Februar 2014 GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN Budgetforslag 2015-2018 BUDGETBILAG I DEL A Resultatopgørelse (hovedoversigt) Likviditetsprognose Serviceramme BRØNDBY KOMMUNE CENTRALFORVALTNINGEN
Indhold KALENDER FOR DEN POLITISKE BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015... 2 DIALOGMØDER MED BORGERNE... 2 1 INDLEDNING... 3 1.1 FOKUS OG INDHOLD... 3 1.2 BAGGRUND... 3 1.3 DISPOSITION... 4 2 GRUNDLAGET FOR BUDGET 2015... 5 2.1 DE OFFENTLIGE FINANSER... 5 2.2 STATSLIG STYRING AF KOMMUNERNES ØKONOMI... 6 2.3 OVERORDNEDE BUDGETFORUDSÆTNINGER... 7 2.4 VURDERING AF BRØNDBY KOMMUNES ØKONOMISKE SITUATION... 9 3 RESULTATOPGØRELSE OG LIKVIDITETSPROGNOSE...12 3.1 PRÆSENTATION AF RESULTATOPGØRELSE FOR BUDGET 2015 (INKL. FINANSIEL BALANCE)...12 3.2 PRÆSENTATION AF LIKVIDITETSPROGNOSE FOR 2014 OG 2015-2018...14 4 SERVICERAMME...15 4.1 PRÆSENTATION AF KOMMUNENS SERVICERAMME FOR 2015...15 4.2 PRÆSENTATION AF ØKONOMIUDVALGETS SERVICERAMME FOR 2015...17 5 INDSTILLING TIL ØKONOMIUDVALGET...18 1
Kalender for den politiske behandling af budgetforslag 2015 Dato Aktivitet 5. februar 2014 Økonomiudvalget Fremlæggelse og godkendelse af grundlaget for budget 2015, herunder tidsplan og retningslinjer for budgetlægningen (Budgetbilag I Del A og Del B) 2. april 2014 Økonomiudvalget Fremlæggelse og godkendelse af udvalgsfordelt serviceramme for 2015 (inkl. nye demografital samt ny pris- og lønfremskrivning) og Det tekniske budgetforslag (Budgetbilag II) 23. april 2014 Fagudvalg Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 fremlægges 7. maj 2014 Økonomiudvalget Fællesmøde med HovedMED-udvalget vedrørende budget 2015 konsekvenser for arbejdsog personaleforhold 21. maj 2014 Fagudvalg Drøftelse af udvalgenes budgetter og indstillinger af budgetændringsposter - blokke, jf. Skema 5 og Skema 6, til Økonomiudvalget i prioriteret orden. 11. juni 2014 Økonomiudvalget Orientering om budgetsituationen i henhold til Det administrative budgetforslag for 2015, indtægtsprognose samt fagudvalgenes budgetændringsposter (blokke). Eventuel udmelding af krav til budgetreduktioner (Budgetbilag III) 18. juni 2014 Fagudvalg Budgetopfølgning pr. 31. maj 2014 fremlægges 13. august 2014 Kommunalbestyrelsen (Udvidet Økonomiudvalgsmøde) Temamøde Orientering om budgetsituation efter kendskab til Økonomiaftalen for 2015 samt til den endelige indtægtsside (Budgetbilag IV) 13. august 2014 Økonomiudvalget Orientering om budgetsituationen efter kendskab til Økonomiaftalen for 2015 samt endeligt kendskab til indtægtssiden (Budgetbilag IV) 3. september 2014 Økonomiudvalget 10. september 2014 Kommunalbestyrelsen 17. september 2014 Fagudvalg Indstiller budgetforslag 2015-2018 til Kommunalbestyrelsens 1. behandling (Budgetbilag V) 1. behandling af budgetforslag 2015-2018 (Budgetbilag V) Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 fremlægges 29. september 2014, kl. 08:00 Frist for indsendelse af ændringsforslag fra de politiske partier 1. oktober 2014 Økonomiudvalget Orientering om de fremkomne ændringsforslag fra partierne 8. oktober 2014 Kommunalbestyrelsen 2. behandling af budgetforslag 2015-2018 (Budgetbilag VI) Dialogmøder med borgerne I budgettet for 2014 er afsat midler til afholdelse af dialogmøde med borgerne om budgettet for 2015. Det er i øjeblikket planen, at dialogmødet afholdes i april måned. Dato og tidspunktet for afholdelse af dialogmødet er endnu ikke endeligt fastsat. Så snart der foreligger dato og tidspunkt, vil Kommunalbestyrelsen blive informeret, ligesom der vil blive annonceret i aviser/dagblade og lignende. 2
1 Indledning Budgetbilagene er Centralforvaltningens opsamling på beslutninger med betydning for budgetlægningen, og er desuden en løbende orientering til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om den igangværende budgetlægningsproces. Budgetbilagene følger budgetlægningen fra start til slut, og leverer generel information om såvel den politiske som den administrative del af budgetlægningen. Den primære information er konsekvensberegninger i forhold til balancen mellem indtægter og udgifter i kommunens budget (finansiel balance, resultatopgørelse og likviditetsprognose mv.) samt konsekvensberegninger i forhold til kommunens overholdelse af de aftaler, som indgås mellem Kommunernes Landsforening (herefter KL) og regeringen (servicerammeoverholdelse, anlægsrammeoverholdelse osv.). Herudover fastsætter budgetbilagene tidsplan og budgetproces samt regler og retningslinjer for budgetlægningen og formidler information vedrørende væsentlige begivenheder omkring den kommunale økonomi overordnet set. 1.1 Fokus og indhold På Kommunalbestyrelsens møde onsdag d. 12. februar 2014 behandles grundlaget for budgetlægningen for 2015 samt overslagsårene 2016, 2017 og 2018. Efter normal kutyme godkender Kommunalbestyrelsen her tidsplan, regler og retningslinjer for budgetlægningen. Tillige fremlægges til orientering en resultatopgørelse samt en serviceramme for budgetforslag 2015 og en vurdering af kommunens økonomi. Budgetbilag I fastlægger grundlaget for budgetlægningen i form af regler, retningslinjer og tidsplan, og består af to dele: Del A Rettet særligt mod det politiske niveau Indeholder de væsentligste tabeller, oversigter og tidsplaner mv. Del B Rettet særligt mod det administrative niveau Indeholder tabeller med uddybende baggrundsmateriale samt detaljerede beskrivelser af de procedurer, regler og retningslinjer mm., som danner grundlag for udarbejdelsen af budget 2015-2018. Nærværende dokument er Del A. Det anbefales, af Kommunalbestyrelsens medlemmer som minimum læser Del A, mens Økonomiudvalgets medlemmer kan holde sig orienteret om det samlede indhold af både Del A og Del B. KB-medlemmer med en særlig interesse for kommunaløkonomi og kommunens budgetlægning kan med fordel også læse Del B. Der gøres opmærksom på, at Kommunalbestyrelsen med sin godkendelse af Budgetbilag I godkender indholdet af både Del A og Del B, herunder regler og retningslinjer for budgetlægningen samt diverse beregningsforudsætninger. 1.2 Baggrund Kommunens budget skal følge lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven) lovbekendtgørelse nr. 971 af 25. juli 2013 som bl.a. omhandler kommunens økonomiske forvaltning. 3
