En teori om leg og fantasi. 1

Gregory Bateson En teori om leg og fantasi. 1 1. Sproglig kommunikation kan foregå på mange abstraktionsniveauer, som rækker i to retninger fra det tilsyneladende simple betydningsgivende (denotative) niveau ( kat - ten er på måtten ). De ene niveau -hvor sproget selv er genstand for interessen - kalder vi metalingvistisk (ordet kat har ingen pels og kan ikke kradse). Det andet niveau - hvor det er forholdet mellem de talende, der er i fokus - kalder vi metakommunikativt ( dette er leg ). Langt de fleste metalingvistiske og metakom - munikative budskaber er underforståede (implicitte). 2. Et meget vigtigt skridt i udviklingen af kommunikation viser sig, når en organisme ikke længere reagerer automatisk på en anden organismes udtryk, men bliver i stand til at opfatte udtrykket (tegnet 2 ) som et signal, der kan blive benægtet, bekræftet, forstærket, korrigeret, troet på eller ikke. Herfra og herefter kan både opfindelsen af sproget men også af føleleser som empati, identifikation, projektion osv. finde sted og dermed muligheden for at kunne kommunikere på det metalingistiske og metakom - munikative abstraktionsniveau. 3 3. Hvilke kriterier viser, at en organisme er eller ikke er i stand til at opfatte egne og andres tegn som signaler? I en Zoologisk have så jeg to unge aber lege; de var optaget af en gensidig aktivitet, hvor handlinger og tegn var magen til, men ikke identiske med de handlinger og tegn, der betyder kamp. Leg betyder, at deltagerne i en eller udstrækning behersker metakommunikation dvs, kan udveksle signaler hvis budskab i dette tilfælde er ikke-kamp. 1 frit oversat sammendrag fra : Steps to an Ecologi of Mind.Ballantine Books.1972. Alle noter er mine. 2 Bateson bruger sign og signal smlg. semiotikken, hvor tegn er en overordnet kategori. (se fx. Johansen, Larsen: Tegn i brug. kbh. 1994). 3 Det må være the Point of no Return fra den naturlige natur (den første natur) til menneskelig kultur (den anden natur. Ole Thyssen.); herefter reguleres vore stofskifte med naturen ikke umiddelbart men middelbart dvs. formidlet gennem ritualer, magi, totem, religion, videnskab, kunst, fortælling osv. 1

4. Budskabet dette er leg er ifølge Russel et paradoks: et negativt udsagn indeholder et implicit negativt metaudsagn - de handlinger, vi er igang med, betyder ikke det, de samme handlinger, de henviser til eller står for, ville betyde. Eller: det legende nip betyder bid - men tegnet nip betyder ikke det samme, som biddet selv ville have betydet. 5. Et relateret problem i udviklingen af kommunikation kaldes kort-landskab problemet: et budskab kan ikke bestå af de objekter, det henviser til eller betyder (vi har ingen katte i hovedet). Betydningsdannende kommunikation er kun mulig efter udviklingen af et komplekst (ikke verbaliseret) metalingvistisk regelsæt, der bestemmer, hvordan ord og sætninger forholder sig eller henviser til noget (andet end dem selv 4 ); regler der udvikles på et før-menneskeligt, før-sprogligt niveau. Udviklingen af legen kan have været et vigtigt skridt i udviklingen af kommunikationen. Trusler, skuespil og snyd hører til i samme kategori. 6. Børns adfærd fortæller os, at skuespil, trusler, snyd mv. hos deltagerne tilsam - men udgør en legens fænomenologi ligesom voksnes spil og leg. Tilskuere og ritualer hører også med i denne sammenhæng. Denne skelnen mellem leg og virkelighed kan lynhurtigt brude sammen, så legen, spillet og ritualet bliver til dødelig alvor. 7. Legens og fantasiens tegn er paradokser. Det legende nip betyder ikke bare ikke det, som det bid, det står for, ville have betydet - biddet selv er en fiktion. De legende dyr mener ikke blot ikke, det de siger - de kommunikerer også om noget, der ikke eksi - sterer. Hos os leder det til uanede variationer af modsigelser, modsætninger og komplikationer. Vi opfinder sågar en metaphor that is meant (metaforen tages bogstaveligt ) - tænk for eksempel på flaget (som nogen er villige til at dø for) og sakramenter. 4 Et tegn er noget der for nogen står for noget andet - i en eller anden henseende (Pierce). Information er en forskel (fra noget andet) - der gør en forskel (for mig/os). ( intentionalitet, information, kommuni ka - tion). 2

