Susan Hart i forordet fra bogen Traumer set med barnets øjne Ved Fysioterapeut Iben Iversen & Musiker/musikpædagog Mads Jakob Haagen

Udviklingsprojekt for børn på Hanstholm asylcenter. Slut rapport Gennem leg og musik at styrke børns selvreguleringsevner Kernen er at give børnene lov til og opmuntre dem til at følge den naturlige bane for deres følelsesmæssige chokreaktioner på vanskelige begivenheder uden at forsøge at censurere eller kontrollere disse reaktioner Susan Hart i forordet fra bogen Traumer set med barnets øjne Ved Fysioterapeut Iben Iversen & Musiker/musikpædagog Mads Jakob Haagen

Indholdsfortegnelse 0. Resume... 1 1. Projektet Ny metode til børn med traumer... 2 2. Tidsplan... 2 3. Øvrige samarbejdspartnere... 3 4. Projektindhold og - aktiviteter... 3 5. Teoretisk afklaring og afgrænsning... 5 6. Effektmåling i forhold til målgruppen... 5 7. Succeskriterier... 7 Succeskriterier for erfaringsdelen:... 7 Succeskriterier for metode delen:... 8 8. Fastholdelse af effekt... 8 9. Dokumentation... 9 10. Formidling/videndeling... 9 Bilag: 1) Feedback fra Anette Bendixsen, Konsulent, Pædagogik og Integration, Børn og Unge, Århus Kommune 2) Feedback fra Udviklingskonsulent Mia Wæver Woetmann, Ikast- Brande kommune 3) Feedback fra formand for BUPL Århus Marianne Gilbert Nielsen 4) Regnskab 5) Revisor erklæring, Revision 1, Erling Thomsen

1 0. Resume Målgruppe: Børn under 6 år fra Hanstholm Asylcenter Aktiviteter: Projektets aktiviteter er gennemført i overensstemmelse med ansøgningen. Der er således gennemført 3x10 workshops i Børnehaven Regnbuen og 3 workshops i Babyschool (tilbud til kvinder med børn på 0-2 år). Resultat: Projektet har givet erfaring med hvordan leg og musik kan benyttes til at hele og forebygge virkningen af traumer hos børnehavebørn. Vi planlægger at videreudvikle metoden i samarbejde med Røde Kors Jelling til blandt andet at kunne bruges for børn i 0.- 2. klasse og til at inkludere børnenes forældre. Effekt: 17 børn ud af 35 børn var stadig på Asylcenter Hanstholm ved projektets afslutning, og er tilsammen blevet vurderet på 35 symptomer på traumer. Den gennemsnitlige symptom score er på en skala fra 1-10 faldet fra 5,99 til 3.03, dvs. at alle symptomer er i faldet 2,96 i gennemsnit. Samtidig er personalets generelle viden og forståelse for børns traumer blevet større. Vigtigste læring: Et velgennemprøvet materiale som virker til målgruppen, og erfaring med hvordan vi kan lave workshops som kan rumme og hjælpe de udadreagerende børn. Formidling af viden: Projektets viden er formidlet gennem oplæg af metoden i til pædagoger og ledere på børneområdet i Ikast- Brande og Århus kommuner, BUPL Århus og i foreningen Børns Livskundskab. PR: Der er gjort opmærksom på projektet gennem ovennævnte møder og i relevante fagfora. Projektet har desuden været nævnt i Hanstholm Posten og Thisted Dagblad. Vurdering: Projektet vurderes som succesfuldt, idet projektets aktiviteter i alt væsentligt er gennemført i overensstemmelse med ansøgningen. Udviklingsprojekt for børn på danske asylcentre gennem leg og musik at forebygge og hele virkningen af traumer hos børn Mads Jakob Haagen & Iben Iversen 1

