U D S K R I F T A F D O M B O G E N F O R R E T T E N I K j e l l e r u p Den 24. september 1 999 blev i sag nr. BS 1-138/1999: C mod Hjorthede Vandværk afsagt D O M: I 1 988 blev det muligt for ejendommene på Æ og Ø at blive tilsluttet sagsøgte, Hjorthede Vandværk. Ejendommen beliggende Æ1, Hjorthede, der dengang ejedes af L blev ikke tilsluttet. I 1991 købte sagsøgeren C ejendommen, Æ1 og lod jorden frastykke til samlægning med sin egen ejendom. Sagsøgeren solgte den resterende ejendom med bygninger og et areal på 0,7 hektar med overtagelsedag den 1. juli 1998, og som et led i denne handel skulle sagsøgeren betale for tilslutning til sagsøgte. Som betaling for tilslutning krævede sagsøgte 5 5.188,8 8 kr., hvoraf sagsøgeren alene kunne anerkende, at han skulle betale 1 5.000 kr., men for at få handelen afsluttet betalte han beløbet, samtidig med at han forbeholdt sig at søge det ikke anerkendte beløb tilbage. Sagsøgeren har herefter anlagt sag mod sagsøgte den 1. marts 1999 med påstand om, at sagsøgte dømmes til at betale 40.188,88 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte har påstået frifindelse.
Det fremgår af sagens oplysninger, at ejendommen, Æ1 efter frastykningen af jorden overgik fra en 4 parts gård til et 1,5 parts landhus. I. takstbladet for sagsøgte vedrørende 1997 var tilslutningsafgift pr. interessent oplyst til 8.000 kr. ekskl. moms. I det tilbud, sagsøgte sendte til L ved skrivelse af 26. oktober 1988 var der en opdeling på bidraget til hovedanlæg dengang anført med 20.000 kr. og bidrag til ledningsanlæg dengang angivet t i l 29.671,6 0 kr. begge beløb ekskl. moms. Det var anført, at bidraget til ledningsanlæg indeholdt forsyningsledning og stikledning til hver enkelt ejendom. Ifølge vedtægterne for sagsøgte kan enhver, der hører under sagsøgtes naturlige område, optages som interessent. Nye interessenter nedlægger selv den fornødne rørledning, hvorefter vandværket overtager ledningen til og med en ved interessentens hus anbragt stophane. I medfør af 55 i miljøministeriets bekendtgørelse 337/1 985 foreligger der et vandforsyningsregulativ for vandværker i Bjerringbro kommune. I dette regulativ findes definitioner på hovedanlæg og forsyningsledningsnet. Det står angivet, at anlægsbidrag omfatter bidrag til hovedanlæg og bidrag til forsyningsledningsnet samt bidrag til stikledninger, hvis de indlægges af vandforsyningen. Det er endvidere anført, at bidragene fremgår af vandforsyningens takst. I regulativets afsnit om forsyningsledninger er angivet, at når en ejendom tilsluttes en forsyningsledning skal ejeren betale anlægsbidrag til hovedanlæg og til forsyningsledningsnet efter taksterne i vandforsyningens takstblad. Om takster hedder det i regulativet, at disse fastsættes af vandforsyningen med kommunalbestyrelsens godkendelse og bekendtgøres i et takstblad der vederlagsfrit udleveres fra vandforsyningen. I en skrivelse af 12. november 1998 til Danmarks Private Vandværker har Bjerringbro kommune godkendt anlægsbidraget for Æ1. STD000000-501-STO1-K 194-T7-LDI-MOD
Der er under domsforhandlingen afgivet partsforklaring af sagsøgeren samt vidneforklaring af K og V. Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at han har boet i Hjorthede i 31 år og ejer ejendommen beliggende Å1 samt ejendommen A1. Han har været medlem af vandværket og deltaget i dets generalforsamlinger, for det skulle han. Udover landbrug har han vognmandsforretning. Da sagsøgeren købte Æ1 var det tilstrækkeligt med den boring, der var, og han talte ikke med L om vand. L blev boende i bygningerne som lejer. Ejendommen brændte, og sagsøgeren solgte den med brandassurancen og skulle samtidig sørge for tilslutning til sagsøgte. Inden salget havde sagsøgeren kontaktet sagsøgte for at få at vide, hvad det ville koste at blive tilsluttet, men det kunne de ikke finde ud af. Sagsøgeren var klar over, at der var vandledning ud til Æ, og også at der vedrørende betaling var opdeling i parter, så nogen betalte lidt, og nogen betalte meget. Da sagsøgeren stykkede jorden fra Æ1, fik han lagt ca. 37 tdl. til sin ejendom, der herefter var på ca. 74 tdl. Vidnet K har blandt andet forklaret, at han har været i sagsøgtes bestyrelse siden 1975. Omkring 1980 blev han formand. Der var dengang 93 eller 94 medlemmer. I 1988 kom der en henvendelse fra kommunen til sagsøgte, fordi vandværket var gammelt og nedslidt, og interessenterne blev dengang enige om, at de skulle bygge et nyt hovedanlæg, hvilket kostede omkring 404.000 kr., og udgifterne hertil fordeltes mellem de interessenter, der var der dengang. Vandværket blev bygget i en størrelse, så Æ og Ø kunne komme med. Der skulle kunne kobles 14 ejendomme på, men kun de 12 ønskede det. Ved udregningen af, hvad de forskellige