Flere penge til byggeri

AVISEN Marts 2016 Nr. 2 10. Årgang Til samtlige jordbrugere www.lmo.dk Gør en indsats og få mere mælk Mælkeproducent Frode Iversen har hele tiden fokus på at blive bedre. Han har i samråd med LMO igangsat forskellige tiltag i både stald og mark, og alt dette viser han frem til årets store bedriftsbesøg 12. maj. Side 6 Konsulenter er klar til marken Det gælder om at være klar i marken fra vækststart. LMO har fokus på at hjælpe dig som landmand bedst muligt lige nu og her. En omprioritering af opgaver på planteavlskontoret gør det muligt at sende konsulenterne endnu mere i marken og lade andre klare skrivebordsarbejdet. Læs side 9 Flere penge til byggeri Landdistriktsprogrammet løber videre i år, så der kan være penge at hente, hvis du overvejer at bygge eller renovere kvæg- eller slagtesvinestalde. Der er også en pulje til økologisk investeringsstøtte at komme efter, så kontakt LMO, hvis vi skal hjælpe dig med at hente de rette tilskud. Læs side 13 Styr din hverdag digitalt Digitalisering af regnskaber og elektronisk opbevaring af fx fakturaer og markplaner er blot det første skridt på vejen i landmandens digitale verden. Der er meget mere på vej, lyder det fra LMO Økonomi. Læs side 5

Stærkt regnskab sender penge tilbage til landmænd Når du læser dette, så er du allerede i gang med at vænne dig til Esben Lunde Larsen som ny miljø- og fødevareminister. Jeg overdriver vist ikke, når jeg siger, at den sidste uge i februar på alle måder blev en både hektisk og interessant uge for dansk landbrug. Vi kan nu forholde os til, at politikerne vedtog en landbrugspakke, som forhåbentligt vil give danske landmænd det positive resultat, som er hensigten med pakken. Vi har brug for den landbrugspakke for at give erhvervet et skub fremad. Politisk fnidder blev der som bekendt også med de mange millioner, som NaturErhvervstyrelsen skulle uddele til kvægbrugere i 2015. Ansøgningsrunden gik ikke så smidigt, som den burde, og alt for mange landmænd fik afslag på deres ansøgning om at få del i de 133 millioner kroner, der var afsat til byggeprojekter. Efter LMO s overbevisning skete de mange afslag med baggrund i uforståelige retningslinjer og upræcise vejledninger. Det er derfor glædeligt at konstatere, at NaturErhvervstyrelsen har taget bolden til sig igen og vil gennemgå en række af sagerne på ny. Sagen har med tydelighed vist, at det nytter noget at kæmpe for sin sag, og jeg er meget tilfreds med, at vi fra LMO s side var med til at lægge pres på systemet. Ud over de 133 millioner kroner fremrykkede den nu tidligere miljøog fødevareminister endda 110 millioner kroner til årets pulje, så nu tror vi på, at pengene havner der, hvor det hele tiden har været tilsigtet nemlig hos kvægbrugerne. Det må jo være sådan, at det er dem, der er berettiget til det, som får penge fra tilskudspuljen. Sidst i februar kunne vi fra LMO s ledelse præsentere bestyrelsen for 2015-resultatet, og jeg er meget tilfreds med at kunne fremvise et overskud på 5,9 millioner kroner på baggrund af en omsætning på 263 millioner kroner. LMO har ikke som mål at tilkæmpe sig et stort overskud visionen for LMO er i stedet at lave et solidt og jævnt overskud, der afspejler en stabil forretning. Regnskabet er det bedste i LMO s historie med en stigning i både overskud og omsætning. Pengene er af foreningerne bag LMO i stor udstrækning brugt til at nedsætte foreningskontingenter allerede fra 2016, og overskuddet ryger dermed direkte tilbage til danske landmænd. Ligesom alle andre har LMO også øgede udgifter, og vi har måttet justere organisationen. Vores fornemme- ste mål er løbende at tilpasse driften, så den passer til markedet, og vi er hele tiden opmærksomme på teknologiske udviklings- og rationaliseringsmuligheder. Vi skal fortsat være effektive og spare, hvor vi kan - nøjagtigt ligesom du som landmand også har et øje for, hvordan du driver din forretning bedst muligt. 2016 bliver ikke et nemt år, men vi VIL være optimistiske. Vi vil tro på, at ligesom markerne lige nu spirer med forårsgrønne afgrøder, så vil vi igen se indtjeningsmulighederne vokse med fornyet kraft. Jan Winther Administrerende direktør Nr. 2 2016 10. årgang Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Christian 8. Vej 2B, 8600 Silkeborg Himmerlandsparken 3, 9600 Aars Museumsvej 1, 8305 Samsø Telefon 7015 4000 www.lmo.dk Følg LMO på Ansvarshavende: Administrerende direktør Jan Winther Redaktion og foto: Karin Rask Johannsen Grafisk Design: GB Grafisk Foto: Breinholt Foto, forside, side 4, 6 og 9 Simon Rosendahl Bjorholm, side 9 og 17 Marie Evald, side 11 2 Tryk: OTM Oplag: 34.500 postomdeles til samtlige jordbrugere i ejerforeningernes primære medlemsområde Annoncesalg: Brian Markwall Mail: bma@ams-dk.com Mobil: 6114 2530

Indhold Nyt: Fortsat hårde tider for landbruget i 2016 4 LMO Himmerlandsteam hjælper hele vejen rundt 4 Styr din hverdag digitalt 5 Kvæg: Forskellige indsatser giver mere mælk 6 Forsøg med stublængder 6 NYHED: KOTAL dine kritiske målepunkter 7 Videoovervågning i kostalden giver værdifulde informationer 7 Kvæg/byg: Optimer indretning af kostalden og hent mere mælk 8 Arkitektbesøg: Drømme bliver til virkelighed 8 Planteavl: LMO-konsulenter er klar til marken 9 Dårlige dræn er ofte skyld i våde marker 9 Undgå store bøder med LMO KemiTjek 10 Kontrol kan have store konsekvenser 10 Fra driftsleder til planteavlskonsulent 11 Krav om to meter bræmmer gælder stadig 11 Svin: LMO hjælper med at nedbringe sodødeligheden 12 Besætningsoplysninger på landbrugsindberetning.dk 12 Tilskud: Nye tilskudsrunder i 2016 13 Deltid: Ungt par er blevet landmænd på deltid 14 Få et regnskab, der passer til dig 15 Vær opmærksom når du køber ejendom 15 Deltid/skat: Mindre landbrug dyr i skat 16 Jagt: Opfyld MFO med blomsterbrak 17 Mere fuglevildt? Anmeld biotopplan 17 Økologi: Tilbud om gratis omlægningstjek 18 Landmand på den grønne gren 18 2016 bliver et spændende år for udviklingen i de økologiske afgrødepriser 19 Flere penge til økologien 19 Økonomi: Fast rente eller store afdrag? 