2 1. Projektet Ny metode til børn med traumer Dette er en rapport over metodeudviklingsprojektet Ny metode til børn med traumer på Hanstholm Asylcenter, marts 2014 - marts 2015. Projektet er udarbejdet af Fysioterapeut Iben Iversen og Musiker og musikpædagog Mads Jakob Haagen, i samarbejde med teamleder af det sociale team Inge Kam Larsen Hanstholm asylcenter. Formålet med projektet har været at udvikle et supplement til den gængse faglighed i danske asylbørnehaver, sekundært til børnehaver i hele landet, hvor der er børn med lignende behov. Vi har arbejdet med at udvikle musikalske aktiviteter og lege for børnehavebørn, som kan støtte deres selvregulering. Selvregulering er nervesystemets evne til at regulere blandt andet basal opmærksomhedsstyrring, stofskifte, kropstilstand og affekt på en måde, som er relevant i forhold til omgivelserne. Tanken har været at udvikle en metode som henvender sig til grupper, og ikke er afhængig af talt sprog. Metoden, som vi benytter os af, bygger på Maggie Kline og Peter Levines bog Traumer set med barnets øjne og Alé Duartes undervisning i to workshops i Danmark i maj 2013 og 2014. Kernen i teorien er at små og store overvældende begivenheder kan overbelaste barnets nervesystem og medføre ændringer i adfærd og give psykiske symptomer. Det beskrives endvidere, hvordan de voksne, ved hjælp af enkle principper, kan støtte barnet i at komme sig, dvs. genvinde modstandskraft og dermed mulighed for at trives. Det særlige ved metoden er at arbejde med børns traumer med kroppen og nervesystemet som fokuspunkt. Dette er, ifølge Cand. Psych. Susan Hart, som har skrevet forord til bogen, velegnet til at arbejde med børn, som ikke har gavn af eller mulighed for almindelige terapeutiske metoder, som benytter sig af verbalt sprog, hvad enten det er symboliserende, analyserende eller narrative metoder. Vi bruger primært musik og leg. Musik fordi det inviterer til engagerede synkroniserede samspil, og leg fordi det er børnenes naturlige lærings- og udtryksform. Asylbørn og deres familier lever i et enormt pres, vores ønske har været at udvikle en metode som kan støtte børnenes modstandsdygtighed og bevare fokus på tryg tilknytning og udvikling i gennem en svær tid. 2. Tidsplan I forhold til den oprindelige tidsplan er evaluerings- og formidlingsfasen trukket noget ud. Den endelige plan kom til at se således ud. Forberedelse Workshops Hanstholm Evaluering og formidling jan marts 14 marts august 14 Sep 14 marts 15 Udviklingsprojekt for børn på danske asylcentre gennem leg og musik at forebygge og hele virkningen af traumer hos børn Mads Jakob Haagen & Iben Iversen 2

3 3. Øvrige samarbejdspartnere Projektets øvrige samarbejdspartnere har været: Finn Thomas Heintzelmann leder af Børnehuset, samt børnehusets øvrige personale. Deres opgaver har været; Ledsagelse af børn og tilstedeværelse under workshop, som den trygge person som kender børnene samt sparring og feedback fra det pædagogiske perspektiv. Ale Duarte har bistået med gode råd og supervision. Ale Duarte har erfaring fra arbejdet med traumer hos ofre, især børn, for naturkatastrofer (jordskælv, tsunamier, flodbølger) i Kina, Thailand, Brasilien, New Orleans og Japan. 4. Projektindhold og - aktiviteter Kernen i projektet er traumebehandling af børnehavebørn i Legestuen ved Hanstholm asylcenter. Vi har over en periode på 6 måneder afholdt: - 10 gange 3 workshops med grupper af 6 14 børn. - 3 workshops med børn under to år og deres mødre. - 4 undervisnings/evaluerings gange med personalet i Legestuen. Øvelserne/legene har sigtet på at hjælpe barnet gennem en naturlige, sund aktiveringscyklus: aktivering af kemiske og hormonelle reaktioner, igangsættelse af de relevante sansemotoriske respons, der varetager orientering, beskyttelse, forsvar eller flugt, derefter udladning af den overskydende energi for til sidst at vende tilbage til afslappet opmærksomhed og fysiologisk ligevægt. (Peter Levine & Maggie Kleine, Traumer set med barnets øjne.) Udviklingsprojekt for børn på danske asylcentre gennem leg og musik at forebygge og hele virkningen af traumer hos børn Mads Jakob Haagen & Iben Iversen 3

