At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet

STRUER KOMMUNE Handicap- og Psykiatri TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for Fjordbo, Kongevejen 39, 7790 Thyholm Tilsynsførende Mie Ørskov Jakobsen og Anne Kirk Tilsynet udført den 21.04.2010 Forrige tilsyn udført den 10.11.2009 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt Deltagere ved tilsynet Karen Ploumann, Anni Schøtt, Ole Korsgaard, Mie Ørskov Jakobsen og Anne Kirk Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Karen Ploumann, tlf. 97 87 85 44, kap@struer.dk et med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende love og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgn- og dagtilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. Der er udarbejdet en kortfatte vejledning til denne tilsynsrapport. 1

Lovgrundlag, økonomi, belægning og politikker et er at vurdere lovgivne rammer og det økonomiske fundament Efter hvilke regler visiteres til tilbuddet? Lov om Almene Boliger 105, stk. 2 og 115 stk. 2 og 4. Lovbekendtgørelse nr. 870 af 11. september 2009. Giver tilbuddets budget og regnskab anledning til bemærkninger? Økonomiafdelingen holder øje med udgiftsudviklingen i forhold til den noget store husleje, og der er møde den 10. maj mellem Fjordbo, boligselskabet og økonomiafdelingen, hvor fremtidige udgifter skal drøftes. Fjordbo holder øje med, om økonomien slår til, fordi flytningen og ombygningen har været dyr. Så der er Hvad er belægningsprocenten og er den i overensstemmelse med det budgetlagte? Efterleves kommunens kvalitetsstandarder og overordnede målsætning for området? (gælder kun kommunens egne tilbud) mere fokus på at styre omkostningerne. 100 %. Der er 5 pladser. Der er etableret et ekstra værelse, der er lejet ud fra 1. februar til et specialprojekt. Dagsbeskæftigelsen er udvidet med en plads. Hele Center Nord har arbejdet med kommunens værdigrundlag på fælles temadage. 2

Tilbuddets fysiske rammer et er at vurdere tilbuddets fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og brugernes trivsel Fællesarealer (inden-og udendørs). Fjordbo er 1. november 2009 flyttet til det tidligere Jegindø ældrecenter. Beboerne har fået lejligheder med soveværelse, stue, køkkenniche og eget bad. Siden sidst er der kommet friluftskøkken i haven. Gyngerne fra Fjordbo bliver flyttet ned i parken. Park og vejafdelingen flytter, og så kan alle, der bruger parken benytte dem. Der er kommet et vejskilt med teksten Fjordbo afd. Thyholm, men der skulle kun stå Fjordbo. Karen undersøger sagen. Fjordbo skal vænne sig til, at man skal kontakte boligselskabet inden der gøres bygningsmæssige tiltag. Den tilknyttede pedel kommer straks, når der bliver ringet efter ham. Han yder service ud over det, han har pligt til og samarbejdet fungerer godt. Bad og toiletforhold. Hver beboer har eget badeværelse med toilet og bad. Hvordan er rengøringsstandarden på stedet bl.a. på beboernes værelser op på fællesarealer? Fjordbo har ansat en dygtig rengøringskone, hun er fulgt med fra Hvidbjerg. 3

Regler om personfølsomme oplysninger, tavshedspligt og magtanvendelse Opbevares personfølsomme oplysninger på papir og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Opbevares personfølsomme oplysninger på IT og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Alle skal have kendskab til Persondataloven, reglerne om magtanvendelse og reglerne om tavshedspligt, derfor skal reglerne udleveres, og der skal indhentes underskrift på kendskab. Det skal tilses, at tilbuddet opbevarer personfølsomme oplysninger på hensigtsmæssig og lovmedholdelig måde Ja, der er ikke sket ændringer siden sidst. De opbevares i aflåste arkivskabe. Kontorlokalerne er aflåst, når personalet går. Ja, de personfølsomme oplysninger bearbejdes i Bosted, som kræver personligt login. Når skærmen forlades logger hver enkelt sig af. Ved ansættelsen skriver alle under på kendskab til tavshedspligt, magtanvendelse og persondataloven. Introduktionsmappen til nyansatte indeholder bl.a. instruktion om, hvor der må gemmes på nettet, kasseog regnskabsregulativer, underskriftsblanket på tavshed mm. Der er en anden introduktionsmappe med magtanvendelsesreglerne. 4