20 Bidragssatsernes stigning 20 Få styr på ansættelseskontrakter 21 Skat: Skat opgiver brandbeskatning i virksomhedsskatteordningen Ny boligjobordning med grønt sigte 22 22 Fra personlig drevet virksomhed til selskabsform uden at betale skat! 23 Socialøkonomi: Folkepension og fremført underskud 24 Når helbredet halter 24 Erfagruppe for kvinder på landet 24 Få fat i glæden 25 Miljø: Nye regler for miljøgodkendelse af husdyrbrug 26 Få styr på miljøet inden du køber ejendom 26 Tid og sted 27 Arrangementskalender 28 Side 9 Husk: To meter bræmmer skal overholdes Selvom randzoneloven er afskaffet, er det fortsat vigtigt at være opmærksom på at opretholde to meter bræmmer til vandløb og søer. Det er også muligt at anvende randzoner, der ligger op til omdriftsarealer, til at opfylde det grønne krav om fem procent miljøfokusområder (MFO) i 2016. Side 12 Sodødeligheden skal endnu længere ned For ottende år i træk er sodødeligheden faldet i de danske stalde. Det er en god nyhed både for dyrenes velfærd og svineproducenternes pengepunge. Men hvad kan der gøres for yderligere at reducere dødeligheden blandt søerne? Svinekonsulent Bjarke Lassesen giver nogle bud på fokusområder. Side 18 Stadig flere overvejer at blive økolog Stigende salgspriser gør det attraktivt at skifte fra konventionelt landbrug til økologi. Økologerne opnår aflønning af egen indsats, forrentning af egenkapital og har endda i flere år opnået overskud til yderligere at konsolidere sig. Der er igen i år mulighed for at få tilskud til 12 timers rådgivning til et omlægningstjek i LMO. Rådgiverne vil efter en grundig gennemgang komme omkring både praktiske, faglige og økonomiske forhold i forbindelse med at gå over til økologisk produktion. Læs mere og kontakt LMO, hvis du vil have et tjek. 3 ØKO

Nyt Fortsat hårde tider for landbruget i 2016 LMO s økonomikonferencer i Viborg, Søften og Horsens bød på nøgterne facts, ros til landmændene og en opfordring til at kæmpe videre i 2016. Coach Jacob Søndergaard sluttede af med en snak om forandringer koblet sammen med sundhed Jacob Søndergaard, kendt som coach fra TV-programmet Rigtige mænd. AF KARIN RASK JOHANNSEN Som forventet viste de første regnskabstal for LMO s kunder i 2015, at det ikke ubetinget er en fornøjelse at være landmand. Ekstremt lave priser på både svin og mælk betød, at 2015 vil gå over i historien som et langt fra minderigt år, hvad angår de økonomiske udfordringer. Men der er også lyspunkter. - Vi ser en generelt reduceret fremstillingspris, hvilket er utroligt flot. Det er lykkedes mælkeproducenterne at skære ind til benet og dermed fremstille mælken billigere end tidligere, og det er godt klaret i en tid, hvor mælkeprisen til gengæld har været i bund, sagde virksomhedsrådgiver Rasmus Riber Rasmussen. LMO præsenterede de nyeste regnskabstal på økonomikonferencer i Viborg, Søften og Horsens 10. og 11. februar, og cirka 425 landmænd mødte op for at lytte med. En af deltagerne var mælkeproducent Keld Lang fra Kvorning, og han var ikke overrasket over de samlede regnskabstal. - Det var stort set som forventet. Når priserne falder, så er det sådan, det er, sagde Keld Lang. Brug for optimisme i 2016 Svinepriserne udfordrede også i den grad de danske svineproducenter i 2015. - Tallene taler sit tydelige sprog: Håndværket er i orden, for der bliver produceret flere grise end tidligere, men svineproducenterne har jo virkelig fået nogle klø. Specielt 30 kilo eksportmarkedet har været hårdt ramt, sagde Carsten Kragh Paulsen, chef for virksomhedsøkonomi. tiale at arbejde med for andre, lød det fra Carsten Kragh Paulsen. Jacob Søndergaard, kendt som coach fra TV-programmet Rigtige mænd, sluttede af med en snak om sundhed, om hvordan man narrer sin hjerne til forandringer, om betydningen af lys som mental energikilde og derudover lidt praktiske øvelser for ben, arme og øjne. Virksomhedsrådgiver Rasmus Riber Rasmussen roste kvægbrugere for at være gode til at fremstille mælken billigere end tidligere. LMO Himmerlandsteam hjælper hele vejen rundt AF KARIN RASK JOHANNSEN Planteavlskonsulenterne Carsten Fabricius og Peter Ditlevsen er to af de konsulenter, der er med i LMO Himmerlandsteam og som kommer ud til kunderne efter behov. Læs mere på lmo.dk/aars Fælles for både mælkeproducenter og svineproducenter er, at der er nogle, der klarer det godt, og nogle der klarer det mindre godt. - Vi ser en enorm spredning i, hvordan landmændene kom igennem 2015, og her er der noget at arbejde med i 2016: Den bedste tredjedel gør det faktisk rigtigt godt og kan holde skindet på næsen. Der er til gengæld et stort potenger, hverken mere eller mindre, fortæller afdelingsleder fra Aars-kontoret, Thomas Abildgaard Rasmussen. Aars-kontoret markerede introduktionen af LMO Himmerlandsteam med et Åbent Hus fredag 22. januar i de nye Uanset hvor du som landmand bor, så kan LMO hjælpe dig. Bor du i Himmerland, så kan du som andre steder, hvor LMO har huse - få rådgivning hele vejen rundt om dine behov. Det gælder blandt andet dyrefaglig rådgivning, miljøspørgsmål, juridiske problemstillinger, strategi og benchmarking og så naturligvis alt, hvad der ellers handler om regnskaber. - Vi har sammensat et Himmerlandsteam af kompetente medarbejdere, så uanset hvad du har brug for, så kan vi tilbyde dig et team af konsulenter, som passer til dine udfordrinlokaler i Himmerlandsparken 3 i Aars, hvor der er god plads til både virksomheds- og landbrugsfaglig rådgivning. Cirka 200 landmænd, bankfolk og andre erhvervsdrivende lagde vejen forbi og fik en snak med medarbejderne. - Vi har fået vist vores ansigt i Himmerland, og det har stor værdi for os. Vores kunder har oplevet vores nye professionelle lokaler, hvor der fx også er plads til at komme ind og få lavet sin gødningsplan, foderrådgivning eller virksomhedsplan. Jeg havde slet ikke turdet håbe på, at der kom så mange, så jeg er utroligt glad og tilfreds, siger Thomas Abildgaard Rasmussen. 4

Nyt Styr din hverdag digitalt Den digitale verden er over os, og landmanden kan godt forvente en helt anderledes hverdag, hvor kontorarbejdet bliver nemmere og mere smidigt, forudser afdelingschef Carsten Møller Andersen fra LMO AF KARIN RASK JOHANNSEN For landmanden anno 2016 er det ikke længere nødvendigt at have skrivebordet fyldt med ringbind og regninger fra leverandører printet ud på A4 papir. Der er gennem de senere år sket en rivende udvikling, som gør, at mange processer er blevet digitaliseret. Og udviklingen fortsætter. - Vi er på vej derhen, hvor du som landmand kan sidde i din traktor eller gå rundt i stalden og med få klik kan sende fx en faktura til betaling eller finde en foderrapport i dit e-arkiv. Din hverdag bliver lettere og frigiver tid til andre ting i din produktionsstyring, siger afdelingschef Carsten Møller Andersen. Mange af LMO s kunder benytter sig allerede i dag af digitale løsninger som LMO Summax eller Auto-Bogføring. Produkter, som gør hverdagen nemmere, fordi