Semiotik - Pepino: (teori - modeller)
|
|
- Edith Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 nb. forside kommer sidst. Krop Semiotik - Pepino: (teori - modeller) Pædagogiske forløb Billede Sprog Indeks (nærhed) Semiotik Ikon (Lighed) Symbol (forskel) Tale Tegning Tekst Fx.Skriftsprogspædagogik billed og kropspædagogik - eller blot medie pædagogik kunne også have været nævnt - jvf. senere. 1
2 Pædagogiske forløb: fortællinger med kroppen, billedet og sproget. Semiotiske tegn: forskellige relationer mellem tegn og det det er tegn for = 3 tegntyper: Indeksikale tegn: kropslige, sanselige eller psykiske årsag-virknings eller bestemtheds forhold ( spor, symptomer ). Relationen: nærhed: tegnet er bestemt af... Ikoniske tegn: konkret og/eller abstrakt (billede, diagram, metafor), Relationen:lighed (analogi): tegnet ligner i konkret eller i abstrakt forstand. Symbolske tegn: konventionelle (fx.bogstaver): Relationen: forskel (digital): tegnet er hverken bestemt af eller ligner... dets betydning er vane-kultursocialt bestemt. Skriftsprogspædagogik: vekslen mellem komplementære, (selv)refererende dvs. forskellige,gensidigt forbundne, indeksikale, ikoniske og symbolske tegn. Alle tegn kan potentielt være både indeksikale, ikoniske og symbolske, èn af relati- onerne dominerer; kan oversættes til en af de andre: 3 i en tegn. Fortolkning af tegn skaber: tegn på tegn. Krop - Indeks - tale ( + kroppens sprog og billeder ) Billede - Ikon - Tegning ( + billedets sprog, tale, sanselighed og krop ) Sprog - Symbol - Tekst ( + sprogets sanselighed og billeddannelse ) 2
3 Komplementaritet/reference mellem elementer og niveauer (jvf. model): Kropstegnets: sanselige + sproglige + billeddannende + kvaliteter. Billedtegnets: billedmæssige + sanselige + sproglige + talende kvaliteter. Sprogtegnets: sproglige + billeddannende + sanselige kvaliteter (sprogets krop ). Tegnene / sprogene er selvrefererende: de tre forskellige aspekter/dimensioner refererer til hinanden - og hver enkelt aspekt/dimension refererer til sig selv. Udviklingsmæssigt (kronologisk): Kroppens - Indeksikale tegn forstås og beherskes før Billedets - Ikoniske tegn, der forstås og beherskes før de Sproglige - Symbolske tegn. Hver fase integrerer og modificerer den foregående. Senere faser forudsætter de(n) foregående. I udviklet stand er faserne i samtidigt samspil med forskellig vægtning. Indeksikale tegn (nærhed) beherskes før de ikoniske tegn (lighed, analogier), som må beherskes før forståelsen af de symbolske tegn (forskelle-abstraktioner, logik). De senere tegn læres i relation til og konstant samspil med de foregående. Hvis ikke opstår der huller : et billedsprog uden sanselige/kropslige og sproglige referencer er fattigt; et skriftsprog uden billedmæssige og sanselige referencer er fattigt - og et kropsspog uden billeddannelse og udsagnskraft (sproglighed) er fattigt. 3
4 Billedets indeksikale træk (tegnet som indeks: nærhed): Tegnet peger på, refererer til fysisk/psykisk sanselighed, rumlighed, nærhed. Billedets ikoniske træk (tegnet som ikon:lighed): Tegnet ligner ved 1. Lighed i konkrete sansekvaliteter: krop, lemmer, ansigt, krone, stol mv. (realisme - naturalisme) 2. Lighed i abstrakte kvaliteter: 1. Stilisering. 2. Figur - grund. 3. Billedet som tekst. 4. figur/billede som begreb, symbol. 5. tekst (eller tale). Dronningen 4
5 Tegn og Kode: Kode = regler for selektion og kombination af afgrænsede elementer i en struktur. ( x antal elementer udvalgt og kombineret efter bestemte regler ) struktur = fx. alfabet, linier-former-farver, bevægelser, personer, rumelementer osv. Alt kan udgøre eller danne en struktur. Tilføjes regler for brugen af dem = kode (alfabetets, rummets, sprogets koder mv.). Krops - SPROG Billed - Verbal - Struktur - kode(r): binær (digital) lukket (afgrænset) uden selvstændig betydning udtryksside Proces - kode(r): analog åben betydningsgivende indholdsside Proceskoderne forbinder struktur og proces ved at forbinde individuelle intentioner med fælleskabets koncensus i bestemte medier i helheder med betydning, der henviser til andet end sig selv: en diskursiv, socialt genkendelig kommunikationsform (kode/kultur) (diskurs = handlingsunivers, sammenhæng, kontekst) 5
