersøgelse gennemført i november måned. Tallene er et skøn og beregnet ud fra det samlede antal studierejser foretaget i øresundstog på alle fem hverdage i en gennemsnitsuge i november. 2

3

Indsatsområder 1. Infrastruktur Bedre og mere fleksible rabatmuligheder til offentlig transport kan reducere transportomkostningerne ved at pendle over Øresund. Udbygningen af den offentlige transport herunder Citytunneln i Malmö og metroringen i København kan forkorte transporttiderne i fremtiden. Samtidig skal det nuværende transportsystem fungere optimalt. 2. Sprogkendskab En satsning på et større kendskab til hinandens sprog hele vejen op gennem uddannelsessystemet kan mindske sprogforskrækkelsen. 3. Boligforhold En forudsætning for, at studerende kan følge et studieforløb på den anden side af Øresund, er nem adgang til billige boliger også for en kortere periode. 4

INDLEDNING I 1997 gik en række uddannelsesinstitutioner omkring Øresund sammen under paraplyen Øresundsuniversitetet. Visionen var at skabe en bedre sammenhæng i uddannelserne, og dermed blev en af mange sten lagt til skabelsen af en integreret Øresundsregion. Formålet med denne rapport er at måle temperaturen på studieintegrationen i Øresundsregionen i 2006. Bruger de studerende de muligheder, der er for at følge fag eller et helt studium på den anden side af Øresund? Hvad er holdningen til at bo på den ene side og læse på den anden? Hvilke erfaringer og oplevelser har de studerende, som allerede har taget skridtet? For at besvare disse spørgsmål gennemførte Øresundsbron i løbet af efteråret 2005 og foråret 2006 en undersøgelse blandt danske og svenske studerende i Øresundsregionen. Undersøgelsen bestod af en internetbaseret måling med 1.191 deltagere, hvoraf 18 med studieerfaringer på den anden side af Øresund efterfølgende blev interviewet over telefonen. Øresundsuniversitetet Øresundsuniversitetet er en paraplyorganisation for 14 universiteter og højere læreanstalter i Øresundsregionen, heraf ligger ti i Danmark og fire i Sverige. Samarbejdet blev grundlagt i 1997 og er foreløbig fastsat til at køre til og med 2010. Formålet er at øge samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne, og målet er at blive Europas førende transnationale uddannelsessamarbejde med den højeste forskningskvalitet. Der er i dag 155.000 studerende og mere end 12.000 forskere under paraplyen. Kilde: Øresundsuniversitetet 5

Hver femte studerende overvejer at skifte side Hver femte studerende har overvejet enten at følge et eller flere fag eller tage et helt studium på den anden side af Øresund. Svenskere er generelt mere bevidste om mulighederne på den anden siden af Øresund end danskere, og dette mønster genfinder vi blandt de studerende. Ifølge en undersøgelse udført af Øresundsbron blandt danske og svenske studerende påtænker 25 procent af de svenske studerende at tage skridtet og uddanne sig i Danmark, mens 15 procent af de danske studerende overvejer at læse i Skåne. Studerende på Malmö Högskola og Lunds Universitet er de mest positive. En ud af tre har Københavnsområdet som muligt studieområde. Malmö er traditionelt set det område i Øresundsregionen, hvor indbyggerne er mest vant til at besøge København og bruge metropolens muligheder. Det kommer også til udtryk ved, at studerende, som er vokset op i Malmö-Lundområdet, er betydeligt mere åbne over for at tage over sundet og læse der end andre studerende fra øvrige dele af Sverige. Der er en klar sammenhæng mellem alder og lyst til at studere på den anden side af Øresund. Blandt de yngste studerende i aldersgruppen 18 19 år er det hver fjerde, der overvejer muligheden, mens andelen kun er på 14 procent i den ældste alderskategori, som er studerende over 40. Mænd er en smule mere interesserede end kvinder. Andel studerende, som overvejer at studere på den anden side af Øresund 35 Procent 30 25 20 15 10 5 0 Bopælsland Køn Alder Uddannelsessted Opvækstområde Danmark Sverige Mand Kvinde 18 19 år 20 24 år 25 29 år 30 39 år 40+ år København Roskilde Malmö/Lund Øvrige Skåne Andet København Øvrige Sjælland Fyn/Jylland Bornholm Malmö/Lund Øvrige Skåne Øvrige Sverige 6

