TILSYNSRAPPORT Botilbud ved : ANMELDT TILSYN DEN: 18.06.13 SOCIALAFDELINGEN Endelig udgave
Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193102 Sidst redigeret af: amsotr Seneste gemt: 18-04-2012 08:44 Sagsnummer: 041291-2011 2
Tilsynsrapport Tilsynsførende Tilsynet udført den (Det nødvendige seminarium) Tvind Karin Veile Lis Margit Behnk 18.06.2013 (anmeldt) 19.12.12 (uanmeldt) Forrige tilsyn udført den 22.10.2012 Deltagere ved tilsynet Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Daglig leder, Steen Conradsen Stedfortræder Wang Jin 1 medarbejder 1 beboer Steen Conradsen Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende lov og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene og dagtilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. [...] Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 4 Kommunen Kommunalbestyrelsens opgaver 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. [...] Skredsande 3
TILSYNSMANUAL for HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Konklusion af tilsyn:... 5 Generelle bemærkninger... 5 Opfølgningspunkter... 7 Råd og vejledning... 7 Anbefalinger... 7 Henstillinger... 7 Påbud... 7 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn... 8 Afsnit A - Brugerne... 8 1. Arbejdsgrundlag:... 8 2. Brugerindflydelse og inddragelse... 9 4. Dokumentation... 10 5. Samarbejde med netværk:... 11 6. Klager... 11 7. Visitation:... 12 8. Økonomi... 12 9. Magtanvendelse... 13 10. Vold... 14 11. Sundshedsmæssige forhold.... 15 12. Alkohol og stofmisbrug:... 15 12a. Medicin... 16 13. Personfølsomme oplysninger... 16 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre:... 17 Afsnit B - Personale... 18 15. Personalepolitik:... 18 16. Kompetenceudvikling:... 18 17. Personalesammensætning... 19 18. Arbejdsmiljø... 19 19. Samarbejde... 20 Afsnit C - Generelle forhold, drift... 21 20. Økonomi:... 21 21. Bygningsmæssige forhold:... 21 Afsnit D - Særlige forhold:... 23 22. Særlige forhold:... 23 Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn... 24 26. Interview med brugerne:... 24 Afsnit G - Evt. formand for bestyrelsen (private tilbud)... 25 28. Interview med bestyrelsesformanden:... 25 2011 / TR 4
Konklusion af tilsyn: Generelle bemærkninger Botilbuddet på DNS (Det Nødvendige Seminarium) er et særskilt botilbud på Tvind i Ulfborg. Botilbuddet er opført som et midlertidig botilbud efter servicelovens 107. Der er plads til 6 beboere. Pt. er der to ledige pladser. Målgruppen er borgere over 18 år med massive omsorgssvigt og psykiatriske diagnoser. På botilbuddet arbejdes der ud fra den kognitive tilgang og det humanistiske menneskesyn. Botilbuddet ligger midt ude i naturen i fredelige og flotte omgivelser. Der er rent og pænt ude som inde. Tilsynet blev budt varmt velkommen af leder Steen Conradsen og stedfortræder Wang Jing. Dagen startede med fælles kaffe og planlægning af tilsynsdagen. Tilsynet startede med at interviewe en medarbejder, så fulgte en beboer. Til slut samlede vi op på dagen med Steen og Wang. Tilsynet vurderer, at beboerne passer til beskrivelsen af målgruppen. Ved interview af medarbejder fremgår det, at der aldrig er problemer med at deltage i relevante kurser. Ledelsen kommer ofte med relevante kursustilbud til medarbejderne. Medarbejderne har i høj grad mulighed for selv at komme med forslag til kursus, og det bliver bevilliget. Medarbejder oplever i dagligdagen stor frihed i arbejdet med beboerne. Beboeren vi interviewede, var glad for at opholde sig på stedet og fortalte om, at han følte, der var medindflydelse på konkrete ønsker fra beboerne af. Tilsynet oplevede et stort engagement hos både leder, stedfortræder og medarbejder. Tilsynet vurderer, at der er klare retningslinjer i stedets politikker og alle ved, hvordan de skal handle ved brand og magtanvendelse mm. Der er styr på tingene. Skredsande 5
