Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Tirsdag den Kl. 13:00 Udvalgsværelse 3

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Tirsdag den 07-10-2014 Kl. 13:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Mette Kristensen, Dorthe Ullemose, Andreas Pless, Helle Caspersen, Flemming Madsen, Susanne Gustenhoff, Arne Ebsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Evaluering af skole-dialogmøde den 23.9.2014...1 3. Den gode historie - Fra Familieafdelingen...2 4. Opfølgning på strategiplanen og socialfaglig praksis i Familieafdelingen...3 5. Godkendelse af Styringsaftale 2015...3 6. Orientering om politisk tema: Tidlig indsats...6 7. Status for arbejdsgruppe vedrørende styrkelse og synliggørelse af dagplejen...7 8. Nyt børnehus v. Børnebyøster / Humlebien- Byggeprogram og ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb 2014 samt beslutning om bæredygtigt byggeri...9 9. Indeklima som indsatsområde i dagtilbud 2014...13 10. Forslag om oprettelse af eftermiddagsmodul i SFO...15 11. Revideret Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler...17 12. Politisk mødekalender 2015...18 13. UU-Center Sydfyns opgaver efter Erhvervsuddannelsesreformen...19 14. Meddelelser...20

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 1. Godkendelse af dagsorden 14/512 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: Godkendt. Tillægsdagsorden behandles som punkt 2. 2. Evaluering af skole-dialogmøde den 23.9.2014 14/22541 Beslutningstema: Evaluering af dialogmødet den 23.9.2014. Indstilling: Direktionen indstiller, at der foretages en evaluering. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge besluttede på møde den 12.8.2014 en tidsplan for en proces for udvikling af deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Som led i denne proces, afholdtes den 23.9.2014 et tre-timers dialogmøde med skolebestyrelser og PPR. Dato Aktivitet 6. aug. 2014 Fællespædagogisk dag for folkeskolerne om målstyret skoleudvikling og styrkebaseret pædagogik Primo sept. Møde (adm.) med Øhavets Lærekreds og BUPL om 2014 kompetenceudviklingsplan frem mod 2020. 15. sept. 2014 1. skolebesøg 16. sept. 2014 Skoleledermøde orientering om besøgsrunden og evt. justering af guiden 23. sept. 2014 2. skolebesøg 23. sept. 2014 Dialogmøde Skolebestyrelser samt Udvalget for Børn og Unge 1. okt. 2014 3. skolebesøg 21. okt. 2014 Skoleledermøde afrapportering fra de 3 skolebesøg: det lærte vi, det opdagede vi, det blev vi udfordret af. Indkredsning af økonomisk og faglig bæredygtighed i forhold til det overordnede mål, som er målsætning om andel på 96 % af eleverne i almen undervisningen. Uge 43 Åben konference/borgermøde om den gode praksis. Hvad oplever børn og unge, hvad oplever forældre og fagprofessionelle? 12. nov. 2014 Dialogmøde Skolebestyrelser samt Udvalget for Børn og Unge 1

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 18. nov. 2014 Skoleledermøde. 15. dec. 2014 Dialogmøde skolebestyrelser samt Udvalget for Børn og Unge om Udvikling af deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Hvad er vigtigt at tænke på lokalt? Jan./feb. 2015 Behandling af dagsordenspunkt i Udvalget for Børn og Unge med mulige styringsmodeller for administrationen og skolerne. Feb./marts 2015 Høringsperiode samt endelig behandling i Udvalget for Børn og Unge og Byrådet. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: Dialogmødet evalueret og drøftet. 3. Den gode historie - Fra Familieafdelingen 14/25320 Beslutningstema: Udvalget for Børn og Unge præsenteres på hvert af kommende møder for den gode historie. Orientering om den gode historie fra Familieafdelingen. Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Den gode historie fra Familieafdelingen er et eksempel på en inddragende forebyggende indsats fra Familieafdelingen med udgangspunkt i Vækstmodellen. Vækstmodellen er en anerkendende og ressourceorienteret ramme for samtaler, der skaber og rummer vækst og udvikling. Socialrådgiver Anne-Lise Ottesen præsenterer casen og metoden på Udvalgets møde. Lovgrundlag: Lov om social service. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: Til efterretning. 2

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 4. Opfølgning på strategiplanen og socialfaglig praksis i Familieafdelingen 14/31504 Beslutningstema: Orientering om status på strategiplanen og på den socialfaglige praksis i Familieafdelingen. Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: På mødet i Udvalget holder leder af Familieafdelingen Inger Thorø Pedersen oplæg med orientering om status på strategiplanen og på den socialfaglige praksis i Familieafdelingen. Temaerne i oplægget vil være: Kort opridsning af strategiplanen oversigt er vedlagt som bilag Erfaringerne med den nuværende organisering i Familieafdelingen Status og udviklingen i tidlige støtteindsatser efter 11, stk. 3 i Lov om social service Status og udviklingen i forhold til døgnanbringelser og anbringelsesmønstret Udvidede forebyggende støtteforanstaltninger som alternativ til anbringelser Den socialfaglige praksis og det aktuelle socialfaglige udviklingsarbejde i afdelingen Orientering om deltagelse i undersøgelse fra Ankestyrelsen Effektmålinger af anbringelser Lovgrundlag: Lov om social service Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Bilag: Åben - justeret pixi udgave af strategien.doc Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: Til efterretning. 5. Godkendelse af Styringsaftale 2015 3

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 14/21220 Beslutningstema: Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud efter Lov om sociale service. Rammeaftalen indeholder en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Aftalerne falder i to tempi. Udviklingsstrategien blev godkendt den 5. maj 2014 i Social- og Sundhedsudvalget. Den sætter rammerne for den faglige udvikling i regionen. Styringsaftalen har til formål at sætte rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og sikre, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold i forbindelse med køb og salg af pladser på det sociale område. Det fælleskommunale sekretariat har udarbejdet et udkast til Styringsaftalen, der forelægges til godkendelse. KKR og Region Syddanmark anbefaler, at kommunerne godkender nærværende udkast til Styringsaftale. Indstilling: Direktionen indstiller, at udkast til Styringsaftale godkendes. Sagsfremstilling: Styringsaftalen 2015 deler overordnet ambition med Udviklingsstrategien 2015. Den overordnede ambition er: Det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidigt med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Hvor Udviklingsstrategien har et entydigt fagligt fokus, fastsætter Styringsaftalen styringsprincipperne for det specialiserede sociale område. Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. Aftalen skal med andre ord sikre klare spilleregler for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftalen er bygget op om tre konkrete styringsprincipper: Styring af udgifterne Der vil i 2015 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til 2014 i alle kommuner og regionen. Dette skal ske ved at sætte fokus på udvikling af nye og mere effektfulde tilbud til borgeren samt øget effektivitet. 4

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 I 2015 igangsættes en samlet analyse af udviklingen af udgifter på det specialiserede socialområde. Koordinering af kapacitet Kommunerne og regionen ønsker at følge og koordinere kapacitetsudviklingen på det specialiserede socialområde på tværs af kommuner og regionen. Kommunerne og regionen vil i 2015 udarbejde kapacitetsanalyser for at få overblik over udviklingen af efterspurgte og udbudte pladser for forskellige målgrupper. Sikring af effektiv drift Der skal sikres effektiv drift af tilbuddene. Den enkelte udbyder af tilbuddene skal løbende tilpasse driftsudgifterne ved vigende belægning. Dette gøres for at minimere en eventuel efterregulering som følge af mindre belægning end forudsat ved udarbejdelse af taksterne. Der skal også løbende arbejdes på at effektivisere driften som et redskab til at styre udgiftsudviklingen på området. I Styringsaftalen for 2015 er det desuden besluttet at sætte særligt fokus på udviklingen af sygdomme og aldersbetingede problematikker for handicappede og sindslidende borgere. Det er desuden besluttet, jf. bilag 2 til Styringsaftalen, at Styringsaftalens takstprincipper også dækker tilbud til adfærdsvanskelige børn og unge, specialundervisning samt misbrugsområdet, der lovgivningsmæssigt ligger uden for rammeaftalen er omfattet. Styringsaftalen fastsætter ligeledes administrative regler og principper for takstfastsættelse, betalingsfrister, overtagelse af regionale tilbud og brug af særforanstaltninger samt lukning af tilbud m.v. Høringssvar fra Handicaprådet og Rådet for socialt udsatte borgere vedlægges. Bilag: Åben - Styringsaftale 2015 til godkendelse - Styringsaftale 2015 Åben - Styringsaftale 2015 til godkendelse - Bilag Åben - Rådet for socialt udsatte borgere Åben - Handicaprådet Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014: Godkendt. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: Godkendt. 5

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 6. Orientering om politisk tema: Tidlig indsats 14/28117 Beslutningstema: Orientering om politisk tema Tidlig indsats, herunder ansøgninger til puljer under Socialstyrelsens initiativ Tidlig indsats livslang effekt. Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge udpegede på mødet den 8. april 2014 et budgettema omkring tidlig indsats og muligheder for ansøgning af eksterne midler til forebyggende indsatser. Temaet har været en del af budgetforhandlingerne. Socialministeren lancerede i juni måned initiativet Tidlig indsats livslang effekt. Under dette initiativ er der opslået en række puljer, som kommuner og frivillige foreninger kan søge til at understøtte arbejdet med tidlig indsats. I Svendborg Kommune vurderes de udmeldte puljer løbende, og det er på nuværende tidspunkt besluttet, at der i Børn og Unge udarbejdes ansøgninger til følgende puljer: Puljen til implementering af Model for tidlig opsporing Støtte til at implementere De Utrolige År (DUÅ) Baby Støtte til at implementere De Utrolige År (DUÅ) Tumlinge Ansøgningerne tager afsæt i en analyse af eksisterende praksis i det tværfaglige samarbejde, som blev gennemført i forbindelse med det politiske fokus på øget inklusion på dagtilbuds- og skoleområdet. Analysen viste, at der er behov for et mere struktureret og systematisk samarbejde med særlig fokus på børns overgange. Modellen for tidlig opsporing kan understøtte dette behov. Formålet med at anvende modellen for tidlig opsporing er at styrke alle børns muligheder i livet. Vi vil opspore børn med tegn på begyndende mistrivsel tidligere, så børn og forældre så tidligt som muligt modtager den nødvendige og mest hensigtsmæssige støtte. Vi vil desuden styrke brobygningen mellem almenområdet og specialområdet fx ved at tilknytte en socialrådgiver til dagtilbudsområdet, så familierne oplever en større sammenhæng på tværs af fagområder. Sundhedsafdelingen er også aktiv medspiller i ansøgningen. Ved en styrket tidlig opsporing vil der være behov for en udvidelse af tilbudsviften med hensyn til meget tidlige forebyggende indsatser for børn og forældre. Det er i denne sammenhæng, at der søges støtte til 6

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 implementering af forældrekurserne DUÅ Baby og DUÅ Tumlinge forankret i Mødrehuset i Center for børn, unge og familier. For yderligere at styrke den meget tidlige indsats for de 0-6-årige, har Dagtilbudsafdelingen og Afdelingen for børn og unge med særlige behov omlagt ressourcer, så der kan iværksættes yderligere forebyggende tiltag tæt på målgruppen. Alle tiltag koordineres tæt mellem de to afdelinger, så der tænkes i målrettede effektive indsatser og nedbrydning af søjletænkning. Det er aftalt, at Svendborg Kommune ansøger om at blive partnerskabskommune i anden ansøgningsrunde i 2015. Formålet med at blive partnerskabskommune er at styrke sagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte samt at skabe bedre sammenhæng mellem det specialiserede børneområde og almenområdet. Samtidig kan Svendborg Kommune være med til at udvikle et nationalt koncept for en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for børn og unge. I denne ansøgning deltager Dagtilbudsafdelingen, Børn og unge med særlige behov, Skoleområdet, PPR og Sundhedsafdelingen. De første skridt i retningen mod at blive partnerskabskommune er taget i forbindelse med udmøntningen af Model for tidlig opsporing samt udvikling af tidlige forebyggende tiltag for de 0-6-årige. Der er kendskab til følgende andre ansøgninger til Socialstyrelsen omkring tidlig indsats, hvor Svendborg Kommune er involveret: Blå Kors Danmark har søgt om midler til etablering af væresteder for børn fra misbrugsfamilier i partnerskab med Svendborg Kommune Integrationsrådet har søgt om midler til projektet Joyful Playing for traumatiserede flygtningebørn Fritidsafdelingen har søgt om midler til etablering af fritidspasordning i Svendborg Kommune Link til Socialstyrelsens initiativ: Tidlig indsats livslang effekt http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/tidlig-indsatslivslang-effekt Bilag: Åben - Afsendt ansøgning vedr. Model for tidlig opsporing og forpostordning Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: Til efterretning. 7. Status for arbejdsgruppe vedrørende styrkelse og synliggørelse af dagplejen 7

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 14/21584 Beslutningstema: På Udvalget for Børn og Unges møde den 12. august 2014 blev det besluttet, at der nedsættes en arbejdsgruppe til styrkelse og synliggørelse af Dagplejen. Indstilling: Direktionen indstiller, at status for arbejdsgruppens arbejde tages til orientering. Sagsfremstilling: Dagplejens tilbud om læring og dannelse for de 0-2 årige skal styrkes og synliggøres. På Udvalget for Børn og Unges møde den 12. august 2014 blev det derfor besluttet, at der nedsættes en arbejdsgruppe til styrkelse og synliggørelse af dagplejen. Arbejdsgruppen består af interne og eksterne interessenter herunder forældre, forældrebestyrelsesformænd, dagplejere, dagplejens TR, AMR og FTR, pædagogiske teamledere fra dagplejen og øvrige dagtilbud, dagtilbudsledere fra dagplejen og øvrige dagtilbud samt pladsanvisningen. Arbejdsgruppen skal arbejde med temaerne: Gæstepleje Åbningstider Modtagelse Synliggørelse Legestuelokaler Der er planlagt tre arbejdsgruppemøder i efteråret 2014. På første arbejdsgruppemøde rammesættes og temasættes arbejdsgruppens opgave. På andet arbejdsgruppemøde opdeles arbejdsgruppen i grupper, som arbejder med hvert sit tema. På tredje arbejdsgruppemøde kvalificerer arbejdsgruppen styregruppens bearbejdning af dets arbejde. Styregruppen sammenskriver arbejdsgruppens arbejde til et beslutningsgrundlag, som foreligges Udvalget for Børn og Unge i januar 2015. Styregruppen udarbejder samtidig en kommunikationsstrategi. Kommissorium for arbejdsgruppen er vedlagt som bilag. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Bilag: Åben - Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende styrkelse og synliggørelse af Dagplejen Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: 8