I henhold til lovens 57 fastsætter Økonomi- og Indenrigsministeriet formen for kommunernes årsbudget og de flerårige budgetoverslagsår, som også er lovpligtige. Dette sker i praksis via Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem for kommuner. Af Brøndby Kommunes Principper for økonomistyring, afsnit 4, fremgår særlige krav om tilrettelæggelsen af proceduren for udarbejdelsen af årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag. Nærværende skrivelse bidrager til at opfylde kravene i denne bestemmelse. I henhold hertil fastlægges, i det efterfølgende, regler og retningslinjer for budgetlægningen. Endvidere er Tidsplan for udarbejdelse af Brøndby Kommunes budget for 2015-2018 vedlagt. Udarbejdelsen af budgetforslaget for 2015-2018 bygger på det af Kommunalbestyrelsen vedtagne budget for 2014-2017 (overslagsårene). Overslagsår 2018 fremstår som en teknisk kopi af overslagsår 2017 i det vedtagne budget 2014-2017. I forbindelse med udarbejdelsen af det administrative budgetforslag foretages der administrative korrektioner, hvoraf en stor del vedrører tilretning af budgetforslaget for 2015-2018 til Kommunalbestyrelsens beslutninger i de sidste måneder af 2013 samt i løbet af 2014 med konsekvens for 2015-2018. Herudover tilrettes budgetforslaget med administrative korrektioner i henhold til de regler og retningslinjer, som Kommunalbestyrelsen godkender det er f.eks. ændret lovgivning, statslige udmeldinger, kontraktlige forhold, fejlrettelser og omplaceringer indenfor bevillingsniveauet samt på visse område mængdeændringer som følge af bl.a. demografi. 1.3 Disposition Kapitel 2 Grundlaget for budget 2015 indeholder en gennemgang af de offentlige finanser, statens sanktionsstyring af kommunernes økonomi samt de overordnede budgetforudsætninger og en vurdering af Brøndby Kommunes økonomiske situation. Kapitel 3 Resultatopgørelse og likviditetsprognose indeholder en præsentation af en foreløbig resultatopgørelse for budgetforslag 2015-2018 samt en likviditetsprognose for perioden 2014 samt 2015-2018. Kapitel 4 Serviceramme indeholder en præsentation af en foreløbig serviceramme for 2015, samt en udspecificering af Økonomiudvalgets serviceramme i henhold til forvaltninger. For en uddybning af beregningsforudsætninger mv. henvises til Del B. Kapitel 5 Indstilling til Økonomiudvalget indeholder Centralforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget. Centralforvaltningen gør opmærksom på, at oversigter og tabeller i nærværende Budgetbilag I (resultatopgørelse, likviditetsprognose og serviceramme) ikke er tilrettet med administrative korrektioner siden vedtagelsen af budgettet for 2014-2017 i oktober måned 2013. Der er således ikke foretaget tilretninger (administrative korrektioner) i forhold til de beslutninger med konsekvens for 2015-2018, som Kommunalbestyrelsen måtte have truffet siden vedtagelsen af budgettet for 2014-2017 i oktober måned 2013. Tillige er der ikke foretaget tilretninger (administrative korrektioner) i forhold til nye demografital samt nye skøn for pris- og lønudviklingen. Tallene bør derfor læses med et væsentligt forbehold for kommende tilretninger (administrative korrektioner). 4
2 Grundlaget for budget 2015 I nærværende kapitel 2 gives en kort gennemgang af det overordnede økonomiske grundlag, som budgetlægningen for 2015 samt overslagsårene 2016, 2017 og 2018 bygger på. 2.1 De offentlige finanser Efter en årrække i den økonomiske krises tegn er der spæde forårstegn i dansk økonomi. Det er hovedbudskabet i Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse fra december 2013. Optimismen er særligt forbundet til en stabilisering af den førhen nærmest galopperende gældskrise i visse mellem- og sydeuropæiske lande. En forudsætning for at dansk økonomi kan komme på ret spor er således også en fortsat stabil udvikling af situationen i såvel USA som Europa. I USA er væksten atter oppe i fart, og udfordringen her er primært at sikre en rolig og sikker aftrapning af centralbankens økonomiske stimulanser samt at sikre den langsigtede holdbarhed i amerikansk økonomi. Regeringen forventer, at BNP-væksten herhjemme i 2013 ender på 0,4 pct., mens der forventes en BNP-vækst på 1,6 pct. i 2014. Væksten hjælpes af en styrket eksport bl.a. som følge af en forbedret lønkonkurrenceevne, diverse reformer til sikring af arbejdsudbuddet og stabiliseringen i euroområdet samt af fremgangen i USA. Regeringens bud er i det store hele på linje med skønnene fra de økonomiske vismænd 1 og diverse bankøkonomer. Såvel regeringen som de økonomiske vismænd skønner, at underskuddet på de offentlige finanser (faktisk offentlig saldo) vil holde sig under EU s grænse på 3 pct. af BNP i 2013, 2014, og 2015. Regeringen skønner ligeledes, at underskuddet på den strukturelle offentlige saldo vil