Opsamling på tilsynsdagen med Steen og Wang udmøntede sig som en god dialog, hvor mange emner blev drøftet og gensidige orienteringer blev givet. Steen oplyste, at en medarbejder har søgt andre udfordringer, vedkommende har været ansat på Botilbuddet i mange år. Der er fuld forståelse for ønsket om nye udfordringer, om end medarbejderen bliver et savn på stedet. Steen Conradsen fratrådte stillingen som leder af Casablanca den 5.9.2012. Steen er siden da indtrådt i bestyrelsen for Casablanca. Dette punkt blev udelukkende taget op af ledelsen under overskriften til almindelig orientering. Siden 5.9.2012 har Steen haft fuld ledelses stilling på Botilbuddet på DNS.Det blev endvidere oplyst, at Opholdsstedet Casablanca, har tabt en retssag til tidligere medarbejdere, som har krævet erstatning i forhold til lønspørgsmål. Sagen har været for byretten to gange, hvor Casablanca vandt, herefter kom den til landsretten som ændrede afgørelsen til medarbejdernes fordel. Pt. er Steen gået i tænkeboks i forhold til om de agter at klage over landsrettens afgørelse. Det ventes ikke at få betydning for Botilbuddet på DNS, da det er adskilte enheder. Til slut havde vi en god dialog vedrørende beboerne. Vi drøftede det at være i et midlertidigt botilbud kontra et længerevarende. Det er åbenlyst klart, at mindst en beboer bør tilbydes et længerevarende tilbud, da det ikke er sandsynligt, at vedkommende vil udvikle sig til en mindre foranstaltning. Tilsynet anbefalede at botilbuddet søger om at udvide med et par pladser til længerevarende tilbud. Botilbuddet har ændret indholdet i deres handleplaner og statusbedømmelser så de i dag fremstår meget professionelle og flotte, og med overskrifter, der gør, at man når hele vejen rundt om den enkelte beboer. Efterfølgende er bestyrelsesformanden blevet orienteret om tilsynsbesøget over telefonen. Tilsynsførende gav et resume af tilsynet og af tilsynets vurderinger. Tilsynsførende roste bl.a. DNS for deres nye handleplansskabeloner, som giver et meget klart overblik og en meget fyldig beskrivelse af beboeren. Bestyrelsesformanden er meget enig heri og oplyste endvidere, at der er styr på 6
tingene. Opfølgningspunkter Råd og vejledning Anbefalinger Der er ingen opfølgningspunkter. Tilsynet står gerne til rådighed for vejledning og rådgivning. Ingen anbefalinger Henstillinger Påbud Ingen henstillinger Ingen påbud. Skredsande 7
Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn Afsnit A - Brugerne 1. Arbejdsgrundlag: 1.1 Hvilket menneskesyn og værdier har tilbuddet? 1.2 Hvordan arbejder I med at implementere værdigrundlag og målsætninger? 1.3 Prøv gennem et konkret eksempel at vise, hvordan fastsatte mål og værdier afspejler sig gennem arbejdet og til handleplanen for den enkelte 1.4 Hvilke metoder anvendes i arbejdet. Hvilke værktøjer har I, i værktøjskassen? 1.5 Hvordan afdækker I, hvilke relevante metoder I skal bruge for at afhjælpe en problemstilling eller udvikle færdigheder hos den enkelte bruger? 1.6 Hvordan får I en større værktøjskasse 1.7 Er alle ajour med metoderne? M. Det humanistisk menneskesyn og tanken om at, medarbejderne er rollemodeller for beboerne. Der tages udgangspunkt i hver enkelt beboer og hvilken behov der er for støtte. M. ser fremskridt hos beboerne og er glad for at, deres metoder er synlige. M. Der arbejdes med den enkelte beboer ud fra dets funktionsniveau og fra samtaler med den enkelte. Medarbejder og beboer finder efterfølgende ud af, hvilken støtte, der skal til. Der laves et program også kaldet en udviklingsplan, med mål over tid. Planerne vil altid være individuelle. M. Der er lavet en ugeplan for beboeren, hvor der er indlagt daglige aktiviteter/beskæftigelse. Handleplanen bliver taget op til vurdering hver 3. måned. Der arbejdes ud fra den humanistiske tilgang og den anerkendende pædagogik. Flere af beboerne trives bedst med fysiske aktiviteter. De har mulighed for at renholde de udendørs arealer og deltage i nye projekter som nu fx heste (DNS har nu fået 3 heste). M. Eleverne er ikke så stærke fagligt/bogligt. Vi udvikler os sammen med eleverne og giver dem mere faglighed. Vi lister viden ind i eleverne. En vigtig metode er, at vi lever et liv med vores beboere og der er altid noget godt at lave og derefter udvikler