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 Til efterretning. 8. Nyt børnehus v. Børnebyøster / Humlebien- Byggeprogram og ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb 2014 samt beslutning om bæredygtigt byggeri 13/12064 Beslutningstema: Byggeri af nyt børnehus v. Børnebyøster/ Humlebien/ Godkendelse af Byggeprogram, ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb 2014 samt afgørelse om bæredygtigt byggeri. Indstilling: Direktionen indstiller, At Byggeprogram godkendes At Økonomiudvalget vælger et af nedenstående muligheder vedr. gennemførsel af byggeriet som bæredygtigt byggeri eller ej A1 Byggeriet gennemføres som et ikke bæredygtigt byggeri A2 Byggeriet gennemføres som et bæredygtigt byggeri efter Miljøredegørelse Forum Fyn A3 Byggeriet gennemføres som et bæredygtigt byggeri efter DGNB Bronze Modellen At rådighedsbeløb for 2014 på kr. 4.160.000, frigives. Sagsfremstilling: For at sikre pladsgarantien har byrådet på møde d. 29. oktober 2013 godkendt et byggeri, med 120 pladser til børn mellem 0-5 år. Udvalget for miljø og Teknik godkendte d. 04.11. 2013 at håndværkerentreprisen udbydes i hovedentreprise. Byggeri af nyt børnehus V. Humlebien / Børnebyøster, inklusive pladserne i det nuværende Humlebien, indgår i etablering af kommunens grundkapacitet. Herunder kapacitet til at imødegå udsving i børnetal i forhold til prognoser, demografi samt kapacitet til at imødegå udsving i indskrivningen i de private dagtilbud. I forbindelse med byrådets beslutning den 18. december 2012, om beredskabets fraflytning fra matrikel i tilknytning til den nuværende Humlebien, er Humlebiens matrikel og beredskabets matrikel sammenlagt for at give flere muligheder for placering af nyt børnehus på grunden. Udvidelsen giver plads til 92 børnehavebørn og 28 vuggestuebørn i en samlet nybygning. Dette er godkendt i byrådet d. 29.10.2013. Den 9

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 eksisterende/gl. Humlebien er tænkt anvendt for dagplejen blandt andet til legestuefaciliteter. Byggeriet opføres på det nordøstlige hjørne af grunden, og berører herved den eksisterende legeplads og terrænet mindst muligt. Eksisterende adgangsvej udbygges og oversigtsforhold ved ind og udkørsel fra Fruerstuevej forbedres. Der etableres P-pladser samt niveaufri adgang til bygningen. Den ny bygning indrettes med fem hovedelementer, omkring et fælles torv, to børnehaveafsnit og et vuggestueafsnit samt et personale - køkkenafsnit og et motorikafsnit. I opbygningen og indretningen er der lagt vægt på bygningens fleksibilitet så den kan tilpasses sammensætningen af børnehavebørn og vuggestuebørn og understøtte mission, fælles referenceramme og pædagogik. Fællestorvet samler de forskellige bygningsafsnit og kan underdeles i fleksible rumlige afsnit. Adgang til de enkelte børneafsnit udføres efter princippet, ligeværdig adgang, og adgangsvej til børneafsnit er opbygget omkring et fælles udvendigt stisystem eller med indgang fra fællestorvet. I bygningen indarbejdes et kunstnerisk koncept i arkitekturen, der tager udgangspunkt i jord, ild og vand, der inddrager naturen i bygningen med himmelrummet, akvariet og på legepladsen arbejdes med kaninhullet og ildstedet. Bilag: Byggeprogram Ny daginstitution humlebien Administrationen anbefaler at byggeprogram godkendes. I forbindelse med sagens afdækning, er der tilgået ønske om udførelse af byggeri med fokus på miljøet, og der anbefales to forskellige muligheder. Indarbejdelse af miljøhensyn efter miljøforum Fyn`s paradigme eller certificeret bæredygtigt byggeri efter DGNB. DGNB bæredygtighedscertificering tager udgangspunkt i FN`s forståelse for bæredygtighed og er en national og international helhedstankegang i bæredygtigheds certificering af byggeri. I planlægningen opstilles målsætning om guld, sølv eller bronze. (iht. Bilag: Modeller for bæredygtigt byggeri) I projektet er medtaget bronze, da den kan indeholdes i nuværende budgetramme. Det forventes at dele af DGNB indarbejdes i et kommende bygningsreglement år 2020. Svendborg Kommune har mulighed for at deltage i en pilotfase for DGNB Certificeret byggeri og, herved være en af landets første til at opføre bæredygtigt certificeret byggeri til undervisnings og børneinstitutioner. Certificeret bæredygtigt byggeri (DGNB) Miljøredegørelse Miljøforum Fyn 10

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 Bygning skal holde i 50 år Energirig tigt byggeri Minimal Miljøbela stning Samlede levetidso mkostni nger vurderes Fleksibel t byggeri fra start Kvalitet i nære udeareal er De fysiske rammer er sunde og behageli ge at opholde sig i Praktisk og æstetisk byggeri Bygning sintegrer et kunst Der tænkes fra vugge til vugge Bygning er nemt at rengøre Byggerie t er nemt at vedligeh olde Øget bygnings værdi Dokume nteret Planlagt byggeri ud fra Paradigme Miljø ønsker afdækkes Miljørigtig e materialer Energiopti meret byggeri Systemati k og samarbejd e Ressource besparelse r i byggeri Systemati k og samarbejd e 11

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 bæredyg tigt byggeri Skønnet Økonomi i henhold til den samlede anlægsbevillingen Påtænkt byggeprojekt Byggeri efter miljøredegørelse Forum Fyn Bæredygtigt Byggeri efter DGNB Miljø rådgivning Indgår ikke Kr. 70.000 Kr. 505.500 I alt kr. Kr. 32.0 Mio. Kr. 32.1 Mio. Kr. 32.5 Mio. Økonomi til den valgte model indeholdes indenfor det afsatte beløb til rådgivning i forbindelse med projektet. Administrationen anbefaler at byggeri udføres som bæredygtigt byggeri iht. DGNB certificeret byggeri i model bronze. Bilag: Modeller for bæredygtigt byggeri. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Anlægsbevilling på 32,5 mio. kr. til byggeri af nyt børnehus v. Humlebien/Børnebyøster blev godkendt i byrådet den 29. oktober 2013. Den økonomiske betydning af valg af bæredygtigt byggeri: A1 Byggeriet gennemføres som et ikke bæredygtigt byggeri Gennemføres byggeriet som et ikke bæredygtigt byggeri, kan den samlede anlægsramme reduceres fra 32,5 mio. kr. til 32 mio. kr. og 0,5 mio. kr. kan tilføres kassen. A2 Byggeriet gennemføres som miljørigtigt byggeri efter Miljøredegørelse Forum Fyn Gennemføres byggeriet som et bæredygtigt byggeri efter Miljøredegørelse Forum Fyn, kan anlægsbevillingen reduceres fra 32,5 mio. kr. til 32,1 mio. kr. og 0,4 mio. kr. kan tilføres kassen. A3 Byggeriet gennemføres som et bæredygtigt byggeri efter DGNB Bronze Modellen 12

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 Gennemføres byggeriet som et bæredygtigt byggeri efter DGNB Bronze modellen, kan dette afholdes indenfor den nuværende anlægsbevilling på 32,5 mio. kr. Rådighedsbeløb i 2014 til 2016 inklusiv fremskrivninger: Samlet udgift i 1.000 2014 2015 2016 kr. 32.673 4.160 21.197 7.316 Rådighedsbeløbet i 2014 på 4.160.000 kr. er afsat i investeringsoversigten og kan således godkendes og frigives. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Byggeloven Kommunens kasse- og regnskabsregulativ Bilag: Åben - Byggeprogram - v. Børnebyøster Humlebien September 2014.pdf Åben - 22.09.2014 Humlebien Vedr. modeller for bæredygtigt byggeri.pdf Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: Godkendt. 9. Indeklima som indsatsområde i dagtilbud 2014 14/20773 Beslutningstema: Afprøvning af inklimetre i Sundet og Østerdalen. Indstilling: Direktionen indstiller, at afprøvning af inklimetre i dagtilbud tages til orientering. Sagsfremstilling: I det fortsatte arbejde med at fremme det gode og sunde indeklima i Svendborg afprøves der inklimetre i dagtilbud. Det sker i samarbejde med Center for Ejendomme og Teknisk Service samt iværksætter Jesper Agerholm, der ejer det lokale firma Inklimeter 4tec Aps. Et inklimeter kan analysere og vurdere indeklima i et lokale. Det er målinger af luft (CO2), fugt, temperatur og støj. En visuel smiley, der er nem at forstå for både børn og voksne, viser her-og-nu luftkvalitet og støjniveau i lokalet og fortæller, når det er på tide at lufte ud eller dæmpe støjen. Alle data lagres på en ekstern server, og det er muligt at sammenligne 13

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 data med data fra andre dagtilbud og børnehuse. For yderligere tekniske oplysninger se www.inklimetre.dk. I en periode på 6 måneder bliver der opsat et inklimeter i følgende børnehuse: Sundet Børnely Sundet Solsikken Østerdalen Bakkehuset Østerdalen Eventyrhuset Østerdalen Gudme Børnehus Østerdalen Hesselager Børnehus Østerdalen Oure Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus Børnehusene er udvalgt, så der er bygninger af forskellige typer og standarder. Østerdalen er desuden CittaSlow certificeret og har i øjeblikket særlig fokus på indeklima som læringsmiljø for børnene, blandt andet det gode liv, sundhed og science. Dagtilbudsledere og pædagogisk teamledere i Sundet og Østerdalen har alle sagt ja til at medvirke i forsøget. Formål med afprøvning er at: øge sundheden i børnemiljøer øge medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø opfordrer og understøtter sunde vaner og hensyntagen adfærd understøtte nedsættelsen af sygefraværet afdække om inklimetre er anvendelige i børnehuse Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Projektet kører over en periode på 6 måneder, med start i uge 43. Der indgås en lejeaftale med leverandøren, som afspejler at Svendborg kommune indgår i et udviklingsprojekt. Lejeaftalen indbefatter lejen af 8 inklimetre. Efter projektperioden evalueres på forløbet, og det vurderes om der skal foretages indkøb af de lejede inklimetre. Indkøbsprisen for inklimetrene reduceres med allerede betalt leje. Den økonomiske ramme for projektet forventes at udgøre ca. 100.000 kr. Dette dækker, leje/indkøb af måleapparat, samt Center for Ejendomme og Teknisk Services rådgivning i løbet af projektperioden Projektet kan finansieres via fællespuljen til indsatsområder til dagtilbud. Udover vidensopsamling og mulighed for at påvirke inklimeterets funktionalitet i udviklingsperioden, bidrager projektet endvidere til at understøtte en ny iværksætter i Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven / Pædagogiske læreplaner 14

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 Arbejdsmiljølovgivningen Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: Til efterretning. 10. Forslag om oprettelse af eftermiddagsmodul i SFO 14/26179 Beslutningstema: Forslag om oprettelse af et eftermiddagsmodul i SFO, således at der bliver morgen-, eftermiddags- og heldagsmodul. Indstilling: Direktionen indstiller, at taksterne for morgenmodul på 694 kr./mdr., eftermiddagsmodul på 1156 kr./mdr. og heldagsmodul på 1850 kr./mdr. godkendes, med ikrafttræden pr.1.februar 2015, således at der er 3 måneders varsling. Alle takster med betaling i 11 mdr. årligt. at sagen fremsendes til endelig behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Sagsfremstilling: Helhedsskolen for 0.-3. klasse i Svendborg Kommune blev indført 1. august 2012. I den forbindelse blev det politisk besluttet, efter en høringsperiode, at der skulle indføres en heldagstakst for SFO. Taksten blev fastsat til 1.000 kr. om måneden og dækkede både morgen og eftermiddag. Herudover blev det besluttet, at der skulle indføres et særskilt morgenmodul til 450 kr. pr. måned. I forbindelse med helhedsskolens opstart 1. august 2012 var der således et morgenmodul og et heldagsmodul. Ligeledes blev der besluttet principper for resursemodel på SFO-området, idet åbningstiden i SFO blev fastsat til 20 timer ugentligt og indarbejdet i tildelingen. Resursetildelingen til SFOérne blev pr. 1. august 2012 beregnet med udgangspunkt i den daværende fordeling af børn på de tre moduler (morgen, eftermiddag og heldagsmodul), hvor ca. 39 % af børnene brugte morgenmodulet. SFOérne tilføres resurser pr. indmeldt barn, uanset hvilket af de to moduler, de er tilmeldt, idet ovennævnte fremmødemønster er indarbejdet i den samlede resursetildeling. 15

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 Fordelingen af indmeldte børn i SFO viser, at der pr. 1. september 2014 er indmeldt i alt ca. 1750 børn i SFO. Heraf er ca. 20 børn kun tilmeldt morgenmodul. En rundspørge til skolernes SFO viser, at ca. 40 % af børnene på heldagsmodulet p.t. benytter muligheden for morgenpasning i et eller andet omfang, hvilket omvendt betyder, at ca. 60 % af de tilmeldte børn på heldagsmodul udelukkende kommer om eftermiddagen. Den nuværende fordeling er således meget lig, den der ligger til grund for den nuværende resursetildeling. Det skal bemærkes, at der er variation i tallene på de enkelte skoler, og der vil forekomme udsving hen over året. Såfremt der indføres eftermiddagsmodul vil skolerne således alt andet lige skulle have tilført uændret resursetildeling, da fordelingen på morgen og eftermiddagspasning jævnfør ovenstående allerede er indarbejdet i denne tildeling. Det medfører, at den samlede indtægt i form af forældrebetaling således skal være uændret, såfremt forslaget skal være udgiftsneutralt. Ligeledes forudsættes, at morgenmodulet fortsat ikke indeholder pasning i ferierne. Nedenstående oversigt viser de 10 fynske kommuners moduler og takster herfor for budgetåret 2014, idet det skal bemærkes, at der er forskellige forudsætninger, blandt andet i forhold til feriepasning. Kommu ne Takst - forældrebeta ling 2014 Heldagsmodul Morgenmod ul Eftermiddags modul Odense 2008 kr. 358 kr. 1650 kr. Bemærkninger Nordfyn 1910 kr. 640 kr. 1720 kr. Sommerferiepa sning 480 kr./ugtl. Langela nd Kertemi nde 1908 kr. 1450 kr. (halvdagsm odul) 1450 kr. (halvdagsmod ul) 548 kr. 1643 kr. Sommerferiepa sning 370 kr./ugtl. Assens 1590 kr. 611 kr. Klippekort: 8 faste dg./md. 756 kr./md. Middelfa rt Faaborg -Midtfyn Svendbo rg 1544 kr. 379 kr. (kun skoledage) 1441 kr. 762 kr. 1233 kr. 1355 kr. 584 kr. (kun skoledage) Nyborg 1137 kr. 547 kr. Feriepasning 589 kr./ugtl. Ærø 1008 kr. 634 kr. 16