Hvad er det, der tiltrækker? Et nyt land, nye venner, nye kompetencer og et nyt sprog er de væsentligste fordele ved et studieophold på den anden side af Øresund. De studerende i undersøgelsen nævner både oplevelsen af et andet studiemiljø, et andet land og en anden kultur, som de vigtigste fordele ved at studere på den anden side af Øresund. To tredjedele af danskerne og ni ud af ti svenskere har svaret, at den vigtigste årsag til at studere i broderlandet er oplevelsen. Ligeså vigtigt er dog også, at et studieophold ifølge de studerende er med til at forbedre de fremtidige jobmuligheder og de sociale kontakter herunder nye venner. På femtepladsen på listen over fordele ved at studere på den anden side af sundet følger det at lære et nyt sprog. Seks ud af ti af de svenske studerende angiver det som en fordel. Det er kun fire af ti danske studerende, som har angivet sproget som en fordel. De studerende vurderer til gengæld større og mere varierede studiemuligheder og et højere fagligt niveau som mindre væsentlige. En tredjedel af de studerende angiver dog, at en årsag til at søge over sundet efter et studium er, at drømmestudiet ikke findes i hjemlandet. 7

Hvilke fordele synes du, der er ved at studere på den anden side af Øresund? danmark Sverige Muligheden for at opleve et andet studiemiljø 75% 66% Muligheden for at opleve et andet land og en anden kultur 67% 76% Muligheden for at forbedre fremtidige jobmuligheder 62% 72% Muligheden for at få nye venner og skabe kontakter 57% 73% Muligheden for at lære et nyt sprog 40% 59% Større og mere varierede studiemuligheder 39% 27% Det faglige niveau er højere 7% 2% Andet 5% 7% Hvorfor overvejer du at studere på den anden side af Øresund? 100 Procent 80 60 40 20 0 Det er spændende at studere der Danmark Sverige Faget / fagene findes ikke i Sverige / Danmark Andet Det faglige niveau er højere Det er nemt at blive optaget Jeg flytter til Sverige / Danmark, og så er det nemmere at studere der 8

Barrierer Transporten udgør både i tid og penge en væsentlig barriere for at skabe et sammenhængende studieområde i Øresundsregionen. Sprogforskrækkelsen er en anden barriere, men dog ofte overvurderet På minussiden angiver de studerende transportomkostninger som et problem for at krydse Øresund og følge et studium. Et pendlerkort til toget kan være en stor post på en studerendes budget. Danske studerende må typisk bruge 16 23 procent af deres studiestøtte til et pendlerkort over Øresund, mens de svenske studerendes andel ligger på 14 17 procent. De studerende accepterer, at der er transportomkostninger forbundet med at pendle, men flere synes, at det er for dyrt. Og der er ekstra omkostninger ved at krydse Øresund sammenlignet med at pendle fra København til Roskilde eller fra Malmö til Lund. En svensk studerende udtrykker også ønske om flere rabatmuligheder for svenskere for eksempel klippekort, som man kender i Danmark. Den relativt korte afstand skaber en masse nye muligheder. Der er dog en generel enighed om, at transporttiden kan være for lang og være en barriere for et integreret studiemiljø omkring Øresund. Studerende foretrækker at bo tæt på uddannelsesinstitutionerne med den fleksibilitet og andre fordele, det indebærer. Her er togturen fra København H til Malmö C på 35 minutter og mellem København H og Lund C på omkring en time for lang tid for de studerende. En langt større andel af de danske studerende end de svenske angiver transportomkostningerne og transporttiden som faktorer, der kan hindre en øget studieintegration i Øresundsregionen. Sproget vurderes som en barriere især af svenskerne. Svenskerne har meget mere kontakt med København end danskerne har med Malmö og har derfor i højere grad reflekteret over sprogvanskelighederne. Samtidig bliver dansk generelt Hvilke problemer mener du, der kan være forbundet med at studere på den anden side af Øresund? danmark Sverige Transportomkostninger 66% 49% Transporttid 55% 38% Det svenske / danske sprog 39% 58% Manglende sociale kontakter i Sverige / Danmark 31% 31% Har ikke været opmærksom på muligheden for at studere i Sverige / Danmark 31% 28% Et andet studiesystem 29% 26% Venner og familie i Sverige / Danmark bor langt væk 24% 16% Bolig 18% 34% Kan ikke få overført faget 16% 17% Det faglige niveau er for lavt 2% 2% 9