Brugerbetaling og administration et er at tilse eventuelle økonomiske administrationsordninger for brugerne Hvor stor er brugerbetalingen, og hvad omfatter den? Brugerbetalingen består af: rengøring, 159 kr. vask 194 kr. kost 2.350 kr. og fællesudgifter 600 kr. i alt 3.303 kr. Beboerne har mulighed for at vælge mellem forskellige tv-pakker. Fra flytningen 1. november er beboerne kommet i egne lejligheder og skal derfor til at betale husleje. Den husleje boligselskabet opkræver for hver enkelt lejlighed er meget stor. Efter mødet den 10. maj skal det overvejes, om Beboerklagenævnet skal kontaktes om huslejens størrelse. Sker der administration af brugernes økonomi? Ja, ingen af beboerne har forståelse for penges værdi. Udbydes der servicepakker, hvad koster de, hvordan er de sammensat og kan de evt. vælges fra? Der udbydes servicepakker som beskrevet ovenfor. Kost kan vælges fra, men det er næppe relevant i forhold til beboergruppen. Foreligger der en standard for administration og er den udleveret til brugerne? Kontaktpersonen har et hævekort og fuldmagt og fører regnskabet. Lederen kontrollerer regnskabet. Der er en kassebog for hver enkelt beboer. Kvitteringer gemmes. Der er webbank. Der spares op på en opsamlingskonto til ferieture. Hver beboer har en lommepengekasse, hvor der må være 400 kr. og her føres også regnskab. 5

Inddragelse af pårørende i tilbuddet et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende Hvordan fungerer samarbejdet med de pårørende? I hvilken grad er det formaliseret? Er der en politik for inddragelse af pårørende, og hvordan fungerer den? De pårørende er meget tilfredse med de nye lejligheder og indretningen. Samarbejdet fungerer fint. De indmeldinger, de pårørende kommer med til ledelse og personale på Fjordbo, er, at de er meget glade for at have deres børn på stedet. Der er en fin arbejdsdeling mellem pårørende og personale, når der er fælles arrangementer. Beboerne kommer hjem på besøg af varierende længde alt efter formåen på begge sider. Der er hjemkørselsarrangement en gang i måneden for hver enkelt beboer. Der er en sommer- og en julefest. Pårørendemøder er ikke en succes, fordi mange kommer langvejs fra. Forældregruppen har ikke stor gavn af hinanden. Pårørende indbydes til handleplansmøder. Kontaktpersonerne ringer til de pårørende med oplysninger. Der er et nyhedsbrev. Det er altid muligt at komme i kontakt med lederen, men de pårørende kontakter normalt kontaktpersonen. Er der er et pårørenderåd? De pårørende er blevet spurgt, om de ønsker, at der etableres et pårørenderåd men har ikke ønsket det. Der er få beboere og de pårørende kontakter personalet direkte ved spørgsmål og problemer. Er der lavet tilfredshedsundersøgelser? Nej. 6

7

Klager Det skal tilses, at klager behandles i henhold til lovgivningen Er der indgivet klager siden sidste tilsynsbesøg? Nej. Stakittet skal males, når det har stået et år. Farven skal være nøddebrun. Overholdes procedurer for indgivelse, modtagelse Ja. og behandling af klager i henhold til lovgivning? Hvordan orienteres klager og pårørende om Der vil ske en skriftlig orientering. afgørelse? 8