de sig. Vi medarbejdere forstår beboerne bedre, ved at være så meget som muligt sammen med dem. M. Alt afhængig af elevens/beboerens funktionsniveau. Vi tager altid udgangspunkt i deres funktionsniveau. M. Udvikler hele tiden sin faglighed, og får nye opgaver med nye udfordringer i. Som medarbejder, lærer M ofte nyt af at, arbejde med beboerne. Der er også mulighed for at deltage i Kurser. M. Alle er med på metoderne, og der mødes/diskuteres to gange dagligt i tilgangen og arbejdet med beboerne. Pædagogikken er bl.a. at lære via praktisk arbejde, det vokser både medarbejdere og elever af. I arbejdet med beboerne er det den anerkendende tilgang. 8
1.8 Hvordan afspejler jeres metoder sig i de individuelle planer? 1.9 Der kan være stor spredning i brugergruppens funktionsniveau. Hvordan sikrer I, at den enkelte får en individuel tilrettelagt støtte? 1.10 Hvilke kvalitets- og udviklingsområder er der arbejdet med i det forløbne år? M. Får besøg af psykoterapeut der underviser i den anerkendende pædagogik. Der bruges kontakt person til at sikre at, der er et individuelt tilrettelagt program. medarbejderen er kontaktperson for en beboer. Det er dejligt for personalet kan se, at der sker udvikling hos beboerne. Det bekræfter at metoderne er effektive. M. Mange kursus muligheder for alle. Mange praktiske projekter. På denne årstid er det meget dyrk Der er undervisning i klassisk musik af musik lærer. Desuden arbejdes der på videreudvikling af musik undervisning med inddragelse af en organisation fra Venezuela. ning af grøntsager. L. Pt er der planer om at starte projekt Nigeria. Der er blevet rettet henvendelse fra Nigeria om Tvind kunne starte en søfartsskole op omkring Holstebro, der skal uddanne ca. 50 personer. Dette vil give en berigelse af det kultur mæssige. 1.11 Har I faste mål for disse udviklingsområder? Der er undervisning i klassisk musik af musiklærer. Det har vist sig at være godt for eleverne. Rent mentalt.desuden arbejdes der på videreudvikling af musikundervisning med inddragelse af en organisation fra Venzuela. M. Ja 1.12 Har I nået de fastsatte mål? 1.13 Er der planer om nye projekter med henblik på kvalitetsudvikling, og er der fastsat mål for disse? M. Ja med de sidste projekter så som græsplæne og skulptur park. Nu kommer de nye projekter. M. Klassisk musik undervisning. Der er også kommet tre heste. 1.14 Hvorledes dokumenteres opnåede mål? M. I planner4you og i statusbeskrivelse. 2. Brugerindflydelse og inddragelse Skredsande 9
2.1 Hvordan arbejder I med brugerindflydelse? 2.2 Hvilke områder har brugerne indflydelse på? 2.3 Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? 2.4 Er der fastsat en politik for brugernes medindflydelse? 2.5 Er der brugerråd eller lignende? 2.6 Hvordan inddrages brugerne i beslutninger, der vedrører deres dagligdag? M. Husmøder, morgensamling, samtaler. Vi er meget dygtige til samtaler, gode til at lytte til beboerne. Ofte en-til-en. M. Programmet, aktiviteter, madplan(hvor beboerne deltager), ture/rejser. UU-plan uge og handleplan. M. struktur morgenmad, skolegang, faste rammer M. De kender rammerne og ved det fra starten. M. Nej, men vi har husmøder, her kan beboerne give udtryk for ønsker og holdninger. M. De indrages i beslutninger der vedrører dem selv. Der holdes også møder om konflikter og ballade, hvor beboerne kan indgå i diaglog om situationerne. Individuel tilpasset. 3.1 Fortæl hvordan I arbejder med handleplaner, i hvilken form og hvor hyppigt? 3.2 På hvilken måde medvirker brugerne i forhold til udarbejdelse af handleplaner? 3.3 Hvordan arbejder I med mål og delmål for indsatsen på både kort og langt sigt? 3.4 Udvælges der fokusområder for indsatsen i forhold til den enkelte ud fra disse mål og delmål? M. Ud over den, som man har laver på stedet(uu-plan): Vi får tilsendt handleplanen, den ses igennem, og justeres. Måske sammen med Kommunen, men tages med i det, der laves: UU-planen er et arbejdsredskab, der inddrager handleplan og de øvrige mål, der fastsættes. Beboerne indrages i handleplanerne, også UU-planen. Hvis beboerne ikke magter at deltage. Deltager de ikke. Indrages efter ønske. M. Der arbejdes med mål delmål. Det kan for eksempel være at tabe sig på den rigtige kost. Kostvejledning. Planner4you bruges til dokumentation. Forberedelse og planlægning foregår på personalemøderne. Ja. 4. Dokumentation 10