du med blot få klik på computeren kan sende arbejdet videre til regnskabsassistenten. - LMO er med helt fremme i udviklingen af digitale løsninger, og der er ingen tvivl om, at det kommer danske landmænd til gode. Digitalisering af regnskaber, elektronisk opbevaring af fx fakturaer og markplaner og digitalisering af årsregnskaber er blot det første skridt på vejen i landmandens digitale verden, siger Carsten Møller Andersen. Bedre benchmarking LMO har hele tiden fokus på at implementere nye løsninger, så arbejdspro- DEN DIGITALE VERDEN LMO er med helt fremme i udviklingen af nye digitale muligheder, som skal lette hverdagen for dig som landmand: LMO Summax et online økonomisystem, der er tilpasset landbruget og integreret med regnskabssystemet Ø90. Det indeholder en digital bilagsmappe, e-arkiv, og e-faktura, hvor du med få klik kan betale dine fakturaer. Målgruppen er større landbrugsbedrifter, som ønsker en stor detaljeringsgrad og et præcist analyseværktøj. cessen bliver forenklet og giver så store fordele som muligt. Hele tiden med fokus på dig som landmand og slutbruger. - Du skal selvfølgelig have de bedste produkter til en konkurrencedygtig pris. Når vi taler om økonomisystemet Summax, så giver den øgede digitalisering mulighed for benchmarking på alt lige fra vaccineforbrug til en bestemt fodertype. Auto-Bogføring henvender sig primært til mindre virksomheder, og her bliver processen lettet blandt andet med Auto-Bogføring en meget brugervenlig, digital regnskabsmulighed, som henter kontoudtog direkte fra kundens pengeinstitut. Den automatiske tekstgenkendelse på bankens kontoudtog flettes sammen med landmandens bilag fra det elektroniske arkiv, hvorefter betalingen bliver bogført automatisk i Ø-90. Målgruppen er mindre og mellemstore virksomheder, som ønsker et dag-til-dag overblik over deres økonomi. Den digitale underskrift sikrer en nem og smidig dokumenthåndtering. Fordelen er, at du kan skrive under, når det passer dig. Du kan underskrive de fleste dokumenter, når du modtager dem elektronisk i din mailboks. en indbygget automatisk tekstgenkendelse på bankens kontoudtog. Det giver en mere ensartet bogføring og er sammen med den nemme håndtering med til at give dig som landmand en gevinst i hverdagen, siger Carsten Møller Andersen. Når alle bilag ligger i skyen, kan det tilgås digitalt for både LMO og for landmanden selv uanset om computeren åbnes på hjemmeadressen eller måske i sommerhuset. - Der sker utroligt meget inden for den digitale udvikling, og der er ingen tvivl om, at den vil fortsætte. Lige nu ser vi kun toppen af isbjerget, siger Carsten Møller Andersen. LMO introducerer den digitale signatur LMO er på vej med den digitale signatur, så du som landmand på nem vis kan underskrive dokumenter digitalt. Nøjagtigt som du måske kender det fra dit pengeinstitut, som kan sende dokumenter til underskrift. - Rent praktisk sker der det, at assistenten sender fx et regnskab til din mailboks, og med få klik kan du returnere det med din underskrift via NemId. Den nemme håndtering sparer tid og gør det nemt for dig, siger afdelingschef Carsten Møller Andersen. Indførslen af den digitale signatur betyder, at du slipper for at bruge tid på håndteringen af fysiske papirer og kan underskrive når, du har tid. Er du i tvivl om, hvad det betyder for dig helt konkret, er du altid meget velkommen til at kontakte Carsten Møller Andersen på telefon 7015 4000. krj Tag med til SommerCamp 16 Følg os på facebook Har du din smartphone eller tablet ved hånden, så kan du lige så godt følge os på facebook: Følg LMO Rådgivning og få et bredt udsnit af nyheder og jobopslag Følg LMO Kvægrådgivning og få gode ideer til, hvordan du kan tjene flere penge på dine køer Følg LMO Planteavl og del billeder og plantefaglige oplevelser og spørgsmål med andre planteinteresserede. Du kan også se hvilke arrangementer, LMO Planteavl tilbyder i dit område. Hvad sker der på landet? Hvordan får landmanden planter til at gro? Hvordan kommer nye dyr til verden? Hvad lever dyrene af? Vil du have svar på disse spørgsmål og mange flere, har du nu mulighed for at melde dig til SommerCamp 16. Fra mandag til torsdag i uge 26 slår Asmildkloster Landbrugsskole dørene op for friske drenge og piger mellem 11-15 år. Du kan tilmelde dig Sommer Camp 16 på www.asmildkloster.dk eller se mere på facebook i gruppen SommerCamp, som løbende vil blive opdateret med historier og billeder. Livet på landet er dyrebart så pas på det Det betaler sig at passe på sine værdier. Ikke kun på grund af kroner og ører, men også fordi de personlige konsekvenser i forbindelse med en brand eller et indbrud kan være enorme. Derfor har forsikringsselskabet Topdanmark lavet en ny hjemmeside med film og gode råd til folk, der bor på landet, og som har lyst til at sikre sig mod skader. Du kan se den nye side på www.topdanmark.dk/landliv Få nyheder fra LMO LMO har en lang række nyhedsbreve, hvor du kan holde dig opdateret på forskellige faglige områder. Tilmeld dig LMO Nyhedsmail og bliv bredt opdateret om rådgivning og forskellige aktiviteter. Scan koden og tilmeld dig LMO Nyhedsmail 5

Kvæg Forskellige indsatser giver mere mælk Mælkeproducent Frode Iversen har hele tiden fokus på at blive bedre, og han har derfor, i samarbejde med LMO, igangsat forskellige tiltag i både stald og mark. Målet er mere mælk i tanken. Kom og hør mere til bedriftsbesøg torsdag 12. maj AF KARIN RASK JOHANNSEN Der findes formentligt ikke en skønnere natur end den ved Dollerup Bakker. Her sydvest for Viborg er terrænet kuperet, dyr græsser på markerne, og så er både Hald sø og Hærvejen lige om hjørnet. En turistmagnet, kalder de lokale området. Køerne hos Frode Iversen virker også ganske godt tilfredse med tilværelsen trods deres uvidenhed om områdets herlighedsværdi. Til gengæld er de gode til at give mælk, og det er en udvikling, som Frode Iversen værdsætter. - Vi arbejder hele tiden på at finde ud af, hvordan vi kan hæve ydelsen, så det er derfor, vi sammen med LMO har iværksat forskellige tiltag for at få køerne til at yde så meget mælk, som de kan. Nogle gange er det måske kun små skruer, der skal skrues på for at give en effekt, fortæller Frode Iversen. Besætningen består af 115 køer, som Frode Iversen siden 1983 har drevet sammen med sin hustru, Birthe. Dengang bestod besætningen af 40 køer Forsøg med stublængder Planteavlskonsulenterne fra LMO har været med til at igangsætte et forsøg i en græsmark hos Frode Iversen. - Der er sat forskellige