6 Rumlige koder: Strukturkode: Indretningen (rummets abc ) udpeger handle - muligheder (koder, kulturer). Proceskode: først reglerne - for udvælgelse og kombination af / for brugen af rummet, materialerne - realiserer handlingerne - rummets fortællinger. Mange sprog. Kropskoder: Struktur: gestus, mime, bevægelser (kroppens abc ) Proces: bestemte bevægelser, mime, gestus fortæller fortællingen. Mange sprog. Billedkoder: Struktur: linie, flade, farve mv. (billedets abc ). Proces: bestemte ( ) betyder noget bestemt, udfolder en historie. Mange sprog. Kombination af koder (multimedier): (faste og levende billeder mv.) Verbal/skriftssprogskoder: Struktur: fome/grafem, alfabet (sprogets abc), Proces: tekster, fortællinger, tale. Èt sprog. læs teksten: Skriftspogets strukturkode adskiller sig fra rummets, krop - pens og billedets strukturkode ved at have et afgrænset antal elementer + regler. 6
7 Tegn og kulturdannelse (3 forudsætninger a-b-c): Tegn lokaliserer fænomener i tid-rum i et kontaktunivers vores-fælles-univers A Semiotisk kompetence: 1.Kontaktunivers.Fælles tegn 2.Fælles fortolkningserfaring. 3.Sproglig refleksion,metakommunikation alle sprog bliver refleksive. planter, dyr mennesker B C Kropslighed-sanselighed indgår i fælles, differentierede, intersubjektive semiotiske processer. Perception: sansning aldrig ren - altid kodet = perception: sansning + tegn + kodning = betydning. Perceptuelle skemaer og proceskoder. (her: kognitiv semantik) Krop - person indgår i diskursive, narrative handlinger i tid og rum: fortællingen om denne kultur. Kognitiv udvikling: senso-motorisk: indekstegn. symbolsk: ikontegn, analogi. koncepuelt: symboltegn, sprog, abstraktion, logik. Semiotisk kompetence = symbolsk+indeksikal + ikonisk semiotik. De 3 semiotikèr = hinandens forudsætning, altid samtidig tilstede. Kultur/Narration = tegnprocesser knytter de 3 semiotikèr sammen. Sproget gør sig selv, kroppens og billedets sprog refleksive. Sprog og tegnfærdighed opøves ved oversættelser. 7
8 Udvikling af semiotisk kompetence( kroppens tale, billedets tale, sprogets billeder) Erfaringer med oplevelser af krop, tale, tid, rum, bevægelse Indekstegn: krop - perception sansning - betydning Ikoner: billeder - lighed metafor - paralleller dialgram - forhold stilisering figur/grund billedet som tekst figuren som begreb Symboler - abstrakt, logisk Der var engang en konge og en dronning. En dag de sad og spiste, bankede det på døren. logiske træk ved billedet. Imitation, symbolsk leg og leg med symboler = semiotisk-kognitive omdrejningspunkter. Arbejdet med ikoner (lighed, forhold, og paralleller) forener den analogiske, konkrete lighed (der har sensomotoriske perceptioner som klangbund) med sprogets abstrakt-logiske forskellighed gennem stilisering, figurer/baggrund, angivelse af forhold, figurer og billedets begreb og fortælling. Kroppens og billedets tale bliver til billedlig tale og tekstens billeder. Arbejdet med ikoner= den semiotiske kompetenceudviklings vægtstænger mod beherskelsen af symbolverdenen. (skriftpæd.`s grundlag/metode) 8
9 Indeks (repræsentation): ikonet + symbolet som mulighed (bevægelsespæd) Ikon (imitation): indeks som forudsætning symbol som mulighed (billedpæd) Symbol: (abstraktion): indeks + ikon som forudsætning Sprog: repræsentation (indeks) + imitation (ikon) som forudsætning (læse-skrive-pæd) (jjvf. modeller side ). 1. Alle tre tegnfunktioner er integreret i hinanden - men optræder med forskellig vægt. 2. Verbalsproget bygger nødvendigvis på indeksikale og ikoniske tegnfunktioner. 3. Indeks + ikon mødes i symbolet: konkret nærhed + lighed mødes i verbalsproget. 4. Symbolets (verbalsprogets) refleksivitet gør sig selv og andre sprog refleksive. 