4.1 Hvordan følges der op på handleplaner? F.eks. gennem løbende optegnelser eller lignende? 4.2 Hvordan sikrer I sammenhæng mellem beskrivelsen af brugernes funktionsniveau og planens ydelser og indsats? M. Planerne tages op jævnligt. På en af beboerne tages den op hver måned. Kommunerne har selv ansvar for at følge op den kommunale handleplan. M: planner4you., men vi laver også fil, der dokumenterer udviklinger. Skriver rapport til sagsbehandler. Prøver at gøre det meget enkelt. 4.3 Hvordan arbejder I med dokumentation af indsatsen? 4.4 Er der evt. lavet analyser eller undersøgelser af brugers/forældre/pårørendes tilfredshed med tilbuddet? 5. Samarbejde med netværk: 5.1 Hvordan inddrages og samarbejdes med brugerens forældre/pårørende? 5.2 Hvilke forhold har forældrene/de pårørende mulighed for at få indflydelse på? 5.3 Hvordan oplever i generelt samarbejdet med de pårørende? M. Der er meget samarbejde også med familier. Da beboerne er over 18-år er det i den udstrækning beboerne giver tilladelse til i forhold til familie. Samarbejdspartnere er der et godt samarbejde med. M. Der er eksempler på at forældre kan indrages rigtig meget, også fagligt. Andre magter det ikke. Generelt godt. 6. Klager 6.1 Hvilke typer af klager ses typisk? 6.2 Hvad er indholdet i de eventuelle klager inden for det sidste år? 6.3 Hvordan registrerer og behandler I klager fra brugerne? Meget få klage og hvis der er klager tager Steen sig af dem. De drøftes altid. Planner4you. Skredsande 11
6.4 Hvordan registreres og behandler I klager fra forældre/pårørende? 6.5 Hvordan er der fulgt op på de eventuelle klager? 6.6 Har de eventuelle klager givet anledning til overvejelser vedrørende ændringer i arbejdsmetoder og tilbudets indhold? Planner4you. Tager samtaler med beboer samt pårørende. Samtaler med de involverede. Nej. 7. Visitation: 7.1 Hvordan oplever I samarbejdet med visitator (kvalitetsstandard for visitation)? 7.2 Er der beboere/brugere, der ikke er velplacerede? L. Det er ikke altid, men nogle gange kan der være en visitator ind over. Kommunerne er forskellige i deres måde at visitere borgere på. L.Nej M.Nej 8. Økonomi 8.1 Hvilken støtte får brugeren til at administrere sin økonomi? 8.2 Hvordan sikrer I, at retningslinier for administration af brugermidler overholdes? 8.3 Udbydes der servicepakker? 8.4 Er der mulighed for at vælge servicepakker fra? M. Efter aftale med beboer og beboerne har altid selv deres NEMID hvis de har et. Ikke alle har NEM-ID, da de ikke har behov for det. Vi er under alle omstændighederne ikke blandet i deres private bank kontoer. Administration af beboers private penge forgår i Botilbuds regnskab, det er udelukkende beboere der frivilligt valgt at deres penge overføres til Botilbuds konto. Ved udlevering af penge til beboer anmodes der altid underskrift som dokumentation, det er kontordamen som holder meget nøje regnskab med beboernes administration. M.Se ovenfor. M. Der betales for kost. M. Nej L. nej da det kan give et problem i at nogle af beboerne ikke kan klare sig selv. 12
8.5 Hvor ofte bliver spørgsmålet om valg af servicepakker taget op? 8.6 Hvad koster de, og hvad ligger der til grund for prisen? Hvordan administreres kostkassen? Hvilke regler er der for refusion af kostpenge? Hvilke udgifter indgår i de forskellige pakker, herunder rengøring og bus? 8.7 Er der fastlagt et serviceniveau for ledsagelse betalt af tilbuddet? 8.9 Hvilken ledsagelse skal brugeren selv betale? Til hvilken pris? 8.10 Er der nogen af brugerne, som får tildelt ledsagelse efter SEL 97? L. Kost forplejning daglig ligger på en pris kr.50 kr. pr. dag. L. Der er ikke fastlagt et service niveau. Vi går op i at hjælpe dem. Situationsbestemt. Er behovet nødvendigt er det gratis. M. Kørsel entrebillet til induviduelle ønsker. Nødvendig ledsagelse er gratis. L. Sommetider kan en unødvendig aktivitet, være en del af programmet. Det er meget situationsbestemt. Afhænger også af funktionsniveau. M: Nej 9. Magtanvendelse 9.1 Hvordan introduceres magtanvendelsesregelsættet for personalet? 