Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Relaterede dokumenter
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Produktion og næringsstofudnyttelse

Er der penge i at vande kløvergræs?

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Afgrødernes næringsstofforsyning

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Kløvergræsmarken i centrum

Græsmarkskonference 2015

LandboThy Kongres 2018

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Danske forskere tester sædskifter

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

KLØVERANDEL Visuel bedømmelse i slætmarken: rød- og hvidkløverblandinger

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Oversigt over Landsforsøgene 2010

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Efterafgrøder strategier

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

DJF. rapport. Afgræsning med malkekøer i praksis. Afgrødekvalitet, botanisk sammensætning og management. Karen Søegaard

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte


Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Notat vedrørende skift fra afgræsning til slæt


STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Strategi for foderforsyning

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Transkript:

AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1

AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab, ensileringstab. og andre tab Nettoudbytte (beregnet ud fra kvægdatabase): Køernes optagelse: 6.5 NEL 2 FE/ha/år 2

Sæson produktion af græs og kløver Produktion pr. dag Græs Kløver April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. 6 Global stråling, cal cm -2 dag -1 5 4 3 2 1 Maj Juni Juli August Sept. Oktober 25 2 15 1 5 Temperatur, C 3

Hvorfor vil vi gerne have kløver - og ikke kun græs? Fuld gødet græs og kløvergræs næsten samme udbytte Et bedre foder: Køerne vil gerne æde kløver De kan æde mere kløver end græs Hvis kløveren bruges som medspiller kan udbyttet bedre optimeres!

Gylle/N påvirker konkurrencen mellem græs og kløver Økologisk jordbrug resultater fra 1. slæt i 1. brugsår Kvæggylle Kg total N/ha a.e/ha % kløver af tørstof g råprotein/ kg tørstof 35 41 149 7 4 31 146 14 42 21 141 Græs Kløver Stigende gylle/n tilførsel mindsker kløverandelen

Gylle kontra handelsgødning alm. rajgræs + hvidkløver Kg N/ha Udbytte hkg/ha % hvidkløver Gylle - slangeudlagt 192 NH 4 -N 38 TN 118 52 Handelsgødning 199 128 39 Kløver tåler bedre gylle end handelsgødning N Slætforsøg på Foulum

AARHUS Hvad for noget udbytte går vi efter? NEJ Maksimal udbytte pr. år JA JA Optimal kvalitet gennemsnit pr. år God kløverandel (en motor og et godt foder) 7

AARHUS Sæsonen Global stråling, cal cm -2 dag -1 6 5 4 3 2 1 25 2 15 1 5 Temperatur, C Maj Juni Juli August Sept. Oktober 85 Kløver % 8 Råprotein 75 7 FKorg stof NEL Sukker 1 2 3 4 5 6 Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. 8

N- respons afhængig af : Kløverandel Jorden Alder Rød/hvidkløver Persistens Sæson N-udvaskning N-respons: udbytte (kg/fe)/kg N

Betydningen af kløverandelen kg tørstof/kg N 24 22 2 18 16 14 12 1 8 6 N-respons A D A DA D B 5 1 15 2 25 3 A % hvidkløver af tørstof B D A: Aulum B: Bramming D: Djursland N-responsen stiger med faldende kløverandel 3 studielandbrug gennem 3 år

Betydningen af kløverandelen Vejledning: % kløver forår Kg N/ha Forår- efter 1. efter 2. (%) -15 32 5-3-2 15-3 22 5-3-2 3-5 19 5-3-2 >5 8 1 N-responsen stiger med faldende kløverandel

Resultater fra DJF rapport, Markbrug nr. 16 AARHUS Jorden - Markens udbytte niveau N-respons (kg tørstof/kg N) 24 22 2 18 16 14 12 1 8 6 4 5 6 7 8 9 1 11 kg tørstof/ha ( N) N-responsen øges ikke ved at gøde højproduktive marker med mere N 12