8. Legen er karakteriseret ved to besynderlige forhold. De budskaber og signaler, der udveksles i legen er på en måde både usande og ikke-mente. Og det, som disse bud - skaber og signaler betyder eller henviser til eksisterer ikke. 5 9. Hvad der kan siges om legen, kan også bruges som eksempel på rammer (frames) og kontekst. Hypotesen er, at budskabet dette er leg etablerer en paradoksal ramme eller kontekst svarende til Epimenides paradoks: Alle udsagn inden for denne ramme er usande. Jeg elsker dig Jeg hader dig Det første udsagn er i sig selv selvmodsigende. Hvis det første udsagn er sandt, må det være usandt. Hvis det er falsk, må det være sandt. Og dette første udsagn bestemmer om de efterfølgende er sande eller falske. Læg mærke til, at den ubevidste tænknig (primær processen) ikke skelner mellem nogle, alle, ikke alle og ingen. Denne form for tænkning foregår konstant; det psykologisk troværdige ved denne paradoksale lege-ramme afhænger af denne del af (u)bevidstheden. 10. Det betyder ikke, at legen blot er en primærproces; denne skelnen mellem leg og ikke-leg, fantasi og ikke-fantasi kommer med sekundærprocessen og jeget. Drømmeren ved ikke, at han drømmer, og den legende skal ofte mindes om, at dette kun er leg. Legerammen kombinerer primær og sekundær processer; leg markerer et fremskridt i kommunikationens udvikling. Leg er det afgørende skridt imod opdagelsen af kort-landskab forholdet. I primærprocesserne er kort og landskab ens og det samme, medens de i sekundær processerne er adskilt og forskellige. I legen er de både ens og forskellige, uadskillelige og adskilte på samme tid. 6 5 alligevel eksisterer både de usande, ikke-mente, ikke-eksisterende budskaber og lege jo som en realitet i sig selv.legen, kunsten, æstetikken og fortællingen er ikke bare virkelige, reelle - de er en realitet af højere grad eller orden. (smlg. mellem 1: handling, 2: tænkning, refleksion og 3: tænkning om tænkningen eller refleksion om refleksionen - altså metakommunikation). 6 I legen, kunsten, æstetikken og fortællingen befinder man sig altså samtidig på to bevidsthedsniveauer. 3

11. Rammer og kontekst er psykologiske kategorier. Den psykologiske ramme afgræn ser en gruppe af budskaber eller meningsfulde handlinger. Legen mellem to individer kan defineres som udvekslingen af budskaber inden for bestemt tid og sted afgrænset af de paradoksale forudsætninger, der blev nævnt oven for. Den psykologiske ramme har en vis grad af virkelighed over sig. I mange tilfælde er rammen bevidst og endda benævnt ( leg, film, interview, arbejde, sprog osv.) 7. I andre tilfælde er der ingen udtrykkelig reference til rammen, lige som deltagerne ikke har nogen som helst bevidsthed om den. 8 Det psykologiske begreb, vi prøver at indkredse, er hverken fysisk eller logisk. Den konkrete psykiske ramme tilføjes af mennesker, fordi de handler lettere i et univers, hvor nogle af deres egne psykologiske karakteristika er udvendiggjort (eksternaliseret). 11 a. Psykologiske rammer er eksklusive: ved at omfatte bestemte budskaber og menings - fulde handlinger inden for rammen, udelukker den andre budskaber og handlinger. 11 b. Psykologiske rammer er inklusive: ved at udelukke bestemte budskaber, bliver andre omfattet af rammen. Rammen omkring et billede siger: læg mærke til det, der er inden for rammen - ikke til det, der er uden for. 11 c. Psykologiske rammer er i slægt med præmisser eller forudsætninger. Billedrammen fortæller tilskueren, at han ikke skal bruge den samme slags tænkning til at fortolke billedet, som han ville bruge til at fortolke tapetet og rummet uden for rammen. Budskaberne inden for den imaginære linie forstås som medlemmer af en klasse, fordi de deler fælles forudsætninger og fælles relevans. 11 d. En ramme er metakommunikativ. Ethvert budskab som definerer rammen, hjælper modtageren til at forstå det, der er inden for rammen. 11 e. Det modsatte gælder også. Alle metakommunikative og metalingvistiske budskaber bestemmer udtrykkeligt eller underforstået de budskaber, de kommunikerer om dvs. at alle metakommunikative budskaber er, eller bestemmer den psykologisk ramme. 9 7 Det er det børn er gode til: skelne mellem fantasi-realitet og virkeligheds-realitet. jvf. Børn i endigital kultur. 8 Som fx. ved visse psykiske lidelser 9 fx. citationstegn i en tekst. et budskab der betyder, at dette er et citat, eller dette er ikke, hvad det giver sig ud for at være, snarere det modsatte mv. 4