9.2 Udleveres regelsættet til nyansatte og kvitteres for modtagelsen? 9.3 Hvad er antallet og arten af magtanvendelser i det sidste år? 9.4 Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? M. Er bevidst om hvordan der skal handles, hvis der har været magtandvendelse. Der har ikke været nogen det sidste år. M. Nyansatte får udleveret en mappe og en erfaren medarbejder introducerer praktisk og teoretisk i en periode. M. Vi har ingen magtanvendelser haft i det forløbne år. M. Meget nedadgående. 9.5 Hvad er antallet af Skredsande 13
magtanvendelserne udtryk for? 9.6 Hvilken indsats gør I for at undgå/reducere anvendelsen af magt? 9.7 Hvordan indberettes magtanvendelser? 9.8 Hvordan er proceduren i forhold til brugerens subsidiært de pårørendes mulighed for at kommentere magtanvendelsen? 9.9 Hvilke procedurer er der for opfølgning i forbindelse med anvendelse af magt? 9.10 Udleverer I klagevejledning i forbindelse med en konkret magtanvendelse? M. Taler konflikter ned, når vi hører eller ser der er en verbal optrapning. Laver meget forebyggende arbejde. Tager beboeren væk afleder dem. Vi er blevet meget dygtige til dette også at læse kropssprog og lytte til det verbale, der foregår mellem beboerne. M. Vi indberetter på et skema som ministeriet har lagt ud på deres hjemmeside. Magtanvendelsen bliver hurtigst muligt skrevet og videregivet til ledelsen. Magtanvendelsen gennemgås med beboer, som udtaler sig og høres. Herefter bliver den sendt til betalingskommunen. Se ovenfor Se ovenfor M. Ja 10. Vold 101 Hvordan håndteres vold og andre overgreb mellem brugere? 10.2 Hvordan håndteres vold og andre overgreb fra brugere mod personalet? 10.3 Hvilken praksis har I med hensyn til registrering og opfølgning ved vold mellem brugere? Mod personalet? 10.4 Hvilke overvejelser har I gjort i forhold til at undgå eller reducere voldsepisoder? M. Der er ingen vold, men tjatten til hinanden. Vi bruger kommunikation til at adskille ved voldelige episoder. Er der episoder med konflikter tages det op individuelt og i fællesskab. M. Vi trækker os og personalet er gode til at aflæse hvor langt de kan gå. M. Fysisk vold mod personalet registreres og der er evt. kontakt til lægen. Tages op i lærerrådet. Skrives ned og indberettes til sagsbehandler. Meldes til politiet, hvis det vurderes. Indberettes i planner4you. M. Personalet er gode til at aflæse beboer og opfange og forebygge før det sker. 14
11. Sundshedsmæssige forhold. 11.1 Får I besøg af Fødevareregion Herning? 11.2 Hvordan sikrer I hygiejnen i forhold til: Madlavning? Personlig pleje? 11.3 Hvordan foregår rengøring af beboernes lejlighed? 11.4 Har I standarder for: Rengøring af fællesarealer? Rengøring af servicearealer? 11.5 Er der særlige risikofaktorer i forhold til smittefarer (f.eks. hepatitis B)? M. Fødevareregionen i Herning kommer på besøg. Der bliver gjort rent, med kontrol fra leder. Hvis beboer skal hjælpe med madlavning, skal de være iført rent tøj samt vaske hænder. M. Der bliver gjort rent, hver dag. Vi handler som om vi ville få tilsyn fra fødevareregionen. Der er disinfektionsdispensere over alt. Papir håndklæde og håndvaske. Opfordrer brugerne. M. De fleste gør det selv og andre får støtte til det. Vi er meget opmærksomme på at, der ikke ligger beskidt tøj og tallerkner og glas med rester på værelserne. M. Standarden er meget høj. L. Vi har klar og tydelig tale, og der er adgang til at blande sig i beboernes liv. Også hvad angår rengøring og hygiejne i beboernes egne værelser. Personalet trækker sig, når beboeren ikke magter det. Beboerne er selv glade for, når deres værelse er pænt og rent. M. Er meget opmærksom på hygiejne og at der ikke ligger snavset tøj. Nej, der er ikke risiko for smittefare. 11.6 Hvordan håndterer I disse forhold? 