ligge under EU s grænse på 0,5 pct. af BNP i 2013, 2014 og 2015 2. Regeringen forventer sidst, men ikke mindst, at EU s grænse for ØMU-gælden på max 60 pct. af BNP overholdes, da Danmarks gæld i de kommende år forventes at ligge i omegnen 45 pct. af BNP. Regeringen har med finansloven for 2014 afsat 1 mia. kr. til et løft af ældreplejen i kommunerne. I finanslovsaftalen mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti lyder det: Kommunerne skal i forbindelse med ansøgning og regnskabsaflæggelse dokumentere, at midlerne er anvendt til de forudsatte formål på ældreområdet. Aftalepartierne er enige om, at der efter to år skal gøres status på anvendelsen af midlerne med henblik på en fortsat prioritering og udmøntning af midlerne ( ). Selvom kommunerne med finanslovsaftalen for 2014 tilføres 1 mia. kr. til ældreområdet, må der gøres opmærksom på, at kommunerne i 2014 (og 2013) har fået et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr. som et rent løft af bloktilskuddet med begrundelse i bl.a. lav likviditet i visse kommuner. Det er umiddelbart forventningen, at det ekstraordinære finansieringstilskud på 3 mia. kr. vil bortfalde med Økonomiaftalen for 2015, hvorfor kommunens indtægter samlet set forventes forringet i 2015-2018 i forhold til 2014, til trods for en eventuel videreførelse af ældre-milliarden. 1 De Økonomiske Råd. 2 De Økonomiske Råd (de økonomiske vismænd) skønner underskuddet på den strukturelle saldo til at være en anelse større end regeringen, men gør dog samtidig opmærksom på, at beregningerne er forbundet med stor usikkerhed, da den strukturelle saldo er et beregningsteknisk begreb, som er afhængig af forudsætninger og subjektive valg. Vismændene hæfter sig ved, at underskuddet på den strukturelle saldo holdes under 0,5 pct. af BNP i perioden 2015-2020. 5
Således har finansminister Bjarne Corydon (S) også både på Kommunaløkonomisk Forum 2014 (KØF) og i et interview i avisen Information tilkendegivet, at han finder, at de kommunale anlægsudgifter skal normaliseres i 2015, som finansministeren kalder det dvs. reduceres 3. Det overordnede budskab i Økonomisk Redegørelse er, at der er spæde forårstegn for dansk økonomi, men at økonomien ikke indeholder noget større råderum til yderligere lempelser af finanspolitikken de fleste værktøjer i kassen er så at sige taget i brug. Af hensyn til tilliden til dansk økonomi i forhold til EU s finanspagt og kravene i budgetloven er det ifølge Regeringen vigtigt, at stat, kommuner og regioner fortsat fører en ansvarlig udgiftspolitik indenfor de angivne rammer, som sikrer troværdighed omkring de offentlige budgetter. 2.2 Statslig styring af kommunernes økonomi Derfor forventes hovedparten af de efterhånden velkendte rammer og tilhørende sanktionsmekanismer overfor kommunerne at blive videreført med den kommende Økonomiaftale for 2015. Dette er stort set en selvfølge efter indførelsen af budgetloven som følge af EU s finanspagt. Sanktionsmekanismerne tilskynder på det kraftigste kommunerne til at overholde de indgåede aftaler både på indtægtssiden og på udgiftssiden og både ved budgetvedtagelsen og ved regnskabsaflæggelsen. På indtægtssiden sanktioneres den enkelte kommune, såfremt den ønsker at hæve skatten, med en individuel sanktion på 75 pct. af provenuet i første år, 50 pct. af provenuet i andet og tredje år og 25 pct. af provenuet i fjerde år. Det resterende provenu (fx 25 pct. i første år osv.) betales kollektivt af kommunerne. Statens indtægter fra sanktionen benyttes til at sænke bundskatten, således at det samlede skattetryk i landet forbliver uændret 4. På udgiftssiden (drift, serviceudgifter) sanktioneres kommunerne krone for krone, såfremt de ikke overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne (bedre kendt som servicerammen) både i budget og i regnskab. Sanktionen kan samlet omfatte op til 3 mia. kr. af det kommende bloktilskud til kommunerne, og fordeles 40 pct. kollektivt og 60 pct. individuelt for de kommuner, hvor serviceudgifterne har overskredet det aftalte eller budgetlagte niveau. Fordelingen sker i henhold til den enkelte kommunes andel af den samlede overskridelse for de kommuner, som overskrider (bruttooverskridelsen) 5. På udgiftssiden (anlæg, brutto) kan finansministeren beslutte, at en andel af bloktilskuddet på op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, såfremt kommunernes budgetterede bruttoanlægsudgifter efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet (bloktilskuddet, red.). Loven indeholder umiddelbart ikke bestemmelser i forhold til bruttoanlægsudgifterne ved regnskabsaflæggelsen. 3 http://www.information.dk/484606 4 Lov nr. 477 af 17. juni 2008, Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning samt lov nr. 709 af 25. juni 2010, Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning (Ændring af perioden for individuelle nedsættelser af bloktilskuddet mv.). 5 Lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner samt lov nr. 585 af 18. juni 2012, Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Indførelse af skærpede sanktioner for kommuner ved overskridelse af budgetterne og mulighed for individuel afregning af de betingede bloktilskud). 6