11 f. Man kan overveje forholdet mellem psykologiske rammer og gestaltpsykologi. Uden om figurens linie(r) er der en baggrund (ground), som også er afgrænset af billedrammen. Lige som i teoretiske diagrammer, hvor større universer, der omgiver mindre, i sig selv er omgivet af en ramme. Disse dobbelte rammer (double framing) tror vi er et tegn på, at mentale processer ligner logik, fordi de behøver en ydre ramme til at af - grænse baggrunden for de figurer, vi ser. Netop fordi den afgrænser en baggrund betragtes rammen her som en repræsentation af en meget speciel og vigtig psykologisk ramme; den afgrænser en logisk type. Billedrammen er en besked om ikke at forvente eller bruge figurernes og baggrundens forudsætninger (præmisser) - uden for rammen. 10 12. Men det er netop denne form for ramme, der annoncerer paradokser: reglen for at undgå paradokser siger, at en genstand uden for en defineret klasse, skal være af den samme logiske type, som dem inden for samme klasse. Men billedrammen er en linie der deler genstande af èn logisk type fra genstande af en anden logisk type. 13. Hele sagen med rammer og paradokser kan illustreres med dyreadfærd, hvor man kan se (deducere) tre typer af budskaber: a: signaler 11. b: budskaber der simulerer signaler ( leg, trusler, skuespil mv.) - og c: budskaber, der gør modtageren i stand til at skelne mellem umiddelbare signaler og tegn, der ligner dem. Budskabet dette er leg tilhører den tredie kategori. Det fortæller modtageren, at bestemte nap og andre meningsfulde handlinger ikke er budskaber af den første slags (biddet). 14. Budskabet: dette er leg danner således en ramme af den slags, der forudsiger et paradoks; det er et forsøg på at skelne eller trække en linie melllem kategorier af forskellig logisk type. 10 Billedet (figur-grund) har sin egen logik forskellig fra den rationelle logik. 11 hvor tegnet er identisk med det, det betegner - se oven for. 5

15. Denne diskussion om leg og psykologiske rammer danner et triadisk system af eller relationer mellem budskaber. En fantasi eller myte kan simulere en fortælling; for at kunne skelne mellem disse forskellige sammenhænge (diskurser), bruger vi rammesættende budskaber af den slags, vi har beskæftiget os med her osv. 12 KFN. 01/03/00 12 En reklame formet som en faktuel tekst uden citationstegn for dette er en reklame er et falsum. En film af Godard er en film af Godard (han sætter altid metakomm. tegn: dette er en film ) osv. osv. I multimedier bliver dette metakommunikative spil meget komplekst, og det er bl.a. en pædagogisk opgave at gøre børn i stand til at udtrykke sig og forstå dette kinesiske æskesystem (det er de ret gode til i forvejen, men...) ved at eksperimentere med kommunikation og metakommunikation. Andre pædagogiske konsekvenser af legen som paradoksal metakommunikation? leg-læring? kommunikativ kompetence? skriftsprogspædagogikken? (metakommunikation kommer før sproget; det var ikke en tænksom Abeus Grammatikus, der sad og legede med sproglige byggeklodser og regler for deres kombination og med løftet pegefinger mod sine legesyge artsfæller kaldte til fonologisk opmærksomhed. Andre muligeheder? Anden litteratur: Bateson: Ånd og Nartur. Kbh. 1991. / Hvor engle ej tør træde. Kbh. 1990 Bent Ølgaard: Kommunikation og økomentale systemer ifølge Gregory Bateson. 1991 Edgar Morin: Det glemte mønster: den menneskelige natur. Kbh. 1974 6