4 Vi har blandt andet taget udgangspunkt i aktiviteten STOMP, som Mads gennem de sidste 10 år har udviklet specielt til målgruppen. STOMP er musik på ikke- musikinstrumenter f.eks. store murerbaljer. Vi bruger desuden sangleg og fangeleg. Vi laver kropsbevidsthedsøvelser med rasleæg, åndedrætsøvelser, afspænding. Endelig bruger vi, det vi kalder multifokus- aktiviteter. Multifokus aktiviteter har flere funktioner, dels kan børnene ikke koncentrere sig i lang tid om leder- centrerede aktiviteter, dels kan mange af børnene bedst mødes i en en- til- en kontakt. Vi har brugt redskaber fra vores stamfaglighed, altså fysioterapi og musikpædagogik, men vinkler aktiviteterne således, at fokus flyttes fra at gennemføre selve aktiviteten, til at støtte barnet i at mærke sig selv og følge sin egen impuls i den givne ramme. Det vigtigste har været at have det sjovt at børnene har oplevet at blive taget alvorligt, og fået støtte til at lære nye færdigheder og øge deres kompetencer i forhold til at deltage i aktiviteter med en oplevelse af personlig succes. Vi har haft forældre med i tre workshops i babyschool, og måtte indse, at det at have forældre med udgør en række udfordringer i sig selv både metodisk, kommunikationsmæssigt og logistisk. I denne omgang valgte vi derfor at nedprioritere forældre inddragelsen og bruge ressourcerne på selve metoden. Det var vores hensigt, at udvikle metoden i tæt samarbejde med personalet i legestuen på Hanstholm asylcenter. Metoden er imidlertid meget anderledes end den STROF tilgang, som er den anvendte pædagogik i danske asylbørnehaver. STROF står blandt andet for struktur, ritualer og trygheds skabende samtaler. Og i starten af projektet havde vi ikke noget reelt alternativ til voksenstyring, stram struktur og skæld ud. Og det var, forståeligt nok, svært for personalet, at se meningen med den megen tumult som synes grundløs i en hverdag, som var kaotisk og presset nok i forvejen. Derfor valgte vi, efter anbefaling fra afdelingsleder Inge Kam Larsen, at lade projektets metode og den gældende pædagogik i børnehaven være to klart adskilte metoder. Udviklingsprojekt for børn på danske asylcentre gennem leg og musik at forebygge og hele virkningen af traumer hos børn Mads Jakob Haagen & Iben Iversen 4