Det vil være fordrende for den kommunale økonomistyring, hvis Økonomiudvalget, og de stående udvalg i almindelighed, tillægger arbejdet med budgetopfølgninger ekstra stor opmærksomhed, og i videst muligt omfang undgår at bevilge kassefinansierede tillægsbevillinger. Budgetterne skal overholdes, og eventuelle merforbrug på ét område skal finansieres af mindreforbrug på et andet område og bør som udgangspunkt håndteres indenfor udvalgets egen ramme. 2.3 Overordnede budgetforudsætninger Kommunerne har siden 2008 praktiseret en faseopdelt budgetlægningsproces, som betyder, at kommunerne fortager en gradvis tilpasning af budgetterne under hensyntagen til en landsprognose for service- (og eventuelt anlægsudgifter) med Økonomiaftalens mål og rammer. Formålet med den faseopdelte budgetlægningsproces er at indføre et mere forpligtende samarbejde mellem kommunerne med henblik på at overholde de aftaler mellem regeringen og KL som findes i Økonomiaftalen. På baggrund af den faseopdelte budgetlægningsproces, beregner Centralforvaltningen allerede tidligt i budgetlægningen en serviceramme, som kommunens budgetterede serviceudgifter skal holdes indenfor. Servicerammen kendes først endegyldigt, når Økonomiaftalen for 2015 foreligger, men allerede inden forbedres nogle af budgetforudsætningerne i løbet af foråret, såsom skøn for pris- og lønfremskrivningen, demografiudviklingen og senere også administrative korrektioner som følge af lovændringer mv. Tabel 1 nedenfor viser de overordnede forudsætninger for skatte- og afgiftssatser samt takster, som budgettet udarbejdes på baggrund af. Tabel 1. Budgetforudsætninger - skattesatser, afgiftssatser og takster m.m. Område Personskat (udskrivningsprocent) Satser og retningslinjer 24,50 procent Ejendomsskat (grundskyldspromille) 20,50 promille Dækningsafgiftspromille Institutionstakster Salgsindtægter Pensionsforpligtigelser 10,25 promille på grundværdien - 8,75 promille af forskelsværdien på offentlige ejendomme (9,9 promille på forretningsejendommes forskelsværdi) Prisreguleres med KL's pris- og lønskøn fra marts 2014 - jf. dog nærmere bestemmelser for fastsættelse af takster og betalinger Må ikke medtages i budgettet medmindre bindende aftale foreligger Henlæggelser budgetteres ikke, men budgettet justeres i nødvendigt omfang 7
Tabel 2 nedenfor viser en oversigt over ændringerne i de overordnede budgetforudsætninger i løbet af budgetlægningsprocessen. Tabel 2. Ændringer i overordnede budgetforudsætninger. Økonomiudvalgets mødedato 5. februar 2014 2. april 2014 11. juni 2014 6. august 2014 3. september 2014 8. oktober (KB) Budgetbilag nr. Budgetbilag I Budgetbilag II Budgetbilag III Budgetbilag IV Budgetbilag V Budgetbilag VI Overordnet fokus Grundlag for budgetlægning (regler, retningslinjer, tidsplan mv.) Det tekniske budgetforslag (serviceramme, ny pris- og lønfremskrivning) Det administrative budgetforslag (administrative korrektioner mv.) Økonomiaftalen for 2015 (endelig indtægtsbudgettering) 1. behandling af budgettet (Borgmesterens ændringsforslag) 2. behandling af budgettet (Partiernes ændringsforslag) Pris- og lønskøn Som vedtaget budget 2014-2017 Indtægtsbudgettering Som budget 2014-2017 KL-skøn, marts 2014 KL-skøn, marts 2014 KL-skøn, juli 2014 (evt.) Evt. foreløbig prognose Evt. foreløbig prognose Endelig prognose i henhold til Økonomiaftalen samt udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet KL-skøn, juli 2014 (evt.) eller KL-skøn, sept. 2014 (evt.) Endelig prognose i henhold til Økonomiaftalen samt udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet KL-skøn, juli 2014 (evt.) eller KL-skøn, sept. 2014 (evt.) Endelig prognose i henhold til Økonomiaftalen samt udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet Demografi Tilskud og udligning mv. Befolkningsprognose 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Befolkningsprognose 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Befolkningsprognose 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Befolkningsprognose 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Befolkningsprognose 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Befolkningsprognose 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Servicerammen - status Kommunes egen beregning, foreløbig demografikorrektion Kommunens egen beregning, endelig (fastlåst) demografikorrektion Kommunens egen beregning, endelig (fastlåst) demografikorrektion Endelig beregning (KL s vejledning), revideret i henhold til Økonomiaftalen for 2015, endelig (fastlåst) demografikorrektion Endelig beregning (KL s vejledning), revideret i henhold til Økonomiaftalen for 2015, endelig (fastlåst) demografikorrektion Endelig beregning (KL s vejledning), revideret i henhold til Økonomiaftalen for 2015, endelig (fastlåst) demografikorrektion
2.4 Vurdering af Brøndby Kommunes økonomiske situation Vurderingen nedenfor sker med udgangspunkt i oversigter og tabeller i kapitel 3 og 4. Vurderingen er udelukkende et udtryk for et øjebliksbillede af kommunens almindelige drifts- og anlægsvirksomheder samt likvide og rammemæssige situationer og tager ikke i videre omfang stilling til kommunens finansielle stilling (egenkapital og balance mv.) som sådan. Der gøres opmærksom på, at budgetforslaget for 2015-2018 generelt ikke er behandlet af kommunens administration i forhold til administrative korrektioner som følge af bl.a. KB-beslutninger i månederne siden vedtagelse af budget 2014. Således fremstår budgetforslaget for 2015-2018 i vid udstrækning blot som en teknisk kopi af overslagsårene 2015-2017 (og 2018 som kopi af 2017) i det oprindeligt vedtagne budget 2014-2017. Brøndby Kommunes økonomi er generelt set fornuftigt rustet til at modstå udfordringer. Efter en årrække, hvor hovedudfordringen for kommunens økonomi var at overholde de aftalte rammer for den kommunale økonomi (serviceramme og anlægsramme), har det i de seneste par års budgetlægninger været en mindst ligeså stor udfordring at sikre en fornuftig balance og holdbarhed i kommunens økonomi generelt set. Kommunen har ganske enkelt været presset af et svagere indtægtsgrundlag, som har stillet krav om tilpasninger af såvel drifts- som anlægsudgifter for at sikre en ansvarlig balance mellem indtægter og udgifter i kommunens budgetter. De seneste års budgetter har således tydeliggjort, at den kommunale økonomistyring og budgetlægning fremadrettet både handler om: at overholde aftalerne med Regeringen omkring serviceramme, skatteudskrivning osv. for at undgå økonomiske sanktioner, og at sikre en sund økonomi med en fornuftig balance, herunder et tilstrækkeligt driftsoverskud og et afstemt anlægsniveau. Omkring de centrale pejlemærker for budgetlægningen er status følgende. Driftsresultatet (resultat af ordinær driftsvirksomhed) i budgetforslag 2015 samt i overslagsårene 2016-2018 ligger i omegnen af 45-50 mio. kr. Dette niveau er noget under niveauet i budget 2013 og budget 2014, hvor der blev budgetteret med overskud på driftsresultatet på hhv. 82 mio. kr. og 106 mio. kr. Årsagen til det lavere driftsresultat er primært lavere skøn for kommunens indtægter i 2015-2018 bl.a. som følge af det skønnede/bebudede bortfald af det ekstraordinære finansieringstilskud på samlet 3 mia. kr., som kommunerne modtog i 2013 og 2014, men også at kommunen ikke budgetterer med indtægter fra særtilskudspuljerne (de såkaldte 17- og 19-puljer), hvorfra kommunen i 2014 i alt modtager 13,8 mio. kr. Resultat i alt i budgetforslag 2015 samt i overslagsårene 2016-2018 udviser generelt underskud i størrelsesordenen 50-55 mio. kr. Underskuddene skyldes, at niveauet for anlægsudgifterne, som i alle fire år pt. ligger i omegnen af 90-100 mio. kr., er højere, end hvad driftsresultatet i sig selv kan oppebære. Finansiel balance (tilgang/forbrug af likvide aktiver) viser i budgetforslag 2015 samt overslagsårene 2016-2018 underskud (forbrug af likvide aktiver) i størrelsesordenen 60-80 mio. kr. Dette skyldes, at kommunen anvender knap 30 mio. kr. årligt til at afdrage på sin gæld samt øvrige balanceforskydninger (herunder investeringer i letbaneprojektet). I budgetforslag 2015 ligger en post til optagelse af lån på godt 20 mio. kr., hvoraf hovedparten knytter sig til anlægsarbejdet stednummer 530-067 Beskyttede boliger, Glentemosen boligdelen, som kan lånefinansieres. Rente- og afdragsprofilen påhviler beboerne og ikke kommunen.
Lånemuligheder i øvrigt er ikke indregnet i budgetforslaget og overslagsårene, men fremgår af prognosen for udviklingen i kommunens likviditet (likviditetsprognosen, jf. afsnit 3.2). Servicerammen for 2015 er udregnet/skønnet til 1.731,364 mio. kr., mens budgetforslaget for serviceudgifter for 2015 kan opgøres til 1.724,838 mio. kr. Således er der pt. tale om en underskridelse af servicerammen på 6,535 mio. kr. Underskridelsen skyldes bl.a., at der i budget 2014 blev indlagt i servicepulje under Generelle reserver, som, sammen med indarbejdelsen administrative besparelser i årene 2014-2016, bidrager til at reducere serviceudgifterne i 2015 begge dele under Økonomiudvalget. I modsatte retning trækker en stigning i Social- og Sundhedsudvalgets serviceudgifter fra 2014 til 2015. Det samlede billede af kommunens økonomi ved indgangen til budgetlægningen for 2015-2018 er altså, at der er en smule råderum i den skønnede serviceramme, mens den finansielle situation er præget af udfordringer forårsaget af lavere skøn for kommunens indtægter fra skat, tilskud og udligning samt et forholdsvist højt anlægsniveau. Det budgetterede anlægsniveau er højere, end hvad det budgetterede driftsresultat kan oppebære, som budgettet fremstår pt. Kommunen har en fornuftig kassebeholdning, som kan oppebære underskud på den finansielle balance (kassetræk) i en årrække, ligesom kommunen på visse anlægsarbejde kan optage lån til finansieringen. Men under uændrede budgetforudsætninger vil kommunens nuværende budgetter i sig selv føre til en øget lånoptagelse/gældsstiftelse og/eller i værste fald et stigende pres på kommunens likviditet i løbet af en årrække. Da kommunen, med den eksisterende lovgivning omkring sanktioner ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning, ikke umiddelbart kan skaffe sig flere indtægter, er mulighederne for at tackle situationen enten; a) at reducere anlægsudgifterne eller b) at reducere driftsudgifterne for derigennem at skabe et større råderum til det høje anlægsniveau. Det hører med til billedet, at Brøndby Kommunes finansielle stilling fortsat er meget stabil, og kommunens økonomi er sund i forhold til nøgletal som f.eks. langfristet gæld pr. indbygger og likviditet pr. indbygger. 10
Det anbefales, at der i budgetlægningen for 2015 samt overslagsårene 2016, 2017 og 2018 arbejdes hen imod en stærkere finansiel balance i kommunens økonomi, og at det derfor overvejes/drøftes, hvorledes de nødvendige tilpasninger (reduktioner) i anlægs- og/eller driftsbudgettet kan foretages hensigtsmæssigt. Det anbefales, at der tidligt i budgetlægningen udarbejdes klare økonomiske målsætninger/sigtepunkter for budgettet for 2015-2018, og at der på baggrund heraf iværksættes de nødvendige foranstaltninger for at tilvejebringe disse målsætninger/sigtepunkter. Tidlige udmeldinger fra politisk side giver forvaltningen bedre muligheder for en rationel tilpasning af budgetterne. Selvom servicerammen ikke umiddelbart synes at være et hovedproblem i forbindelse med budgetlægningen for 2015, anbefales det kraftigt, at der til stadighed føres et grundigt tilsyn hermed. Af hensyn til Kommunalbestyrelsens samlede overblik og styring af budgetlægningsprocessen bør udvalgssager med økonomisk konsekvens for budgetårene 2015-2018 undgås i perioden fra juni 2014 og frem til budgetvedtagelsen i oktober 2014. 11