Medicinadministration et er at tilse, at bestemmelserne for medicinadministration følges og procedurer overholdes. Hvordan håndteres medicin konkret i tilbuddet? Herunder hvordan opbevares, udleveres, optælles, bortskaffes og fordeles medicinen, og hvordan indtages den? Hvordan sikres det, at personalet har de fornødne kompetencer til at give medicin? Herunder kendskab til Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler og Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Har personalet kendskab til relevant medicin på området? Foreligger der en standard for medicinudlevering? Ja. Karen skal selv på medicinkursus. Der er nu to i stedet for tre i medicingruppen. Et medlem af medicingruppen deltager sammen med beboeren og kontaktpersonen ved sygehusbesøg mm. Gruppen er ansvarlig for medicinbestilling og optælling. Der er retningslinjer om medicingivning til hver beboer. I medicinskabet er der et skema for hver beboer vedr. ordinationen, dato, ansvarlig læge mm. Ved ny medicin er der skriftlig orientering og mundtlig på personalemøder. Der sker orientering om eventuelle bivirkninger og effekt. Der er kendskab til sundhedsstyrelsens vejledninger i medicingruppen. Det sikres som ovenfor beskrevet. Ja, personalet orienteres. De nye medarbejdere introduceres i infomaterialet, det samme for vikarer. 9

Sundhedsmæssige foranstaltninger og hygiejne et er at tilse brugernes generelle hygiejneforhold og mulighed for at pleje personlig fremtoning Kommer brugerne jævnligt til læge og tandlæge? Ja. Siden sidst har alle medarbejdere været på hygiejnekursus. Der er gang i udarbejdelsen af skemaer til levnedsmiddelkontrollen, der er indkøbt termometre til måling af temperaturer i varerne, og i køleskabene. Fjordbo overvejer indkøb af kølekasser til transport af mælk og andre kølevarer. Det skal registreres, hvor varerne er købt. Der er ikke de samme kontrolkrav som på Fønixgården, som laver mad til flere. Har brugerne mulighed for at pleje deres personlige hygiejne i form af frisør, tøjindkøb, badefaciliteter m.m.? Ja. Der kommer en foddame og en massør på stedet, og beboerne er meget glade for det. Kontaktpersonen og beboeren foretager tøjindkøb. Beboerne har stor indflydelse på valg efter evner. Frisørbesøg foregår både ude og på stedet. Der blev ikke opnået midler til det ansøgte kostprojekt, men der er fokus på kost og motion. Der er startet et cykelprojekt for en af beboerne, fordi der er blevet adgang til en trehjulet cykel og fordi den pågældende beboer synes, det er spændende. 10

Alkohol og stofmisbrug et er at vurdere omfanget af misbruget og indsatsen for at hjælpe brugere med misbrugsproblemer Er der formuleret en misbrugspolitik i tilbuddet? Ja, der er fokus på, at der altid er en medarbejder, der ikke har fået noget at drikke f.eks. på koloni og ture. Der drikkes aldrig mere end et glas vin eller en øl. Der er nedskrevne retningslinjer for personalet. Der er et alkometer, som kan bruges i tvivlstilfælde. Lederen indkaldes efter behov hvis der er problemer i forhold til at tage en sådan test. Der er planer for hjælp og rådgivning. Der er ikke en politik for beboerne, der har samme rettigheder med hensyn til drikkevarer som alle andre i eget hjem. Disse rettigheder forvaltes af personalet på den måde, at beboerne tilbydes vin, øl og spiritus ved relevante lejligheder, f.eks. et glas champagne nytårsaften osv. Med i overvejelserne er beboernes medicin, der kan spille dårligt sammen med alkohol. I hvilket omfang finder der misbrug sted af Der finder ikke misbrug sted. alkohol, hash, hårde stoffer (heroin, kokain, speed), medicin (ketogan, stesolid m.m.)? Og hvad gøres der for at begrænse misbruget? Hjælper personalet med afgiftning, vedligeholdelse, afhjælpning af skadevirkninger. Gives der tilbud om behandling? Hvem koordinerer behandlingen? 11