5 5. Teoretisk afklaring og afgrænsning Det kan være svært at vide, om et barns adfærd skyldes henholdsvis traumatisering, sociale omstændigheder/belastninger, opdragelse eller kulturelle forskelle, og dette har været genstand for dialog gennem hele projektperioden. En af knasterne har vist sig at være traumebegrebet, hvor traumebegrebet traditionelt har været forbeholdt det, at være udsat for eller vidne til enkelt livstruende begivenheder. Altså groft sagt; hvis barnet ikke har været i direkte livstruende situationer som følge af krig, vil man ikke kunne tale om traumatisering. I nyere litteratur om post traumatisk stress forstyrrelse (PTSD) taler man generelt om dosis- respons, altså jo mere voldsomt, indgribende og langvarigt belastningen er jo skadeligere og alvorligere symptom billede kan man forvente, på den anden side kan oplevelser, der som udgangspunkt virker som lav- risikooplevelser, være yderst traumatiserende for den enkelte. Endelig påvirker det at blive udsat for et traume barnets evne til tryg tilknytning, ligesom det at være trygt tilknyttet til omsorgspersoner øger barnets modstandskraften over for traumer. Projektets ide og metode er dog ikke afhængig af forekomst af PTSD diagnosticeret eller ikke- diagnosticeret. Projektets ide er at lave aktiviteter som inviterer det enkelte barn ind i engagerende samspil, på en måde som afspejler barnets zone for nærmeste udvikling, og som giver barnet en følelse af succes. Aktiviteterne tilpasses gruppen som helhed eller børn som vi har udvalgt, som ser ud til at have særlige behov. Når vi arbejder men et eller et par børn som målgruppe er børnegruppen det fællesskabet, som børnene søges at blive relevant engagerede og inkluderede i. Derfor har vi arbejdet med at ændre ordet traumebehandling til at tale om at støtte børns selvreguleringskompetencer i stedet for. Og da traumer (kliniske og subkliniske) i denne forståelse, rammer børns selvregulering, hvor selvreguleringen forstås som nervesystemets evne til at regulere de indre organer, kropstilstand, stofskifte, opmærksomhed og affekt relevant i forhold til omgivelserne. Da alle børn kan profitere af bedre selvregulering/ affektregulering, giver brugen af metoden mening uden at komme ind i diskussioner omkring definition af traumer, og andre årsagsforhold. Desuden forklarer det metodens egnethed i forhold til at kunne støtte alle børn, uanset om de er normalt udviklede, socialt belastede (udsat for stress), traumatiserede eller har udviklingsforstyrrelser. http://www.ptsdforum.dk/artikler/smaaboernstraumer.pdf http://www.traume.dk/boern_og_traumer 6. Effektmåling i forhold til målgruppen Vi har målt metodens effekt på målgruppen ved at personalet i Hanstholm Asylbørnehave har fundet et antal symptomer (1 til 5) på hver af børnene og givet dem en værdi på en skala fra 1-10. Udviklingsprojekt for børn på danske asylcentre gennem leg og musik at forebygge og hele virkningen af traumer hos børn Mads Jakob Haagen & Iben Iversen 5

6 1 betyder at symptomet er lidt generende ind i mellem, hvor 10 betyder at symptomet begrænser barnets funktionsmuligheder væsentligt næsten hele tiden. Disse symptomer er så igen blevet vurderet i slutningen af forløbet. 17 børn ud af 35 var stadig på Hanstholm Asylcenter ved projektets afslutning, og er tilsammen blevet vurderet på 35 symptomer. Den gennemsnitlige symptom score er faldet fra 5,99 til 3.03, dvs. at alle symptomer er i gennemsnittet faldet 2,96. Det fordeler sig således: Ved 8 af 17 børn er alle deres symptomer formindsket 2 point eller mere Ved 6 børn er deres symptomer formindsket 1 point eller mere 1 barn har det ikke flyttet sig Og ved 2 børn er deres symptom forværret hhv. 2 og 3 point Figur 1 Børnenes score Udviklingsprojekt for børn på danske asylcentre gennem leg og musik at forebygge og hele virkningen af traumer hos børn Mads Jakob Haagen & Iben Iversen 6