husstande skulle betale, tog sagsøgte de faktiske udgifter og fordelte dem på samtlige husstande efter dyreenheder. Bygningen af det nye vandværk og udvidelsen var oppe på generalforsamlingen og diskuteredes flere gange. Inden forsyningsledningsnettet var færdigt, fik de 3 sidste ejendomme et tilbud. I 1991 hørte sagsøgte fra enten L eller fra advokat Sindberg. Vidnet ophørte som formand i 1995. Vidnet husker ikke begreberne hovedvandledning og forsyningsledning. Der kom ikke nye interessenter i vidnets formandstid. Det er korrekt, at Æ1 ikke kunne pålægges passagebidrag. Vidnet V har blandt andet forklaret, at han har været formand siden 1995. Han mindes ikke, at der er kommet nye brugere i hans ejertid. Takstbladet fra 1997 er udfærdiget på grundlag af det
foregående takstblad, der var fra 95-96. Det, der er foretaget, er en regulering af priserne. De nye forsyningsledninger, der nedlagdes skulle have en størrelse og en kapacitet, så Æ kunne kobles på. Sagsøgte har ikke undersøgt, om nogen ejendomme er blevet større, men der har været talt om, at der skulle foretages en regulering, hvis det skete. Vidnet foreslog sagsøgeren, at de kunne flytte 2,5 part fra Æ1 til sagsøgerens ejendom, men det ville sagsøgeren ikke acceptere. Der står i regulativet, at det er muligt at regulere om ved udvidelse af en ejendom, således som det er sket med Å, der har fået 2,5 part mere, og disse parter kunne have fulgt med jorden. Det er ikke muligt på takstbladet at skrive, hvad ledningsbidraget vil være, da det er afhængigt af en ejendoms beliggenhed. Tilslutningsafgiften relaterer sig kun til hovedanlæg. Hvis nogen spørger, hvad det koster at blive tilsluttet, vil de modtage et revideret tilbud, således som det også er foregået i denne sag. Da ejendommen på Æ1 ikke blev tilsluttet straks, har sagsøgte afholdt den faktiske udgift til ledningen, og det er denne, der skal refunderes, når ejendommen nu tilsluttes. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det nye vandværk i 1988 betaltes af de oprindelige interessenter. Da sagsøgeren ikke har pligt til at tilslutte Æ1, har fortiden intet med ejendommen at gøre, så det er reglerne, der gælder på tilslutningstidspunktet, der skal anvendes. Æ1 har ret til at blive medlem, og betaling skal ske efter takstbladet. Der er forsyningsledning i området, og der skal blot foretages en tilkobling. Det er bestemt i regulativet, at der skal være et takstblad, hvilket også forefindes i den foreliggende sag, og det er prisen heri, der er bindende. I denne sag har kommunalbestyrelsen godkendt takstbladet, og det er beløbet herfra, der skal anvendes, idet der ikke er nogen forbehold heri.
Sagsøgte har heroverfor gjort gældende, at sagsøgeren hele tiden har været interessent hos sagsøgte og deltaget i generalforsamlingerne og således også været med til at vedtage beslutningsgrundlaget for Æ og med til at bestemme, at der ved tilslutning skulle betales til forsyningsledning. Det er på flere generalforsamlinger besluttet, at forsyningsledningerne skulle betales af de tilsluttede ejendomme, og sagsøgeren har været bekendt hermed via sin deltagelse. Ifølge K s forklaring er der også kommet en henvendelse fra sagsøgeren i 1991, så der må have været drøftelse om prisen for tilslutning i forbindelse med overdragelsen af Æ1. Sagsøgte har endvidere sendt skrivelse til L vedrørende Æ1, og herved er den til den enhver tid værende ejer af ejendommen blevet forpligtet. Sagsøgte har lagt penge ud til forsyningsledningerne, og de ejendomme, der kobles på skal betale de faktiske udgifter og således refundere sagsøgte de udlagte beløb. I denne sag foreligger endvidere godkendelse fra kommunen, og der er tale om en konkret afgørelse. Der er ubetinget hjemmel til opkrævning af ledningsbidrag i vandforsyningslovens 29, stk. 3 og 45. Det er sagsøgte, der bestemmer vilkårene, og ikke de ejendomme der skal tilsluttes. I dette tilfælde gælder der en takst for hovedanlæg men ikke for ledningsanlæg. At jorden er frastykket ejendommen kan ikke medføre, at en del af forpligtelsen falder bort, idet dette ville være et helt urimeligt resultat, da forsyningsledningen har fået kapacitet efter ejendommens størrelse på tidspunktet for ledningens nedlæggelse. Rettens bemærkninger: Efter den foreliggende bevisførelse kan det lægges til grund, at sagsøgeren C har været interessent hos sagsøgte Hjorthede Vandværk i en lang årrække, også dengang det i 1989 blev besluttet at bygge et nyt hovedanlæg, som betaltes af de interresenter, der var på det tidspunkt. Vandværket fik en størrelse så Æ og Ø kunne komme med, og på Æ kunne der kobles 14 ejendomme på men kun de 12 ønskede at blive tilkoblet. De faktiske udgifter fordeltes på samtlige husstande efter dyreenheder.