12

Tilbuddets målgruppe et er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets målgruppe og aktuelle brugere Målgruppe. Målgruppen er uændret: svært udviklingshæmmede med udadreagerende adfærd. Nuværende brugergruppe. Er ikke ændret siden sidst. Der er en beboer i aflastning, som er udviklingshæmmet og udadreagerende og dermed hører til målgruppen. Han skal have en fast plads på Fjordbo fra januar 2011. Pågældende har anderledes reaktionsmønstre og adfærd end de øvrige beboere, og det vurderes at ville kræve en del ressourcer at få ham til at falde godt til rette sammen med de øvrige beboere. Det vil give personalegruppen store udfordringer. Er der overensstemmelse mellem de to Ja. ovenstående? Hvordan er visitations- og revisitationsproceduren? Handicap- og psykiatri visiterer. På handleplansmøder og ved behov drøftes, om beboeren fortsat er velplaceret. Er brugerne velplacerede, og hører de fortsat ind Ja. under målgruppen? 13

Tilbuddets pædagogik og metode et er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets brugergruppe og tilbuddets pædagogik Overordnet pædagogik. Der har været afholdt to dages kursus om sanseintegration, som indgår som en del af metoderne til udmøntning af den overordnede pædagogik. En medarbejder er færdiguddannet som massør. Pædagogikken fungerer godt, og der er ikke pt. grund til at søge nye metoder. Fjordbo arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang. Man tager udgangspunkt i den enkeltes behov, ressourcer og udviklingspotentialer. Hvordan udmøntes den overordnede pædagogiske metode i dagligdagen med Der foretages screeninger og Kuno Beller tests for at vurdere, hvor den enkelte er udviklingsmæssigt. brugerne? Hvilke holdninger ligger der bag pædagogikken? Det humanistiske menneskesyn, det hele menneske, den enkelte i centrum, behov og ressourcer. Der tages udgangspunkt i den enkeltes skade. Dækker pædagogikken brugergruppens behov? Ja. Der hentes professionel hjælp udefra ved tvivl. Arbejdes der med kvalitetsudvikling? Ja, det afspejles i de succeskriterier der opstilles. Er der opstillet succeskriterier for kvalitetsudviklingen? Ja. Et succeskriterium er, at der er enighed i personalegruppen om, hvordan handleplanerne skal udformes, og hvad de skal indeholde, hvad formål og mål er. Fremover skal der arbejdes mere målrettet med systematisk, pædagogisk arbejdsmetode, og i samarbejde med 5 andre kommuner er et fælles forum netop startet op. I dette forum vil man ud fra videooptagelser supervisere hinanden fagligt ud fra 14

ovennævnte metode. Første møde har været afholdt, og var vellykket. 15

Magtanvendelse i tilbuddet Drøftelse af det foregående års magtanvendelser, herunder antal og art. Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? Hvilken indsats gøres der for at undgå/reducere brugen af magt? Hvordan sikres brugerens ret til at klage over magtanvendelsen/evt. inddragelse af pårørende? et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind før problemerne udvikler sig. I 2009 har der været 30 indberetninger af magtanvendelser: 2 var nødret/nødværge, 11 var ulovlige men nødvendige, 4 var ulovlige og 13 var lovlige. Der har i 2010 været 5 indberetninger af magtanvendelser. 2 af disse indberetninger var ikke magtanvendelser. Der spores et fald i magtanvendelserne, og nogle af forklaringerne er, at de lagte strategier begynder at virke. Der er også en stor, stabil personalegruppe, som kender beboerne og det virker i sig selv godt på gruppen. Det virker at benytte kendte rammer på koloni og ferier. Det skal være beboernes behov for kendte rammer, der tæller og ikke medarbejdernes behov for forskellige feriemål. De enkelte magtanvendelser er ikke så voldsomme som tidligere. Der arbejdes med tre ture for to konkrete beboere, som ofte er i konflikt med hinanden, for at arbejde med, at de to får det bedre sammen, så konflikterne mindskes. Hver enkelt magtanvendelse bearbejdes, og der søges nye veje. Fjordbo bruger uddannet personale i stort omfang som et led i sikringen af professionalismen omkring beboergruppen. De pårørende inddrages, hvis de ønsker det. af beboerne er i stand til at klage selv. Indberetningen gennemgås med de beboere, der kan det. På 16

Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt, og hvordan håndterer tilbuddet magtanvendelser og indberetning heraf? Bliver der udarbejdet handleplaner i forbindelse med magtanvendelse? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Hvordan håndteres vold og overgreb mellem brugere og brugere og personale? handleplansmøderne gennemgås, hvor mange magtanvendelser, der har været. Ja. Magtanvendelserne håndteres efter reglerne. Ved hver indberetning vedhæftes der fremover en personbeskrivelse, som skal give magtanvendelsesteamet et indblik i den pågældende beboers forhold. Ja. Efter hver magtanvendelse tages sagen op på personalemødet, hvor det drøftes om noget skal ændres. Kontaktpersonen tager sig af det videre forløb. Julen kan give anledning til ekstra magtanvendelser. For en beboer er det perioden maj-august, der er særligt slem, det ser ud til at hænge sammen med pollensæsonen. Der sættes forsøgsvist ind med antihistamin behandling i år. Herudover giver ture ud af huset til f.eks. en forlystelsespark eller til udlandet anledning til magtanvendelser. Magtanvendelserne gennemdrøftes i flere fora, og på den baggrund finder Fjordbo løsninger for fremtidige forhold. F.eks. vælger Fjordbo at afholde ferierejser uden for sæsonen. Ja, der justeres løbende for at undgå lignende episoder fremover. Der foretages intern registrering. Der foreligger en beredskabsplan, som omfatter både personale og beboere. Fjordbo fortæller, at der kun skal ske indberetning af arbejdsskader, hvis de har medført mere end 1 sygedag i forbindelse med hændelsen. Fjordbo finder det ikke tilfredsstillende, for der kan gå lang tid, inden der viser sig en reaktion på hændelsen, og så skal Fjordbo selv finde tilbage til den internt anmeldte skade. Både Fønixgården og Fjordbo har drøftet det en del med sikkerhedslederen. Fjordbo ønsker at få lov til at sende 17

alle anmeldelser ind, ikke kun dem, der resulterer i sygemeldinger. Der er også kommet et nyt system til indberetning, som Fjordbo ikke har modtaget undervisning i. Det er Fjordbos indtryk, at det kun er Fjordbo der ikke må indberette, fordi de har så mange indberetninger, og det koster noget for hver indberetning. Tilsynet har orienteret sikkerhedslederen om Fjordbos ønsker. Sikkerhedslederen har forklaret, at alle kommunens arbejdspladser er underlagt de samme regler, Fjordbo har ikke særstatus. Sikkerhedslederen har i august 2009 udsendt en brugermanual om det nye system, og sikkerhedslederen står til rådighed med vejledning, hvis manualen ikke slår til, det kræver blot en henvendelse. 18

Arbejdet med brugernes handleplaner et er at vurdere om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for brugeren Foreligger der handleplaner for hver enkelt bruger? Handleplaner gennemgås stikprøvevis. Er der i handleplanen taget udgangspunkt i en helhedsvurdering af brugerens samlede behov? Hvordan arbejdes der med handleplanerne og hvor hyppigt? Der er handleplaner for hver bruger. I Bosted arbejdes der med en udvikling af handleplanerne, der hedder Imetamål. I handleplanen indsætter man et mål, og det kan så registreres fra 1-10, hvordan det går med målet. Der kan så trækkes statistik på, hvornår der er særlige problemer f.eks. et bestemt tidspunkt på dagen, bestemte personaler, situationer mm. Der er opmærksomhed på, at Fjordbo nok skriver for meget i handleplanerne. Det skal der arbejdes med, for det kan gå ud over overskueligheden. Ja, handleplanen kommer omkring fysik, psyke, det sociale, samarbejdsparter mm. Der er stort fokus på målbare mål. Der arbejdes løbende med handleplanernes forskellige mål og forhold, der skal samles op på. Kontaktpersonen har ansvaret. Hvordan er samarbejdet med andre instanser? Der er et fint samarbejde mellem dag og døgn. Der er et fint samarbejde generelt, man kontakter hinanden ved behov. Fastsættes der succeskriterier for indsatsen på lang og på kort sigt? Hvordan forberedes modtagelsen af nye brugere, og hvordan planlægges indkøringsperioden? Ja. Fjordbo har ikke oplevet det endnu, men der er en 5 år gammel plan. Der vil bl.a. foregå et samarbejde med den eksterne psykolog, inden beboeren kommer. 19