7 Figur 2 Børnenes score 7. Succeskriterier De forventede resultater på kort og langt sigt. Vores primære mål har været at få erfaring med metoden, altså erfaring med hvordan musik og kropslige lege kan hjælpe det enkelte barn med at øge dets selvreguleringskompetencer. På den måde være med til at udvikle en metode, som via aktiviteter, på en gang er helende og økonomisk overkommelig. På længere sigt ønsker vi at være med til at supplere den gængse pædagogik omkring traumatiserede børn i danske asylcentre og andre sammenhænge hvor der er børn med lignende problemstillinger. Succeskriterierne deler sig derfor i to grupper, dels en erfarings del og dels succeskriterier for selve metoden: Succeskriterier for erfaringsdelen: Vi har fået erfaring med metoden og har gennemprøvet materiale klar til formidling, hvilket er en klar succes. Endvidere er 35 børn startede op i forløbet og 17 børn har gennemført det, dvs. at de var tilstede både første og sidste eller næstsidste gang. Det giver en gennemførsels andel på 48,6 %. Det er lidt mindre end vores målsætningen på 60%, men tilfredsstillende i forhold til, at den tid flygtninge generelt opholder sig på Asylcentre i Danmark er afkortet væsentligt i perioden. Udviklingsprojekt for børn på danske asylcentre gennem leg og musik at forebygge og hele virkningen af traumer hos børn Mads Jakob Haagen & Iben Iversen 7

8 Vi har fået viden om, hvordan vi kan se/måle effekten af metoden på børnene, hvilket ligeledes er opfyldelse af et succes kriterie. Endelig har vi fået erfaring med hvordan metoden spiller sammen med den gængse pædagogik STROF, og erfaring med at samarbejde med det pædagogiske personale. Vi evaluerer dog ikke direkte på personalts faglige udbytte, da vi som tidligere nævnt besluttede at personalet ikke skulle være en del af selve metodeudviklingsprojektet. I stedet har vi haft et dialog møde omkring samarbejdet og forløbet, hvor flere personaler giver udtryk for, at have fået en større generel viden og forståelse for børn traumer. Succeskriterier for metode delen: Børnenes symptomer, er som nævnt under Effekt i forhold til målgrupper i gennemsnittet faldet fra 5,99 til 3.03, dvs. at alle symptomer er i gennemsnittet faldet 2,96. Hvilket er bedre end forventet, og har givet et forsigtigt fingerpeg om, at der muligvis kan have været nogen effekt af metoden. Det har endvidere givet os mod på næste skridt, nemlig at planlægge at bruge en standardiseret test til at undersøge effekten af metoden i vores næste projekt. Vi har ikke evalueret forældrene og pædagogernes oplevelse af metodens virkning, da de ikke har været med på en måde, så det ville give mening. Metodens vision, teori og erfaring har imidlertid vist sig at passe meget præcist til de ønsker og behov, som Pædagogisk Enhed, Røde Kors Asyl har på børneområdet, og de er derfor blevet vores samarbejdspartnere på næste projekt. Fokus her vil som nævnt være at arbejde med at teste metoden med standardiserede test på gruppen af børnehave børn, der ud over planlægger vi at arbejde med hvordan forældre bedst inddrages, og hvordan metoden kan udvikles til at kunne bruges til indskolingsbørn (0.- 2.) klasse. Vi anser dette som vigtige skridt på vejen i forhold til vores langsigtede mål om at supplere den gængse pædagogik omkring traumatiserede børn i danske asylcentre, og børn i andre sammenhænge med lignende problemstillinger. 8. Fastholdelse af effekt Konkret fastholdelse af effekt er ikke relevant i nærværende projekt. Men vi planlægger på baggrund af dette projekt, som nævnt, et kommende projekt. Afhængig af dette kommende projektets succes vil Røde Kors efter projektets afslutning at fastholde effekten og udbrede metoden til andre enheder i Pædagogisk Enhed (skoler og børnehaver) i Røde Kors. Udviklingsprojekt for børn på danske asylcentre gennem leg og musik at forebygge og hele virkningen af traumer hos børn Mads Jakob Haagen & Iben Iversen 8