12. Alkohol og stofmisbrug: 12.2 Findes der en alkohol- og misbrugspolitik i forhold til brugerne? 12.3 Hvad gør I for at støtte evt. misbrugere med henblik på at begrænse problemer med misbrug? M. Der er en helt klar politik. Der må ikke indtages stoffer eller alkohol. Det har ikke været noget problem i lang tid, men skulle det opstå, sendes beboeren til afrusning i en hytte der er i nærheden, hvor der er samtaler. Personalegruppen og kontaktperson har meget fokus om situation, men ikke nødvendigvis med på stedet hele tiden M. der tages prøver hashprøver, stofmisbrugstest. Kontakter misbrugscenter. Tager dem med i støtte behandling. Alt hvad vi selv kan gøre, bliver gjort. 12.4 Hvad gør I for at reducere generne for de øvrige brugere? Skredsande 15
12a. Medicin 12a.1 Findes der retningslinjer for medicinhåndtering? 12a.2 Hvordan opbevarer i medicin for beboerne? 12a.3 Hvem har adgang til medicinen? 12a.4 Hvordan fører i kontrol med medicingivningen? M. jeg er ansvarlig for medicin og der er retningslinjer. Hidtil har det været en anden ansat som nu ikke er her mere. jeg har været på medicinkursus. M. Medicinen er i et aflåst medicinskab og nøglen til medicinskabet er låst inde i sikkerhedsboks. M. Det har jeg, en anden medarbejder og ledelsen. M. Medicinen doseres til en uge af gangen. Beboerne har hver deres hylde og det bliver tjekket dagligt. Der er kontrol via mapper og der kvitteres for udlevering. 13. Personfølsomme oplysninger 13.1 Hvordan fører I brugernes journaler? 13.2 Hvilke oplysninger ligger på journalerne? 13.3 Er der personfølsomme oplysninger andre steder end i journalen? 13.4 Hvordan opbevarer I journalerne, og hvem har adgang til disse? 13.5 Føres og gemmes der optegnelser om brugerne i IT? 13.6 Hvis ja, hvilke programmer skrives og gemmes oplysningerne i? 13.7 Er der individuel eller fælles adgangskode? 13.8 Er der logning? M. I planner4you, samt i mapper som er låst inde i et skab. Ved indgang til planner4you er der kode for hver enkelt medarbejder. M. Alt M. Der er personlige mapper i aflåst kontor. Der ligger ikke personfølsomme oplysninger andre steder. M. Medarbejderne med hver deres kode. M. Ja M. Planner4you M. Individuel kode M. Ja 16
13.9 Hvor er pc erne til behandling af personoplysninger placeret? 13.10 Er der kendskab til persondataloven? M. I aflåst lokale. Man kan logge på fra sin egen pc, men gøres det gøres kun i personalekontor. M. Ja 14.1 Er der visiteret brugere med børn til bostedet? 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: M. Nej 14.2 Hvordan håndterer I samarbejdet omkring børnene (samvær mellem børn/forældre, offentlige myndigheder m.fl.)? Skredsande 17
Afsnit B - Personale 15. Personalepolitik: 15.1 Er der formuleret en personalepolitik? 15.2 Hvordan udmøntes personalepolitikken i praksis? 15.3 Er der udarbejdet en lokal lønpolitik? M. Ja M. Man lever efter den i praksis. Rammer. M. Ja forhandles en gang årligt. L. Der kan forhandles en gang årligt. Tages op individuelt, der holdes et møde om det. Der er ikke nedskrevet en politik. Forholder sig til kontrakt. 15.4 Er forhandlingsproceduren kendt og synlig? 15.5 Er opgørelsen over det økonomiske råderum til kantillæg kendt og synlig? 15.6 Er der udarbejdet en sygepolitik? 15.7 Er der udarbejdet en lokal ryge / alkohol/ misbrugspolitik? 15.8 Er der fastsat øvrige personalepolitikker f.eks. seniorpolitik, arbejdsmiljøpolitik eller andre? M. Ja M. Ja M. Ja, der følges op via supervision på fx arbejdsmiljø via psykoterapeut. Der er APV, og der følges op på den. Står fremme, så den er tilgængelig for medarbejderne. 16. Kompetenceudvikling: 16.1 Har ledelsen fået supervision og MUS- samtale det seneste år? 16.2 Tilbydes medarbejderne supervision hvor ofte og af hvem? M. Der bliver afholdt MUS samtale 1 gang årligt. L.. Ja - og er med i mange andre sammenhænge, hvor der kan efterspørges og fås supervision og kollegial sparring. L2. Der er supervision vis psykoterapeut. M. Ja der er supervision hver 3. måned ved psykoterapeut. Fælles og individuellel samtaler. 18