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 Tallene er hentet fra kommunernes hjemmesider. Det fremgår ikke af alle, hvorvidt feriepasning er inkluderet, ligesom der er variation i antal åbningstimer. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Med en forudsætning om at 60 % af børnene i heldagsmodulet fremadrettet indmeldes på et eftermiddagsmodul i stedet for på heldagsmodul, kunne taksterne for 2015 blive som nedenstående*: 2015- takst (jf. 2.beh. budget) Alternativ 2015-takst Morgen 613 694 Eftermiddag 1.156 Heldags 1.422 1.850 *I beregningen indgår det samlede ugentlige SFO-timetal på 20 timer med 1½ time morgenåbent og 2½ time eftermiddagsåbent. Der kan være variation på skolerne, afhængig af mødetid. Alle SFOére har 20 timer åbent i skoleugerne. Der skal tages forbehold for, at forudsætningerne for beregningen vil ændre sig, såfremt der sker en ændring af fremmødemønstret som følge af indførelse af særskilt eftermiddagsmodul. Administrationen vil i givet fald skulle tage stilling til, om der bør ske en tilpasning af resursetildelingen til SFO erne, således at forslaget fortsat er udgiftsneutralt for kommunen. Lovgrundlag: Folkeskoleloven Bilag: Åben - Oversigt udvikling i SFO-takster og politiske beslutninger Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: Nuværende takster fastholdes, idet der iværksættes undersøgelse af SFO s indretning og mulige sam-organisering med eksisterende klub- og foreningsaktivitet. 11. Revideret Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler 14/17292 Beslutningstema: Orientering om revideret Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler i forbindelse med ny folkeskolereform. Indstilling: Direktionen indstiller, 17

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 at orientering om den reviderede Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler tages til efterretning. Sagsfremstilling: I forbindelse med ny folkeskolereform er Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler blevet revideret. Revideringen omhandler alene de beslutninger, der har været behandlet i Byrådet samt revidering som følge af lovændringer. Bilag til vedtægten er under behandling og tilrettes, efterhånden som de nye bekendtgørelser til den nye folkeskolereform bliver fastsat. Vedtægten foreligger til orientering. Lovgrundlag: Lov nr. 1640 af 26. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love. Bilag: Åben - Styrelsesvedtægt Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: Til efterretning. 12. Politisk mødekalender 2015 14/29890 Beslutningstema: Godkendelse af møder i Udvalget for Børn og Unge i 2015. Indstilling: Direktionen indstiller, at mødekalenderen godkendes. Sagsfremstilling: Der er udarbejdet et forslag til mødekalender for de politiske udvalg i 2015. Mødedatoerne for Udvalget for Børn og Unge bliver ud fra forslaget således: tirsdag den 13. januar 2015, kl. 15.30 tirsdag den 3. februar 2015, kl. 15.30 tirsdag den 10. marts 2015, kl. 15.30 tirsdag den 7. april 2015, kl. 15.30 18

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 tirsdag den 5. maj 2015, kl. 15.30 tirsdag den 9. juni 2015, kl. 15.30 tirsdag den 11. august 2015, kl. 15.30 tirsdag den 1. september 2015, kl. 15.30 tirsdag den 6. oktober 2015, kl. 13.00 tirsdag den 3. november 2015, kl. 15.30 tirsdag den 1. december 2015, kl. 15.30 Bilag: Åben - Politisk mødekalender 2015 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: Godkendt med tilføjelse af, at mødedato den 1. september ændres til den 8. september. 13. UU-Center Sydfyns opgaver efter Erhvervsuddannelsesreformen 14/31823 Beslutningstema: UU-Center Sydfyn s leder har foretræde for udvalget en gang årligt (efterår) med henblik på at give en orientering om UU-Center Sydfyns arbejde. Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Pr. 01. aug. 2014 sker ændringer af Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU-Center Sydfyns opgaver. Ændringer af UU-Center Sydfyns opgaver på baggrund af lovændring: UU-Center Sydfyn skal vejlede de ikke uddannelsesparate fra 8. klasse og frem UU-Center Sydfyn skal i samarbejde med skolen tilrettelægge forløb for de ikke uddannelsesparate UU-Center Sydfyn skal give kollektiv vejledning til alle elever i 8.-9.- og 10. klasse Forældre til uddannelsesparate skal selv tilmelde de unge til ungdomsuddannelserne via www.optagelse.dk Centerleder Anne Marie Nyborg, UU deltager i mødet og giver en orientering om UU-Center Sydfyns arbejde. 19

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: De økonomiske konsekvenser af reformen er indarbejdet i budgetforslag 2015-18. Lovgrundlag: Lov om Erhvervsuddannelser, samt vejledning Lov 634 d.16.06.14 samt deraf følgende ændringer i Bekendtgørelse om vejledning af ungdomsuddannelse og erhverv, BEK nr.873 af 30/06/2014. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: Til efterretning. 14. Meddelelser 14/513 Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmerne: Direktøren: Uddannelseskonference 07.11.14 på Svendborg Erhvervsskole (se bilag) Bilag: Åben - Uddannelseskonferene 07.11.14 på Svendborg Erhvervsskole - Uddannelseskonferencen 2014.pdf Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 07-10-2014: Status på skolereformen SSP fortæller om deres arbejde på næstkommende udvalgsmøde. Til efterretning 20

Udvalget for Børn og Unge s møde den 07-10-2014 Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 16:00 Mette Kristensen Dorthe Ullemose Andreas Pless Helle Caspersen Flemming Madsen Susanne Gustenhoff Arne Ebsen 21

Bilag: 4.1. justeret pixi udgave af strategien.doc Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 07. oktober 2014 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 188402/14

Oversigt over den politisk godkendte strategi / anbringelsesstrategi for Familieafdelingen - vedtaget efteråret 2010 Økonomisk ramme for strategien: Budgetoverholdelse Udgangspunkt for strategien er endvidere: overholdelse af lovgivningen - Barnets Reform Overgrebspakken - Forebyggelsespakken. En ressourceorienteret tilgang til børn og unge med særlige behov og deres familier og netværk Strategi Konsekvens af strategien Styrkelse af myndighedsfunktionen Styrket og tydeligere myndighedsfunktion via opnormering med 5 sagsbehandlerstillinger 1/1 2011. Yderligere opnormering til styrkelse af visitationsfunktionen og sagsbehandlingen pr. 1/1 2013 svarende til 3 stillinger Opnormeringerne er finansieret via overflytning af budgetmidler fra konto 5 til konto 6 Kortere sagsbehandlingstider kortere tid fra underretning / henvendelse til undersøgelse og videre til iværksættelse af støtteforanstaltninger Mere struktureret sagsbehandling medfører færre akutte anbringelser Færre midlertidige anbringelsesforløb, hvor formålet er observation og udredning af barnets eller den unges situation Tæt opfølgning af støtteforanstaltninger og anbringelser Varigheden af støtteforanstaltninger og anbringelser mindskes Sagsbehandlerne har tættere kontakt til børn og familier - Inddragende metoder i sagsbehandlingen Både i undersøgelsesforløb og sagsbehandlingen via netværksmøder og familierådslagninger. Understøttes af forskningsresultater Styrkelse og kvalificering af praktisk pædagogisk støtte til børn, unge og familier. Fastansættelse af team af 6 støtte- og kontaktpersoner og praktiske medhjælpere Teamet er øget til 8 kontaktpersoner i 2012. Øges igen i 2014 til 10 som led i udvidede forebyggende indsatser til anbringelsestruede børn og unge. Alternativ til anbringelse. Flere netværksanbringelser Færre traditionelle anbringelser Færre nye aflastningsordninger Familie og netværk understøtter de iværksatte sociale støtteforanstaltninger fra Familieafdelingen Forebygge anbringelser af særligt unge Særligt fokus på mindre søskende til nuværende anbragte unge kriminelle Større fleksibilitet i støtteindsatsen Færre løse støtte- og kontaktpersonordninger Færre traditionelle familiebehandlingsforløb erstattes af egentlig praktisk hjælp og omsorgsfunktioner Evidensbaserede familieprogrammer Efteruddannelse til RFC `s medarbejdere i evidensbaserede familieprogrammer ( de Utrolige År og PMT.O ) Forebygge anbringelser af børn og unge for de børn, unge og familier, som tilhører målgrupperne for familieprogrammerne Kvalificering af familieplejeområdet Markant større fokus på familieplejeanbringelser Strategien understøtter Barnets Reform, der stiller krav om, at anbragte børn og unge skal tilbydes nære relationer og tætte omsorgspersoner Understøttes endvidere af forskningsresultater Strategien er blev understøttet at udviklingsprojektet Videnscentret, der pr. 1/1 2014 via politisk beslutning er blevet forankret i daglig drift. Finansieres via overførsel af budgetmidler fra konto 5 til konto 6 Ansættelse af kommunale akut-plejefamilier Børn fra 0-12 år anbringes som udgangspunkt i familiepleje herunder også behandlingskrævende børn og unge. Kun stærkt behandlingskrævende børn anbringes på særlige behandlingsinstitutioner eller socialpædagogiske opholdssteder Andelen af famiilieplejeanbragte børn og unge er øget fra 39 % i 2010 til 60 %i 2014 Tidlige indsatser Politisk prioriteret, at de små børn og det forebyggende arbejde skal vægtes højst Udvidede støtteforanstaltninger til anbringelsestruede børn og unge som alternativ til døgnanbringelse for nogle børn og unge o-+/**--++ + tilbydes i Den Nye Heldagsskole, i Familiecentret under Center for Børn, Unge og Familier og af Familieafdelingens kontaktpersonteam. Fokus på effekt Kontinuerlig fokus på videreudvikling, effekt og virkninger af strategien, bl.a. via ansættelse af faglig controller / AC konsulent Som udgangspunkt anbringes unge på 15 år og derover på eget værelse, på kommunens Ungekollegie, i privat soc.pæd.kollegieer eller på kost- og efterskoler Kun stærkt behandlingskrævende unge anbringelse på særligt specialiserede behandlingssteder det drejer sig om unge i massivt misbrug eller i massiv kriminalitet, unge med massive psykiske problemer og unge med markant selvskadende adfærd, selvmordstruede og seksuel misbrugte m.v. Kapaciteten i Familiecentret og Mødrehuset i Center for Børn, Unge og Familier er blevet styrket Udvikling af redskaber til styrkelse af myndighedsfunktionens arbejde med undersøgelser og opfølgninger med henblik på måling af effekten af indsatsen til det enkelte barn eller den enkelte unge Brugerundersøgelser Undersøgelse af leverandører- og udfører tilfredshed Afdelingens interne kritiske øjne og controlling. Inger Thorø Pedersen

Bilag: 5.1. Styringsaftale 2015 til godkendelse - Styringsaftale 2015 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 07. oktober 2014 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 134187/14

STYRINGSAFTALE 2015

1. Indledning... 1 2. Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 3. Fælles ambitioner og initiativer... 3 3.1 Ambitioner og initiativer 2015... 3 4. Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger.. 5 5. Håndtering af oprettelse af tilbud og pladser... 6 6. Ændring af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden... 6 7. Ændring af kapacitet ved årsskifte... 8 8. Overtagelse af tilbud fra region/kommune... 9 9. Takstprincipper... 9 9.1 Opsigelsesvarsler... 9 9.2 Prisstruktur... 10 9.3 Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger... 12 9.4 Afregningsregler/betalingsaftaler... 12 9.5 Takstberegning... 12

1. Indledning Styringsaftalen 2015 deler overordnet ambition med Udviklingsstrategien for 2015. Den overordnede ambition er: Det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. Styringsaftalen skal med andre ord sikre klare spilleregler for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftalen indgås i efteråret i forbindelse med færdiggørelsen af de kommunale budgetter. Styringsaftalen skal indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen Aftale om udvikling af takster og den økonomiske udvikling Aftaler om prisstruktur Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om finansiering m.v. ved oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om frister for afregning Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud Styringsaftalen gælder for 2015 og genforhandles årligt. Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at Styringsaftalen alene regulerer køb og salg inden for Syddanmark. I forhold til køb og salg uden for Syddanmark forpligter kommunerne og Region Syddanmark sig derfor til, at der ved hvert køb fremadrettet udarbejdes en konkret og individuel betalingsaftale, der regulerer forpligtelsen for såvel køber som sælger. Betalingsaftalen skal tage udgangspunkt i takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark og skal indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning mm. Såfremt driftsherre ikke skriver i de fremadrettede købsaftaler, at det er takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark, der er gældende, vil der være 100 procents driftsherre ansvar ved en eventuel underskudsdækning for disse kommuner uden for regionen. 1

2. Tilbud omfattet af Styringsaftalen Alle tilbudstyper benævnt i bilag 1, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune, er omfattet af Styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud der, som følge af regionens status som udelukkende driftsherre, altid vil indeholde tilbud, der sælges til andre parter. Derudover er lokale tilbud delvist omfattet af Styringsaftalen, idet der skal orienteres om ændringer i normering, hvis det forventes at have en væsentlig indvirkning på andre kommuners tilbud, se afsnit om ændringer i Styringsaftaleperioden. Tilbuddene på det specialiserede socialområde er inddelt i tre kategorier: Højt specialiserede tilbud med regional betydning Tilbud, som af kommunerne i Syddanmark vurderes, at være de mest specialiserede tilbud- fordelt på målgrupper. Disse tilbud er omfattet af Styringsaftalen. 1 Klyngetilbud Tilbud hvor driftskommunen sælger pladser til en eller flere andre kommuner. Klyngetilbud er omfattet af Styringsaftalen. 2 Lokale tilbud Tilbud der er oprettet og drevet med sigte på egne borgere, men hvor der kan ske salg af enkelte pladser til andre kommuner (disse indgår i form af et udtræk fra Tilbudsportalen). De lokale tilbud er delvist omfattet af Styringsaftalen. Hvis der sælges pladser til andre kommuner skal takstprincipperne i Styringsaftalen anvendes. Tilbud kan ikke ændre kategori i løbet af året. Ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med Styringsaftalen for det næstfølgende år. 1 Højt specialiserede tilbud med regional betydning: Tilbud med en takst på 2000 kr. eller derover, der sælger pladser til minimum 4 kommuner (udover udbyderkommunen) eller sælger minimum 40 % af deres pladser til andre kommuner. Derudover vurderer den enkelte kommune og Region Syddanmark kategoriseringen i forhold til andre faktorer såsom faglighed, behov, specialisering og kompleksitet. 2 Klyngetilbud: Tilbud, der sælger pladser til andre kommuner samt har en takst under 2000 kr. og som ud fra andre faktorer såsom faglighed, behov, specialisering og kompleksitet ikke vurderes som et højt specialiseret tilbud med regional betydning. 2