3 Resultatopgørelse og likviditetsprognose I nærværende kapitel 3 præsenteres en hovedoversigt/resultatopgørelse for budgetforslag 2015 samt overslagsårene 2016, 2017 og 2018. Endvidere indeholder kapitlet en likviditetsprognose for perioden 2014 samt 2015-2018. 3.1 Præsentation af resultatopgørelse for budget 2015 (inkl. finansiel balance) Tabel 3 nedenfor viser en opdateret resultatopgørelse for budgetforslag 2015 samt overslagsårene 2016, 2017 og 2018 inkl. finansiel balance (tilgang/forbrug af likvide aktiver). Resultatopgørelsen er opstillet efter samme metode som i budgetlægningen for 2014-2017. Resultatopgørelsen følger i store træk opstillingen af resultatopgørelsen i regnskabets årsrapport. Det vil sige, at hovedoversigten skelner mellem følgende væsentlige resultater: - Resultat af ordinær driftsvirksomhed (række E) - Resultat af det skattefinansierede område (række H) - Resultat i alt (række J) Herudover indeholder hovedoversigten som altid den finansielle balance (tilgang/forbrug af likvide aktiver), som udtrykker påvirkningen af kommunens likvide beholdning efter balanceforskydninger optagelse af lån, afdrag på lån mv.: - Finansiel balance (tilgang/forbrug af likvide aktiver) (række L) Resultatopgørelsen gør det nemmere at skelne mellem budgettets elementer i form af driftsvirksomhed, anlægsvirksomhed og balanceforskydninger. Det altovervejende fokus bør lægges på det samlede resultat og den finansielle balance, men det er også vigtigt at forholde sig til driftsresultatet og anlægsudgifterne selvstændigt. Hovedoversigtens resultater dannes af elementerne: - Indtægter (række A) - Driftsudgifter (række B) - Renter mv. (række D) - Anlægsudgifter (række F) - Jordforsyning (række G) - Forsyningsvirksomheder (række I) - Balanceforskydninger (række K) Balanceforskydninger (mulighed for lånoptagelse) udenfor budgettet findes i likviditetsprognosen, hvor disse er indregnet. Bemærk, at indtægter og overskud udtrykkes med negative tal foranstillet minustegn (-) i resultatopgørelsen, mens udgifter og underskud udtrykkes med positive tal. For en overordnet gennemgang af tallene i resultatopgørelsen henvises til afsnit 2.4 vedrørende Vurdering af Brøndby Kommunes økonomiske situation. 12
Tabel 3. Resultatopgørelse for budgetforslag 2015 samt overslagsår 2016-2018 inkl. finansiel balance. A B Opgjort i 1.000 kr. (netto) Budgetforslag 2015 13 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Budgetforslag *****2018 Indtægter Skatter -1.563.432-1.584.772-1.610.427-1.639.415 Tilskud og udligning* -954.782-981.960-1.005.017-1.023.107 Indtægter i alt -2.518.214-2.566.732-2.615.444-2.662.522 Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)** Byudvikling, miljø og transport*** 103.956 103.956 104.114 104.114 Undervisning og kultur 450.145 449.219 448.829 448.829 Sundhedsområdet 201.496 201.639 202.627 202.627 Sociale opgaver og beskæftigelse 1.433.909 1.442.714 1.445.302 1.445.302 Fællesudgifter og administration 268.682 262.306 263.350 263.350 Pris- og lønstigninger, driftsudgifter 0 46.694 94.452 142.931 Driftsudgifter i alt 2.458.189 2.506.528 2.558.674 2.607.153 C Driftsresultat før finansiering -60.025-60.204-56.770-55.369 D Renter mv. 9.674 10.190 10.740 10.740 E RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -50.351-50.014-46.030-44.629 Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling, miljø og transport*** 53.897 80.798 72.517 72.517 Undervisning og kultur 15.318 11.152 11.152 11.152 F Sundhedsområdet 254 254 254 254 Sociale opgaver og beskæftigelse 29.411 2.368 2.530 2.530 Fællesudgifter og administration 1.388 1.697 1.697 1.697 Pris- og lønstigninger, anlægsudgifter 0 1.540 2.843 4.299 Anlægsudgifter i alt 100.268 97.808 90.994 92.450 Jordforsyning Driftsudgifter -1.393-1.393-1.393-1.393 G Anlægsudgifter 5.418 5.229 5.229 5.229 Pris- og lønstigninger, jordforsyning, drift og anlæg 0 60 121 182 Jordforsyning i alt 4.025 3.896 3.956 4.018 H RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 53.941 51.690 48.920 51.839 Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) 704 704 704 704 I Anlæg (indtægter - udgifter) 361 361 361 361 Pris- og lønstigninger, forsyningsvirksomheder, drift og 0 39 79 120 anlæg RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER 1.065 1.104 1.144 1.185 J RESULTAT I ALT 55.006 52.794 50.064 53.024 Balanceforskydninger**** Optagelse af lån -20.343-3.300-3.300-3.300 K Afdrag på lån 19.339 23.743 23.743 23.743 Øvrige balanceforskydninger 6.712 6.712 6.712 6.712 Balanceforskydninger i alt 5.708 27.155 27.155 27.155 L FINANSIEL BALANCE (TILGANG/FORBRUG AF LIKVIDE AKTIVER) 60.715 79.949 77.220 80.179 Anm.: - (minus) = overskud/indtægt * Inkl. refusion af købsmoms ** Netto mht. diverse indtægter og statsrefusion *** Ekskl. jordforsyning **** Ekskl. forskydninger i likvide aktiver ***** Indtægterne er i budgetoverslag 2018 blot mekanisk/manuelt fremskrevet med 1,8 pct. (KL's skøn for hovedart 8) for at opnå sammenlignelighed med udgifterne i budgetoverslag 2018, som er fremskrevet fra 2017-2018 med samme PL-skøn som fra 2016-2017. Der er således endnu ikke udarbejdet nogen egentlig indtægtsprognose for 2018.