stublængder i efteråret, og et led er gødsket med kvælstof, et med kalium og et uden. Til bedriftsbesøget 12. maj vil vi følge op på forsøget og blandt andet se, om de forskellige behandlinger og stublængder har haft nogen betydning for græssets overvintring, siger planteavlskonsulent Mette Nielsen. Besøgsaftenen starter med en markvandring med fokus på disse demoer, der er aktuelt i marken mht. majs, græs og korn. Der vil blandt andet være fokus på generel gødskningsstrategi i græs, majs og korn samt snakket om ukrudts- og svampesprøjtning. - Det bliver sjovt at se, om vi kan registrere en udbytteforskel på forsøgsarealet, og om vi derfor skal skifte strategi fremover, siger Frode Iversen. Der bliver rig mulighed for at få en snak med en konsulent undervejs i programmet. Krj Mælkeproducent Frode Iversen passer sammen med sin kone, Birthe, og sønnen Morten sin bedrift. De har fokus på en høj mælkeydelse og eksperimenterer gerne med forskellige tiltag for hele tiden at blive bedre. med tilhørende 26 ha jord. Efter en række år med lejet jord og mælkekvoter byggede Frode Iversen en ny stald i 2004, og igen i 2008 blev der foretaget en ombygning. Denne gang blev to malkerobotter en del af indretningen i stalden. Sønnen, Morten, er nu med i driften, ligesom Bir- Velkommen til bedriftsbesøg Tidspunkt: Torsdag 12. maj klokken 19-22 Sted: Familien Iversen, Bisballevej 19, 8800 Viborg Fokuspunkter: Slutfodring af kælvekvier Sengebåse og sundhed Høj mælkeydelse Forsøg i græsmarken med forskellige stublængder og forskellige gødskningsmetoder Der serveres pølser, vand, øl og kaffe undervejs, og her er LandboUngdom behjælpelig med serveringen. the spiller en stor rolle i det daglige arbejde på gården. Mere foder til kælvekvier Familien har indvilliget i at vise deres bedrift frem til LMO s bedriftsbesøg 12. maj. Som Frode siger, så gør de nok ikke tingene meget anderledes end så mange andre, men de har nogle fokuspunkter, som de gerne vil fortælle om og naturligvis også vise frem til bedriftsbesøget. - Lige nu har vi fokus på slutfodring af kælvekvier op til kælvning. Kort fortalt sætter vi foderstyrken op halvanden måned før kælvning med den intention at få ydelsen i vejret lige efter kælvning hos 1. kalvskøerne, fortæller Frode Iversen. Forsøget med slutfodringen er sat i gang i samarbejde med kvægkonsulent Henning Pedersen. - Det handler kort og godt om at få ydelsen i vejret. Frode har allerede i dag en rigtig pæn mælkeproduktion, men han vil gerne være endnu bedre, og så må vi jo kigge på, hvordan vi kan hæve ydelsen, siger Henning Pedersen. Kvierne får, ud over en goldkoblanding som basisfoder, et kilo korn og et kilo rapskager ekstra om dagen. - Ideen bag slutfodringen er, at når vi først får hævet ydelsen, så vil det følge kvien hele vejen i laktationen. En typisk 1. kalvs ko vil på grund af denne ekstra foderindsats kunne yde 6-700 kg mælk mere om året, siger kvægkonsulenten og nævner en ydelsesstigning på 250-300 kg mælk pr årsko som en forventet gennemsnitlig udvikling på besætningsniveau. Sundhed vigtigt for ydelsesstigning Andre fokuspunkter, som Frode Iversen og LMO s konsulenter vil vise frem til be- driftsbesøget, er hvordan en ændring af sengebåse kan give betydning for udbyttet. Gårdens nuværende gyllesystem har rundskyl og er ikke umiddelbart velegnet til sand. - Erfaringen og beregninger viser, at det bedste for en ko er at ligge i sand. Det kan give op til 500-1000 kg mælk pr ko, når underlaget er optimalt, men hvis gyllesystemet ikke kan håndtere det, så kan det være relevant at gøre noget andet som fx nogle gode madrasser. Dyrenes sundhed er en meget væsentligt præmis for ydelsesstigning som fokuspunkt, siger kvægkonsulenten. Hos familien Iversen arbejdes der hele tiden intenst i stalden på at optimere køernes mælkeydelse, og det er en fremtidsdrøm at udvide stalden og dermed give mere plads til ændringer. - Men der skal være økonomi i det, før vi overvejer en udvidelse. Vi er fx utroligt glade for vores robotter, hvor vi fra starten fik at vide, at vi skulle regne med maksimalt 700.000 kg mælk pr robot. Det er vi oppe på nu endda med færre køer. Det er meget motiverende, når tingene fungerer som de skal, siger Morten Iversen. Han er 26 år, uddannet agrarøkonom og ansat hos sin far. Han drømmer om måske engang at kunne overtage gården, men indtil videre samarbejder de om at få køerne til at yde optimalt. - Vi vil have en høj mælkeydelse, og det vil vi fortsat kæmpe for, lyder det fra dem begge. Slejgården Frode Iversen driver gården på Bisballevej ved Viborg sammen med sin hustru, Birthe, og sønnen Morten. 115 køer, driver 141 ha jord (15 ha er forpagtet). To malkerobotter sørger for malkningen. 6

Kvæg NYHED: KOTAL dine kritiske målepunkter KOTAL DINE KRITISKE MÅLEPUNKTER Få et nyt opfølgningsværktøj, som du kan bruge både i stald og til afrapportering til banken AF KVÆGBRUGSKONSULENT PETER K. MØLLER TELEFON 2942 5707 PKM@LMO.DK Mange mælkeproducenter har gennem de seneste måneder udarbejdet deres budgetter for det kommende år. De fleste oplever en stigende betydning af budgettet i dialogen med bankerne og styringen af økonomien. Der er stor fokus på, at budgettet kan realiseres, og de kvartalsvise budgetkontroller er et godt redskab, der giver en opfølgning på, om økonomien kører som planlagt. Fra flere sider er der et ønske om, at der endnu tidligere, eksempelvis på månedsbasis, kan reageres, såfremt produktionen i form af opnåede produktionsresultater ikke kører som budgettereret. Følg op på de kritiske tal LMO Kvæg tilbyder nu et opfølgningsværktøj til brug på staldgangen og til afrapportering til fx bank eller gårdråd. Der følges op på de mest kritiske produktionsnøgletal, der er målsat i budgettet: Aktuel mælkeproduktion, kvalitet og mælkeindtægt, reproduktion, dyreomsætning og sundhed, restbeløb pr. ko og foderindkøb på de store foderindkøbsposter samt lagerstyring på grovfoder. Målet er at fange negative afvigelser i forhold til det lagte budget gennem en tæt og synlig opfølgning på produktionsnøgletal og rettidigt sætte ind med en mål- rettet indsats og de nødvendige handlinger. Din kvægkonsulent henter produktionstal fra DMS og økonomital fra Ø90, og der kommenteres og gives forslag til tiltag, der kan være med til at sikre, at du når dine mål. Få et opfølgningsværktøj, der virker Det får du: Tæt opfølgning på produktionen og en opdatering hver måned/kvartal Overblik over udviklingen ved brug af figurer, der gør det let at kommunikere om