3. Fælles ambitioner og initiativer Kommunerne og Region Syddanmark vil sætte særligt fokus på temaer ved at formulere politiske ambitioner og konkretisere dem ved at indgå aftaler eller igangsætte initiativer, der har til formål at opnå ambitionerne. 3.1 Ambitioner og initiativer 2015 Styring af udgifterne Ambition: Kommunerne ønsker, at det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Aftale: Der vil i 2015 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til 2014 i alle kommuner og regionen. Dette skal ske ved at sætte fokus på udvikling af nye og mere effektfulde tilbud til borgeren samt øget effektivitet. I 2015 vil Socialdirektørkredsen analysere udvalgte udgiftsområder, der er i risiko for at stige enten som følge af demografi eller pres på kvaliteten. Hvis områder tegner til at udvikle sig bekymrende, vil dette forsøges imødegået i fællesskab. Initiativer: Der udarbejdes en analyse af udviklingen af udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Der skal som en del af analysen ses på mulige årsager til udgiftsudviklingen. Der udarbejdes en analyse af udviklingen af særligt dyre sager 3 fra 2012 til 2014. Analysen skal blandt andet anvendes som forklaringsvariabel i forhold til udviklingen af udgifterne på det specialiserede socialområde i Syddanmark. 3 Ved afgrænsning af særligt dyre sager tages der i analysen udgangspunkt i de samme grænseværdier og samme typer af tilbud, der udløser 50 % statsrefusion på en del af kommunens udgifter, jf. Bekendtgørelse om statsrefusion i særligt dyre enkeltsager efter lov om social service. Grænseværdierne er 1. januar 2014: Voksne: 1.830.000 kr., Børn og unge: 1.470.000 kr. Det skal bemærkes at voksne over 67 år også indgår i analysen, selvom der ikke kan opnås refusion for denne målgruppe. 3

Koordinering af kapacitetsudviklingen Ambition: Kommunerne og regionen ønsker at følge og koordinere kapacitetsudviklingen på det specialiserede socialområde på tværs af kommuner og region. Initiativer: Kommunerne og regionen vil udarbejde kapacitetsanalyser for at få et overblik over udviklingen af efterspurgte og udbudte pladser for forskellige målgrupper. Udnyttelsesgraden af klyngetilbud og de højt specialiserede tilbud med regional betydning skal løbende følges af Socialdirektørforum, og derfor skal kommunerne og regionen to gange årligt indberette belægningsprocenterne for at sikre et overblik over brugen af disse tilbud. Kommunerne og regionen i Syddanmark skal i denne forbindelse tilkendegive, såfremt der er udfordringer vedrørende belægningen på konkrete ydelser. Eksempelvis hvis den faktiske belægningsprocent afviger 5 procentpoint eller mere fra den budgetterede belægningsprocent. 1. Kommunerne og Region Syddanmark skal senest den 1. maj 2015 indberette de gennemsnitlige belægningsprocenter for første kvartal 2015. 2. Kommunerne og Region Syddanmark skal senest den 1. november 2015 indberette de gennemsnitlige belægningsprocenter for de første tre kvartaler i 2015. Sikring af effektiv drift Ambition: Der skal sikres en effektiv drift af de sociale tilbud. Aftaler: Den enkelte udbyder af tilbuddene skal løbende tilpasse driftsudgifterne ved vigende belægning. Dette gøres for at minimere en eventuel efterregulering som følge af mindre belægning end forudsat ved udarbejdelsen af taksterne. Der skal også løbende arbejdes på at effektivisere driften som et redskab til at styre udgiftsudviklingen på området. Ved oprettelse af nye pladser, hvortil der skal hjemtages borgere, skal handlekommunerne i så god tid som muligt meddele dette til de berørte udbydere. Det vil give udbyderne mulighed for at foretage de fornødne driftstilpasninger. Ved revisitation af borgere til tilbud i egen kommune forpligter udbyderen sig til at arbejde positivt sammen med handlekommunen i forhold til dennes ønsker om at flytte borgeren. Særligt tema i 2015 Det opleves, at borgere med handicap og borgere med sindslidelser bliver ældre og får sygdomme og problematikker, som konsekvens af dette. Denne udvikling følges. 4

4. Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger Det påhviler udbyderen at udvise rettidig omhu i forhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner tidligst muligt om mulig lukning af tilbud. Hvis et tilbud må lukke som følge af manglende belægning, efterreguleres der ved lukningen af tilbuddet på følgende måde: Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage 4 i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud træffes. Herved er det hensigten at sikre, at der fortsat visiteres til et tilbud, som har vigende belægning, så efterreguleringen ikke påvirkes negativt. I efterreguleringen indregnes driftsudgifter og salg af inventar m.v., som er afskrevet. Værdien af bygninger, grunde samt inventar, der ikke er afskrevet, indgår ikke i opgørelsen, mens forrentning og afskrivning kan indregnes i forhold til det antal måneder, tilbuddet har været i drift i det sidste år. Udbyder forpligter sig til at udvise rettidig omhu og afvikle tilbuddet på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde for betalingskommunerne. Ligesom udbyder tidligst muligt orienterer handle-betalingskommunerne om lukning. Udbyder skal hurtigst muligt efter lukning af tilbuddet fremsende en foreløbig opgørelse over efterreguleringen samt en fordeling af denne på køberkommuner. Den endelige opgørelse og fordeling skal senest foreligge umiddelbart efter det pågældende års regnskabsafslutning. Reglen om efterregulering ved lukning af tilbud med underskud kan kun anvendes ved lukning af et samlet tilbud eller en selvstændig økonomisk enhed 5. Reglen om håndtering af lukning af tilbud gælder for klyngetilbud og de højt specialiserede tilbud med regional betydning. 4 Se bilag 5 vedr. håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske enheder. 5 Se bilag 5 vedr. håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske enheder. 5

5. Håndtering af oprettelse af tilbud og pladser Det er kommunerne frit for at oprette tilbud og pladser samt at indgå aftaler med andre kommuner omkring forholdene ved oprettelsen. Da kommunerne og regionen har som ambition at koordinere den samlede kapacitetsudvikling på det specialiserede socialområde, bør der ved oprettelse af nye tilbud og pladser skelnes til det samlede antal tilbud og pladser i Syddanmark indenfor den pågældende målgruppe. 6. Ændring af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden Takster og antal faste pladser, der er indberettet til Styringsaftalen gælder som udgangspunkt i hele 2015. Ændringer skal derfor kun helt undtagelsesvis foretages, hvor der er tale om helt ekstraordinære forhold. Det forudsættes, at driftsherre løbende tilpasser driften til belægningsprocenten. Nedenstående proces er derfor udelukkende, hvis driftsherre ser et behov for en varig ændring. Hvis driftsherren ser et behov for en varig ændring kan driftsherren med det samme foretage en midlertidig opnormering eller nednormering. Driftsherren skal med det samme give besked til alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner. Højt specialiserede tilbud med regional betydning Hvis en udbyder finder, at en takst- eller normeringsændring eller lukning er nødvendig indenfor Styringsaftaleperioden, skal det til høring hos Socialdirektørforum samt meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner før varige ændringer kan træde i kraft. Det skal af henvendelsen til Socialdirektørforum samt til kommunerne i Syddanmark og øvrige brugerkommuner fremgå, hvilke konsekvenser ændringen medfører. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på www.socialsekretariatet.dk. Skabelonen udfyldes samt sendes til de angivne kontaktpersoner. De meddelte ændringer af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden kan desuden findes på hjemmesiden www.socialsekretariatet.dk Oprettelse af flere pladser Hvis en udbyder ønsker at oprette flere faste pladser i løbet af året, skal udvidelsen begrundes, og der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes. 6

Nedlæggelse af pladser Hvis en udbyder ønsker at nedlægge faste pladser, skal reduktionen begrundes og der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes. Dette er dog ikke gældende, såfremt udbyderen blot omlægger en plads midlertidig til eksempelvis et enkeltmandsprojekt. Hvis Socialdirektørforum mener, at pladserne ikke skal nedlægges på grund af pladsernes betydning for den samlede udbudsvifte, skal de økonomiske konsekvenser ved at videreføre pladserne fremgå. Lukning af tilbud Hvis en udbyder ønsker at lukke et tilbud skal dette til høring i Socialdirektørforum, hvor lukningen skal begrundes. Hvis Socialdirektørforum mener, at tilbuddet ikke skal nedlægges på grund af pladsernes betydning for den samlede udbudsvifte, skal de økonomiske konsekvenser ved at videreføre tilbuddet fremgå. Takstændringer Hvis en udbyder ønsker at forhøje taksten, skal ændringen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan takstændringen eventuelt vil påvirke serviceniveauet og hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for betalingskommunerne. Tidspunktet for ændringens ikrafttrædelse skal fremgå. Ændringerne kan som hovedregel tidligst træde i kraft fra tidspunktet for vedtagelsen. Takstreduktioner og ændringer af taksten, som skyldes tekniske fejl i beregningen, kan umiddelbart iværksættes, og kan have virkning fra årets start. Betalingskommuner og Socialdirektørforum orienteres. Klyngetilbud Hvis takstforhøjelser, normeringsændringer eller lukning er nødvendigt indenfor Styringsaftaleperioden, skal dette meddeles til alle kommunerne i Syddanmark samt eventuelle brugerkommuner. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på www.socialsekretariatet.dk. Skabelonen udfyldes samt sendes til de angivne kontaktpersoner. De meddelte ændringer af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden kan desuden findes på hjemmesiden www.socialsekretariatet.dk Oprettelse af flere pladser Hvis en udbyder opretter flere faste pladser i løbet af året, skal udvidelsen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske 7

konsekvenser for betalingskommunerne. Endvidere skal der redegøres for, hvordan oprettelsen af disse pladser forventes at påvirke efterspørgslen efter eksisterende pladser i andre kommuner og i regionen. Nedlæggelse af pladser/lukning af tilbud Hvis en udbyder nedlægger faste pladser, skal reduktionen begrundes. Der skal også gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne. Takstændringer Hvis en udbyder forhøjer taksten, skal ændringen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan takstændringen eventuelt vil påvirke serviceniveauet samt hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for betalingskommunerne. Lokale tilbud Hvis der foretages ændringer i en kommunes lokale tilbud, der har væsentlig indflydelse på andre kommuners tilbud, skal de berørte tilbud orienteres hurtigst muligt. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på www.socialsekretariatet.dk. Eksempelvis kan oprettelse af et lokalt tilbud i en kommune have indflydelse på kapaciteten i et højt specialiseret tilbud med regional betydning i en anden kommune. 7. Ændring af kapacitet ved årsskifte Højt specialiserede tilbud med regional betydning: Ændring i kapacitet skal til høring hos Socialdirektørforum samt meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner. Ændringen i kapaciteten skal begrundes og der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på www.socialsekretariatet.dk. Skabelonen udfyldes samt sendes til de angivne kontaktpersoner. Klyngetilbud Ændring i kapacitet skal meddeles til alle kommunerne i Syddanmark samt eventuelle brugerkommuner. Driftsherre skal ved takstindberetningen beskrive årsag til ændring i kapacitet samt beskrive eventuelle konsekvenser ændringen har. Det fælleskommunale Socialsekretariat vil på denne baggrund lave et fælles notat over kapacitets ændringer ved 8

årsskifte for alle klyngetilbud i Syddanmark. Dette notat sendes til kommuner og region i Syddanmark. 8. Overtagelse af tilbud fra region/kommune Der er fremsat lovforslag, der forventeligt træder i kraft 1. juli 2014, der regulerer kommunernes mulighed for at overtage regionale tilbud. Med forbehold for eventuelle ændringer i det fremsatte lovforslag er følgende gældende: Kommunalbestyrelsen kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. I indeværende valgperiode betyder dette, at en kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele dette til regionsrådet senest den 1. januar 2016. Overtagelse skal ske senest den 1. januar 2017. Der er pr. 1. maj 2014 ikke modtaget henvendelser fra kommuner fra Syddanmark, der ønsker, at regionen overtager kommunalt tilbud i 2015. 9. Takstprincipper Kommunerne og Region Syddanmark har indgået aftaler omkring fælles takstprincipper. Dette indbefatter: 9.1 Opsigelsesvarsler Ved ophør fra handlekommunen betales til og med ophørsdato, dog minimum efter nedenstående opsigelsesfrister: 1. Botilbud (SEL 67 stk. 1, 2 og 3, 107, 108, boliger efter 115 jf. 105 stk. i lov om almene boliger): a) Løbende måned + 1 måned. b) 2 måneder ved opsigelse en vilkårlig dag i måneden. Handlekommune kan eksempelvis opsige borgeren pr. den 14. januar, hvormed der skal betales til og med den 14. marts. 2. Dagtilbud (SEL 32 og 36 samt 103 og 104, Folkeskoleloven 20, stk. 2 og 3, Lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 3): Løbende måned. Specialundervisningstilbud i form af dagundervisning defineres også som dagtilbud. 3. Krisecentre og sociale døgncentre (SEL 109 og 110): Afregnes til og med udskrivningsdagen. 9

4. Stofmisbrugsbehandling efter 101: Afregnes til og med udskrivningsdagen. 5. Ved en takststruktur baseret på ydelsespakker, er der ved pakkeskift med en marginal ændring fra én pakke til én over- eller underliggende pakke en varslingsfrist på 30 dage medmindre andet aftales. Ved pakkeskift til mere end én over- eller underliggende pakke, er varslingsfristen ved dagtilbud løbende måned og ved botilbud løbende måned + 1 måned. 6. Ved lukning af tilbud er der en varslingsfrist på løbende måned plus to måneder. Der skal varsles skriftligt. Der kan kun opkræves betaling indtil pladsen overtages af en ny borger. Ved ophør i tilbud som følge af dødsfald gælder ovennævnte opsigelsesregler også. Det forventes, at der opnås enighed mellem udbyder og handlekommune om revisitation af en borger, som følge af ændret behov for støtte. Ved enkeltmandsprojekter samt særforanstaltninger kan der aftales særlige opsigelsesfrister. De særlige opsigelsesvarsler skal præciseres i aftalerne mellem handlekommune og udbyder, som altid indgås med udbyderen på centralt/ forvaltningsniveau. 9.2 Prisstruktur Under Styringsaftalen kan der anvendes tre modeller for fastsættelse af takster: En takststruktur, der bygger på takster, som er gennemsnitlige og rummelige, men med mulighed for differentiering. En takststruktur, der er baseret på ydelsespakker. En abonnementsordning Principperne for efterregulering er de samme uanset takststruktur. En uddybning af prisstruktur modellerne fremgår af bilag 7. Gennemsnitlige takster med mulighed for differentiering Denne takststruktur, som har været anvendt siden den første rammeaftale i 2007 bygger på følgende principper: Få takster for hvert tilbud 10