betragtet som et sprog, der er svært at lære på grund af den store forskel på stavning og udtale og danskernes tendens til kun at udtale ordene halvt. Undersøgelsen viser dog, at studerende med øresundserfaringer i bagagen generelt ikke anser sproget som noget større problem. Det skal dog nævnes, at flere af disse studerende blev undervist på engelsk og derfor ikke oplevede de store sprogproblemer. Problemer med at skabe et nyt netværk og faren for at miste kontakten med venner og familie i hjemlandet rangerer ikke så højt over mulige problemer. At skaffe en ny bolig ligger også længere nede på listen. Men en ud af tre svenske studerende anser det dog som et problem at finde en ny bopæl. Denne forskel afspejler opfattelsen af de to boligmarkeder på hver side af Øresund: I København er priserne høje og udbuddet af billige boliger lille; i Skåne er priserne lavere og udbuddet lidt større. Centralindstillingsudvalget 2 bekræfter, at det er meget svært at finde kollegieværelser i det centrale København, mens det dog er betydeligt nemmere i periferien. Kollegie- og boligsituationen er dog ikke meget bedre i Skåne, viser en rundringning til forskellige studenterforeninger 3. Det er næsten umuligt at få tag over hovedet centralt i byen, men lettere i udkanten af byerne. I forbindelse med en ny semesterstart er det dog praktisk taget umuligt. En dansk studerende fra undersøgelsen kan nikke genkendende til denne problemstilling. Hun var lige ved at opgive sit studieophold i Lund på grund af manglende bolig. Man skal være opmærksom på, at det ofte kræver et medlemskab af en studenterforening studenternation og aktivt engagement i foreningsarbejdet at få en bolig gennem en studenterforening. Fagspecifikke problemer så som at få overført fag fra det ene land til det andet og et for lavt fagligt niveau spiller ikke nogen væsentlig rolle for de studerende. Det er værd at bemærke, at knap hver tredje er uopmærksom på muligheden for at studere i henholdsvis Danmark eller Sverige. En studerende forklarer således, at vi ikke er vokset op med øresundskonceptet og derfor ikke er vant til at se de mange muligheder, der er på den anden side af sundet. Medicon Valley Academy udarbejdede i maj 2002 en lignende rapport, Viden på tværs 4, blandt danske universitetsstuderende inden for sundheds- og naturvidenskabelige fag. Et af resultaterne var, at transportomkostninger og transporttid også rangerede højest på listen over oplevede barrierer ved at følge undervisning i den svenske del af Øresundsregionen. 2) Organisation, som formidler kollegieværelser i København. 3) i Sverige er det studenterforeningerne, de såkaldte studenternationer, som administrerer kollegieværelser. 4) Viden på tværs i Medicon Valley barrierer og best practice, rapport udarbejdet af konsulentfirmaet Aston Promentor A/S maj 2002 for Medicon Valley Academy, som er en øresundsorganisation. 10

