Kulturelle Udtryksformer og Værdier. Børnehave.

Relaterede dokumenter
Kulturelle Udtryksformer og Værdier. Børnehave.

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

Ramme og struktur for læreplansarbejdet i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner.

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Om at indrette sproghjørner

Pædagogisk læreplan Rollingen

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Forord til læreplaner 2012.

KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Læreplan for Selmers Børnehus

Alsidige personlige kompetencer

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Om at indrette sproghjørner

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplan for vuggestuegruppen

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vuggestuens lærerplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

7100 Vejle 7100 Vejle

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk Læreplan

Læreplaner. Vores mål :

Barnets alsidige personlige udvikling

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Afrapportering pædagogisk læreplan :

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

De pædagogiske læreplaner og praksis

Evaluering af Firkløverens læreplaner

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 5 3. BØRNEMILJØ 5

Temaer, traditioner og aktiviteter i Eventyrhuset for team 1, der tager udgangspunkt i de 7 læreplanstemaer. 1. Personlig udvikling

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

Temaer, traditioner og aktiviteter i Eventyrhuset for team 1, der tager udgangspunkt i de 7 læreplanstemaer. 1. Personlig udvikling

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Transkript:

Kulturelle Udtryksformer og Værdier. Børnehave. Sammenhæng: Tidsrum: NOV 16 FEB 17 Institution: Stue: Arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier handler både om kultur forstået som æstetiske oplevelser, processer og aktiviteter og om kultur forstået som dannelse og relationer mellem mennesker. Det handler om kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Børns kultur skal være omdrejningspunktet for dagtilbuddets arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier, men de voksne har en vigtig rolle som formidlere og kulturbærere. Børns kultur kan beskrives som en lege- og deltagelseskultur. Den rummer det perspektiv på livet og det sæt af kulturelle udtryksformer og værdier, børn selv kommer til dagtilbuddene med, og som den pædagogiske praksis skal bidrage til at udvikle og berige. Forskningen viser, at arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier kan understøtte børns kognitive, personlige og sociale udvikling. Børn skal have mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at være skabende i dagtilbuddet. Det giver dem mulighed for kropslige, sanselige og kognitive erfaringer, der understøtter både læring og dannelse. Samtidig skal børn møde andres kulturelle udtryksformer og værdier og lære, at kulturelle baggrunde fx sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Ved at tage udgangspunkt i mangfoldighed som en grundlæggende værdi er dagtilbuddet med til at udvikle børnenes identitet, tolerance og respekt for kulturelle forskelle. Forskningen viser, at dagtilbuddets arbejde med at udvide børns kulturelle erfaringsramme og dannelse rummer et potentiale med hensyn til at styrke alle børns forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet. Det gælder i særlig grad for børn, som ikke bliver introduceret til forskellige kulturelle udtryksformer, værdier og genrer hjemmefra. I dagtilbud Nordøst fokuserer vi på tre læringsområder, som dækker væsentlige dele af arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier, som en pædagogisk del af de nationale læringsplaner og temaet indgår i årshjulet for Dagtilbud Nordøst. Tema: 1.Kulturelle udtryksform er og værdier. 2. Sproglig udvikling Overordnet mål: (slet det I ikke har valgt) 1.3 Traditioner og værdier. 2.3 Skriftsprog: Specifikke mål: (slet det I ikke har valgt) 1.3 Børnene møder kulturel mangfoldighed og får erfaringer med og viden om egne og andres kulturelle værdier og traditioner. At børnene 2.3 1

Har begyndende viden om skriftsprog, læseretning og kendskab til ord som: forfatter og titel. Begynder at genkende, benævne og skrive bogstaver og enkelte ord. Begynder at forstå at lyd og bogstav hænger sammen og får alfabetisk kendskab. 3. Naturfænomener 4. Personlig udvikling 5. Sociale kompetencer. 3.2 Former og mønstre: 4.1 Selvværd: 5.3 Sociale færdigheder og handlen: At børnene: 3.2: At børnene: Ser efter og identificere former og mønstre i omgivelserne, genkende former og mønstre i bøger og vejskilte. Kan selv skabe former og mønstre i tegning, sand osv. Er opmærksomme på begreber for kategorier og begynder at opdele genstande ud fra fælles karakteristika. Er opmærksomme på og genkender/forstår nogle begreber for mål fx vægt/længde. 4.1 Er åben og vedholdende overfor nye udfordringer. Giver med ord udtryk for hvad det har brug for og lyst til, Tager initiativer. Har mod på at lære nyt og møde det ukendte. At børnene: 5.3 Indgår i sociale fællesskaber og samarbejder om leg og læringsaktiviteter. Har kommunikative færdigheder til dialog og håndterer konflikter. Kan tage medansvar og har respekt/accept af forskelligheder. Inklusion: I henhold til de nationale læreplaner og PLR9 skal inklusion tænkes ind i alle de læringsmiljøer vi arbejder med i institutionen, også børn med særlige behov. Alle børn skal kunne deltage på deres egne præmisser og aktiviteterne skal planlægges med dette for øje. 2