udfordringer og forbedringer Forslag til indsatsområder, det første skridt til de nødvendige handlinger Krav til dig: Udarbejdelse af produktionsbudget på månedsbasis Foderkontrol på malkekøer til beregning af restbeløb Indberetning af lagerbeholdninger på indkøbt foder Opgørelse på grovfoderlager tre-fire gange årligt og opmåling af grovfoderhøst Introduktionspris for KOTAL: Lille pakke: Fire årlige opdateringer: 5.250 kroner Stor pakke: 10 årlige opdateringer: 9.750 kroner For spørgsmål eller tilmelding kan du kontakte din kvægbrugskonsulent eller kvægbrugskonsulent Peter K. Møller på telefon 2942 5707. Videoovervågning i kostalden giver værdifulde informationer Videoovervågning i stalden kan være et nyttigt redskab for konsulenten i arbejdet med at rådgive landmanden, fortæller kvægbrugskonsulent Mie Riis AF MADS V. LAURITSEN Det lyder måske underligt at videoovervåge sine køer, men faktisk er det blevet en udbytterig del af kvægbrugsrådgivningen. - Kameraet er som et sæt ekstra øjne, der ser ting, vi ikke allerede vidste. Det giver informationer, vi ellers måtte undvære. I dialogen med landmanden har vi nu et endnu mere konkret grundlag i vores rådgivning og vejledning, siger kvægbrugskonsulent Mie Riis. Man bruger typisk videomateriale fra stalden på to forskellige måder. Enten som en videosekvens af omtrent tre timers varighed, der viser køernes bevægelsesmønstre helt ned i detaljer, eller i form af en timelapsevideo, som gør det muligt at observere lange tidsperioder på kort tid. - Videomateriale kan være med til at sætte fokus på en lang række punkter i stalden. Generelt giver det os en mulighed for at se afvigende mønstre i dyrenes adfærd og bevægelse. Vi har fokus på sengebåsenes dimensionering, indretning og management, og i AMS-stalde er det eksempelvis fokus på jævnt flow af køer i AMS og ved foderbordet. Vi kan også se, om der er dyr, der udviser uhensigtsmæssig adfærd, så alt i alt kan overvågningen give et billede af, om landmandens rutiner i stalden kan optimeres. For kvægbrugskonsulenten er det vigtigt at påpege, at videoovervågning er et værktøj, alle kvægbrugere i princippet kan få gavn af: - Det interessante er, at vi selv på højtydende besætninger ser, at de kan få noget ud af brugen af videooptagelser i optimeringen af driften. Det er bestemt et værdifuldt værktøj. Overvåg med video Har du lyst til at høre mere om videoovervågning og eventuelt prøve det af i din egen stald? så kontakt kvægbrugskonsulent Mie Riis på telefon 2147 5358 7

Kvæg/byg Optimer indretning af kostalden og hent mere mælk Der er ofte mange ting, der kan optimeres i en stald, og bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal satte sig for at illustrere mulighederne i samarbejde med tegneren Lærke Kroman. Resultatet, som kan ses på siden her, er blevet til et par morsomme og oplysende tegninger, der både peger på problemer og løsninger i optimeringen af kostalden AF MADS V. LAURITSEN Mange bække små gør en stor å. Dette princip er ifølge bygningsrådgiver Anja Freudendal godt at holde sig for øje, hvis man vil forbedre betingelserne i sin kostald: - Små ændringer kan have en stor effekt, især hvis man laver nok af dem. De to tegninger udpeger på humoristisk vis fem områder, hvor det er oplagt at optimere, siger bygningsrådgiveren. Fem fokusområder Anja forklarer tegningerne således: Først og fremmest skal staldgulvet være ryddet og uden hindringer for koen. Det kan være skrabere, bolthoveder, nedsunkne spalter eller lignende. Gå stalden gennem med kritiske øjne hvad ville du ikke selv træde på? Se på inventaret og dyrene. Sidder alt som det skal? Øverst i midten på tegningen ses en ko, der har problemer med et for lavt sat nakkerør. Det betyder, at koen har svært ved at lægge sig i båsen, og ofte ender hun på skrå. Det er vigtigt med et blødt og eftergiveligt leje fx kummer med sand eller halm. Undersøgelser viser, at liggetiden forbedres 1-2 timer pr. ko pr. dag, hvis sengelejet er blødt og behageligt. Jo højere hviletid, des højere ydelse. En meget blød madras vil lige- Hvile giver mere mælk 1 times hvile mere om dagen giver 1,7 kg/ mælk pr. ko pr. dag. Har man en bestand på 300 køer, der dagligt producerer mælk, er der 510 kg/mælk at hente om dagen. På årsbasis løber det altså op i hele 186.150 kg/mælk. Første tegning viser fem typiske fejl i staldindretningen, som man med fordel kan ændre på. Kan du få øje på fejlene? Her er indretningen tilpasset køernes behov. ledes øge hviletiden sammenlignet med en hård og måske slidt madras. Og hvordan med gylleanlægget. Kører det som det skal? Afleverer det ved aflevering eller lige før? Er der en gylletsunami foran skraberen, der burde drænes væk? Hvis koen tilbydes et rent og tørt gulv, vil risikoen for klovsygdomme reduceres. Endelig er der pr. 1. juli 2016 lovkrav om, at alle køer skal kunne komme til en roterende kobørste. Men husk at overveje placeringen. Vi kan ikke blive ved at fylde ind i vores tværgange. Måske skal de udvides eller måske kan kobørsten være ved en gavl? Har du brug for nye øjne på dit staldanlæg, er du velkommen til at kontakte Anja Juul Freudendal på 8728 2671. Se tegningerne på lmo.dk. Nye krav til eksisterende kostalde Følgende skal være på plads 1. juli 2016: Der skal være én ædeplads pr. nykælver. (70 cm for stor race og 65 cm for små racer) AMS stalde er fritaget frem til 1. juli 2029 Alle køer skal have adgang til en roterende kobørste pr. 50 køer - det gælder både lakterende køer og goldkøer. Der må maksimalt være seks køer pr. drikkekop Der skal være en sygeplads pr. 100 køer Der skal kunne maskinmalkes i sygebokse og kælvningsbokse Gulvet i stalden skal være skridsikkert og gødning skal fjernes Der skal være behandlingsfacilitet på ejendommen Der skal være to årlige kloveftersyn hos køer og eftersyn ved kvier efter behov Der skal være en ledig sygeboks til ungdyr Kalve og ungdyr skal kunne udføre hudpleje - bemærk, der er ikke tale om roterende børster Kvier opstaldet på fuldspalter skal på græs i sommerperioden - bemærk kun kvier Der skal udarbejdes en beredskabsplan ved strømsvigt Krav til dækning af kalves suttebehov Har du brug for hjælp til at se, hvad lovens krav betyder for din stald, kan du kontakte bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal på telefon 8728 2671 eller ajf@lmo.dk. Arkitektbesøg: Drømme bliver til virkelighed Har du brug for arkitekten? LMO s arkitekt, Lene Mygind, kommer gerne på besøg hos dig for at hjælpe med til at samle dine tanker omkring et