Fakta om studiestøtte (2006-satser) I Danmark som er verdensmester i studiestøtte modtager studerende 4.724 DKK brutto om måneden, hvilket typisk svarer til 4.150 DKK udbetalt efter skat. Herudover er der mulighed for at låne 2.418 DKK om måneden. Som studerende kan man få en generel studierabat på transport mellem bolig og studiested: Et månedskort koster henholdsvis 704 DKK mellem København Malmö og 955 DKK mellem København Lund. Kilde: Statens Uddannelsesstøtte, ToldSkat og DSB I Sverige er den samlede studiestøtte stipendium plus studielån 1.742 SEK om ugen ved et heltidsstudium eller cirka 7.560 SEK per måned. Stipendiet udgør normalt 34,5 procent af det totale beløb og er skattefrit. Skånetrafikken giver 35 procents rabat på månedskort over Øresund til studerende med et gyldigt studiekort: det vil sige, prisen er herefter 1.079 SEK for et månedskort mellem Malmö København og 1.287 SEK mellem Lund København. Kilde: CSN og Skånetrafikken Både i Danmark og i Sverige er hovedregelen, at kun indenlandske statsborgere er støtteberettigede. Hvis man som dansker i Sverige har boet og arbejdet i Sverige i mindst to år (og vice versa for svenskeres vedkommende), kan man automatisk få studiestøtte. Andre udenlandske statsborgere kan søge om dispensation til at opnå studiestøtte. Kilde: ØresundDirekt 11

Få, men gode erfaringer Det er relativt få studerende, der har erfaringer med at følge et studium på den anden side af Øresund. De få erfaringer er imidlertid overvejende positive. Det er henholdsvis tre procent af de danske og fem procent af de svenske studerende, der har deltaget i undersøgelsen, som svarer, at de har gjort sig gode erfaringer. I Viden på tværs -rapporten fra 2002 er den danske andel ligeledes estimeret til tre procent. Der er dog ingen tvivl om, at antallet af studiependlere over Øresund er i vækst. Denne pendlergruppe benytter primært toget, da de færreste studerende har råd til en bil. I november 2002 var der 600 studiependlere på hverdage, som krydsede Øresund med tog. Denne trafik voksede i 2005 til 900 pendlere svarende til en vækst på 50 procent på tre år. Hvis man ser på udviklingen i antallet af danske studerende i Malmö og Lund og svenske i den danske del af Øresundsregionen, er resultatet også tydeligt: antallet af tilmeldte danske studerende er vokset fra et par håndfulde i 1995 til over 300 i 2004. Gruppen af svenske studerende er vokset fra 800 til over 1.000 de seneste fire år. De studerende, som har erfaringer med at følge et studieforløb på den anden side af Øresund, har overvejende positive erfaringer viser undersøgelsen. 17 ud 18 interviewede vil anbefale det til andre. Kun én er meget i tvivl på grund af de lange rejsetider mellem studiested og hjem. Antal danske studerende i Malmö og Lund Antal svenske studerende i den danske del af Øresundsregionen 350 300 250 200 150 100 50 1.200 1.000 800 600 400 200 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 0 2001/2002 2002/2003 2003/2004 2004/2005 Lunds Universitet Malmö Högskola 12