AARHUS Jorden kløvervækst Handelsgødning: 11 (5-4-2-) 22 (1-8-4-) % kløver 9 8 7 6 5 4 3 2 1 15 14 1. brugsår Holstebro Varde 11 22 kg N/ha % kløver 2. brugsår 9 8 7 6 5 4 Holstebro 3 Varde 2 1 11 22 kg N/ha 15 14 hkg tørstof/ha 13 13 12 12 11 Holstebro Varde 11 1 1 Holstebro Varde 9 9 11 22 11 22 kg N/ha kg N/ha 13 Kendskab til kløvervækst på den enkelte mark er vigtigt hkg tørstof/ha

AARHUS Markens alder 12 3 1 FE 1. år 25 FE/ha 8 6 4 FE 2. år Kløverandel 2 15 1 Kløverandel 2 1. år 5 2. år 75 15 225 kg N/ha 14 Resultater fra DJF rapport, Markbrug nr. 16

Markens AARHUS alder + rød-og hvidkløver Forskellige forsøg N-respons (kg tørstof/kg N) Handelsgødning (kg N/ha) Kvæggylle (kg NH 4 -N/ha) 22 22 225 2 kløver hvid rød hvid hvid+rød 1. år 22 16 16 7 2. år 2 8 13 4 N-respons større i 1. end 2. år Ingen tydelige forskelle på N- respons i rød- og hvidkløver 15

Persistens blanding 45 t DM/ha 15 14 13 12 11 1 9 N 2N i kvæggylle nedfældet 8 1 2 3 4 5 Age (years) Samme udbyttenedgang ved samme lette kørsel i forsøget Med kørsel som i praksis..?

Resultater fra DJF rapport, Markbrug nr. 16 Gødskning gennem sæsonen Et eksempel AARHUS 6 7 kg tørstof/ha 5 4 3 2 1 N 15N forår 15N 3 gange Hvidkløver (% af tørstof) 6 5 4 3 2 1 N 15N forår 15N 3 gange Totaludbytte: 1 2 3 4 Slæt N 7.338 kg tørstof/ha b 15N 8.718 kg tørstof/ha a 15N forår 8.39 kg tørstof/ha a 1 2 3 4 Slæt Store muligheder for at påvirke vækst og kløver profilen hvis der er en stor kløverandel 17

AARHUS N-udvaskning 1. Afgræsning + gylle (1 N totalt) 2. Afgræsning 3. 1. slæt, afgræsning + gylle (1 N) 4. Slæt + gylle (2 N totalt) 5. Slæt 18

AARHUS N-udvaskning Nitrate leaching (kg N ha -1 ) 1 5 Cut Cut, slurry Cut, grazed, slurry Grazed Grazed, slurry Cut Cut, slurry Cut, grazed, slurry Grazed Grazed, slurry Cut Cut, slurry Cut, grazed, slurry Grazed Grazed, slurry Cut Cut, slurry Cut, grazed, slurry Grazed Grazed, slurry 1-yr-old 2-yr-old 3-yr-old 4-yr-old Afgræsning + gylle/n øger N-udvaskningen 19

AARHUS Konklusion (1) - Husdyrgødning er mere skånsom overfor kløver end handelsgødning til gengæld reduceres udbyttet lidt pga. nedfældning - Meget kløver mindsker N-responsen. Giver mulighed for at prioritere mellem marker. - Meget kløver - kan der gødes med en større mængde om foråret - store muligheder for at påvirke vækstprofilen - Ved afgræsning mindre N-respons end ved slæt - Mindre N-respons i 2. end i 1. år 2

AARHUS Konklusion (2) - Markens frugtbarhed påvirker ikke N-responsen - Stor forskel på marker mht. hvordan gylle/n påvirker kløverandelen - Ingen entydig forskel på N-responsen i hvidkløver og rødkløver blandinger - Afgræsning + gylle øger N-udvaskningen 21