kommende byggeri. - Jeg samler alle dine fremtidsplaner, behov, drømme og eventuelt udklip fra boligmagasiner - og hjælper dig med at skabe dit drømmeprojekt, siger arkitekt Lene Mygind. Når du får besøg af arkitekten fra LMO, så sker det til en fast pris uanset om det er et privat byggeri eller erhverv. Første besøg er dialog og en masse løse, kreative streger på dit projekt. Alt dette til en fast pris på 3.500 kroner inkl. moms. Arkitekten kender reglerne og har stor erfaring med at få dine ønsker og behov til at hænge rigtigt sammen. - Vi kan i LMO Byg lave arkitekttegningerne i samarbejde med dig og herefter opstille et projekt, som entreprenørfirmaer giver en pris på. Vælger du at gå videre med din drøm, kan vi tilbyde en god pris på arkitekt-oplæg, komplet med grundplan og facader, fortæller arkitekten. krj Yderligere information Kontakt arkitekt MAA Lene Mygind, hvis du vil høre mere og eventuelt have et tilbud på, hvordan vi kan hjælpe dig. Lene kan kontaktes på lmy@lmo.dk eller telefon 4044 7407 8

Planteavl LMO-konsulenter er klar til marken Landmanden skal have fokus på marken fra vækststart, og LMO har i år ekstra fokus på at komme på markbesøg. Planteavlskontoret er blevet udvidet, og tre nyansatte skal hjæpe til med at lave fællesskemaer. - Jo før, vi kan komme i marken, jo bedre. Det har været en forholdsvis lun vinter, så det kan måske blive nødvendigt med en ekstra indsats mod bekæmpelse af ukrudt i vintersæden eller rapsen. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jo før, vi får taget hånd om tingene, jo nemmere og billigere er det for landmanden, siger Lars-Ejler Hansen. LMO har i år valgt at fokusere ekstra på at komme ud i marken så tidligt som muligt. - Vi vil gerne hjælpe landmændene til at bruge de 17 procent ekstra kvælstof optimalt, siger planteavlschef Lars-Ejler Hansen. AF KARIN RASK JOHANNSEN Som landmand handler det om at være klar i marken i marts og april. LMO s 45 planteavlskonsulenter har særligt fokus på at hjælpe vækstsæsonen godt i gang, og i år er de klar med rådgivning ekstra tidligt. - Foråret er en travl tid, og håndtering af fællesskemaer er en vigtig del af den service, vi tilbyder vores kunder. Det må dog ikke ske på bekostning af den rette rådgivning i marken, så vi har som noget nyt frigivet noget tid for 12 af vores konsulenter, så de kan have særligt fokus på markbesøg, siger chef for planteavl i LMO, Lars-Ejler Hansen og understreger, at resten af konsulentstaben naturligvis også er tilgængelig for markbesøg. For at det kan lade sig gøre, har LMO ansat tre jordbrugsteknologer, som skal håndtere fællesskemaer frem til fristen 21. april. Det skal frigive konsulenterne for noget af den tid, som de ellers skulle bruge ved skrivebordet. Tildeling af ekstra kvælstof Den øgede kvælstofkvote kan give anledning til at ændre lidt på de eksisterende gødningsplaner. - Vi vil gerne hjælpe landmændene til at bruge de 17 procent ekstra kvælstof optimalt. Og ofte er det først, når vi står i marken, at vi kan se, hvordan behovet er, så forårets markbesøg er rigtig vigtige for det senere udbytte og endelige resultat, siger planteavlschefen. LMO s planteavlskonsulenter kan kontaktes på telefon 7015 4000. Det hjælper vi også med: Dårlige dræn er ofte skyld i våde marker AF KARIN RASK JOHANNSEN Mange marker har i årets første måneder været plaget af våde søer af vand. Vand, som ikke kan trænge ned i jorden og således kan skade de tidlige afgrøder. - For en del landmænd bliver konsekvensen, at de må i gang med såmaskinen igen, for afgrøderne risikerer at blive skadet af de store pletter af vand, som vi ser rundt om på markerne, siger planteavlskonsulent Carsten Fabricius. Der er i øjeblikket stor debat om vandløb og om betydningen af rensning af disse, men landmanden kan ofte gøre sig selv en tjeneste ved at få undersøgt sine dræn på markerne. - Vi ser ofte, at drænene ikke fungerer ordentligt, så jeg vil da gerne opfor- dre til at få undersøgt de steder, hvor vandet typisk samler sig. Man er også nødt til at følge drænene på vejen ud mod vandløb, om der er steder, hvor drænene er ødelagt eller kapaciteten er nedsat. Det kan være godt givet ud at få skiftet udtjente dræn, så vandet kan ledes væk igen, siger Carsten Fabricius og fortsætter: - Vi står mange steder med meget gamle dræn, som skal vedligeholdes - og som til tider er blevet forsømt. Derfor står vi over for en stor udfordring med at reparere og tilpasse drænene i markerne til nutidens større vandmængder. - Det er dog helt afgørende, at drænene kan komme af med vandet i vores vandløb. Derfor er der nødt til at sættes fokus på oprensning og vedligehold af vores vandløb. Algebehandling og imprægnering DEN ORIGINALE Syrefast bund i svine- og klimastier Renovering af bund og silovægge Ny glat belægning på foderbordet Renovering af farestier Slidstærkt og rengøringsvenligt gulv PROTECTOS A/S Ørrisvej 1 9500 Hobro Tlf. 2021 3400 9

Planteavl Undgå store bøder med LMO KemiTjek Ulovlig kemi kan indeholde både lovlige og ulovlige aktivstoffer. Begge dele kan give bøder AF PLANTEAVLSKONSULENT JAKOB ULSTRUP TELEFON 2147 7553 JAU@LMO.DK Det kan blive dyrt at være i besiddelse af ulovligt planteværn. Vi erfarer, at det kan give bøder på op til 20.000 kroner, og dertil kommer krydsoverensstemmelse (KO). Med LMO KemiTjek får du en total gennemgang af dit lager, så du undgår bøder. Sådan undgår du bøder Hvis du vil undgå bøder i forbindelse med kontrol af dit kemilager, skal du være fuldstændig sikker på, at der ikke findes noget ulovligt. Et besøg fra en planteavlskonsulent sikrer dig imod bøder, som du ellers kunne risikere ved kontrol af myndighederne. Samtidig forebygger du de afgrødeska- Bestil et Tjek nu Kontakt LMO Planteavl, hvis du vil have dit kemilager gennemgået af en af vore planteavlsrådgivere. Vi udfører en systematisk gennemgang af lageret med app en KemiTjek som hjælpeværktøj. Når LMO Planteavl gennemgår dit kemilager får du: Oplyst, om du har midler, der er afmeldt/trukket tilbage, og har en frist for sidste anvendelse Oplyst, om du har midler med en kortvarig dispensation Oplyst, hvilke midler, der er forbudte Vejledning i, hvordan du fremadrettet kan bevare overblikket over lageret Anbefalinger til den fysiske indretning af selve kemikalielageret Vejledning i lovlig og sikker bortskaffelse af forbudte midler Pris for KemiTjek 295 kroner i tilkørsel + 755 kroner pr. time Scan koden og se filmen om kemitjek der, der kan ske ved at sprøjte med forkerte