De nye øresundsborgere? To ud ti danske studerende og fire ud af ti svenske studerende overvejer at krydse sundet for at finde et job. Hver sjette tænker på at flytte til broderlandet. Sammenlignet med resten af befolkningen er de studerende frontløbere i forhold til øresundsintegrationen. En indikator for, hvordan integrationen udvikler sig i Øresundsregionen, er studieintegrationen; andre vigtige indikationer er sammensmeltningen af arbejds- og boligmarkederne. Mange studerende overvejer i dag mulighederne for at krydse Øresund i jagten på drømmejobbet. Men der er store nationale forskelle. Danskerne er meget mere tilbageholdende end svenskerne. Mandlige studerende er mere åbne over for at pendle over sundet end kvindelige. Næsten halvdelen af samtlige studerende ved Malmö Högskola og Lunds Universitet overvejer at finde et job i København og omegn. Hvis man er opvokset i Malmö Lundområdet eller på Bornholm, er man også mere tilbøjelig til at overveje jobmulighederne på den anden side af Øresund. Der er derimod ikke den store aldersforskel. Danske og svenske studerende overvejer job i nabolandet af forskellige grunde. De primære årsager for danskerne er at finde et job med nye udfordringer og muligheder i Sverige inden for et specifikt fag- eller interesseområde. Andel studerende, som overvejer at søge job eller flytte over på den anden side af sundet Procent 60 50 40 30 20 10 0 Bopælsland Køn Alder Uddannelsessted Opvækstområde Danmark Sverige Mand Kvinde Søge job Flytte over sundet 18 19 år 20 24 år 25 29 år 30 39 år 40+ år København Roskilde Malmö/Lund Øvrige Skåne Andet København Øvrige Sjælland Fyn/Jylland Bornholm Malmö/Lund Øvrige Skåne Øvrige Sverige 13

Svenskerne leder også efter nye udfordringer og muligheder i Danmark, men lønnen er et betydelig vigtigere parameter, end den er for danskerne. Lønniveauet er også en del højere i Danmark end i Sverige, og kombineret med de lavere boligudgifter og leveomkostninger i Sverige får man den største nettoløn ved at pendle fra Sverige til Danmark 5. Det at finde en bolig i et andet land er ofte mere fundamentalt end at finde et job. Mens 27 procent totalt set overvejer job, er det kun 16 procent, som overvejer en ny bolig. Overraskende er det til gengæld, at andelen, som har overvejet boligskifte, kun er en smule lavere end andelen, som overvejer en uddannelse på den anden side af Øresund. Flere mænd end kvinder og flere yngre end ældre studerende overvejer at flytte over Øresund. Dette resultat falder fint i tråd med den pendlerrapport, som Øresundsbron og Öresundskomiteen offentliggjorde i januar 2006, hvor det blev påvist, at pendlerne typisk er yngre mænd 6. Der er ingen forskel på de danske og svenske pendlere, hvilket er overraskende set i lyset af de forskelle, der er i løn og leveomkostninger på tværs af Øresund. De studerende er sammenlignet med den øvrige befolkning meget mere åbne over for at finde job og bolig på den anden side af sundet. Henholdsvis fire procent af danskerne øst for Storebælt og ni procent af skåningene overvejer at krydse Øresund for at søge arbejde eller uddannelse, viser en undersøgelse udført af Øresundsbron fra december 2005. Fem procent af østdanskerne og to procent af skåningene overvejer en flytning. Den langvarige og til tider voldsomme udlændingedebat kan få den store gruppe af mennesker med udenlandsk herkomst i Malmö til at fravælge Danmark som jobsøgningsområde. En deltager i interviewundersøgelsen forklarer således, at hun ikke vil søge job i Danmark på grund af sin udenlandske baggrund. Årsag til at søge job på den anden side af Øresund danmark Sverige Højere løn 8% 55% Bedre karrieremuligheder 17% 37% Muligheden for at finde job 57% 58% Finde et job inden for mit fag- eller interesseområde 63% 53% Nye udfordringer eller mulighed for at arbejde i et andet land 66% 76% Tættere på familie eller kæreste 5% 3% 5) Økonomiske fordele ved at pendle over Øresund, Øresundsbron juni 2005. 6) Øresundspendlerne, Øresundsbron & Öresundskomiteen januar 2006. 14