3.2 Præsentation af likviditetsprognose for 2014 og 2015-2018 Tabel 4 nedenfor viser en likviditetsprognose for perioden 2014 samt 2015-2018. Tabel 4. Likviditetsprognose for 2014 samt 2015-2018. - opgjort i 1.000 kr. (netto) KORR. VEDT. B2014 BF2015 BO2016 BO2017 BO2018 A LIKVIDITET PRIMO 324.765 257.008 226.004 155.408 83.771 B Resultat -22.406-55.006-52.794-50.064-53.024 Balanceforskydninger mv. Optagelse af lån 3.300 20.343 3.300 3.300 3.300 C Afdrag på lån -19.274-19.339-23.743-23.743-23.743 Øvrige balanceforskydninger -6.735-6.712-6.712-6.712-6.712 Balanceforskydninger mv. i alt -22.709-5.708-27.155-27.155-27.155 Balanceforskydninger u.f. budget* Optagelse af lån, mulig (skønnet/anslået) 12.178 31.328 12.240 9.090 6.550 D Afdrag på lån, mulig (skønnet/anslået) -160-742 -1.348-1.676-1.939 Øvrige balanceforskydninger (skønnet/anslået) 0 0 0 0 0 Balanceforskydninger u.f. budget i alt 12.018 30.586 10.892 7.414 4.611 E Renter u.f. budget* Renter -193-876 -1.539-1.832-2.026 Renter u.f. budget i alt -193-876 -1.539-1.832-2.026 Korrektioner og skøn Særtilskudspuljer, 17 og 19 0 0 0 0 0 F Overførsler fra året før (drift), skønnet/anslået -19.467 0 0 0 0 Overførsler fra året før (anlæg), skønnet/anslået -15.000 0 0 0 0 Korrektioner og skøn i alt -34.467 0 0 0 0 I LIKVIDITET ULTIMO 257.008 226.004 155.408 83.771 6.177 *Rente- og afdragsprofil anslået (beregnet) ud fra 25-årige fastforrentede obligationslån med rente på 2,5 pct. hos KommuneKredit. Lånemuligheder er skønnet/anslået med udgangspunkt i pt. gældende lånebekendtgørelse. Som det fremgår af tabellen, forventes en reduktion i kommunens likviditet frem mod prognosens sidste år. Omkring række D og E bemærkes det, at der kun er tale om mulighed for lånoptagelse, og at de skønnede lånebeløb forudsætter politisk godkendelse af Kommunalbestyrelsen og af revisor i forhold til lånebekendtgørelsen. Rente- og afdragsprofil er beregnet ud fra de i skrivende stund gældende rentesatser hos KommuneKredit (25-årige fastforrentede obligationslån med rente på 2,5 pct.). Omkring række F bemærkes det, at overførslerne er skønnede/anslåede beløb og at opgørelsen heraf er forbundet med en stor usikkerhed, indtil de faktiske overførselssager foreligger til Økonomiudvalgets møde i marts. Det bemærkes endvidere, at der typisk vil blive overført beløb mellem årene også fremadrettet i prognoseforløbet dette er ikke indregnet. Kommunen skønner ikke om særtilskud fra 17- og 19-puljerne, og disse tilskud er ej heller indregnet i budgettet. Som tidligere nævnt, modtager kommunen i 2014 13,8 mio. kr. fra de to særtilskudspuljer. Centralforvaltningen gør opmærksom på, at der tages et væsentligt for opgørelsen af den likvide beholdning primo 2014, som først kan fastlægges endegyldigt, når årsregnskabet for 2013 er færdigt. Dette skyldes bl.a. at størrelsen af udgifter, som først er bogført i supplementsperioden endnu ikke er kendt, hvilket kan påvirke likviditeten i 2014. 14
4 Serviceramme I nærværende kapitel 4 præsenteres en foreløbig beregning af servicerammen for 2015. Centralforvaltningen gør opmærksom på, at beregningen bygger på meget foreløbige forudsætninger, i form af samme pris- og lønskøn (PL-skøn) som budget 2014-2017 samt den gamle befolkningsprognose 2013. Forudsætningerne forbedres frem mod Økonomiudvalgets møde i april måned. Der gøres ligeledes opmærksom på, at forudsætningerne for beregningen af servicerammen kan findes i Budgetbilag I Del B. 4.1 Præsentation af kommunens serviceramme for 2015 På baggrund af det oprindeligt vedtagne budget 2014 opgøres der en serviceramme for 2015 for hvert politisk udvalg, jf. tabel 5 nedenfor. Formålet med servicerammeopgørelsen er at sammenholde en ramme for serviceudgifterne i 2015 med kommunens budgetforslag for serviceudgifterne i 2015. En overskridelse af servicerammen på nuværende tidspunkt betyder, at budgettet skal/bør tilrettes frem mod budgetvedtagelsen i oktober. Dette skyldes, at kommunens budget for serviceudgifter skal holdes indenfor servicerammen for at undgå økonomiske sanktioner fra staten, jf. budgetbilagets indledende kapitler. Tabel 5 nedenfor viser den øjeblikkelige status for servicerammen for 2015. 15