planteværnsmidler. Svært at undgå fejl Når vi finder ulovlig kemi, er det oftest produkter, der indeholder lovlige aktivstoffer, men hvor selve produktet ikke er godkendt. Fejlen er meget typisk og udbredt, og det sker blandt andet, hvis producenten kommer med en ny formulering af produktet eller får en ny godkendelse. I princippet er der det samme i dunken, og navnet og etiketten på det nye produkt ligner ofte til forveksling det gamle. Selvom fejlen kan opfattes som en bagatel, giver den alligevel en bøde på mindst 5.000 kroner. Opbevaring af produkter med ulovlige aktivstoffer er heldigvis sjældent men ikke uset. Her kan du forvente meget store bøder og krydsoverensstemmelse. Brugen af sådanne produkter giver selvfølgelig også stor risiko for skade på afgrøder, miljø og sprøjtefører. Kontrol kan have store konsekvenser Reglerne om planteværn kan føles som en jungle, der er svær at navigere i. Op mod hver 6. landmand, der modtager kontrol, har ulovlig kemi på hylderne, og det kan have store konsekvenser for landmanden, advarer SEGES-konsulent AF KARIN RASK JOHANNSEN Kemirummet hos en landmand kan have lidt af hvert på hylderne. Men hvor det tidligere var i orden at bruge rester af udgået kemi, så har lovændringen fra 2011 skærpet kravene. - Vi oplever, at der står rigtigt meget ulovlig kemi hos landmændene, og det er hverken godt for erhvervet eller i sidste ende miljøet, hvis nogle skulle finde på at bruge udgåede produkter, siger Jens Erik Jensen, landskonsulent hos SEGES. Jens Erik Jensen har et stort kendskab til mulighederne for plantebeskyttelse i landbrugsafgrøder, og han har en klar formodning om, hvorfor den enkelte landmand ikke kun har lovlige kemiflasker på hylderne. - Mange landmænd får købt nogle produkter, som de af Jens Erik Jensen en eller anden grund ikke får brugt op. Herefter står det på hylden, og pludselig sker der nogle ændringer, der gør, at indholdet ikke længere er lovligt at bruge. Det behøver absolut ikke at være forsætligt, at landmanden har den for- kerte kemi på hylderne, men netop derfor er der også god grund til at få styr på tingene, råder konsulenten. Store bøder I 2015 konstaterede NaturErhvervstyrelsen, at ud af cirka 700 kontrolbesøg havde hver 6. landmand ulovlige midler på hylderne. Det bør danske landmænd kunne gøre bedre, mener Jens Erik Jensen. - Det er meget normalt, at en landmand har cirka 30-40 forskellige blandinger, og her er det altså nødvendigt jævnligt at gå tingene igennem. Det kan man enten gøre selv ved hjælp af app en KemiTjek, eller man kan få hjælp til det, fx fra LMO. Den professionelle landmand bør tjekke sit lager mindst to gange om året, mener Jens Erik Jensen. Bødestørrelsen for at omgås reglerne for lovlig opbevaring af kemikalier afhænger af omfanget. Bøder på 5.000-10.000 kroner er ikke unormale for mindre forseelser. - Den værste bøde, jeg har set, var på 250.000 kroner. Lovgivningen er, som den er, og den skal vi naturligvis indrette os efter. Vi skal have ryddet op i den ulovlige kemi, siger han. 10

Planteavl Fra driftsleder til planteavlskonsulent Christian Lervad-Bach foretog som 29-årig et karriereskift fra travl driftsleder til planteavlskonsulent i LMO. Et karriereskift, han er lykkelig for, at han foretog, og som lod sig gøre via jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus Christian undrer sig over, at der ikke er flere af hans tidligere kolleger fra landbruget, der videreuddanner sig til jordbrugsteknologer og finder job i følgeerhvervene. - Som driftsleder kunne jeg i høstperioden have lange arbejdsdage på 16 timer. Her arbejder jeg 37 timer om ugen, kan tillade mig at holde sommerferie og tage en fridag i ny og næ. Der er skam også travle perioder som konsulent, men i kraft af, at vejret ikke har indflydelse på, om man kan udføre arbejdet, er det nemmere at tilpasse arbejdet i ens dagligdag. Pil og poppel Det kan være svært at få en god pris for varen, hvis man producerer en relativt beskeden mængde pil eller poppel, ligesom omkostningen til høst kan være uforholdsmæssig stor, hvis arealerne er små. Vi ser derfor muligheder i, at flere avlere går sammen i grupper og sammenlagt får større arealer til høst og større mængder flis at handle med. Det giver lavere pris på høstarbejdet og højere salgspris på pile/poppelflisen. Hvis der er interesse for det, vil LMO starte en erfagruppe, hvor dyrkning af blandt andet pil og poppel er omdrejningspunktet, ligesom mulighederne for samarbejde omkring høst og afsætning vil blive centralt. Kontakt afdelingsleder Ole Møller Hansen på telefon 3035 8680 eller omh@lmo.dk, hvis du er interesseret. 32-årige Christian Lervad-Bach videreuddannede sig til jordbrugsteknolog og byttede et travlt arbejdsliv som driftsleder på en stor svinefarm ud med en stilling som juniorkonsulent i planteavlskontoret hos LMO i Viborg. - Da jeg var i landbruget fyldte arbejdet det hele. Men efter at jeg blev far, fik jeg andre værdier og besluttede mig for, at jeg ikke ville være stresset, og at jeg ville have et liv ved siden af mit arbejde. AF MARIA EVALD ERHVERVSAKADEMI AARHUS Christian Lervad-Bach var netop blevet far, da tanken om et karriereskift opstod. I ti år havde Christian knoklet som landbrugsmedhjælper og dernæst som driftsleder med ansvar for markdriften på en stor midtjysk svinebedrift. Men prisen for et arbejdsliv med skæve arbejdstider og lange arbejdsdage på op til 16 timer blev for høj, syntes Christian. Samtidig var han usikker på, om han i fremtiden ville kunne følge med i samme tempo. Derfor valgte han at videreuddanne sig og skifte karriere. - Jeg fik en datter og kunne mærke, at der skulle ske noget andet rent arbejdsmæssigt. Jeg arbejdede alt for meget og ønskede mig mere tid med familien. Men jeg turde ikke springe på teknologuddannelsen, fordi det ville betyde, at jeg skulle på SU og ville gå meget ned i indtægt. I et halvt år prøvede jeg at arbejde som anlægsgartner, men det var ikke det rigtige for mig. Så efter to års tilløb besluttede jeg mig for at bruge min opsparing og uddanne mig til jordbrugsteknolog, fortæller 32-årige Christian Lervad-Bach. Klar til et job på to år Christian klarede uddannelsen på normeret tid og fik allerede inden sin dimission i juni 2015 lovning på fast arbejde som juniorkonsulent hos LMO. Her har Christian sin egen kundeskare på 20 mindre landbrug på 3-30 hektar, som han laver markplaner, EU-ansøgninger, dyrkningsjournaler og gødningsregnskaber for. Et par gange om ugen kører han også ud med en jordprøvemaskine