Om undersøgelsen Resultaterne i denne rapport stammer fra en undersøgelse, som Øresundsbrons analyseafdeling gennemførte ad to omgange fra oktober 2005 til marts 2006. Undersøgelsens blev udført som en internetbaseret måling. 1. 2. Første spørgerunde: De to studenterorganisationer Studerende Online og Student.se i henholdsvis Danmark og Sverige stod for udsendelse af breve og mail til deres medlemmer i Storkøbenhavn og Skåne. De lagde samtidig et link ud på deres respektive hjemmesider. Anden spørgerunde: Tre uddannelsesinstitutioner i Skåne Högskolan Kristiansstad, Malmö Högskola og Sveriges Lantbruksuniversitet/ Alnarp var behjælpelige med at lægge et link ud på deres respektive hjemmesider til undersøgelsen. Af de 1.191 deltagere bor henholdsvis 709 i Danmark og 482 i Sverige. 46 respondenter angav i undersøgelsen, at de havde erfaringer med at studere på den anden side af Øresund. Disse personer blev via brev inviteret til at deltage i en interviewundersøgelse per telefon. I denne undersøgelse deltog 18 studerende, ni fra hver side af Øresund 16 kvinder og to mænd; alle er i tyverne eller starten af trediverne. Forbehold for data Er undersøgelsen dækkende for alle studerende? Da undersøgelsen er gennemført over internettet uden mulighed for at kontrollere deltagerne, skal man være opmærksom på, at der kan optræde skævheder i datagrundlaget. De vigtigste observerede skævheder er 1. 2. Køn: Kønsfordelingen på 28 procent mænd og 72 procent kvinder i undersøgelsen er skæv. Fordelingen i den virkelige verden er mere lige, måske med en anelse overvægt af kvindelige studerende. Geografi: På den svenske side er Högskolan Kristiansstad overrepræsenteret, mens Lunds Universitet og Malmö Högskola er underrepræsenteret i forhold til antallet af respondenter. Det vurderes dog, at disse skævheder ikke har væsentlig betydning for resultaterne. Fakta om undersøgelsen Antal udsendte breve / mails Respondenter Studerende Online 11.550 706 Student.se 1.500 175 Uddannelsesinstitutioner i Skåne 310 Total 1.191 15

Bilag 1. Har du i løbet af din uddannelse fulgt fag / studeret på den anden side af Øresund i Malmö Lund respektive København Hvilket land bor du i (procent) Hvilket land bor du i (tal) danmark Sverige Total danmark Sverige Total Ja 3% 5% 4% 21 25 46 Nej 97% 95% 96% 688 457 1145 Total 100% 100% 100% 709 482 1.191 2. Hvorfor har du fulgt fag / studeret i Malmö Lund respektive København (sæt gerne flere krydser) respondenter, som har svaret Ja i spørgsmål 1 Hvilket land bor du i (procent) Hvilket land bor du i (tal) danmark Sverige Total danmark Sverige Total Det var nemt at blive optaget 24% 24% 31% 5 6 11 Faget / fagene fandtes ikke i Danmark / Sverige 19% 24% 28% 4 6 10 Det faglige niveau var højere 19% 8% 17% 4 2 6 Det var spændende at studere der 71% 40% 69% 15 10 25 Jeg flyttede til Danmark / Sverige, og så var det nemmere at studere der 5% 24% 19% 1 6 7 Andet 19% 32% 33% 4 8 12 Total 100% 100% 100% 21 25 46 16