Begrænsning af tillægsydelser til særlige situationer Principperne skal sikre, at takststrukturen er enkel og let at administrere for tilbuddene, kommuner og regionen. Formålet er, at fastholde uændret pris for den enkelte borger i Styringsaftaleperioden for at sikre økonomisk forudsigelighed indenfor det enkelte år for såvel udbyder som køber. Der er ved udformning af takstprincipperne foretaget en afvejning mellem hensynet til, at der skal betales for det man får og hensynet til, at takststrukturen skal være enkel og overskuelig at administrere samt give tilbuddene så fleksible rammer, at en rationel drift kan gennemføres. Takststruktur baseret på ydelsespakker Der ses en stigende tendens til at udbydere udarbejder en takststruktur baseret på ydelsespakker. Der er i Styringsaftalen enighed om følgende fælles principper, der kan understøtte arbejdet med takststrukturer og ydelsespakker: En fælles grundtakst, som bl.a. kan indeholde administration, omkostninger vedr. bygninger, samt eventuelt nattevagt. Ydelsespakkerne skal på den ene side være så økonomisk smalle, at det sikres, at udgiften svarer til de ydelser, der modtages. Men skal samtidig være så rummelige, at det begrænser antallet af pakkeskift. Ved overgang fra de traditionelle takstberegningssystemer til et nyt baseret på ydelsespakker forudsættes det, at de samlede driftsomkostninger (takstgrundlaget) ikke øges (under forudsætning af uændret støtte- og plejebehov). Med en takststruktur baseret på ydelsespakker skal der være opmærksomhed omkring incitamenterne til at reducere udgifterne for borgeren. Abonnementsordning Social-, børne- og integrationsministeriet har varslet en revision af reglerne for takstberegning på det sociale område. Der forventes hermed, at der bliver mulighed for at fravige takstprincippet og i stedet indgå aftale om abonnementsordninger eller andre ordninger, der indebærer fælles finansiering uden direkte sammenhæng til anvendelsen af tilbuddene. Ministeriet betragter muligheden for abonnementsordninger som et væsentligt element i muligheden for at understøtte efterspørgslen efter de mest specialiserede tilbud. 11

Med forbehold for ministeriets nærmere udformning af reglerne om abonnementsordninger gælder følgende i 2015 i region Syddanmark. Indførelse af og udformningen af abonnementsordninger forudsætter gensidig accept fra de berørte kommuner. Abonnementsordningen skal være gennemskuelig. Der må ikke ske sammenblanding mellem abonnementsordningers økonomi og de takstfinansierede ydelsers økonomi. 9.3 Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Der vil være tilfælde, hvor enkeltpersoner har så afvigende behov i forhold til gennemsnittet, at det er relevant at operere med individuelle takster for dem i form af særforanstaltninger eller enkeltmandsprojekter. Etablering af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal ikke godkendes i Socialdirektørforum, og skal ikke forud annonceres i Styringsaftalen. Taksterne skal ikke indberettes i forbindelse med den almindelige takstberegningsprocedure, men forbruget på området skal opgøres i forbindelse med analyse af taksterne for det foregående år. Der henvises til bilag 8 for en karakteristik af henholdsvis enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger samt en beskrivelse af, hvilke betingelser der skal være opfyldt ved etablering af særforanstaltninger og enkeltmandsforanstaltninger. 9.4 Afregningsregler/betalingsaftaler Der er aftalt fælles afregningsregler og betalingsaftaler, hvilket skal sikre et godt og smidigt samarbejde med gennemskuelige retningslinjer. Der henvises til bilag 9 for en beskrivelse af retningslinjerne. 9.5 Takstberegning Taksterne for 2015 skal være indberettet senest 1. november 2014. Indberetningen foretages i en database, som stilles til rådighed af Fælleskommunalt Socialsekretariat. Databasen vil være tilgængelig primo september 2014, og der udsendes vejledning til indberetningen senest medio august 2014. Hver enkel ydelsespakke skal indberettes som en samlet pris/takst for pakken (dvs. både basistakst og ydelsespakke). Der henvises til bilag 10 for en beskrivelse af de konkrete elementer i takstberegningen. 12

Ny takstbekendtgørelse pr. 1. januar 2015 Der forventes en ny takstbekendtgørelse pr. 1. januar 2015. Lovforslaget forventes fremsat i sensommeren 2014. Såfremt det, ved takstbekendtgørelsens offentliggørelse, vurderes nødvendigt, udarbejdes der et tillæg til Styringsaftalen 2015 med baggrund i de nye takstregler. Den nye takstbekendtgørelse forventes at indeholde følgende overskrifter, jf. Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov af 13. november 2013: Det fastlægges som grundlæggende udgangspunkt, at tilbud og ydelser på det sociale område finansieres via de visiterende kommunernes betaling af en takst, samt at taksterne beregnes efter et omkostningsbaseret princip og på grundlag af samtlige af tilbuddets omkostninger. Der indføres mulighed for at fravige takstprincippet og i stedet indgå aftale om abonnementsordninger eller andre ordninger, der indebærer fælles finansiering uden direkte sammenhæng til anvendelse af tilbuddene. Der fastsættes fælles regelsæt for kommunale, regionale og private tilbud. De beregnede og offentliggjorte takster skal være vejledende, og den endelige pris reguleres i aftalen mellem den visiterende kommune og leverandøren. Takster skal i højere grad kunne differentieres ud fra ydelsespakker. Der sker en lettelse af administrative byrder ved beregning. Der indføres mulighed for at kommunale/regionale tilbud kan beholde op til 5 pct. af overskud. Underskud på 5 pct. kan ikke indregnes i taksten. Der skal ske efterregulering af objektiv finansiering og sikrede pladser. 13

Bilag: 5.2. Styringsaftale 2015 til godkendelse - Bilag Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 07. oktober 2014 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 134187/14

BILAG Styringsaftale 2015

Bilag 1: Tilbud der er omfattet af Styringsaftalen... 1 Bilag 2: Tilbud der alene kan være omfattet af Styringsaftalens takstprincipper... 2 Bilag 3: Det lovmæssige grundlag... 2 Bilag 4: Takstoversigt... 2 Bilag 5: Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger... 2 Bilag 6: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster... 3 Bilag 7: Prisstruktur... 10 Bilag 8: Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger... 12 Bilag 9: Afregningsregler/betalingsaftaler... 12 Bilag 10: Takstberegning... 14 Bilag 11: Notat om sociale tilbud, der har behov for særlig opmærksomhed 20

Bilag til Styringsaftalen Bilag 1: Tilbud der er omfattet af Styringsaftalen Det specialiserede socialområde Styringsaftalen omfatter følgende tilbud, jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde af den 20. august 2013: 1) Særlige dagtilbud efter 32 i lov om social service. 2) Særlige klubtilbud efter 36 i lov om social service. 3) Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier efter 66, nr. 1 og 2, i lov om social service, jf. lovens 142, stk. 1, nr. 1. 4) Opholdssteder for børn og unge efter 66, nr. 5, i lov om social service. 5) Døgninstitutioner efter 66, nr. 6, lov om sociale service. 6) Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter 101 i lov om social service. 7) Beskyttet beskæftigelse efter 103 i lov om sociale service. 8) Aktivitets- og samværstilbud efter 104 i lov om social service. 9) Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. efter 107-110 i lov om social service. 10) Hjælpemiddelcentraler, jf. 5, stk. 2, i lov om social service. 11) Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. 12) Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. 13) Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen, jf. 11, nr. 1. Specialundervisningsområdet Styringsaftalen omfatter regionale specialundervisningstilbud jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet af den 28. april 2012: 1) De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til 20, stk. 3, i lov om folkeskolen og 1, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne. 2) Undervisningstilbud for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre), der drives af regionsrådet i henhold til 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Kommunikationscentre: Endvidere er kommunale kommunikationscentre omfattet af Styringsaftalen Tilbud med driftsoverenskomst: Tilbud drevet med driftsoverenskomst er omfattet af Styringsaftalen hvis: Tilbuddet følger alle principper i Styringsaftalen Tilbuddet er indberettet til Styringsaftalen, som enten klyngetilbud eller et højt specialiseret tilbud med regional betydning 1

Bilag 2: Tilbud der alene kan være omfattet af Styringsaftalens takstprincipper I februar 2007 besluttede kommunaldirektørkredsen, at tilbud til adfærdsvanskelige børn og unge, specialundervisning samt misbrugsområdet, der lovgivningsmæssigt ligger uden for rammeaftalen, i 2008 og fremadrettet er omfattet af rammeaftalens takst- og ydelsesprincipper. Denne aftale retter sig derfor ligeledes til dette område, med mindre der aftales andet. Bilag 3: Det lovmæssige grundlag De fælles retningslinjer for takst- og ydelsesstrukturen i Syddanmark baserer sig på følgende regelsæt og vejledninger: Bekendtgørelse af 20. august 2013 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde af den 20. august 2013 samt Lov om specialundervisning 6 h Vejledningen til bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. Bekendtgørelse af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Lov om socialservice af den 20. marts 2014 Bekendtgørelse af 19. maj 2011 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud Indenrigsministeriet: Budget og regnskabssystem for kommuner og regioner. Denne opdateres løbende på ministeriets hjemmeside. Bilag 4: Takstoversigt Takstoversigten ligger klar ultimo 2014. Den kan findes på: www.socialsekretariatet.dk Bilag 5: Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger Opgørelse af belægningsdage: Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud eller en selvstændig økonomisk afdeling træffes. Denne fordelingsmodel er også gældende, såfremt et tilbud har skiftet driftsherre i perioden. 2

Reglen om efterregulering gælder for følgende: Tilbuddet eller afdelingen skal have et selvstændigt budget med egne takster. Tilbuddet eller afdelingen kan godt have fælles ledelse med andre tilbud eller afdelinger, men der skal være en klar fordelingsnøgle af fællesudgifterne, som skal kunne dokumenteres. Der må ikke i forbindelse med tidligere efterreguleringer af mer- og mindreforbrug være sket krydssubsidiering i forhold til takster på andre tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger. (Med tidligere menes mindst 2 år tilbage). I forbindelse med indberetning af taksterne skal det oplyses, hvilke tilbud og afdelinger, der efter ovenstående definition, er selvstændige tilbud, samt hvilke ydelser, der er i de pågældende tilbud. Bilag 6: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Udgangspunktet for modellen er det samlede faktiske provenu i regnskabsåret, hvilket er det samlede antal belagte dage gange de relevante takster. Dette holdes op mod det omkostningsbaserede regnskab. Forskellen mellem det faktiske provenu og det omkostningsbaserede regnskab udgør over- eller underskuddet. Der skal derefter tages stilling til, hvad der skal genbevilges i det efter følgende regnskabsår samt hvad der skal indgå i takstberegningen år 2 efter regnskabet. Over- eller underskud (op til +/- 5 % af det omkostningsbaserede budget) kan overføres til næste års driftsramme, mens over- eller underskud der ikke overføres indgår i takstberegningen 2 år efter. Modellen tager udgangspunkt i, at tilbuddene styres i forhold til deres driftsbudget og ikke i forhold til tilbuddenes samlede omkostninger og takstindtægter. Når det drejer sig om forskellen mellem tilbuddenes budget og regnskab anvendes mindreforbrug og merforbrug. Mens overskud og underskud anvendes for forskellene mellem takstprovenuet og det omkostningsbaserede regnskab. Modellen er delt i 2: I den første del beregnes det samlede over- eller underskud reguleret for overførsler fra foregående år. Dette er i tabel 1 vist fra A1 til A5. Det samlede provenu fremgår af regnskabet, såfremt der foretages intern afregning. Såfremt der ikke foretages intern afregning, kan provenuet beregnes som antallet af belægningsdage gange med den takst, der er opkrævet. A1 i tabel 1. Det faktiske afregningsgrundlag er det beløb, der skulle være opkrævet i forhold til det faktiske regnskab for året. Dette kan opgøres ved at benytte skabelonen til beregning af taksten med indsættelse af de endelige regnskabstal i stedet for budgettal. Dette er A2 i tabel 1. Der skal korrigeres for overførsler fra foregående år. Mindreforbrug, der er overført fra tidligere år, skal trækkes ud, da der er betalt for det én gang og modsat skal merforbrug fra tidligere år lægges til, da der ikke er betalt dette. Dette er A3 i tabel 1 3

A2 + A3 er det samlede regulerede regnskab inkl. overførsler fra året før. Dette er A4 i tabel 1. A5: Forskellen mellem A1 og A4 er det samlede korrigerede over- eller underskud. Er beløbet positivt er der opkrævet for meget og er det negativt er der opkrævet for lidt. I andel del beregnes, hvad taksterne skal reguleres med i år 2, når der korrigeres for overførsel af tilbuddenes mer- og mindreforbrug til det følgende budget år. Den enkelte driftsherre kan i de efterfølgende budgetår genbevilge tilbuddets mer- /mindreforbrug i henhold til egne regler, der kan dog kun overføres max plus/minus 5 % i forhold til det samlede omkostningsbaserede budget. Dette er A6 i tabel 1. Den del af det korrigerede over- og underskud, der ikke genbevilges, skal indregnes i takster senest 2 år efter. Dette er forskellen mellem A5 og A6 som er lig A7 i tabel 1. Er A7 positiv skal taksterne i år 2 nedreguleres og omvendt. Det bør bemærkes, at for de driftsherrer, der selv bruger en del af pladserne, vil de budgetmæssige konsekvenser være et mindre beløb end i A7. Idet de eksterne indtægterne kun påvirkes med den andel af pladserne, der sælges og dermed ikke med det fulde beløb i A7. Tabel 1: Beregning af over- og underskud. Bemærkning Forklaring Henvisning Samlet faktisk provenu Faktisk afregningsgrundlag Mer/mindreforbrug som er overført fra foregående år Det faktisk korrigerede regnskab, der skal indgå i beregningen Samlet regulering inkl. overførsler fra året før. Samlede takst indtægter, hvis der anvendes intern afregning alternativt kan anvendes takst gange faktiske belægningsdage Det omkostningsbaserede regnskab. Takst skabelonen kan med fordel anvendes. Mindreforbrug (-)som er overført fra tidligere år skal trækkes ud, da der er betalt for dem og modsat skal merforbrug(+) fra tidligere år lægges til, da der ikke er betalt dette Regnskab minus overskud fra foregående år.(+ -) Regnskab plus underskud overskud fra foregående år. (--) Overskud = plus Underskud = minus A1 A2 A3 A4=A2+A3 A5=A1-A4 Tilbuddets mer- eller mindreforbrug, der genbevilges i følgende budgetår Rest overføres til takstberegningen år 2 efter regnskabet Overføres til følgende budgetår Mindreforbrug (+) trækkes ud Merforbrug (-)lægges til Er a7 plus skal taksten reduceres og modsat er den negativ skal taksten forhøjes på baggrund af overførslen A6 A7=A5-A6 Nedenfor er der givet en kort vejledning til de enkelte punkter samt en række eksempler på konkrete beregninger. 4