Tabel 5. Foreløbig serviceramme for 2015 Brøndby Kommune. A B C D E F G H Serviceudgifter for Brøndby Kommune fordelt på politiske udvalg opgjort 1.000 kr. (2014-priser) Opr. vedt. budget 2014 (serviceudgifter) Demografikorrektion Fordeling af merudgiften, jf. demografi Pris- og lønfremskrivning fra 2014 til 2015 Omplaceringer Serviceramme for 2015 (A+B+C+D+E) Budgetforslag for 2015 (serviceudgifter) Forskel (G-E)* Økonomiudvalg 217.066 0-632 4.162-220.596 215.496-5.101 Løn- og barselspuljer (fkt. 6.52.70) 13.070 0-235 - 13.305 13.102-204 Tjenestemandspension (fkt. 6.52.72) 54.874 0-1.030-55.904 55.904 0 Servicepulje (Generelle reserver, fkt. 6.52.76)) 5.000 0-90 - 5.090 0-5.090 DUT-pulje 2014 5 0-0 - 6 8 3 Teknik- og Miljøudvalg 107.026 0-311 1.340-108.054 108.464 410 Børneudvalg 663.976-417 -1.932 11.715-673.342 675.259 1.917 Idræts- og Fritidsudvalg 30.040 0-87 546-30.498 30.587 89 Kulturudvalg 26.301 0-77 450-26.674 26.787 113 Social- og Sundhedsudvalg 574.997 5.155-1.673 9.757-588.236 589.543 1.307 Beskæftigelsesudvalg 9.062 0-26 623-9.659 9.687 28 I alt 1.701.416 4.738-4.738 29.948 0 1.731.364 1.724.838-6.527 Anm.: Bemærk, at plus/positiv betyder overskridelse af servicerammen. Som det fremgår af tabellen, forventes pt. en underskridelse af servicerammen for 2015 med 6,527 mio. kr. For yderligere bemærkninger til servicerammen henvises til afsnit 2.4 vedrørende Vurdering af Brøndby Kommunes økonomiske situation. For en uddybende gennemgang af tabellens kolonner henvises til Del B, kapitel 7 vedrørende Forudsætninger for beregning af serviceramme mv.. 16
4.2 Præsentation af Økonomiudvalgets serviceramme for 2015 Nedenstående tabel 6 udspecificerer Økonomiudvalgets serviceramme i henhold til kommunens forvaltninger. Tabel 6. Foreløbig serviceramme for 2015 - Økonomiudvalg. A B C D D E F Serviceudgifter for Økonomiudvalg fordelt på administrative forvaltninger opgjort 1.000 kr. (2014-priser) Opr. vedt. budget 2014 (serviceudgifter) Fordeling af merudgiften jf. demografi Pris- og lønfremskrivning fra 2014 til 2015 Omplaceringer Serviceramme for 2015 (A+B+C+D) Budgetforslag for 2015 (serviceudgifter) Forskel (E- D) Personaleafdeling og Kommunaldirektør 24.164-70 434-24.527 24.853 326 Løn- og barselspuljer (fkt. 6.52.70) 13.070-235 - 13.305 13.102-204 Tjenestemandspension (fkt. 6.52.72) 54.874-1.030-55.904 55.904 0 Servicepulje (Generelle reserver, fkt. 6.52.76)) 5.000-90 - 5.090 0-5.090 DUT-pulje 2014 5-0 - 6 8 3 Social- og Sundhedsforvaltning 61.099-178 1.104-62.025 59.406-2.619 Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltning 24.858-72 446-25.231 23.826-1.405 Teknisk Forvaltning 24.431-71 438-24.798 24.305-492 Centralforvaltning 82.514-240 1.738-84.015 83.104-911 I alt 290.015-632 5.515 0 294.902 284.510-10.392 Anm.: Bemærk, at plus/positiv betyder overskridelse af servicerammen. Som det fremgår af tabellen forventes det pt., at Økonomiudvalget underskrider sin servicerammen for 2015 med 10,392 mio. kr. For yderligere bemærkninger til servicerammen henvises igen til afsnit 2.4 vedrørende Vurdering af Brøndby Kommunes økonomiske situation. For en uddybende gennemgang af tabellens kolonner henvises til Del B, kapitel 7 vedrørende Forudsætninger for beregning af serviceramme mv.. 17
5 Indstilling til Økonomiudvalget Centralforvaltningen indstiller, at at at tidsplan samt regler og retningslinjer for budgetlægningen for 2015 samt overslagsårene 2016, 2017 og 2018 godkendes, foreløbig serviceramme for budget 2015 samt forudsætninger for beregningen heraf godkendes, og det drøftes, om der skal udarbejdes besparelsesforslag (reduktionsblokke, drift/anlæg) med henblik på at sikre en stærkere finansiel balance. Normann Frederiksen /Søren Wermuth Larsen /Johan Lorentzen 18