20

Brugerens trivsel og dagligdag i tilbuddet. et er at vurdere, hvordan brugerne trives i tilbuddet og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt Er der afholdt trivselssamtaler med brugerne? Ja. Alle har været igennem trivselssamtalerne. Der er udarbejdet individuelle skemaer efter hver enkelt beboers behov. Vurderingen er, at alle trives. Beboerne har meget få sygedage. Men der er nogle, og er en beboer syg, så får vedkommende selvfølgelig lov til at blive hjemme ligesom alle andre. Hvordan afholdes disse? Efter beboernes forudsætninger og med individuelt udviklede skemaer. Hvordan er kontakten mellem brugere og personale? God. Beboerne virker trygge. Der er sket en stor udvikling for nogle beboere. Der er to kontaktpersoner til hver beboer. På dagtilbuddet arbejdes der konstant Eventuelle kommentarer fra socialkonsulenterne omkring generelle problemstillinger på brugerniveau. Eventuelle kommentarer fra pårørende. med udvikling for den eneklte beboer., der er gode handleplaner og gode møder. 21

Brugerindflydelse i tilbuddet et er at vurdere, om brugerne har indflydelse på deres tilværelse Hvilke områder har brugerne indflydelse på? Der er ikke ændringer siden sidst. Beboerne har indflydelse på mad, indkøb, ture, aktiviteter, opgaver i køkkenet, værelset o.l. F.eks. har en beboer valgt at gå til håndbold. Det er også ud fra et beboerønske, at det nye køkken er blevet mere åbent i forhold til stuen. Hver beboer har handledag en gang i måneden, hvor der købes ind, besøges frisør mm. og her har den enkelte indflydelse på sine egne forhold. Indflydelse gives, hvor det er reelt og muligt efter den enkeltes evner. Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? Aktiviteterne i dagsbeskæftigelsen, tilbuddets overordnede rammer, ansættelse og afskedigelse af personale. Hvordan har brugerne indflydelse? I de daglige valg og efter evne. Er der brugerråd? Hvad er dets funktion, og hvordan fungerer det? Nej, det er forsøgt to gange. Beboergruppen magter det ikke. Arbejdes der løbende med udvikling af brugerindflydelsen og hvordan? Ja. Det er meget individuelt bestemt. Det handler meget om at tolke signaler især for de beboere, der ikke har sprog nok til at komme med ønsker eller overhovedet formulere dem. Kontaktpersonen arbejder meget med at give beboeren indflydelse. 22

Hjælpemidler i tilbuddet et er at vurdere om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for brugeren Hvilke hjælpemidler benyttes i tilbuddet? Tegn til tale, aktivitetstavler. Kugledyne. En sensesitstol. Hvordan benyttes de? Individuelt. Der er ingen forflytninger ol. Hvordan sikres det at brugerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler f.eks. Vurderes løbende af personalet. Er desuden til drøftelse på de årlige handleplansmøder. kommunikationshjælpemidler, IT, personlige hjælpemidler m.v.? 23

Ledelse og personale i tilbuddet et er at vurdere om personalets kompetencer svarer til brugernes behov, og om personalet trives herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø Hvilke uddannelser/kompetencer har personalet? Der er ikke rejst personale siden sidst. Den sygemeldte medarbejder er nu på barsel og er erstattet af en vikar. Der skal findes en ny supervisor, fordi arbejdet og fokus sammen med Grethe Pedersen er færdigt, der er behov for ny inspiration. Personalet har meldt ud, at de har behov for en kursuspause. Der er udmøntet KTO midler til et teamsamarbejdskursus, som skal finde sted i juni, som alle skal på. Siden november har der været hygiejnekursus, sanseintegrationskursus, førstehjælp, statusdag om værdier og visioner og mål frem til 2015, 6 har været på systemisk pædagogisk arbejdsmetode, 2 har været på lederaspirantkurser, 3 er færdige som supervisorer så der nu er i alt 6. 2 er i gang med voldsrådgiveruddannelsen og 1 er færdig som massør. Fjordbo har primært ansat pædagoger, men også en ergoterapeut, social- og sundhedsassistenter, omsorgsog pædagogmedhjælpere og en rengøringsassistent. Vikarerne er pædagoger og omsorgs- og pædagogmedhjælpere. I hvilket omfang svarer disse til brugernes behov? Personalets kompetencer svarer til beboernes behov, men der kunne være behov for flere mandlige personaler, der har dog ikke været relevante ansøgere. Hvordan arbejdes der med uddannelse og Der arbejdes med kompetenceafklaring hos personale 24