Vejledning til indberetning A1: Det samlede provenu vil fremgå af regnskabet, når der foretages intern afregning. Alternativt kan provenuet beregnes som antallet af belægningsdage gange med de anvendte takster. A2: Udgangspunktet for beregningen af det faktiske afregningsgrundlag er regnskabstallene for driften, som indtastes i den skabelon, der er afvendt til takstberegningen. Hensættelse til tjenestemandspensioner Indregnes med de faktiske hensættelser eller udgifterne til forsikring, der skal dog korrigeres for de beløb, der allerede er indregnet i delingsaftalen. Mer- og mindreforbrug fra år -2, som skal indregnes i taksterne, medtages ligeledes. Til forrentning og afskrivning anvendes ligeledes tallene for beregning af taksterne. Det betyder, at renten er den samme, som ved beregningen af taksterne. Der skal dog korrigeres for driftsudgifter, der konverteres til anlægsudgifter. Større anskaffelser finansieret over driften må ikke tælle med 2 gange i takstberegningen. Hvis anskaffelsen af for eksempel en bus indgår i de følgende års takster med forrentning og afskrivning, må den ikke også indgå i anskaffelsesårets driftsregnskab med anskaffelsesudgiften, men alene med dette års forrentning og afskrivning. Ligeledes skal der korrigeres, hvis der er fundet fejl i forrentning og afskrivning. Overhead og udviklingspulje skal indregnes på baggrund af de faktiske udgifter. A3: Der korrigeres for mer-/mindreforbrug fra tidligere år, som er overført. Mindreforbrug fra året før skal trækkes ud, da der er betalt for dem og modsat skal merforbrug lægges til, da der ikke er betalt dette. A4: Det faktiske afregningsgrundlag reguleret for overførsler fra foregående år. A5: Den samlede regulering er forskellen mellem A1 og A4. Er der plus er der opkrævet for meget, og er der minus, er der opkrævet for lidt. A6: På baggrund af tilbuddenes driftsregnskab fastsættes i henhold til kommunens/regionens overførselsregler hvad, der skal overføres til det følgende års budget. Der kan dog maximalt overføres plus/minus 5 % af det samlede takstberegningsgrundlag, der blev brugt ved beregning af taksterne. A7: Forskellen mellem A5 og A6 skal indregnes i taksterne 2 år efter. 5

Eksempler på konkrete beregninger 1. Der er et samlet overskud på 400.000 kr., men tilbuddet har et overskud på 400.000 kr., der overføres til følgende budgetår. Overskuddet har derfor ingen konsekvenser for takstberegningen i år 2. Del 1: A1 Samlet provenu (10.400 dage * 1000) 10.400.000 A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet 10.000.000 A3 - Overførsel fra forrige budgetår 0 A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) 10.000.000 A5 Reguleret overskud (A1-A4) 400.000 Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget 9.000.000 M - Tilbuddets regnskab 8.600.000 M - Mindreforbrug 400.000 Del 2 A6 Mindreforbrug, der genbevilges 400.000 A7 - Regulering af taksten i år 2 (A5-A6) 0.000 2. Tilbuddet har sparet et driftsbeløb på 200.000 kr., som overføres til næste års drift. Men samlet er der et overskud på 400.000 kr. Derfor er skal takster i år 2 nedskrives med forskellen på 200.000 kr.. Del 1: A1 Samlet provenu (10.400 dage * 1000) 10.400.000 A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet 10.000.000 A3 - Overførsel fra forrige budgetår 0 A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) 10.000.000 A5 Reguleret overskud (A1-A4) 400.000 Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget 9.000.000 M - Tilbuddets regnskab 8.800.000 M - Mindreforbrug 200.000 Del 2 A6 Mindreforbrug, der ønskes genbevilget. 200.000 A7 - Regulering af taksten i år 2 (nedskrives) A5-A6 200.000 6

3. Der er et samlet overskud på 200.000 kr., men tilbuddet har et mindreforbrug på 400.000 kr., der overføres til følgende budgetår. Der overføres derved mere end overskuddet, hvorfor den skal ske en opregulering af taksterne i år 2 med 200.000 kr. Del 1: A1 Samlet provenu (9.600 dage * 1000) 9.600.000 A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet 9.400.000 A3 - Overførsel fra forrige budgetår 0 A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) 9.400.000 A5 Reguleret overskud (A1-A4) 200.000 Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget 9.000.000 M - Tilbuddets regnskab 8.600.000 M - Mindreforbrug 400.000 Del 2 A6 Mindreforbrug, der genbevilges 400.000 A7 - Regulering af taksten i år 2 opskrives(a5-a6) -200.000 4. Tilbuddet har sparet et driftsbeløb på 400.000 kr., som overføres til næste års drift. Samtidig har der været en overført et mindre forbrug fra forrige budget år på 200.000 kr. Dermed bliver det regulerede overskud lig med nul. Der skal dog fortsat overføres 400.000 kr. som skal indregnes i taksterne i år 2. Der skal taksterne i år 2 opskrives med 400.000 kr. Del 1: A1 Samlet provenu (10.400 dage * 1000) 10.400.000 A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet 10.600.000 A3 - Overførsel fra forrige budgetår (mindreforbrug) -200.000 A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) 10.400.000 A5 Reguleret overskud (A1-A4) 000.000 Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget 9.000.000 M - Tilbuddets regnskab 8.600.000 M - Mindreforbrug 400.000 Del 2 A6 Mindreforbrug, der genbevilges. 400.000 A7 - Regulering af taksten i år 2 (opskrives) A5-A6-400.000 7

5. Der er et samlet reguleret overskud på 200.000 kr., idet der er overført et merforbrug på 200.000 kr. Tilbuddet har haft et mindreforbrug på 400.000 kr., der overføres til følgende budgetår. Taksterne i år 2 skal derfor opreguleres med 200.000 kr., hvilket er forskellen mellem det regulerede overskud på 200.000 kr. og overførslen på 400.000 kr. Del 1: A1 Samlet provenu (10.400 dage * 1000) 10.400.000 A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet 10.000.000 A3 - Overførsel fra forrige budgetår af et merforbrug +200.000 A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) 10.200.000 A5 Reguleret overskud (A1-A4) 200.000 Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget 9.000.000 M - Tilbuddets regnskab 8.600.000 M - Mindreforbrug, 400.000 Del 2 A6 Mindreforbrug, der ønskes genbevilget. 400.000 A7 - Regulering af taksten i år 2 (opskrives) (A5-A6) -200.000 6. Tilbuddet har sparet et driftsbeløb på 100.000 kr., som overføres til næste års drift. Men samlet er der et reguleret underskud på 300.000 kr, idet der er overført et mindreforbrug fra sidste år på 200.000 kr. Takster i år 2 opreguleres med forskellen på 200.000 kr.. Del 1: A1 Samlet provenu (18.000 dage * 500) 9.000.000 A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet 9.500.000 A3 - Overførsel fra forrige budgetår af et mindreforbrug -200.000 A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) 9.300.000 A5 Reguleret underskud (A1-A4) -300.000 Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget 9.000.000 M - Tilbuddets regnskab 8.900.000 M - Mindreforbrug 100.000 Del 2 A6 Mindreforbrug, der genbevilges. 100.000 A7 - Regulering af taksten i år 2 (opskrives) A5-A6-400.000 8

7. Der er et samlet reguleret overskud på 800.000 kr., idet der skal reguleres for et overført merforbrug på 200.000 kr. Tilbuddet har et mindreforbrug på 700.000 kr., heraf overføres 3 % til følgende budgetår, i henhold til kommunens overførselsregler. Der overføres dermed 270.000 kr. Resten af overskuddet, indregnes i taksterne i år 2. Der kan de på den baggrund nedreguleres med 530.000 kr. Del 1: A1 Samlet provenu (21.600 dage * 500 kr.) 10.800.000 A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet 9.800.000 A3 - Overførsel fra forrige budgetår (merforbrug) +200.000 A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) 10.000.000 A5 Reguleret overskud (A1-A4) 800.000 Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget 9.000.000 M - Tilbuddets regnskab 8.300.000 M - Mindreforbrug 700.000 Del 2 A6 Mindreforbrug, der genbevilges. 270.000 A7 - Regulering af taksten i år 2 (nedskrives) (A5-A6) 530.000 8. Tilbuddet har et merforbrug på 400.000 kr., heraf overføres 300.000 kr. til næste års drift. Provenuet er på 20.000.000 kr., og det faktiske afregningsgrundlag er på 20.400.000 kr., samtidig har der været en overført et merforbrug fra forrige budget år på 200.000 kr. Dermed bliver det regulerede underskud på 600.000. Taksterne i år skal således opskrives med 300.000 kr. Del 1: A1 Samlet provenu (10.000 dage * 2.000) 20.000.000 A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet 20.400.000 A3 - Overførsel fra forrige budgetår (merforbrug) +200.000 A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) 20.600.000 A5 Reguleret underskud (A1-A4) -600.000 Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget 19.000.000 M - Tilbuddets regnskab 19.400.000 M - Merforbrug -400.000 Del 2 A6 Merforbrug, der genbevilges. -300.000 A7 - Regulering af taksten i år 2 (opskrives) A5-A6-300.000 9

Bilag 7: Prisstruktur Under Styringsaftalen kan der anvendes tremodeller for fastsættelse af takster: En takststruktur, der bygger på takster, som er gennemsnitlige og rummelige, men med mulighed for differentiering. En takststruktur, der er baseret på ydelsespakker. En abonnementsordning Gennemsnitlige takster med mulighed for differentiering Denne takststruktur, som har været anvendt siden den første rammeaftale i 2007, bygger på følgende principper: Få takster for hvert tilbud Begrænsning af tillægsydelser til særlige situationer Principperne skal sikre, at takststrukturen er enkel og let at administrere for tilbuddene, kommuner og regionen. Formålet er, at fastholde uændrede takster i Styringsaftaleperioden for at sikre økonomisk forudsigelighed indenfor det enkelte år for udbyder og køber. Den enkelte borger kan have et meget svingende funktionsniveau med svingende behov for bistand, pleje og omsorg. Det er derfor vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at den giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse indenfor tilbuddets samlede ramme. Ressourcer, som én borger har særlig behov for den ene dag, skal den næste dag uden problemer kunne flyttes til en anden borger, hvis der er behov for det. Indholdet i tilbuddene må nødvendigvis ses i sammenhæng. De enkelte delydelser, som dagligdagen og det pædagogiske arbejde eventuelt kan deles op i, kan ikke stå alene, men vil for den overvejende dels vedkommende være hinandens forudsætning og tilsammen udgøre det behandlingsmæssige eller pædagogiske fundament for tilbuddet. Denne pakke af delydelser definerer tilbuddets basistilbud, og taksten er betalingen for denne. Det betyder, at de enkelte takster så vidt muligt skal omfatte et så bredt felt af ydelser, at hyppige forhandlinger om behovet for tillægstakster for supplerende ydelser undgås. Takststrukturen på det enkelte tilbud Der skal som udgangspunkt beregnes én takst for hver gruppe af borgere, som, hvad personaleressourcer angår, modtager ydelser af et ensartet omfang, og som indgår i samme faglige og driftsmæssige sammenhæng. Borgere på samme afdeling vil oftest have samme takst, men der kan dog også være flere takster på samme afdeling. Taksterne bør differentieres, når personudgifterne mellem grupper af borgere bliver stor. Det vil typisk være forskelle på 150.000 til 175.000 kr. på botilbud og på 30.000 til 50.000 kr. på dagtilbud. Det er den enkelte udbyders vurdering, hvornår der skal foretages en takstdifferentiering. Omvisitering i forhold til takstgrupper I tilbud, hvor der er differentierede takster, forudsættes der enighed mellem handlekommune og udbyder (omvisitering), hvis borgeren skal indplaceres i en anden takstgruppe end den, borgeren oprindeligt er indplaceret i. 10

Takststruktur baseret på ydelsespakker Der ses en stigende tendens til at udbydere udarbejder en takststruktur baseret på ydelsespakker. Der er i Styringsaftalen enighed om følgende fælles principper, der kan understøtte arbejdet med takststrukturer og ydelsespakker: En fælles grundtakst, som bl.a. kan indeholde administration, omkostninger vedr. bygninger, samt eventuelt nattevagt. Grundtaksten er afhængig af den enkelte geografiske enhed blandt andet fordi bygningerne kan etableres og drives efter forskellige lovgrundlag (serviceloven, almenboligloven) og på grund af forskelle i forrentning og afskrivninger. Ydelsespakkerne skal på den ene side være så økonomisk smalle, at det sikres, at udgiften svarer til de ydelser, der modtages. Men skal samtidig være så rummelige, at det begrænser antallet af pakkeskift. Ved overgang fra de traditionelle takstberegningssystemer til et nyt baseret på ydelsespakker forudsættes det, at de samlede driftsomkostninger (takstgrundlaget) ikke øges (under forudsætning af uændret støtte- og plejebehov). Med en takststruktur baseret på ydelsespakker skal der være opmærksomhed omkring incitamenterne til at reducere udgifterne for borgeren. Principperne for efterregulering er de samme uanset takststruktur. Abonnementsordning Social-, børne- og integrationsministeriet har varslet en revision af reglerne for takstberegning på det sociale område. Der forventes hermed, at der bliver mulighed for at fravige takstprincippet og i stedet indgå aftale om abonnementsordninger eller andre ordninger, der indebærer fælles finansiering uden direkte sammenhæng til anvendelsen af tilbuddene. Ministeriet betragter muligheden for abonnementsordninger som et væsentligt element i muligheden for at understøtte efterspørgslen efter de mest specialiserede tilbud. Med forbehold for ministeriets nærmere udformning af reglerne om abonnementsordninger gælder følgende i 2015 i region Syddanmark. Indførelse af og udformningen af abonnementsordninger forudsætter gensidig accept fra de berørte kommuner. Abonnementsordningen skal være gennemskuelig. Der må ikke ske sammenblanding mellem abonnementsordningers økonomi og de takstfinansierede ydelsers økonomi. 11