og tager prøver i Viborg-området for at følge jordens reaktionstal, surhedsgrad og lave kalkningsstrategier. - Jeg har været heldig at få job her hos LMO, hvor jeg også var i praktik under mit uddannelsesforløb, siger Christian, der er rigtig glad for, at han videreuddannede sig. - Takket være min landbrugsfaglige baggrund klarede jeg mig fornuftigt gennem studiet. De to år på skolen har flyttet mig rigtig meget, og jeg har fået en stor og bred viden om planteavl. Havde aldrig drømt om, at han skulle sidde på kontor Fra sin arbejdsplads kan Christian kigge over på Asmildkloster Landbrugsskole, hvor han selv gik for 12 år siden. Dengang forestillede han sig slet ikke, at han skulle væk fra stald og mark og ind på et kontor. - Der er mange af mine gamle kolleger i landbruget, der ikke kan forstå, at jeg kan holde ud at sidde stille på et kontor. Men jeg har overhovedet ikke fortrudt mit karriereskift et eneste sekund. Jeg synes, det her er langt mere spændende. Konsulentjobbet er en blanding af mange ting. Jeg kombinerer min praktiske landbrugsfaglige viden med en indsigt i planteavl og teorierne bag. Krav om to meter bræmmer gælder stadig Randzoneloven er afskaffet. Du skal altså ikke længere have en ni meter randzone ned til vandløb og søer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at du skal opretholde to meter bræmmer til vandløb og søer. - Kravet om to meter bræmmer gælder stadig, så pas på med at pløje jorden op for tæt på vandløb og søer. Ved overtrædelse risikerer du træk i arealstøtten, da der er krydsoverensstemmelse på kravet, og kommunen kan give bøder, siger planteavlskonsulent Ulla Plauborg. Med ophævelsen af loven forventer LMO, at NaturErhvervstyrelsen opgiver påbegyndte sager om overtrædelse af randzoneloven. Den endelige afgørelse afhænger dog af anklagemyndighedens indstilling efter retsplejeloven. Randzoner kan fortsat bruges til MFO Du bør overveje om, det er en fordel at beholde nogle af dine randzoner. De randzoner, der ligger op til omdriftsarealer, kan fortsat anvendes til at op- fylde det grønne krav om fem procent miljøfokusområder (MFO) i 2016. Du skal derefter opretholde randzonen i hele kalenderåret 2016. krj Tvivl om to meter bræmmekrav? Hvis du er i tvivl om, hvor der er to meter bræmmekrav, kan du kontakte din kommune for nærmere information. Du kan også kigge nærmere på miljoportalen. dk eller IMK i Tast Selv service. Det er kommunerne, der varetager det daglige tilsyn med bræmmerne og kan rejse bødekrav ved overtrædelse. Kontakt LMO: Planteavlskonsulent Ulla Plauborg telefon 8728 2576 ulp@lmo.dk 11

Svin LMO hjælper med at nedbringe sodødeligheden For ottende år i træk er sodødeligheden faldet i de danske stalde. Det er en god nyhed både for dyrenes velfærd og svineproducenternes pengepunge. Men hvad kan der gøres for yderligere at reducere dødeligheden blandt søerne? Svinekonsulent Bjarke Lassesen giver nogle bud på fokusområder AF MADS V. LAURITSEN nok til at koste et dødsfald, fortæller svinekonsulenten. Dødeligheden blandt søerne skal ned, og der er flere fokusområder, som man kan være opmærksom på, fortæller svinekonsulent Bjarke Lassesen. - Benskader i drægtighedsstalden er den hyppigste årsag til, at en so ikke kan klare sig. Erfaringen viser, at over 80 procent af de selvdøde og aflivede søer kan reddes ved en hurtig indsats her. Derudover er det afgørende at have fokus på de unge søer, for desværre ser vi ofte, at staldsystemerne er indrettet på en måde, der ikke er hensigtsmæssig i forhold til de unge søer, siger svinekonsulent Bjarke Lassesen. Foderstruktur er også vigtigt for at undgå mavesår, gaspustere og andre Der er mange penge at hente, hvis man lykkes med at få sænket dødeligheden blandt søerne. snigende lidelser som ved belastning kan føre til døden for soen. - Foderkvalitet betyder meget for sodødeligheden. Man skal tænke på, at det er højtydende dyr, vi har med at gøre. Blot en enkelt klump muggen foder kan være Hvordan kan LMO hjælpe Selvom årsagerne til sodødeligheden er nogenlunde klare, er det stadigvæk en stor opgave at implementere de rigtige løsninger for den enkelte svineproducent. - Landmanden har travlt i hverdagen, han er generalist dvs han skal kunne lidt af det hele så ofte kan det for den enkelte landmand være godt givet ud at få lidt hjælp til at løse specifikke opgaver, siger Bjarke Lassesen og nævner også den enkelte medarbejders engagement som meget væsentligt for et godt management og helt konkret forudsætningen for at få justeret på små fejl eller rutiner. Beregninger viser, at falder sodødeligheden med blot en procent i en besætning, er der 50 kroner at hente til dækningsbidraget pr. årsso. Den samlede fortjeneste er dog med al sandsynlighed endnu højere, da der hertil skal lægges et øget antal fødte smågrise samt en mindre udskiftning i sobestanden, hvilket vil betyde en yderligere forbedring af økonomien. Besætningsoplysninger på landbrugsindberetning.dk Brug Danmarks førende advokatfirma indenfor landbrug Hos os får du rådgivning fra erfarne landbrugsadvokater. Så er du sikker på, at der er tænkt på alle detaljer på netop DIN bedrift. Få kompetent juridisk rådgivning med fokus på den ideelle løsning til dig, din familie og din virksomhed. Du er i trygge hænder hos os. Vi ordner alt, hvad der har med jura at gøre og står klar til at hjælpe dig. Du finder os i LMO-husene, hvor vi har let adgang til faglig eksperter på alle landbrugsområder. PROLEX Advokaterne Silkeborg, Horsens Søften og Viborg T: 4614 6600 www.prolex.dk AF SVINEKONSULENT SØREN ANDERSEN TELEFON 8728 2507 - SAN@LMO.DK Besætningsoplysninger skal som udgangspunkt ajourføres eller bekræftes én gang årligt. Oplysningerne skal inkludere antallet af dyr, kontaktoplysninger for ejer og bruger, besætningstype og tilknyttet dyrlægepraksis. Dog skal besætningsoplysningerne bekræftes to gange om året med fire-otte måneders mellemrum, hvis besætningen på stald er større end: 300 søer 3.000 slagtesvin 6.000 smågrise Besætningsoplysningerne skal være bekræftet, for at Planteavl kan indberette gødningsregnskabet. Svineflytninger skal indberettes i CHR, og det er modtager af grisene, der løbende skal indberette. Husk, at det også gælder for flytninger mellem CHR-registre, som har samme ejer - også selv om der er tale om samdrift. Få hjælp til indberetning Har du behov for hjælp til indberetning, kan du kontakte følgende: Karin Lynge Strømholt Nielsen telefon 7658 7467 ksn@lmo.dk Maria Høier telefon 8728 2626 mah@lmo.dk 12