kompetenceudvikling? Hvordan sikres implementering og fastholdelse af den opnåede viden i personalegruppen? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og brugere om den? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af hhv. ledelsen og medarbejderne? og ledelse, så det kan afdækkes, hvad stedet har behov for. På den baggrund er der udarbejdet en uddannelsesplan. Medarbejderne er delt op i to teams. Det ene har fungeret dårligt på grund af ferie osv. Det tager ca. to år at etablere et godt teamsamarbejde. Hver gang der har været fælles kurser tales der på personalemøderne om, hvordan man kommer videre. Hvis få har været af sted skal de finde ud af at bruge den opnåede viden i huset. De penge Fjordbo tjener på undervisning indgår i puljen til vedligeholdelse af uddannelsen. Det har vist sig at være en god investering at sende to af sted på uddannelse, det giver mulighed for sparring, og det er knap så sårbart ved sygdom mm. Længerevarende uddannelser viser sig at give størst udbytte og forpligter til tanker om, hvad den enkelte kan bruge sin uddannelse til på Fjordbo. Ledelsen: Meget fleksibel medarbejderstab. Medarbejder: Nogle medarbejdere ønsker 12timers vagter, det er der ikke ændret ved siden sidst. Det kan ikke lade sig gøre pt. Arbejdstilrettelæggelsen foregår i tæt samarbejde med MEDudvalget. Muligheden drøftes ud fra beboernes behov kontra personalets behov. Måske kan de nye rammer kræve ændringer i arbejdstilrettelæggelsen. Der skal også tages højde for den 6. beboer og de ekstra ansatte, det medfører. Det er en forbedring i forhold til personalet, at der ved koloni gives for 12 timer mod tidligere 10 timer pr. kolonidag. Tema næste gang. Der udarbejdes apv inden sommerferien. De ansatte kommer forbi i fritiden, så de er glade for stedet. Der vil blive taget hånd om denne del i forhold til måden man samarbejder på i de forskellige teams, når uddannelsen 25

Hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan sikres medarbejdernes viden om tilbuddets procedurer, retningslinjer og regler? i teamsamarbejdet går i gang. Når man er i et miljø som på Fjordbo, kan man godt blive vænnet til, at tonen er hård, og at man tåler en del. Der er arbejdet meget med, hvordan man taler til hinanden. Der er brugt meget tid på at udregne ny løn og definere det, der er udmøntningsgaranti, og det sker i tæt samarbejde i med tillidsrepræsentanten Der har ikke været udskiftning siden sidst. Den medarbejder, der var sygemeldt med graviditetsgener er nu på barsel, og der er ansat en vikar. Ved ansættelse, løbende, i personalemappen, i beredskabsplaner. Nye medarbejdere introduceres grundigt. Tilbydes de ansatte supervision og hvor ofte? Der er faglig supervision ved Grethe P, hun tager sig af beboersiden. Personalesiden takles med kollegial supervision. 26

Særligt tema på tilsynsbesøget et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger inden for et givent område Der var ikke noget særligt tema. 27

Høringssvar og eventuelle ledelsesbemærkninger Afsender Høringssvar fra pårørenderåd og eventuelle ledelsesbemærkninger til tilsynsrapporten Svar og bemærkninger 28

Diverse materialer Type Eventuelle bilag udleveret fra tilbuddet 29

Tilsynets overvejelser og bemærkninger generelt i forbindelse med tilsynet: Vi kan konkludere at beboere og personale er faldet godt til på Jegindø. Stedet er præget af høj faglighed og engagement. Vi finder forholdende helt i orden og har ingen bemærkninger. 30