Bilag 8: Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Hovedreglen er, at taksterne beregnes for grupper af borgere. Der vil dog være tilfælde, hvor enkeltpersoner har så afvigende behov i forhold til gennemsnittet, at det vil være relevant at operere med individuelle takster for dem i form af særforanstaltninger eller enkeltmandsprojekter. En særforanstaltning er en foranstaltning, som etableres i en eksisterende plads, men til en særlig takst, der afviger fra den godkendte takst for pladsen. Ved ophør af en særforanstaltning kan pladsen benyttes af en ny borger til almindelig takst. Et enkeltmandsprojekt er en foranstaltning, hvor der oprettes en ny plads udover de godkendte pladser og til en særlig takst. Pladsen, der er knyttet til et enkeltmandsprojekter, bortfalder, når enkeltmandsprojektet ophører. Etablering af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal ikke godkendes i Socialdirektørkredsen, og skal ikke annonceres forud i Styringsaftalen. Taksterne skal ikke indberettes i forbindelse med den almindelige takstberegningsprocedure, men forbruget på området skal opgøres i forbindelse med analyse af taksterne for det foregående år. Følgende betingelser skal være opfyldt, når særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter etableres. Der skal være enighed om foranstaltningen og betalingen mellem handlekommune og udbyder, inden foranstaltningen sættes iværk. Aftaler om særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal altid indgås med udbyderen på centralt- / forvaltningsniveau. Vilkår for betaling af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter, herunder etableringsomkostninger, opsigelsesvarsler og eventuelle særlige regnskabsaflæggelser, skal præciseres i aftalerne mellem handlekommune og udbyder. Takstberegningen skal under alle omstændigheder tage udgangspunkt i princippet om omkostningsbaserede takster. Særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal opfattes som foranstaltninger, der er knyttet til enkeltpersoner. Er der behov for, at flere borgere skal indplaceres på en afvigende takst i forhold til tilbuddets øvrige takster, bør der oprettes en differentieret takst, som angivet i bilag 7. Bilag 9: Afregningsregler/betalingsaftaler Afregningsregler Udbyderen sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 1 måned. Betalingerne skal ske elektronisk. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om en regning, meddeles dette til udbyderen, og udbyderen foretager de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Princippet er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. 12

På specialundervisningstilbud betales der takst pr. døgn/dag, jf. dog nedenfor. Et skoleår har 365 dage, hvor skoleåret starter den 1. august og slutter den 31. juli. Der kan ikke opsiges til ophør af betaling den 30. juni, da ophør ved skoleårets afslutning betyder afregning til 31. juli. På specialundervisningstilbud, hvor eleverne som hovedregel indskrives for et år af gangen, og hvor eleverne bor på skolen, beregnes taksten for henholdsvis undervisningstilbuddet og døgntilbuddet på grundlag af 11 måneder. Skoleåret starter den 1. august og slutter den 30. juni. Juli er betalingsfri. Betalingsaftaler Kommuner, der køber ydelser i andre kommuner eller hos Region Syddanmark, indgår en betalingsaftale med den enkelte udbyder. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen og tilpasses de afregningssystemer, der anvendes i kommunerne og Region Syddanmark. Betalingsaftalen skal som minimum omfatte: Information om hvem der er handlekommune, samt hvem der er betalingskommune Oversigt over tilbuddets indhold, herunder hvilken bevillingsparagraf, det indgår i Bevillingsomfanget for eventuelle enkeltydelser Startdato og priser for eventuelle enkeltydelser Opsigelsesvarsel følger de normale regler, men for særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter kan andet aftales Ændringer i et aftalt tilbud skal aftales efter samme retningslinjer. Betalingsaftalen indgås mellem handlekommune og udbyder. I de tilfælde, hvor der er anden betalingskommune, skal kommunen afregne efter den indgåede betalingsaftale mellem handlekommune og udbyder. Handlekommunen skal sikre tidlig information til betalingskommunen (i de tilfælde hvor handle- og betalingskommune ikke er den samme) om, hvilke beslutninger der træffes vedrørende ændring af tilbud til borgerne. Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til indskrivningsdatoen, og ophørsdatoen er sidste dag, borgeren modtager ydelsen. I forbindelse med ophør af en plads bortfalder betalingspligten, hvis pladsen besættes til anden side inden udgangen af en betalingsperiode. Udbyder skal tilstræbe at besætte ledige pladser så hurtigt som muligt. Flyttes en person fra et ekstraordinært tilbud, hvor der er aftalt en særskilt takst, kan udbyderen af tilbuddet have ekstra omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. Der kan indgås en aftale om betaling for et sådant tilbud ud over den faktiske ophørsdato, hvis udbyderen kan dokumentere omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. 13

Bilag 10: Takstberegning Taksterne for 2015 skal være indberettet senest 1. november 2014. Indberetningen skal foretages i en database, som stilles til rådighed af Fælleskommunalt Socialsekretariat. Databasen vil være tilgængelig primo september 2014, og der udsendes vejledning til indberetningen senest medio august 2014. Elementer i takstberegningen Det er de samlede omkostninger, som skal lægges til grund for takstberegningen. De kan deles op i følgende kategorier: 1. Løn, der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse. 2. Udvikling (uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud mv.) 3. Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, edb mv.) 4. Hensættelser til tjenestemandspensioner 5. Andel af central ledelse og administration (overhead) 6. Tilsyn 7. Ejendoms og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivninger mv.) 8. Reguleringer i forhold til tidligere år (dækning af overskud/underskud) 9. Øvrige omkostninger og indtægter, der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse. Dette er en ekstra kategori i forhold til bekendtgørelsen. I denne kategori placeres de omkostninger og indtægter, der ikke meningsfuldt falder ind under de øvrige hovedkategorier. Nedenfor er anført, hvilke principper der lægges til grund for de enkelte kategorier. Løn der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse Der henvises til den udarbejdede vejledning til takstberegning for en nærmere beskrivelse, som kan findes på www.socialsekretariatet.dk Udvikling (uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud mv.) Her er der tale om to principielt forskellige omkostninger: For det første omkostninger til kurser, efteruddannelse og kompetenceudvikling mv. samt udvikling af faglige profiler for personale ansat på tilbuddene. For det andet omkostninger til udvikling udover almindelige kurser mv., fx midler til at frikøbe arbejdskraft på tilbuddet til gennemførelse af udviklingsprojekter. Der afsættes 0,5 % til dette formål. Med henblik på større udviklingsprojekter kan disse udviklingsmidler puljes på tværs af tilbud og driftsherre inden for følgende seks målgrupper: Tilbud til psykisk og fysisk handicappede voksne Tilbud til psykisk og fysisk handicappede børn Socialt truede børn og unge Socialt udsatte Socialpsykiatriske tilbud 14

Specialundervisning Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT mv.) Her er der tale om lønomkostninger til ledelsen på tilbuddet samt løn til kontorpersonale m.v. ansat på tilbuddet (se vejledningen til takstskemaet 1 ). Omkostninger til kontorhold, IT mv. medregnes ligeledes under Administration. Tilbuddets andel af omkostninger til centrale ITsystemer, software m.v. finansieres dog via den fælles overhead på maksimum 4,5 %. Indtægter (beboerbetaling, salg af ydelser) Indtægter som følge af salg af produkter og ydelser herunder beboerbetalinger skal normalt modregnes i omkostningerne. Hovedprincippet er, at det i beregningen skal sikres, at udgifter kun finansieres én gang, enten via takstindtægter eller andre indtægter, dog skal beboerbetaling på 107, 109 og 110 holdes uden for takstberegningen. Opkrævningen af den enkelte borger varetages, som udgangspunkt fortsat af tilbuddet med mindre andet aftales mellem udbyder og betalingskommunen. Såfremt borgeren ikke betaler eller skal betale den fulde beboerbetaling, sendes en regning til betalingskommunen på den manglende indtægt. Ifølge bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 er det kommunalbestyrelsen, der beslutter hvilke betalingsregler, der gælder for beboernes huslejebetaling ved ophør af leje. For Region Syddanmarks tilbud anvendes samme regler vedrørende ophør af beboernes huslejebetaling for tilbud drevet efter Serviceloven som anført i ovenstående afsnit om afregnings- og betalingsregler. For Region Syddanmarks tilbud opkræves brugerbetalinger efter ensartede regler. Ejendomsudgifter Det har ikke været muligt at gennemføre helt ensartede principper for dette område. Det er imidlertid afgørende, at den enkelte udbyder sikrer, at der ikke sker dobbeltindregning af udgifterne. Her placeres omkostninger til normal indvendig vedligehold samt omkostninger til opvarmning, el, ejendomsskat, vand og forsikringer, der ikke betales af beboerne. Derudover skal alle udgifter til bygningsvedligeholdelse over en årrække indregnes i taksterne. Dette kalkuleres efter driftsherrens regler. Ekstern husleje kan medtages. Der kan ikke medtages intern husleje, idet man skal anvende forrentning og afskrivning af bygningerne. Reguleringer i forhold til tidligere år Reguleringerne følger udbyderens overførselsregler. Overførte over-/underskud må dog maksimalt udgøre +/- 5 % af årets omkostningsbaserede budget. Ikke overførte over- /underskud skal indregnes i taksterne 2 år efter det år, som over/underskuddet vedrører 2. Der må ikke flyttes over- / underskud mellem tilbud medmindre der, jf. 2 i Bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud, er tale om sammenlignelige tilbud, hvor der er beregnet en fælles takst. I tilfælde af huslejetab i almene boliger indgår dette på lige fod med andre udgifter i tilbuddets regnskab. 1 Vejledningen udsendes august 2014. 2 Der er udarbejdet et vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Efterregulering af over- eller underskud i taksterne, se bilag 6. Se også www.socialsekretariatet.dk). I notatet er givet en række konkrete eksempler på håndtering af sådanne tilfælde, ligesom der er beskrevet principper for regnskabsaflæggelse. 15

Hvis en person er indskrevet i et midlertidigt botilbud og bevarer sin egen bolig under opholdet, skal huslejebetaling, herunder lys og varme, betales af betalingskommunen, jf. bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006. Overhead Her medregnes omkostningerne til direkte og indirekte overhead. Denne post skal dække en andel af løn til rådhuspersonale, politikere, kontorfaciliteter, kurser osv. til denne personalegruppe. Posten kan indregnes i taksterne for 2015 med et overheadtillæg Overheadprocenten fastsættes af den enkelte udbyder, dog med en maksimumgrænse på 4,5 %. Overhead på særforanstaltninger/ enkeltmandsprojekter følger samme princip Overhead beregnes af: Løn Administration Udvikling afsat i driftsbudgettet Indtægter Øvrige driftsudgifter Ejendomsudgifter og husleje Puljer Forrentning og afskrivninger Opsparede tjenestemandspensioner. Tilsyn De faktiske omkostninger til tilsyn indregnes. Omkostninger til afskrivning og andre kapitalomkostninger Der er tale om følgende omkostninger: Afskrivninger: Omkostninger til afskrivning af bygninger, inventar, busser osv. Andre kapitalomkostninger: Forrentning af faste aktiver og andre mellemværender. Indregningen af afskrivningerne sker konkret ud fra de budgetterede afskrivninger i det omkostningsbaserede budget. Ejendomsværdien for det enkelte tilbud i 2004 lægges til grund for afskrivningen. Dette betyder, at taksten for år 2015 skal indeholde afskrivninger af aktiver, der: Fremgår af delingsaftalen Er anskaffet siden opgørelsestidspunktet i delingsaftalen Forventes anskaffet inden udgangen af år 2015. For bygninger opført før 1. januar 1999 lægges ejendomsværdien for 2004 til grund for afskrivningen. For bygninger opført eller erhvervet efter 1. januar 1999 tages udgangspunkt i købsprisen. Derudover foretages regulering i tilfælde af nyinvesteringer. 16

Et aktivs aktuelle værdi beregnes ved at trække den aktuelle værdi af afskrivningerne fra den oprindelig aktiverede værdi. Konkret anvendes følgende kriterier: Renten til beregning af forrentning i 2015 fastlægges af den enkelte udbyder, men kan dog maksimalt være renten på et 20-årig fastforrentet inkonvertibelt lån i KommuneKredit pr.31. marts 2014. Renten på dette lån er 2,65 % p.a. Beregningsgrundlag for forrentningen er aktivers eller andre mellemværenders værdi budgetåret før, hvilket for 2015, vil sige værdien pr. 1.1.2015. Hertil kan tillægges værdien af nyanskaffelser i budgetåret, hvor forrentningen beregnes fra ibrugtagningstidspunktet. Hvis dette ikke gøres indgår nyanskaffelser i beregningsgrundlaget for forrentningen i de efterfølgende år. Bygninger afskrives over 30 år. For bygninger ibrugtaget før 1/1 2004, starter afskrivningsperioden den 1/1 2004. For bygninger ibrugtaget efter 1/1 2004 starter afskrivningsperioden fra ibrugtagningstidspunktet. Grunde skal ikke afskrives, men skal forrentes med samme rente som ovenfor. Når en kommune overtager et regionalt tilbud er det ejendomsværdien på overtagelsestidspunktet, der skal anvendes i takstberegningen og tilsvarende, hvis regionen overtager et kommunalt tilbud. Andre aktiver med en anskaffelsessum over 100.000 kr., og en levetid på mere end et år afskrives efter driftsherres regler på området og forrentes med samme rente som ovenfor. Det skal sikres, at udgifter kun finansieres én gang så anskaffelser ikke både kan indregnes i driftsregnskabet og samtidig indregnes med forrentning og afskrivning i taksten. Byggeprojekter aktiveres efter driftsherres regler på området For almennyttige boliger skal servicearealernes afskrivning og forrentning indgå i taksten. Afskrivning og forrentning af boligdelen finansieres via huslejebetalingen og skal derfor ikke indgå i taksten. Centralisering af driftsudgifter: Udgifter, som bogføres centralt, men som vedrører driften, kan håndteres på flere måder: 1. Der kan laves en abonnementsordning, hvor der betales et abonnement for levering ydelserne. Ved en abonnementsordning skal det sikres, at den inden for kortere årrække hverken giver over- eller underskud. Endvidere skal sikres sammenhæng mellem udgifterne til abonnement og de faktiske leverede ydelser. 2. Der oprettes en centralt kontoplan som muliggør, at udgifterne kan bogføres ud på de enkelte tilbud. Der er således tale om at lave en central kontoplan, der matcher kontoplanen for institutionsniveauet med de arter, der er relevant for områder, der er centraliseret. De udgifter, der bogføres ud på det enkelte sted, skal enten direkte kunne henføres til stedet eller henføres til en fordelingsnøgle, som sikre sammenhæng mellem de bogførte udgifter og de faktisk leverede ydelser. 17

