WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?

Relaterede dokumenter
ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

Erhvervsuddannelsesreform hvorfor nu det?

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober oktober 2014

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Resultater, konklusioner og perspektiver

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

En skole af elever- For elever

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Parter:

Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene

Studievejlederkonference

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør

Udvikling gennem bedre uddannelser

FGU EN VEJ TIL SOSU-SKOLERNE. Hvad betyder den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) FOR SOSUskolerne? Skal vi tænke anderledes?

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune

Den uddannelsespolitiske strategi

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

UDDANNELSESPLAN Uddannelsesplan 2020

Uddannelse er vejen til vækst

Til godkendelse i regionsrådet 12. december 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik

Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem

Den gode sikkerhedsleder. Sven-Peter Nygaard 3. Februar 2011 Byggecentrum Middelfart

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland

Erhvervsskolelæreres håndtering af uddannelsesmæssige dilemmaer: Fastholdelse eller kvalitet i uddannelse

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

Greater Skills i Regional Kontekst

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland

De målrettede, de kritiske og de resignerende

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Vejledning i regeringens globaliseringsudspil

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

En historie om hvordan frafald blev et problem 13

UU vejleder på besøg

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i (5. november 2008)

Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads

Reform af Erhvervsuddannelserne KKR Midtjylland den 10. september 2015 Hotel Scandic, Silkeborg Annette Ernst Lauridsen

Hvad virker i erhvervsuddannelserne?

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

En sammenhængende indsats for vækst, beskæftigelse og uddannelse

EUD 10. Norddjurs. September 2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

Ungdomsliv og uddannelse

Beskæftigelsespolitik

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

KOMMUNERNES TILGANG OG STRATEGI. RAR Nordjylland 10. december 2018

2018 UDDANNELSES POLITIK

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Ungebomben og unge med særlige behov

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

Uddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald

Temamøde 5. Når dannelse og uddannelsesvalg går hånd i hånd

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik Christian Helms Jørgensen & Ida Juul

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

GENERATION MÅLRETTET?

Flere unge i erhvervsuddannelse

AspIT at Work Årsmøde maj 2011 Uddannelseschef Ole Bay Jensen

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne?

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen

Politik for Inklusion og Medborgerskab [Høring august 2013]

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende

Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Transkript:

WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? Peter Koudahl Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU koudahl@dpu.dk

Gangen i oplægget Kort om de politiske udgangspunkter Hvad er situationen på skolerne, der skal løses i praksis? Forskellige lærer-strategier Oplæg til diskussion

Udvalget til fremtidssikring af erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne har en nøglerolle i forhold til at sikre både udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og den enkeltes unges beskæftigelsesmuligheder på fremtidens arbejdsmarked. Et velfungerende og udviklingsorienteret erhvervsuddannelsessystem af en høj kvalitet er således en af forudsætningerne for, at dansk erhvervsliv kan klare sig i den globale konkurrence

Udvalget om at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Udvalget skal udarbejde forslag til en handlingsplan for, hvordan det sikres, at 95pct. af de unge i 2015 (85pct. i 2010) gennemfører en ungdomsuddannelse, og at erhvervsuddannelserne yder et væsentligt bidrag til at realisere denne målsætning.

Med andre ord Vi skal have erhvervsuddannelser i verdensklasse, samtidig med, at de 20-25% der i dag ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, skal puttes ind i erhvervsuddannelsessystemet

Ungepakke II Kapitel 1 a. Pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. 2 a. 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. En utilsigtet konsekvens kan være, at unge mennesker bliver presset ind i uddannelser, de ikke er interesseret i eller motiveret for.

Lærernes situation De ved at mange elever ikke er motiverede De ved, at mange elever har en masse problemer, der ikke er relateret til uddannelse og at de måske ikke har de kompetencer, der skal til. De ved, at virksomheder ikke vil have elever i praktik, som ikke er i stand til at fungere på en arbejdsplads De ved, at omkring halvdelen af de elever, der begynder, ikke kommer til at færdiggøre uddannelsen, blandt andet på grund af mangel på praktikpladser Hvad gøre lærerne?

Gate-keeperen Lærer: Man kan nok sige, vi vil have det rigtigt skidt med at sende folk ud, som vi mener skal i lære som tømre, når vi godt ved at de kun møder 2 ud af 5 dage på en uge, fordi mesteren vil slå det direkte i hovedet på os: Hvad fanden er det for noget og sende mig? Så kan det fandeme være lige meget, så er det mere til besvær end det er til gavn. Ja, det kan vi jo godt forstå

Den frustrerede Lærer: Jamen altså hvis, i stedet for at smide Torben ud, hvad skulle man så? Skulle man ikke virkelig gå ind og få lavet krybesporet anstændigt til dem, så vi har ekstra opdækning på dem og sådan? Fortælle de øvrige elever: Jamen kære venner, de har altså nogle besværligheder. De er her og det går langsommere med dem. Til gengæld mener jeg jo, vi holder dem ude af lediggang og druk og narko og kriminalitet og alle de der forskellige ting. Det er der sgu ingen andre socialinstitutioner, der kan gøre det til den pris vi kan. Vi er langt de billigste...

Socialarbejderen I PK: Hvad synes du så, der kræves for at være en god lærer her på skolen? Lærer: En god indlevelsesevne og en god empati og være en god lytter og så være meget konkret i sine krav og være god til stille meget små og få mål op, der er synlige og begribelige for de unge elever. Og så kræver det generelt over hele linjen, sådan generelt tanker, at andre mennesker altid har en positiv hensigt med det, de gør, det er bare et spørgsmål om, hvordan jeg kommer til at forstå dem, altså den vej rundt, skal man hele tiden vende den.

Socialarbejderen II PK: Så det er det vigtigste. Det er ikke så vigtigt egentlig om man kan det fag, man underviser i? Lærer: Nej det synes jeg ikke. Nej jeg synes faget er pædagogik, specielt i grundforløbet, hvor eleverne ofte er svage og sarte, socialt udsatte, der er det altså vigtigere at holde dem fast i uddannelsen end at sige, hvordan man gør det konkret faglige

Den resignerede Lærer: Altså min gamle lærer i folkeskolen, han sagde til mig: Du kan trække hesten ned til vandet, men du kan ikke tvinge den til at drikke. Jeg kan jo tvinge dem[eleverne] ind og sætte dem på stolen, men jeg kan ikke tvinge dem til at lave noget. Du skal selv ville. Og hvis du vil, så hjælper jeg dig alt det, det skal være. Hvis du ikke vil, så er der andre, jeg hellere vil bruge min tid på.

Hvad er det, uddannelsessystemet skal? Det skal kvalificere Det skal opbevare Det skal sortere

Opsamlende til diskussion Den måde, der tales om uddannelse på, har tendens til at ignorere, at uddannelsessystemet også skal sortere blandt eleverne Den politiske beslutning om, at erhvervsuddannelserne skal løfte 95%-målet, tager ikke systemets praktiske funktionsmåde alvorligt. Det skaber nogle paradokser og ikke mindst: Det placerer en række dilemmaer på lærernes bord. Hvad er galt og hvad må gøres?