9 9. Dokumentation Trygfondens donation til projektet har været nævnt i Hanstholm Posten og Thisted Dagblad. Der udover er projektet dokumenteret i udarbejdelsen af nærværende rapport, og ved at flertallet af de afholdte workshops optaget på film. Filmmaterialet har været brugt under afholdelse af foredrag og workshops til at formidle og illustrere metoden, vise interaktionerne mellem børn og voksne og give et indtryk af enkelte børns udvikling. 10. Formidling/videndeling Hvordan vil I udbrede budskabet? Vi har afholdt møder arrangeret i samarbejde med Anette Bendixsen, Konsulent, Pædagogik og Integration, Børn og Unge, Århus Kommune (Bilag 1) og Udviklingskonsulent Mia Wæver Woetmann, Ikast- Brande kommune (Bilag 2) og for formand for BUPL Århus Marianne Gilbert Nielsen (Bilag 3). Desuden formidlet projektets resultater på et Erfaringsudvekslings møde i Børns Livskundskaber den 20.3.2014. Vi havde planlagt at henvende os til en række fagblade med metoden, det har vi imidlertid udskudt til anden del af projektet, da vi synes det, vi har at komme med på nuværende tidspunkt er lidt for tyndt til at skrive en artikel som formidler erfaringerne og metoden til andre faggrupper. Endelig vil erfaring og filmklip indgå i det videre arbejde med at udvikle og formidle metoden. Udviklingsprojekt for børn på danske asylcentre gennem leg og musik at forebygge og hele virkningen af traumer hos børn Mads Jakob Haagen & Iben Iversen 9

Bilag 1 Mads Jakob Haagen <madshaagen@gmail.com> Tak for et godt møde Anette Bendixsen <anbe@aarhus.dk> 26. februar 2015 kl. 13.53 Til: Mads Jakob Haagen <madshaagen@gmail.com> Kære Mads I lige måde! Rigtig spændende at høre om jeres projekt og jeres videre tanker. Som Lene Syberg nævnte var det ærgerligt at vi ikke havde en person med fra Sundhed og Trivsel, men håber I får kontakt med dem. Flg. deltog i mødet: Marie Buhl Jung. Områdechef for område Silkeborgvej Lene Syberg, Dagtilbudsleder i Brabrand Jette Nissen, PPR teamleder, PPR Sydvest Silkeborgvej Susanne Hamborg, Pædagogisk leder i Spiren, Tovshøj Dagtilbud Morten Kling, Dagtilbudsleder i Gellerup Anette Bendixsen, Sprogkonsulent for område Silkeborgvej, Pædagogik og Integration/B og U. Det var et super godt arrangement med mange fædre og mødrej Med venlig hilsen Anette Bendixsen Konsulent 29204395.: E mail: anbe@aarhus.dk BØRN OG UNGE Pædagogik og Integration Aarhus Kommune Grøndalsvej 2, Postboks 4069, 8260 Viby J