Udgifter der kan håndteres på ovennævnte måder, at er nok især udgifter til forbrugsafgifter, IT, telefoni og vedligeholdelse mv. I forhold til centralisering af administration kan en tredje metode anvendes: 3. Udgifterne til den administration, som er direkte relateret til driften, konteres på konto 5. Denne administration fastlægges som udgangspunkt, som de opgaver, der tidligere har været placeret på tilbuddet. Udgifterne til løsning af disse opgaver har således tidligere været en del af tilbuddenes driftsomkostninger og derfor ikke har været en del af overhead. Udgifterne kan til brug for takstberegningen, fordeles ud på tilbud i forhold til en fordelingsnøgle, som sikre sammenhæng mellem ydelserne og de omkostninger, der indregnes i taksterne på de enkelte steder. Fordelingen kan f.eks. ske på baggrund af pladsantal, budgetstørrelse, tidsregistrering eller lignende. I forhold til medarbejdere, der laver både central og decentral administration skal der ske en fordeling af udgifterne mellem de to områder på baggrund af en kvalificeret vurdering, der igen sammenhæng mellem omkostninger og ydelser. Håndtering af byggesager Udbyderen skal agere rettidigt i forhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner om anlægsplaner, såvel nybyggeri som ombygning, der kan påvirke den fremtidige takst, på lige fod med andre planer om ændringer i serviceniveau. Derudover behandles takstændringer som følge af byggesager på samme måde som alle øvrige takstændringer. Hensættelser til tjenestemandspension 2015 For forsikrede tjenestemænd anføres forsikringspræmien, mens omkostningerne til ikke forsikrede tjenestemandspensioner i 2015 fastsættes til 20,3 % af den pensionsgivende løn til den enkelte tjenestemand. Der skal korrigeres for de beløb, som allerede er indregnet i forbindelse med delingsaftalerne ved kommunalreformen. Pensionsforpligtigelsen skal aktuarmæssigt opgøres mindst hvert 5. år. Hensættelserne på balancen skal herefter op- eller nedskrives, så den bogførte værdi svarer til den aktuarmæssige værdi. Op- og nedskrivningerne modposteres på balancen og føres derfor ikke tilbage til taksten. I henhold til Lov om tjenestemænd i folkeskolen (den lukkede gruppe) af 17. september 1998 betaler staten udgiften til tjenestemænd ansat før 1.4.1992, og der kan derfor ikke indregnes hensættelser til tjenestemænd i de omkostningsbaserede takster på specialundervisningsområdet. For de i 2 stk. 4 nævnte undtagelser, hvor den enkelte kommune afholder udgifterne, kan disse medtages. Enten kan udgifterne medtages som de faktiske udgifter i året eller som 3 % af lønudgiften til tjenestemænd i den lukkede gruppe, som en forsikringpræmie. Når der først er valgt at indregne 3 % kan man ikke efterfølgende gå tilbage og vælge de faktiske udgifter." Belægningsprocent Belægningsprocenten tages som et gennemsnit af de sidste to års belægningsprocenter suppleret med en konkret vurdering. Afviges der væsentlig fra dette, begrundes afvigelsen. Belægningsprocenterne bør maksimalt være 100 %, idet permanent overbelægning bør medføre korrektion af det normerede antal pladser. 18

Takstberegning på specialundervisningstilbud, hvor eleverne bor på skolen (kostskoler) På specialundervisningstilbud, hvor eleverne som hovedregel indskrives for et år af gangen, og hvor eleverne bor på skolen, beregnes taksten for henholdsvis undervisningstilbuddet og døgntilbuddet på grundlag af 11 måneder. Skoleåret starter den 1. august og slutter den 30. juni. Juli er betalingsfri. På tilbud for børn og unge med sociale problemer, SEL 67, stk. 1, hvor der er en intern skole, men hvor de unge får ophold på et hvilket som helst tidspunkt af året, følges de almindelige takstberegningsregler for såvel undervisningstilbuddet som døgntilbuddet, hvor taksten beregnes pr. døgn/dag på grundlag af 365 dage i året. Indtægtsdækket virksomhed Indtægtsdækket virksomhed, som fx. ydelser, der leveres til VISO, konsulentydelser og projekter mv., skal ikke indgå i takstberegningsgrundlaget, da ydelserne ikke skal finansieres via taksterne. Finansiering af befordring til og fra dagtilbud og specialundervisningstilbud Taksten skal som udgangspunkt indeholde alle delydelser i tilbudspakken, dog undtaget befordring, jf. BEK 483 af 19. maj 2011. Disse udgifter skal afholdes af den enkelte betalingskommune. Det er op til den enkelte udbyder og handlekommunerne at aftale kørselsordninger, herunder om udbyder etablerer fælles kørselsordninger samt hvordan den enkelte kørselsordning konkret beregnes, hvordan aftalen kan opsiges m.v. Det afgørende er, at befordringsudgiften afholdes særskilt for hver enkelt borger, samt at handlekommunerne for hver enkelt borger tager stilling til, om man ønsker at indgå i kørselsordninger eller selv ønsker at varetage kørslen. Reglen gælder for såvel tilbud efter serviceloven som for specialundervisningstilbud. Hvis driftsherren selv varetager hele det administrative arbejde i forbindelse med en kørselsordning, kan der beregnes overhead op til den maksimale generelle overheadprocent. Hvis leverandøren af kørselsordningen helt eller delvist administrerer kørselsordningen, skal overheaden reduceres tilsvarende. Det er en forudsætning, at udgiften til administration af kørsel kun afholdes én gang og maksimalt med den generelle overheadprocent. Driftsherren fremsender en afregning for kørslen sammen med den øvrige afregning. Objektiv finansiering af særlige tilbud Der er objektiv finansiering af enkelte lands- og landsdelsdækkende tilbud i Syddanmark. Det drejer sig om den sikrede institution Egely i Middelfart samt specialskolen, Center for Høretab. Der henvises til bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt bekendtgørelse nr. 18 af 15. januar 2013 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. 19

Bilag 11: Notat om sociale tilbud, der har behov for særlig opmærksomhed I forbindelse med vedtagelse af rammeaftalen for 2012 har de 22 byråd og Region Syddanmark aftalt at samarbejde om højt specialiserede sociale tilbud. Konkret indebærer aftalen blandt andet, at der fælleskommunalt kan imødekommes enkelte kommuners og regionens sociale tilbud en særlig opmærksomhed. Baggrunden er, at der kan være behov for, at indstille et tilbud til en særlig opmærksomhed for at understøtte, at tilbud med en særlig specialisering rettet mod en lille målgruppe af borgere i Syddanmark kan fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed, også i perioder med større udsving i belægningen. Af Udviklingsstrategien fremgår det også, at hvor der er særlig behov for en samlet faglig ekspertise, samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og region. Dette notat opstiller et forslag til en proces for iværksættelse af særlig opmærksomhed på konkrete sociale tilbud, der er i risiko for lukning, men fremadrettet vurderes at være ønskeligt at have til rådighed i Syddanmark. Processen omkring særlig opmærksomhed til særligt udsatte tilbud, vil være en flertrinsproces; Trin 1: Kommunen eller Region Syddanmark med det aktuelle tilbud indstiller tilbuddet til behandling i Socialdirektørforum. Trin 2: Beslutningsforløb for den indstillende kommune eller region samt for Socialdirektørforum og KKR. Med mulighed for nedsættelse af en taskforcegruppe ved behov for en yderligere kortlægning af sagen. 1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til Socialdirektørforum Hvis en udbyder ønsker, at et tilbud omfattes af en særlig opmærksomhed, skal den pågældende socialdirektør sende en anmodning til Socialdirektørforum, hvor behovet for en særlig opmærksomhed beskrives. Heri skal indgå en beskrivelse af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen. Socialdirektørforum kan på baggrund af henvendelse fra en kommune eller regionen igangsætte en vurdering af det pågældende tilbud. Vurderingen skal forholde sig til følgende: 1. Vurderes der at være tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed i Syddanmark for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere? Heri skal indgå en vurdering af tilstedeværelsen af tilsvarende tilbud i 20

Syddanmark/den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype. Det kan også indgå i overvejelserne, om kapacitet beliggende i andre regioner vurderes at være tilstrækkelig. Desuden bør indgå en vurdering af baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?) I vurderingen indgår en forudsætning om, at leverandørerne af alle tilbud, der er omfattet af styringsaftalen på det sociale område, i forvejen selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør /jævnfør Styringsaftalen), herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm.) 2 Beslutningsforløb for den indstillende kommune eller region samt for Socialdirektørforum og KKR Vurderingen foretages af Socialdirektørforum. Der er til Socialdirektørforum opstillet en værktøjskasse (bilag 1), der kan danne afsæt for en vurdering af det pågældende tilbud. Listen er ikke udtømmende. Socialdirektørforum skal tage stilling til, om der er grundlag for en særlig opmærksomhed samt i bekræftende fald opstille mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes. Der skal i udmøntningen som minimum angives to muligheder, hvoraf minimum ét ikke er udgiftsdrivende. Der er som støtte herfor opstillet en ikke-udtømmende liste over mulige forslag (bilag 1). Ved behov, kan der nedsættes en faglig taskforce Finder Socialdirektørforum det nødvendigt, kan der i særlige sammenhænge nedsættes en stående arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk, og faglig (pædagogisk) baggrund. Denne taskforce kan eksempelvis bestå af 1-2 faglige konsulenter, 1-2 økonomiske konsulenter samt 1 forvaltningsrepræsentant fra den pågældende leverandør (vil bl.a lette tilvejebringelsen af oplysninger). Efter den nedsatte taskforcegruppe har kortlagt problemstillingen og eventuelt kommet med løsningsforslag, skal denne lave en indstilling til behandling i Socialdirektørforum og KKR. Taskforcegruppens vurdering skal foreligge på efterfølgende socialdirektørmøde i forhold til det møde hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi. 21

Indstilling fra Socialdirektørforum til leverandør Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Socialdirektørforum sammen med Socialdirektørforums vurdering og kommunens eller regionens egne bemærkninger. Socialdirektørforum behandler herefter indstillingen forud for behandling i kredsen af Kommunaldirektører og KKR. 22

Bilag 1 Værktøjskasse til vurdering af tilbud med særlig opmærksomhed Kilder til vurdering af økonomiske samt faglige/pædagogiske forhold o Tilsynsrapporter fra det aktuelle tilbud o Eventuelle brugertilfredshedsundersøgelser eller pårørendeundersøgelser o Er tilbuddet VISO-leverandør? o Målgruppestørrelse/hyppighed o Pladskapacitet i Syddanmark + evt. på landsplan, til målgruppen o Evt. kontakt med tidligere brugerkommuner om baggrund for faldende efterspørgsel efter pladser Mulige forslag til støtte af tilbud med særlig opmærksomhed Forslag der som udgangspunkt ikke har omkostninger for kommunerne: - Mulighed for at trække på fagligt og økonomisk Task force/rejsehold der bliver nedsat ud fra en konkret sag. I den forbindelse kan det afdækkes, hvorvidt tilbudet fremadrettet bør samdriftes med andre tilbud evt. med en anden driftsherre o Samarbejde mellem kommuner og evt. regionen om udvikling af indholdet i tilbuddet, herunder vidensdeling om særlige pædagogiske forhold, udskilning af konsulentydelser (ændret organisering af drift) o Forlængede opsigelsesvarsler Forlængede opsigelsesvarsler vil alene forudsætte en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Samtidig vil det medføre større overensstemmelse mellem, hvem der anvender et tilbud og hvem, der afholder udgifterne, ligesom det vil kunne have en udgiftsdæmpende virkning samlet set for socialområdet (da omkostninger ved tilpasninger af personaleressourcer herved kan reduceres) Aktuelle brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler. Forslag der har omkostninger for kommunerne o Lavere budgetteret belægningsprocent Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet denne bør i disse eventuelle/meget få særlige tilfælde udelades af takstanalysen) o Objektiv finansiering (eventuel delvis) 23

Bilag 2 Tilbud der kan tildeles en særlig opmærksomhed Kommune Assens Kommune Assens Kommune Faaborg Midtfyn Kommune Kolding Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Odense Kommune Odense Kommune Region Syddanmark Region Syddanmark Region Syddanmark Region Syddanmark Region Syddanmark Region Syddanmark Sønderborg Kommune Varde Kommune Vejle Kommune Vejle Kommune Aabenraa Kommune Tilbud Asabo Duedalen Solskrænten Kvindehuset, Kolding Krisecenter Sølyst Incestcenter Fyn Minibo, Lindegården, Bjerggårdshaven, Æblehaven Pomonahuset, Egely Center for Høretab Center for Misbrug og Socialpsykiatri -afdeling i Toftlund: tilbud til misbrugere med psykiatriske problemstillinger Autismecenter Holmehøj, afdeling B i Kværndrup Rendbjerghjemmet Lunden Spurvetoften Skansebakken Botilbuddet Skovbo 24

Bilag: 5.3. Rådet for socialt udsatte borgere Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 07. oktober 2014 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 184889/14

Social og sundhed Administration Svinget 14 5700 Svendborg Høringssvar Styringsaftale 2015 Rådet for socialt udsatte borgere har haft Styringsaftalen for 2015 i høring. Rådet tager Styringsaftalen til efterretning. 15. september 2014 Sagsid: 13/33825 Venlig hilsen Poul Weber Formand for Rådet for socialt udsatte borgere Åbningstider: Mandag-onsdag Kl. 09.00-15.00 Torsdag Kl. 09.00-16.30 Fredag Kl. 09.00-14.00 Side 1 af 1

Bilag: 5.4. Handicaprådet Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 07. oktober 2014 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 184899/14

Socialudvalget Udvalget for Børn og Unge Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk 25. august 2014 Høring af forslag til Styringsaftale 2015 for det specialiserede socialområde. På baggrund af gennemgang og drøftelse af det fremsendte materiale udtaler Handicaprådet: Sagsid: 07/9619 Cpr: Afdeling: Staben i Socialafdelingen Ref. SFAINC Handicaprådet tager forslag til Styringsaftale 2015 til efterretning. Venlig hilsen Per Christensen Per Christensen formand for Handicaprådet Telefontid: Mandag-onsdag 9.00-15.00 Torsdag 9.00-16.45 Fredag 9.00-13.00 Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag 9.00-13.00 Torsdag tillige 14.45-16.45