Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed 7. december 2016 Vibeke Tornhøj Christensen, KORA
Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed
Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed
Formålet med PISA Måle, hvor godt unge kan bruge deres kompetencer i forhold til fremtidens udfordringer. Hvordan kompetencerne udvikler sig over tid. Sammenligne lande og regioner. Forhold af betydning for kompetencerne.
Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed
Resultater fordelt på domæner 520 510 500 511 502 500 490 480 470 460 450 2000 2003 2006 2009 2012 2015 Naturvidenskab Læsning Matematik
Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed - Elevkarakteristika - Skolekarakteristika
Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed - Elevkarakteristika - Skolekarakteristika
Hvordan måles socioøkonomiske baggrundsforhold Køn Forældreuddannelse Forældre stillingskategori Indvandrerbaggrund/sprog talt i hjemmet ESCS-indekset
PISA-indekset for økonomisk, social og kulturel status (ESCS) PISA-indekset for økonomisk, social og kulturel status (ESCS) er sammensat af følgende komponenter: Forældrenes højeste uddannelsesniveau (målt i antal år) Forældrenes højeste erhvervsmæssige stillingskategori Familiens velstandsniveau Familiens kulturelle besiddelser Uddannelsesmæssige ressourcer i hjemmet Antallet af bøger i hjemmet De endelige ECSC-værdier beregnes således, at den gennemsnitlige OECD-elev har scoren 0, og standardafvigelsen for OECDelevpopulationen er 1.
Hvor meget betyder den sociale baggrund i Danmark? Domæne Forklaret variation ud fra ESCS-indekset Naturvidenskab 10,4 Læsning 10,1 Matematik 10,9
Sammenholdt med andre lande 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 10,4 8,2 Forklaret variation i naturfagsscoren 16,8 12,2 10 10,1 4,9 7,8 12,9
Udvikling over tid 16 14 12 10 8 14-3,6 10,4 Forklaret variation i naturfagsscoren 2006 og 2015 8,6 8,2 1,2 12,2 11-0,4 1,8 8,2 10-2,6 7,5-1,4 14,4 12,9 6 4,9 4 2 0 Danmark Norge Sverige Finland Island OECD-gns 2006 2015
600 500 Hvor meget betyder den sociale baggrund i Danmark? 76 73 69 543 540 547 512 489 510 467 467 488 502 522 478 400 300 200 100 0 Naturvidenskab Læsning Matematik Laveste fjerdedel 2. fjerdedel 3. fjerdedel Øverste fjerdedel
120 100 80 60 40 20 0 Sammenholdt med andre lande Forskel i naturfagsscoren laveste og højeste fjerdedel 113 94 76 72 78 80 69 52 88
Naturfagscore efter indvandrerbaggrund Uden indvandrer baggrund 1. gen. indvandrere 2. gen. indvandrere Forskel uden og 1. gen Forskel uden og 2. gen Danmark 510 441 441-69 -69 Norge 507 446 464-61 -43 Sverige 508 417 454-91 -54 Finland 535 443 464-92 -71 Island 478 387 424-91 -54 OECD gns. 500 447 469-53 -31
Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed - Elevkarakteristika - Skolekarakteristika
Betydning af skolens elevsammensætning Sammenhængen mellem elevernes naturfagsscore og elevsammensætningen på deres skole Tre kategorier: 1. Skoler, hvor eleverne fortrinsvis har svage socioøkonomiske baggrunde, er defineret som den fjerdedel af skoler, som ligger lavest på skolernes ESCSindeks for det enkelte land. 2. Skoler, hvor den socioøkonomiske baggrund af eleverne ligger omkring landsgennemsnittet, er defineret som de to fjerdedele af skoler, som ligger i den anden og tredje kvartil på skolernes ESCS-indeks for det enkelte land. 3. Skoler, hvor eleverne fortrinsvis har stærke socioøkonomiske baggrunde, er defineret som den fjerdedel af skoler, som ligger højest på skolernes ESCSindeks for det enkelte land.
Skolens elevsammensætning og naturfagsscoren i Danmark Fortrinsvis svage socioøkonomiske baggrunde Gennemsnitlige socioøkonomiske baggrunde Stærke socioøkonomiske baggrunde 473 500 534 27 34 61
140 131 126 120 104 100 91 51 60 80 60 40 20 0 61 27 37 45 39 17 19 54 34 28 20 28 18 80 50 66 54 13 46 15 Danmark Norge Sverige Finland Island Singapore Japan Estland OECD 64 Forskel ml. gennemsnits/blandede og svage Forskel ml. stærke og gennemsnits/blandede
Varians i naturfagsscoren Mål for spredningen i scoren Lav varians: eleverne scorer mere ens Høj varians: eleverne scorer mere forskelligt
Land Total varians Danmark 90,9 Norge 103,3 Sverige 117,1 Finland 103,2 Island 92,8 Singapore 119,7 Japan 97,4 Estland 88,1 OECD 100,0
Danmark Norge Sverige Finland Island Singapore Japan Estland OECD 0 20 40 60 80 100 120 12 8 18 8 4 42 42 17 30 77 95 93 92 71 96 69 54 78 Varians imellem skoler Varians inden for skolerne
Opsamling Social baggrund betyder generelt mindre i de nordiske lande end i OECD som gennemsnit I Sverige betyder den noget mere; på Island noget mindre end i Danmark Danmark har generelt stor lighed og scorer samtidig over OECD gennemsnittet
Tak for opmærksomheden!