16.3 Afholder lederen MUSsamtaler? M. ja og der udover udviklingssamtaler efter behov. 16.4 I givet fald hvordan og hvor ofte? 16.5 Hvordan tages der i øvrigt hånd om den faglige udvikling? 16.6 Er der fastlagt politik og principper for: Kompetenceudvikling? Prioritering af kursusmidler? Kurser? Temadage? Faglige netværk? M. Gennem kollegaer og der bliver tilbudt kurser. Samt der er interne kurser 1 gang månedligt. Der er ingen problemer med at komme på kursus. M. Intern kursus 1 gang månedligt. Mødes med andre fra Grinsted. Har et godt fagligt netværk med andre bosteder i Regionen. L. Temadage på lederniveau tages med hjem og giver anledning til at drøfte nye tendenser og faglig udvikling. 17. Personalesammensætning 17.1 Hvordan er personalesammensætningen? 17.2 Er den som ønsket? Er der sket ændringer i sammensætningen? 17.3 Er der stillinger, som ikke har kunnet besættes med den ønskede faggruppe? 17.4 Hvordan introducerer I nye medarbejdere? M. Det er godt der er en mangfoldighed i vore uddannelser og vi lærer af hinanden. M. En af medarbejdere fratrådte stillingen pga. sygdom, som gjorde at hun ikke kunne magte arbejdet. M. Nej da der har været nedgang af tilgange af beboere passer personalet til antallet. M. Prøve tid på 3 måneder. Derefter er der en kollega der har ansvaret for at de bliver introduceret i resten af arbejdsgangene. 18. Arbejdsmiljø 18.1 Er der udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV), og dertil hørende handleplan? 18.2 Hvordan er der fulgt op på handleplanen, og hvor langt er i nået? 18.3 Er der udarbejdet M. Ja L- AKON kurser. M. Vi tjekker og diskuterer løbende vores arbejdsmiljø. M. Ja og alle er bekendt med den. Skredsande 19
beredskabsplan til brug ved voldsomme hændelser? 18.4 Arbejdsskader - har der været nogen? Hvordan er proceduren ved anmeldelse? Hvilke typer af arbejdsskader? 18.5 Hvordan har udviklingen været i sygefraværet det seneste år? Er der problemstillinger i forhold til sygefraværet? 18.6 Er der noget forhold i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som påvirker brugerne negativt? M. Der har ikke været arbejdsskader.. M. Meget lille sygefravær. L. DNS anbefaler vaccine mod influenza, men det er frivilligt. DSN betaler. M. Nej 19. Samarbejde 19.1 Hvordan opleves det interne samarbejde: Personale personale? Ledelse personale? Ledergruppen? Andre? M. Finder det meget godt på alle fronter. Også fint med personale og brugere fra nabotilbud. Ledelsen er meget OBS på om personale har det godt. 19.2 Hvordan er medarbejderindflydelsen struktureret? (personale-møder, MED- struktur, sikkerhedsgruppe mv.) Er der nedsat MED-udvalg? Hvilke kompetencer har udvalget? Er der forretningsorden? 19.3 Mødehyppighed? 19.4 Samarbejde eksternt og internt. Er der et fagligt samarbejde med andre tilbud i eller udenfor kommunen - faggrupper på tværs? M. Læger, misbrug, kriminalforsorgen, sagsbehandlere og det fungerer godt. 20
Afsnit C - Generelle forhold, drift 20. Økonomi: 20.1 Stemmer budgettet overens med de faktiske udgifter? Holder budgettet? Har der været overskud eller underskud de seneste år, og hvad er årsagen? L. Kører godt, der er en difference på kr.500 kr. så man må sige, at det er godt planlagt. 21. Bygningsmæssige forhold: 21.1 Hvordan er de bygningsmæssige forhold svarer de fysiske rammer til brugernes behov i forhold til det tilbud, der gives? 21.2 Hvordan er beboerfaciliteterne? 21.3 Hvordan er personalefaciliteterne? 21.4 Hvordan er udenomsarealerne? 21.5 Er der legeredskaber? M. Godt, både for medarbejdere og beboere. M. De er gode. L : Det har været på tale om personale skal have deres egen toilet eller ej. Vi er nået frem til, at personalet ikke skal have eget toilet, men i stedet for, skal vi sørge for, at alle toiletter skal være pæne og rene lige som personale ville have det, hvis de var deres egne. M: de er gode. M. De er gode. M. Der er etableret forhindringsbane. Klatrevæg, der er sikkerhedsregler for benyttelse af klatrevæggen. L. Ikke alle er så mobile at de kan bruge alle faciliteter. 21.6 Opfylder legepladsens indretning og redskaber kravene i bygningsreglementet? 21.7 Er legepladsen gennemgået af f.eks. en autoriseret legepladsinstruktør eller andre? 21.8 Er der særlige sikringsforanstaltniger af bygningerne (brandalarmer, slukningsmateriel, tyverialarmer M. Ja der er brandalarm, som bliver efterprøvet hvert ½ år og Falck kommer og tjekker. Skredsande 21
