NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE

Relaterede dokumenter
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6.

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere.

Sammenhængende. Børne. politik

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen

Forandringsteori for Frivilligcentre

SBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet

Ledere mellem selvtillid og selvværd. Den moderne leder kan begå fejl

Frivilligkonference 2017 Meningsfulde fællesskaber. Masterclass: Fokus på konsulentrollen. Linda Lundgaard, phd, professor 6.

Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste

Aktøranalysemodellen

Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Samskabelse og partnerskaber

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

Forord. og fritidstilbud.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Kommunom- uddannelsen

Frivillighed på nye måder. Samskabelse, tidsfordriv og den gode sag

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Sæt skub i samskabelsen

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

TRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse

Samskabt Politik i Kommunerne

Frokostpause. vi starter igen her i salen kl 13.30

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

Skabelon for handlingsplan 2012

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Samarbejdsdrevet Innovation

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Building a Better Tomorrow

Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing

Kunden og de private virksomheder som aktører i ældreplejen

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Vidensbaseret praksis

Indorama Ventures Public Company Limited

Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?

Kampen om evidens ANMELDELSE

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

Workshop Forældreskab

Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013

Spørgsmål og svar (Q and A)

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

BIKVA-Modellen. I det følgende præsenteres BIKVA-modellen kort

LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Samfundsfag, niveau G

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

Frivilligrådets mærkesager

Målrettet og integreret sundhed på tværs

FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Forum for social innovation. Netværk og viden til nye velfærdsløsninger

11. februar Resiliensbegrebet som strategisk værktøj.

Socialpædagogens rolle i fremtiden set ud fra et ledelsesperspektiv

De tre faglige sessioner

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Fremtidens organisering af kommunale opgaver. Ved Johan Weihe

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse

Positiv psykologi og ledelse

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

Læreplan Identitet og medborgerskab

Samskabelse hvad er op og ned? Og hvordan gør vi i praksis? Hjerteforeningen 6. maj 2017

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder

Transkript:

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE V I S O - K O N F E R E N C E N D. 6. 1 2 P Å N Y B O R G S T R A N D H A N N E K A T H R I N E K R O G S T R U P. I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L O S O F I P Å A A L B O R G U N I V E R S I T E T 6 1 7 2 0 1 1 2 K R O G S T R U P @ L E A R N I N G. A A U. D K

DISPOSITION Hvorfor nu nye veje? Fordi nye bølger banker på Samskabelse og Capacity Building i den offentlige sektor Organisationer, ledere og medarbejdere skal være selvkorrigerende Krav til opbygning af direkte og indirekte kapacitet Udfordringer og risici Et konkret eksempel fra Aalborg kommune

HVORFOR NYE VEJE OG HVILKE VEJE? Fra New Public Management New Public Governance? - og hvad sker der i forhold til kravet om evidensbaseret viden og mængden af performancemålinger? -Lovende praksis: Henviser til praksis, der ikke kan betegnes som sikker på nuværende tidspunkt, men som alligevel har en særlig stor sandsynlighed for at skabe progression og velfærd for borgere og samfundet

NEW PUBLIC GOVERNANCE SAMSKABELSE New Public Governance: Reaktion på det demokratiske underskud Manglende effekt af velfærdsydelser Håndtere den stadig stigende kompleksitet og uforudsigelighed, der kendetegner såvel det lokale som det globale samfund Nøgleordene i New Public Governance er coproduction og co-creation.

CO-PRODUCTION OG CO-CREATION ELLER PÅ DANSK SAMSKABELSE De optimale løsninger på velfærdsstatslige problemer skal findes: Tæt på borgere og brugere I samarbejde med lokalsamfund Gennem aktive og samarbejdende netværk Mellem offentlige og frivillige organisationer På tværs af den offentlige og private sektor Og gennem interorganisatorisk samarbejde og samskabelse på internationalt niveau

RATIONALET I SAMSKABELSE Rationalet er: Sammenhæng mellem borgernes behov samt forventninger og velfærdsydelser At borgerens ressourcer udnyttes At den offentlige sektor i højere grad bliver i stand til at håndtere komplekse problemstillinger Effekten er: Større effektivitet og øget brugertilfredshed

SAMSKABELSE OG CAPACITY BUILDING Capacity Building begrebet har en dobbelt binding: Det er udtryk for en fælles problemløsning Der sker samtidig en kompetenceudvikling af individer, fællesskaber og (lokal)samfund Formålet er at øge den enkeltes potentiale og opbygge evnen til håndtering af komplekse, skiftende og måske uforudsigelige problemstillinger. Empowerment kommer til at stå stærkt igen nu linket til co-creation

CAPACITY BUILDING BEGREBETS GRUNDFILOSOFI Mennesket er grundlæggende kompetent på eget liv Mennesket er en ressource for fællesskabet Bæredygtig samfundsudvikling forudsætter inddragelse Forskellige mennesker har forskellige udgangspunkter, positioner og kompetencer samt forskellige sociale og kulturelle muligheder

CAPACITY BUILDING I OFFENTLIG SEKTOR Individniveau Stemme til de socialt dårlig stillede og/eller underrepræsenterede Individet er socialt kompetent, og bidrager aktivt til egen og organisationens udvikling Borgeren/medarbejderen/eleven ses som ekspert på eget liv og situation Politikker og organisationer er funderet på forventninger, forudseenhed, effektorienteret og har en proaktiv samt selvkorrigerende adfærd Kreativitet, kommunikation og samarbejde Forudsætningen herfor er besiddelse af formelle og uformelle evner, og at betingelser for at udfolde disse evner er tilstede

ÅH NEJ VI ORKER DET IKKE!!!!! Ansvaret tilbage til medarbejdere, ledere og brugere Faglighed og tætte relationer til brugerne bliver igen afgørende

OFFENTLIGE ORGANISATIONER OG MEDARBEJDERE SKAL VÆRE SELVKORRIGERENDE Det betyder: 1: At opnå effekt går fra at være et ude fra og ind anliggende eller et oppe fra og ned anliggende til at blive et lokalt decentralt anliggende som tendens vil der opstå hybrider 2: Mindre fokus på out-put målinger, mere fokus på vurdering af effekt i forhold til slutbrugeren 3: Evalueringen bliver en integreret del af opgavevaretagelsen 4: Evaluering er både et lokalt ledelses-, men også et medarbejder-, partner -og brugeransvar 5: Co-evaluation bliver centralt 6: Langt højere grad af fokus på brugerinvolvering evaluering bliver mere individorienteret 7: Fokus på evidensbaseret praktik et mindre strengt evidensbegreb 8: Stadig måling af performance men måske færre kriterier

DET MED EFFEKTER ER SVÆRT På langt sigt! På mellem langt sigt! På kort sigt! Fokus på hvordan data anvendes

HVILKE UDFORDRINGER OG RISICI GIVER DETTE Den nødvendige evalueringskapacitet er ikke nødvendigvis til stede Offentlige organisationer og samarbejdspartnere skal håndtere hybrider Viden bliver fragmenteret syntetisering af viden er nødvendig Nu har vi ikke bare fokus på præstationsmålinger, nu for vi fokus på evaluerings og dokumentationsprocesser. Kan vi ikke bare have fokus på effekt? Hvordan får vi samskabelse og individorientering til at hænge sammen med klare overordnede mål?

Forandringsteori for projekt Styrket borger- og netværksinddragelse