Bilag 2 Mads Jakob Haagen <madshaagen@gmail.com> Vedr.: Re: Trygbørn Ikast Brande kommune Mia Wæver Woetmann <miwav@ikast brande.dk> 10. marts 2015 kl. 11.00 Til: mads jakob haagen <madshaagen@gmail.com> Hej Mads Jacob Hermed lidt feedback tl jeres afrapportering til Tryg Fonden. Jeg har også fået en af de pædagoger, der deltog i arrangementet til at skrive et par linjer og tænker, at det kan gøre det ud for punkt 3 :-) Håber, det er fyldestgørende, ellers må du vende tilbage. Mia Wæver Woetmann, Udviklingskonslent, Ikast-Brande Kommune Torsdag den 5. marts 2015 havde vi den fornøjelse at kunne invitere vores pædagogiske personale på daginstitutionsområdet til fyraftensmøde med Iben og Mads Jacob. Fyraftensmødet blev afholdt i Ejstrupholm Hallen og temaet var udvikling af børns selvreguleringsmekanismer gennem leg og musik. Oplægget bestod af en god blanding mellem små teoretiske oplæg og små filmklip fra Iben og Mads Jacobs arbejde med flygtningebørn på Asylcentret i Hanstholm. Jeg oplevede, at det det fungerede rigtig godt for tilhørerne - ikke mindst på grund af Iben og Mads Jacobs evne til at formidle på en indlevende måde. Vi fik præsenteret nogle spændende resultater og en viden, som ikke kun er relevant i forhold til flygtningebørn, men mange også mange andre børn, som vi møder i vores daglige arbejde. Lea Gitz Hansen, Pædagog, Børneby Øster, Ikast-Brande Kommune Som følge af, at vi i det daglige kender til arbejdet med børn, gav oplægget om håndtering og, ikke mindst, synet på, hvordan vi kan nå børnene via musik og bevægelse rigtig god mening. Personligt står jeg ofte med børn, som har en svær tilgang til livet og jeg blev styrket i min tro på, at jeg gør noget godt for og med de børn. Den rolige og ligefremme måde som Iben og Mads Jacob fremlagde børns forskellige udfordringer på, afspejler at de selv tror på det de gør og det er altafgørende for os som publikum. En spændende og anderledes faglig aften. Tak for det. Med venlig hilsen Mia Wæver Woetmann Udviklingskonsulent Daginstitutionsafdelingen Bellisvej 2, 8766 Nørre Snede Tlf. 99 60 54 42 Mobil 2053 2486 Personlig e.mail: miwav@ikast brande.dk Sikkerpost: sikkerpost@ikast brande.dk Ikast-Brande Kommunens hjemmeside: www.ikast-brande.dk Der kan sendes sikker post direkte til mig ved at skrive sikkerpost@ikast brande.dk i adressefeltet og tilføje miwav@ikast brande.dk i emnefeltet.

Bilag 3 Mads Jakob Haagen <madshaagen@gmail.com> Vedr.: Re: Opslag til arr. i Aarhus Marianne Gilbert Nielsen <mgn@bupl.dk> 20. marts 2015 kl. 11.50 Til: mads jakob haagen <madshaagen@gmail.com> Hej Mads Jacob Selv tak for sidst. Det var en rigtig god og meget inspirerende aften. Omtale af arrangementet: Mandag den 9. marts deltog omkring 20 pædagoger i et fyraftensmøde ved BUPL Århus og BUPL Østjylland. emaet var et udviklingsprojekt gennemført af Mads Jacob Hagen og Iben Iversen på Hanstholm Asylcenter. Med sig til arrangementet havde de taget Inge Kam Larsen, socialpædagog og afdelingsleder af det sociale team på Hanstholm Asylcenter. Sammen leverede de en meget inspirerende aften, der var vedrørende for alle de tilstedeværende, hvad enten de var pædagoger, der arbejdede med særlige børn eller almindelige daginstitutioner/skoler. Inge Kam Larsen gav en rørende og alvorlig beskrivelse af de børn og familier, der modtages på Asylcentret. Det gav de tilstedeværende et indblik i, hvilke oplevelser børnene kan have oplevet undervejs til Danmark og hvordan, det er som barn at dumpe ned i en virkelighed, der er helt anderledes, end den, man kommer fra. Dette gav den grundlæggende forståelsesramme af børnenes situation og udfordringer, således at Mads Jacob og Iben kunne fortsætte med at fortælle om deres arbejde med børnene. Igen spændende og medlevende gennemgang af såvel den teoretiske viden bag og deres konkrete arbejde med børnene. Dette foregik i en vekslen mellem snak og fremvisning af videooptagelser af konkrete forløb. Alt i alt en spændende og givende aften. Kan kun varmt anbefales. Håber, at det var noget i den stil. Ellers må du vende tilbage. God weekend Med venlig hilsen Marianne Gilbert Nielsen, formand BUPL Århus BUPLÅrhus - 3546-5650 - direkte 3546-5664 - mobil 61638668 - mgn@bupl.dk Fra: mads jakob haagen <madshaagen@gmail.com> Til: Marianne Gilbert Nielsen <mgn@bupl.dk> Dato: 17-03-2015 20:04 Emne: Re: Opslag til arr. i Aarhus Hej Marianne Mange tak for sidst, vi er meget glade for at du og BUPL var med på ideen. Kan jeg stadig få dig til at skrive fem linier om det. Bare din umiddelbare reaktion og rammen? Mange gode hilsner Mads Jakob Haagen