osv.)? 21.9 Er der regelmæssige kontrolbesøg i forhold til ovenstående? Af hvem? Og er der bemærkninger? M. Branddtilsyn fra Falck. L. El certifikat udstedes hvert år. 22
Afsnit D - Særlige forhold: 22. Særlige forhold: 22.1 Er der særlige forhold, der påvirker stedet negativt? - positivt? M. Beboernes økonomi er negativ, men menneskene på stedet er meget positive. 22.2 Er der særlige problemstillinger, som stedet har behov for at drøfte? 22.3 Er der noget i forhold til arbejdet, der bekymrer dig/jer? M. Nej og bliver der noget, tager jeg fat i ledelsen. Skredsande 23
Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn 26. Interview med brugerne: 26.1 Hvordan synes du om at bo/arbejde her? 26.2 Hvad synes du er rigtig godt ved stedet? 26.3 Hvad kunne du tænke dig var anderledes? 26.4 Hvilke ting oplever du, at du har indflydelse på/ (eller du selv kan bestemme)? 26.5 Bliver du spurgt om dine ideer til nye aktiviteter (ting I kan lave eller gøre sammen)? Har boet der i 1½ år. Keder sig ikke og er i det store hele glad for stedet. Der er Altid noget at lave og går meget op i dyrkning af grøntsager. Man kan altid få hjælp, hvis der er behov. Passer fisk og marsvin. At kæresten og jeg må sove sammen i hverdagen og ikke kun i weekenderne. Lille medbestemmelse. Bestemmer selv, hvad jeg vil bruge sine penge på. Ja, der bliver lyttet til mig. 26.6 Har du haft nogle ønsker? 26.7 Er der noget du var/ er utilfreds med? 26.8 Hvem har du sagt det til? 26.9 Hvad skete der så? 26.10 Er du med til at lave din egen handleplan? 26.11 Har du fået et papir hvor der står hvilken hjælp du skal have? 26.12 Kan du selv vælge din kontaktperson? 26.13 Hvordan har du det med at Hvis jeg bliver hyber, bliver jeg ofte beskyldt for at lave ballade. Det er når jeg får min medicin for sent. Hvis jeg for eksempel er stået op kl. 5 om morgnen. Til pædagogen og han havde forståelse. Vi snakkede om det. Ja, jeg er med og får også indført, hvis der er noget jeg er utilfreds med. Både i den kommunale og den lokale handleplan. Ja Ja Fint, jeg er glad for at arbejde med både at bo og arbejde. Elsker at arbejde med dyrkning af grøntsager 24
bo/arbejde her sammen med andre? 26.14 Har du oplevet, at der er blevet brugt magt mod dig? 26.15 Ved du, at du kan klage over magtanvendelser? 26.16 Hjælper personalet med at få løst konflikter (når I er uenige eller skændes)? 26.17 Har du mulighed for at fravælge tilbud om kost, vask, og lignende? 26.18 Hvilke ydelser betaler du for (f.eks. for at bo i huset, husleje)? 26.19 Hvem bestemmer over dine penge? 26.20 Respekterer personalet dit privatliv (banker personalet f.eks. på før de går ind i din lejlighed)? 26.21 Får du din post leveret personligt (bliver breve og ting der bliver sendt med posten givet til dig)? A, men det er meget længe siden og pædagogen er væk nu. Ja Ja. Kan sige til medarbejder og de hjælper med at løse konflikten. Ja, men jeg kan godt lide det mad vi får. Kan ikke huske. Kontaktperson hjælper med at styre min økonomi. Ja Sendt til mig med posten, som min kontaktperson hjælper mig med at læse og forstå. 26.22 Andre bemærkninger (er der andet du vil fortælle)? Afsnit G - Evt. formand for bestyrelsen (private tilbud) 28. Interview med bestyrelsesformanden: 28.1 Kan du genkende botilbuddet ud fra den givne beskrivelse? Se under tilsynets vurderinger s. 6. Skredsande 25
28.2 Er du tilfreds med tilbuddet og dets indhold? 28.3 Beskriv samarbejdet mellem personale og ledelse 28.4 Beskriv samarbejdet mellem bestyrelse og ledelse 28.5 Er der, eller har der været, særlige problemstillinger du ønsker at fortælle os om? 26
Skredsande 27
1. udgave, september 2010 Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Viborgvej 67 7500 Holstebro 28