3. Overvejer du at følge fag / studere på den anden side af Øresund i Malmö Lund respektive København respondenter, som har svaret Nej i spørgsmål 1 Hvilket land bor du i (procent) Hvilket land bor du i (tal) danmark Sverige Total danmark Sverige Total Ja 15% 25% 19% 103 113 216 Nej 65% 35% 53% 446 158 604 Ved ikke 20% 41% 28% 139 186 325 Total 100% 100% 100% 688 457 1.145 4. Hvilken del af uddannelsen overvejer du at tage i Malmö Lund respektive København respondenter, som har svaret Ja i spørgsmål 3 Hvilket land bor du i (procent) Hvilket land bor du i (tal) danmark Sverige Total danmark Sverige Total Starte på en ny uddannelse 7% 22% 15% 7 25 32 Tage en kandidatuddannelse 8% 5% 6% 8 6 14 Følge et helt semester 30% 9% 19% 31 10 41 Læse enkelte fag 55% 64% 60% 57 72 129 Total 100% 100% 100% 103 113 216 5. Hvorfor overvejer du at følge fag / studere i Malmö Lund respektive København (sæt gerne flere krydser) respondenter, som har svaret Ja i spørgsmål 3 Hvilket land bor du i (procent) Hvilket land bor du i (tal) danmark Sverige Total danmark Sverige Total Det er nemt at blive optaget 8% 8% 8% 8 9 17 Faget / fagene findes ikke i Sverige / Danmark 39% 29% 34% 40 33 73 Det faglige niveau er højere 12% 15% 13% 12 17 29 Det er spændende at studere der 69% 90% 80% 71 102 173 Jeg flytter til Sverige / Danmark, og så er det nemmere at studere der 7% 1% 4% 7 1 8 Andet 17% 27% 22% 17 30 47 Total 100% 100% 100% 103 113 216 17

6. Hvilke problemer mener du, der kan være forbundet med at følge fag / studere på den anden side af Øresund i Malmö Lund respektive København (sæt gerne flere krydser) Hvilket land bor du i (procent) Hvilket land bor du i (tal) danmark Sverige Total danmark Sverige Total Det faglige niveau er for lavt 2% 2% 2% 13 10 23 Et andet studiesystem 29% 26% 28% 207 126 333 Kan ikke få overført faget 16% 17% 16% 110 82 192 Det svenske / danske sprog 39% 58% 47% 279 280 559 Manglende sociale kontakter i Sverige / Danmark 31% 31% 31% 217 147 364 Venner og familie i Sverige / Danmark bor langt væk 24% 16% 20% 167 76 243 Transporttid 55% 38% 48% 388 182 570 Transportomkostninger 66% 49% 59% 470 235 705 Bolig 18% 34% 24% 124 161 285 Har ikke været opmærksom på muligheden for at studere i Sverige / Danmark 31% 28% 29% 216 133 349 Andet 7% 5% 6% 49 24 73 Total 100% 100% 100% 707 479 1.186 Ubesvaret 2 3 5 Total 709 482 1.191 7. Hvilke fordele mener du, der kan være forbundet med at følge fag / studere på den anden side af Øresund i Malmö Lund respektive København (sæt gerne flere krydser) Hvilket land bor du i (procent) Hvilket land bor du i (tal) danmark Sverige Total danmark Sverige Total Muligheden for at opleve et andet land og en anden kultur 67% 76% 71% 471 366 837 Muligheden for at opleve et andet studiemiljø 75% 66% 71% 525 315 840 Det faglige niveau er højere 7% 2% 5% 46 10 56 Muligheden for at lære et nyt sprog 40% 59% 48% 284 282 566 Større og mere varierede studiemuligheder 39% 27% 34% 276 128 404 Muligheden for at få nye venner og skabe kontakter 57% 73% 63% 401 348 749 Muligheden for at forbedre fremtidige jobmuligheder 62% 72% 66% 434 347 781 Andet 5% 7% 6% 38 33 71 Total 100% 100% 100% 703 480 1.183 Ubesvaret 6 2 8 Total 709 482 1.191 18