5. Indeks (sensuel/mental nærhed) = fælles klangbund for ikon + symbol. 6. Repræsentation (nærhed) + abstraktion (forskel) formidles af imitation. 7. Symbolske funktioner udvikler sanselige erfaringer ved hjælp af imitation (analogi). 8. Imitation (analogier) = omdrejningspunkt for udvikling af symbolsk tegnbeherskelse - Analogisk leg med billedets logisk-abstrakte træk udvikler den logiske tænkning. (billedets logik ). Analogisk, symbolsk leg (stilisering) udvikler abstraktionsevnen (legens logik ). Analogisk leg med sproget (fortællingen) udvikler beherskelsen af symbol/sprog (fortællingens logik ). 9
10 Kropssprogets logik (analogier) Narration/fortælling Billedsprogets logik (analogier) Verbalsprogets logik (logik) Skriftsprogspædagogik: oversættelser (krop - billede - sprog) Tale Hvordan ser talen ud? Hvad siger tegningen? Hvordan skrives talen? Hvordan lyder teksten? Narration/fortælling (tale # fortæll.) Tegning Tekst Hvordan skrives tegningen? Hvordan tegnes teksten? Narration/fortælling formidler mellem logikker og oversættelser. Narration = metodens krumtap / kulturdannelsens metode. 10
11 Semiotik (+ læsningens grund ) - Metode - Læringskultur: Krop - Indeks tale Lege - (kultur) Fortælling (krop,billede,sprog) Narration Billede - Ikon Tegning Sprog - Symbol Tekst (Lærings) - kultur De semiotiske kompetencer er kulturdannende. I legene udvikler børn deres egne kulturelle, semiotiske kompetencer. Læringskulturen bygger på legekulturen, men udvikler systematisk de semiotiske kompetencer (kommunikationsfærdighederne) ved gennem den narrative metode at udvikle en helhed af komplementære, refleksive, semiotiske kompetencer (krop, billede, sprog, edb og medier). 11
12 Semiotik - pædagogiske forløb (kronologisk: august - juni): juni Billeder (ikon) (faste-levende) Krop (indeks) (gestus,mime,bevægelse) Verbalsprog (symbol) (mundtl.-skrftl.) m un d tl. multi - medier: faste bill. + tegneserier + levende billeder: (video) billedet/sprogets sanselige kval. + aktørers kropssprog + optagne og redigerede reale bevægelsermime-gestus mundtlige + skrevne + oplæste fortællinger + filmdialog +trykte tekster s p r o g : elektrbøger: faste bill. + tegneserier (serie af faste levnede bill. ) billedet/sprogets sanselige kval.+ figurers kropssprog mundtlige + skrevne + oplæste fortællinger r e fl e ks i v it billedfortæll.: e ṯ kropslige fortæll.: faste bill. + billedfriser (serie af faste levnede bill. ) billedet/sprogets sanselige kval. + figurers kropssprog mundtlige fortællinger (+skrevne fortællinger) m e ta k o m m uni august piraten sprang op bevægelsermime-gestus` levende billeder mundtlig fortæller: piraten sprang op k at io n læs næste side: 12
13 - der arbejdes med alle tre tegntyper både enkeltvis og samlet. - forskellige udtryksmedier vægter tegnets tre dimensioner forskelligt. - tegnets tre dimensioner er til stede i alle udtryk: kropssprogets billeddannende og sproglige træk; billedsprogets sanselige og sproglige træk; verbalsprogets sanselige og billeddannende egenskaber. (i reference til sig selv og hinanden). - krop og billedsprogets symbolisering fremhæves: krops og billedsprogets logik (for deres egen skyld og som forudsætning for symbolsprogenes logik: skrift, matemat.). - symboltegn ( mundltligt verbalsprog) formidler alle udtryk (refleksion, metakomm.) - symboltegn (skriftligt verbalsprog) får over tid en mere fremhævet placering. (læse-skrive forberedende). krop billede sprog 13
14 Kultur - program - aktør - handling: Primær kulturmodel (hvad - hvordan - hvornår) tekster : person adfærd-handlinger tekster, ting ( tekster henviser til andre tekster ) + verbalsprog + proceskode (program) Sekundær kulturmodel: (hvorfor) verbalsproglig metakommunikation om den primære kulturmodel Kulturens program - proceskode: regler for processering af strukturens enkelte elementet (se s.5) repræsenteret ved narrativ struktur: fortællingen om hvordan man gør... Aktører - Handlinger: (hvem) tekster (vaner, ritualer, ting, tekster, adfærd) Bekræftelse - Afprøvning - gyldighed: (af den primære kulturmodel) fælles / enkeltes kulturelle identitet. 14