Bilag 4 Bilag Beskrivelse Dato Beløb 1 Hotel Klitheden 7. marts kr 800,00 2 Iben timer marts Faktura 14-105 1. april kr 3.150,00 3 Faktura 14-03 MadsJakob.dk 7. marts kr 8.274,70 4 Iben Faktura 14-103 6 & 7. marts kr 3.150,00 5 Kamerastativ 13. marts kr 79,00 6 GoPro mounts 19. marts kr 199,00 7 Faktura 14-06 MadsJakob.dk 20. marts kr 5.118,19 8 Iben Faktura 14-104 20.3 22. marts kr 3.150,00 9 Gopro Kamera 26.3 kr 2.933,00 10 2 hukommelseskort 1.4 kr 244,00 11 3 hukommelseskort 4.4 kr 366,00 12 ekstern harddisc 31. marts kr 768,00 13 Faktura 14-07 MadsJakob.dk 2. april kr 5.637,14 14 Iben Faktura 14-106 2. April 4. april kr 3.150,00 15 Crepepapir 4. april kr 129,00 16 hoberman 9. april kr 337,41 17 Klitmøller camping og Motel 8.-10. april kr 930,00 18 Kursus Alé 15. april kr 4.200,00 19 Faktura 14-08 15. april kr 11.745,50 20 Faktura Iben 14-107 10-11.04 15. april kr 10.040,00 21 Gopro Skeleton Housing 8. april kr 428,00 22 Gopro Wasabi Batteri 3. april kr 199,00 23 Faktura 14-108 Iben 23.-24.apr. 22. april kr 6.145,00 24 Hotel 24. april kr 895,00 25 Faktura MadsJakob 14-09 23.-24.04 27. april kr 7.642,05 26 Time faktura Mads Mar/Apr 14-12 2. maj kr 7.875,00 27 Supervision Ale 5. maj kr 950,00 28 Supervision Lone Belling 11. maj kr 2.000,00 29 transport Ale kursus tog 1. maj kr 412,00 30 transport Ale supervision + bro 5. maj kr 2.887,26 31 Faktura MadsJakob 14-14 27.-28.05 29. maj kr 9.861,87 32 Faktura 14-109 Iben 27. + 28. maj 29. maj kr 8.145,00 33 Overnatning Niels Juul 28. maj kr 895,00 34 Hånddukke 26. maj kr 318,75 35 Dvd ale kursus 11. juni kr 500,00 36 Faktura Madsjakob 14-16 11. juni kr 5.220,52 37 Faktura 14-110 Iben 11. juni 11. juni kr 3.750,00 38 Faktura 14-111 Iben 19. juni 19. juni kr 3.750,00 39 Mads Faktura 14-18 20.06 kr 5.220,52 40 Hotel Klitmøller 13. - 14. aug 14. august kr 1.090,00 41 Faktura Mads Jakob 14-19 15. aug kr 7.823,97 42 Faktura 14-112 Iben 13.-14.08 19. aug kr 6.145,00 43 Faktura 14-113 Iben 21.08 22. aug kr 6.250,00 44 Mads Fak 14-20 22. aug kr 7.728,10

45 Faktura Iben 14-114 22. aug kr 11.900,00 46 Nojfilm 08.09.14 kr 3.190,00 47 Faktura Iben 14-115 02.10.14 kr 14.700,00 48 revision 1, Erling Thomsen 19/04/2015 kr 2.500,00 Ialt kr 192.822,98

Bilag 5