Det kan videre lægges til grund, at der ikke var nogen pligt for Æ1 til at blive tilsluttet, samt at tilslutning først foretages i forbindelse med at sagsøgeren havde erhvervet ejendommen, frastykket jorden til sammenlægning med sin ejendom og herefter solgte beboelsen med 0,7 hektar. Under hensyn til, at sagsøgeren ifølge sin egen forklaring, har deltaget i sagsøgtes generalforsamlinger samt til at udgifternes fordeling ifølge den tidligere formand K s forklaring diskuteredes flere gange på generalforsamlinger sammenholdt med, at den tidligere ejer af Æ1, L, fik et tilbud på tilslutning i 1988 ligesom der i 1991 i forbindelse med sagsøgers erhvervelse af ejendommen kom en henvendelse til vandværket, finder retten det godtgjort, at sagsøgeren har haft et sådant kendskab til, at der udover tilslutning til hovedanlægget også skulle betales til den forsyningsledning, hvortil sagsøgte forskudsvis havde afholdt udgiften. Under hensyn til at forsyningsledningen er dimensioneret ud fra ejendommens størrelse på tidspunktet for projektets udførelse, finder retten, at det forhold at jorden senere er frastykket ikke bør medføre, at der for ejendommen kun skal betales en mindre andel, med den følge at det bliver sagsøgte, der kommer til at afholde en del af de udgifter, der har været til forsyningsledningen. Da sagsøgte har fået godkendelse fra Bjerringbro Kommune til opkrævning af bidrag vedrørende Æ1 til såvel hovedvandledning som forsyningsledning, således som det er foreskrevet i vandløbsloven og i regulativet, finder retten endvidere, at sagsøgte har den fornødne hjemmel. Som følge af det ovenfor anførte frifindes sagsøgte. T H I K E N D E S F O R R E T: Sagsøgte Hjorthede Vandværk I/S frifindes. Sagsøgeren C betaler inden 14 dage fra dato t i l s agsøgt e sagens
omkostninger med 8.000 kr. Mette Andersen Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I KJELLERUP, den 24. september 1999 p.d.v. Ketty Nielsen o.ass.
UDSKRIFT af RETSBOGEN FOR VESTRE LANDSRET 11. a f d e l i n g
Den 2. august 2000 kl. 9.00 blev Vestre Landsret sat på tingstedet i Viborg af landsdommerne Hanne Kildal, Kirsten Thorup og Jens Lind (kst.) med B. Ørris som retssekretær. Mødet var offentligt. Der foretoges: V.L. B-2192-99 C mod Hjorthede Vandværk I/S c/o V Der fremlagdes: Ankestævning. Retsbogsudskrift. Domsudskrift. Processkrifter. 1-7 Bilag. A-C Bilag. For og med appellanten mødte advokat H. Skovbjerg Hansen, Ans By. For indstævnte og med K mødte advokat Vibeke Asmin Hansen, Viborg. Den indankede dom oplæstes, og ankens rettidighed dokumenteredes. Parterne nedlagde deres påstande som angivet i de skriftlige påstandsdokumenter. Dokumentation fandt sted.
Appellanten afgav forklaring efter at være gjort bekendt med sandhedspligt og strafansvar. Appellanten frafaldt den subsidiære påstand. Bevisførelsen sluttet. Sagen blev procederet. Efter votering tilkendegav retten sin opfattelse af sagen og opfordrede appellanten til at hæve sagen. Efter en drøftelse mellem appellanten og advokat H. Skovbjerg Hansen hævede appellanten anken. Landsretten besluttede, at appellanten til indstævnte i sagsomkostninger for landsretten skal betale 8.000 kr. Sagen sluttet. R e t t e n h æ v e t. Hanne Kildal /B. Ørris ---------------- Uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg, den 2. august 2000 B. Ørris retssekretær