15 Primær kulturel model: Fotografiet = tekst: model for relationer mellem personer, materialer, organisation og processer. Teksten henviser til andre tekster (ting, forhold mv.) Sekundær kulturel model: Verbalsproget = metakommunikation om teksten/modellen. repræs. ved en fortælling: hvordan man gør... Kurlturmodellens program: Teksten indeholder programmet - proceskoden for forståelse af teksten ( mening, betydning ) Kulturens aktører: narrativ mediepædagogik udfører det kulturelle program = gennemfører de kulturelle processer efter bestemte koder dvs. skaber, afprøver, bekræfter gyldigheden af model, program, identitet ( vi/jeg er den/dem, der gør dette på denne måde sammen, fordi... ) Kultur = samling af tekster (udsagn, tekster, billeder, relationer mv.) der henviser til hinanden på en bestemt måde gennem proceskoder, et program, der oversætter, forbinder eller medierer mellem modeller, niveauer mv. billede - ikon 15
16 billede - ikon krop - indeks sprog - symbol Proceskoder - programmer: - tegnkoder: krop - billede - sprog ( indeks - ikon - symbol). - oversættelse - mediering mellem tegnkoder ( ). - pædagogiske program (regler for kombination af personer, materialer, organisationsformer) ud fra principper og mål. Nb. Pædagogik som kultur: struktur-proces-program-fortælling: (koden: elementer+regler for deres kombination) 16
17 Forsiden: Semiotikken og Pepino Kjeld Folmer Nielsen. indeks krop ikon narration struktur proces program symbol billede sprog Kjeld Folmer Nielsen. En beskrivelse af Pepino-projektet ud fra semiotikken: Jørgen Dines Johansen, Svend Erik Larsen: Tegn i brug. Amanda 1994 Beskrivelsen er en systematisk fremstilling som grundlag for udvælgelse af relevante teoretiske elementer i relation til Pepino, der danner grundlag for en udskrivning i alm. tekst Kbh
6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereTegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK
REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs mereBilledkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab
Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå
Læs mereMalene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER
Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey
Læs mereFælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016
Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper
Læs mereSansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012
Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag A 1. halvår
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereLæreplan for de 3 til 6 årige børn.
Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereSprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger.
Sprog Sproget er det umiddelbare kommunikationsmiddel i dagligdagen. Børnene lærer at udtrykke deres meninger og behov i dialog med andre. Gennem talesproget, skriftsproget, tegnsproget (babytegn), kropssproget
Læs mereSelam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Tyrkisk Målsætning og læseplan September 2009 Målsætning: Stk. 1. Formålet med undervisning i tyrkisk er, at eleverne videreudvikler deres sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereKUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Læs mereReklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereCFK, læseplaner og undervisningsvejledninger for dansk, billedkunst, drama og pædagogisk IT-integration. Praktisk musisk.
CFK, læseplaner og undervisningsvejledninger for dansk, billedkunst, drama og pædagogisk IT-integration Praktisk musisk Drama IT-integration Pepino: Kommunikativ og semiotisk komtetence Billedkunst Dansk
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereFarverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.
Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereUge 7 9 Grundfag: DKK - Undervisningsplan F14-6
Uge 7 9 Grundfag: DKK - Undervisningsplan F14-6 Kære studerende I denne plan kan I få et overblik over DKK faget på 1. semester samt de tre første blokke (1 blok er 2 lektioner) om studiemetodik. Den sidste
Læs mereLæring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får
Læremiddeltjek Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok
Læs mereAndre måder at lære matematik på!
24-10-2011 side 1 Andre måder at lære matematik på! Mette Hjelmborg CFU Hjørring 15-11-2011 24-10-2011 side 2 Andre måder at lære matematik på! Kurset henvender sig til lærere, der gerne vil have inspiration
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereGENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART
GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereUddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave
Institutionens navn: Adresse: Strandhuse Børnehave Skolebakken 41, Kolding Telefonnummer: 23260980 E-mail: Hjemmesideadresse: strandhuse@kolding.dk bhstrandhuse.kolding.dk Åbningstider: Mandag til fredag
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereLedelse og organisering for forankring af læring i bevægelse 19-01-2015 1
Ledelse og organisering for forankring af læring i bevægelse 19-01-2015 1 Sosu skole og læring i bevægelse Sosu s arbejdsmarked, kommuner og regioner Sosu s uddannelser, elever Sosu s undervisere, faglig
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereÅRSHJUL 2016 Personalets kompetencer i Børnehuset Knolden
ÅRSHJUL 2016 Personalets kompetencer i Børnehuset Knolden De fastansatte personaler har særlige kompetencer (se kompetenceprofiler s.8), som udnyttes i det daglige pædagogiske arbejde samt i relation til
Læs mereLæreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Læs mereFortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/11-2014, lenebrok@gmail.com, www.lene-brok.dk - www.lenebrok.dk
Fortæl en historie ud af munden! 1 En fortællekommune Herlev Bibliotek Fortællere Daginstitutioner Projekt Læselyst og Fortælleglæde 2004-2013 Kulturel Forvaltning Billedskole, Musikskole, Museer lenebrok@gmail.com,
Læs mereSprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse
Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk
Læs mereBØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011
BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereLæseplan for faget billedkunst
Læseplan for faget billedkunst Indledning Faget billedkunst er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 5. klasse. Undervisningen er opdelt i to trinforløb: 1 2. kl., 3. 5. klasse. I faget billedkunst
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereLæreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.
Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereAnimeret til læsning
Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereUlrik Stylsvig Madsen
Ulrik Stylsvig Madsen Arkitekt MAA Phd-studerende Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Center for Ledelse i Byggeriet Copenhagen Business School Erhvervsbyggeriets Arkitektur
Læs mereKompetencemål for Madkundskab
Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereLæseplan for faget billedkunst
Læseplan for faget billedkunst Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.-2. klassetrin 4 Billedfremstilling 4 Billedanalyse 6 Billedkommunikation 2. trinforløb for 3.- 5. klassetrin 6 Billedfremstilling
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereÅrsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017
Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017 Undervisningen tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål for fanget engelsk. Materialer: Vi bruger ikke noget bogsystem i undervisningen. Eleverne får
Læs mereBørne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen
. Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereMultimodalitet. Teori og analyse
Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination
Læs mereForskellige slags samtaler
Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereOverordnet pædagogisk grundlag
BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen
Læs mereFagplan for billedkunst
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises
Læs mereMaterielt Design 2. 6. klasse
Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs merePraktik i praksis i SFO- Katrinebjerg
1. Den første dag laves mødeplan, udleveres nøgler og koder samt oprettes som bruger af Intra (fødselsdato og fulde navn). Underskrift af børneattest og for 2. og 3. praktikperiode udfyldes ansættelsesbrev.
Læs merePædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr
Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. Rødbæksgaard Børnehave. Dons Landevej 121. 6000 Kolding. ok.uth@live.dk. www.rødbæksgaardbørnehave.dk.
PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereKritisk diskursanalyse
Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereVEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet
VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper
Læs mereMotorik og arenaer i et bredt perspektiv
Gør tanke til handling VIA University College Motorik og arenaer i et bredt perspektiv Mandag d. 4. juni 2018 Grethe Sandholm, Lektor. Master i lærerprocesser. Via University College Mail: gsa@via.dk GSA
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mere