8. når du er færdig med at studere, overvejer du så at søge arbejde på den anden side af Øresund i Malmö Lund respektive København Hvilket land bor du i (procent) Hvilket land bor du i (tal) danmark Sverige Total danmark Sverige Total Ja 20% 37% 27% 139 177 316 Nej 33% 18% 27% 231 87 318 Ved ikke 48% 45% 47% 339 218 557 Total 100% 100% 100% 709 482 1.191 9. Hvorfor overvejer du at søge arbejde i Malmö Lund respektive København (sæt gerne flere krydser) - respondenter, som har svaret Ja i spørgsmål 8 Hvilket land bor du i (procent) Hvilket land bor du i (tal) danmark Sverige Total danmark Sverige Total Højere løn 8% 55% 34% 11 97 108 Bedre karrieremuligheder 17% 37% 28% 24 65 89 Muligheden for at finde job 57% 58% 58% 79 103 182 Finde et job inden for mit fageller interesseområde 63% 53% 57% 87 93 180 Nye udfordringer eller mulighed for at arbejde i et andet land 66% 76% 72% 92 134 226 Tættere på familie eller kæreste 5% 3% 4% 7 6 13 Andet 13% 8% 10% 18 15 33 Total 100% 100% 100% 139 177 316 10. Overvejer du at flytte over på den anden side af Øresund til Malmö Lund respektive København Hvilket land bor du i (procent) Hvilket land bor du i (tal) danmark Sverige Total danmark Sverige Total Ja, mens jeg studerer 4% 4% 4% 27 21 48 Ja, når jeg er færdig med at studere 12% 12% 12% 88 56 144 Nej 50% 42% 47% 352 204 556 Ved ikke 34% 42% 37% 242 201 443 Total 100% 100% 100% 709 482 1.191 19

Her kan du finde yderligere oplysninger: Rapporter Øresundsbro Konsortiet har udgivet en lang række rapporter om Øresundsregionen: Erhvervslivets erfaringer: øresundssatsning forbedrer bundlinien (juni 2006) Værd at vide om Øresund (april 2006) Boligmarkedet i Øresundsregionen (marts 2006) Erhvervslivets øresundsintegration (januar 2006) Øresundspendlerne (januar 2006) Øresundsbrons kunder om initiativer og barrierer (juni 2005) Flytninger på tværs af Øresund (juni 2005) På vej mod en integreret Øresundsregion (juni 2005) Danske erfaringer med at bo i Skåne (juni 2005) Trafik over Øresundsbron 2000 2005 (juni 2005) Økonomiske fordele ved at pendle over Øresund (juni 2005) Du finder rapporterne på www.oeresundsbron.com under publikationer. Du er velkommen til at downloade dem og citere fra dem, blot du oplyser kilde. Nyttige adresser Øresundsbro Konsortiet Øresundsuniversitetet Studerende Online dansk studenterorganisation Student.se portal for svenske studerende www.oeresundsbron.com www.uni.oresund.org www.so.dk www.student.se Erasmus Student Network europæisk udvekslingsprogram www.esn.org Offentlige instanser Statens Uddannelsesstøtte Centrala studiestödsnämden (CSN) www.su.dk www.csn.se Michael Bisgaard, cand.scient.pol. Michael Bisgaard har sin kandidatgrad i statskundskab fra Århus Universitet. Efter endt studium startede han i 2001 i analyseafdelingen på Øresundsbron. Her har han siden beskæftiget sig med databaseopbygning og -vedligeholdelse, gennemførsel af spørgeskemaundersøgelser, analyse af trafikken på Øresundsbron og af udviklingen i Øresundsregionen og er senest forfatter af denne rapport. Michael er samtidig ophavsmand til undersøgelsen, som ligger til grund for rapporten. 20

Udgivet af Øresundsbro Konsortiet Juni 2006 Design Foto Tryk BGRAPHIC scanpix Charlotte Munck, Informationsafdelingen Humanist Prepress Nord

Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade 10 1601 København V Danmark Tlf. +45 33 41 60 00 Fax +45 33 41 61 02 Øresundsbro Konsortiet Kalkbrottsgatan 141 Box 4278 203 14 Malmö Sverige Tlf. +46 (0) 40 676 60 00 Fax +46 (0) 40 676 65 80 info@oeresundsbron.com www.oeresundsbron.com