Når barnet føler sig inddraget, imødekommet, set og hørt, oplever barnet gradvis en større social og dermed personlig værdsættelse, ligesom selvværd udvikles gennem andres signaler, der viser at man betyder noget for dem og for andre. Der arbejdes bla. med Den pædagogiske bagdør, hvor reglerne kan laves om i legen/aktiviteten, - også undervejs - så den tilpasses alle aldre, udvikling og forståelse, også sprogligt. Samt differentieringsprincipper i Læringsstigen, som er strategier til at gøre aktiviteterne nemmere eller sværere alt efter det enkelte barns udvikling. Beskriv hvordan: Vi er bevidste om det enkelte barns udvikling og potentiale i gruppedannelser. Vi giver børnene forskellige muligheder for at danne relationer i kraft af arbejde i mindre grupper i børnehaven og på turene Vi arbejder både på tværs af huset og i basisgrupper/stuer Vi tilpasser aktiviteten så der er mulighed for justering efter det enkelte barns formåen. Vi har redskaberne pædagogisk bagdør samt læringsstigen med i vores arbejde med børnene både i det formelle og det uformelle rum. Barnet skal opleve at føle sig, som en del af fællesskabet igennem julebamsen som det har haft med hjemme og skal fortælle resten af børnegruppen om deres kulturelle værdier. Barnet skal både opleve sig set og betydningsfuld, igennem denne proces. Tiltag: Tema: Tiltag: (pædagogiske principper og fysisk læringsmiljø) Kulturelle udtryksformer og værdier (slet det I ikke har valgt) 1.1 Traditioner og værdier. Vi vil Organisere aktiviteter og processer, der tager udgangspunkt i børnenes individuelle udtryksformer og interesser. Være engagerede i og bevidste om at vi er kulturbærere, rollemodeller og formidlere af kulturelle udtryksformer og værdier. Tage udgangspunkt i og fremhæve kulturel mangfoldighed som noget positivt. Anerkende børns leg som æstetiske, kulturelle og skabende processer. Have fokus på at det skal være sjovt og give mening for børnene at opleve og skabe kulturelle udtryk. Processen er omdrejningspunktet og vigtigere end at børnene laver et smukt eller rigtigt produkt. Understøtte en skabende, eksperimenterende og udforskende tilgang til aktiviteter i det daglig fx ved at bruge ting omvendt og tænke ud af boksen. Indrette, inspirerende og kreative læringsmiljøer med plads til fordybelse i forskellige aktivitetsrum/områder. FX en læsekrog, lytte til musik, et teaterhjørne, kreative værksteder il billedkunst, områder med konstruktionslegetøj, steder med adgang til digitale medier osv. Gøre det nemt for børnene løbende at få adgang til materialer og redskaber. Materialerne er præsenteret så de er attraktive for børnene, der på eget initiativ kan udtrykke sig skabende og være skabende sammen. 3

Dokumentere synligt for børn og forældre, hvordan der arbejdes med kulturelle former og værdier via fx udstillinger. Beskriv specifikke tiltag/aktiviteter herunder digitale læreprocesser: Vi skal i traditionens tro til julegudstjeneste, hvor vi vil blive indviet i Jesus fødsels, på en fantastiske måde så børnene for en lille smugle ud af det. Vi skal også synge salmer. Børnene har også julepynt med til juletræet, som de selv har klippet og som de selv sætter på kirkens juletræ. Børnene vil igennem børnehavens nisse, få fortalt om Jesus fødsels igennem bordteater, vi skal synge flere salmer, julesange, som også kommer fra sækken og klippe forskelligt julepynt til stuen/ kirken, lave risengrød og jule bag, som vi skal bruge til bedsteforældre dag. Børnenes bedsteforældre vil komme til juleklip og hygge. Hvor vi laver julepynt til stuen. Der er mange børn som kan huske denne tradition fra tidligere år og de ser frem til denne dag. Vi skal ud og finde et juletræ som vi kan havde stående på legepladsen eller i vindfanget (for så kan vi pynte det og få en lyskæde på). Julemanden kommer på besøg med julebogbussen. Vi skal på Skolevæget og se Lucia optog. Børnene vil inden få historien om Lucia fortalt, som vores børnehave nisse kommer med. 2. Sproglig udvikling. 2.3 Skriftsprog. Vi vil benytte os af de digitale værktøjer vi har til rådighed, som tale klemmer, ipad og den interaktive væg. Vi vil: Have fokus på at benytte mere abstrakte ord og samtale længere tid af gangen. Planlægge og reflektere over det sproglige læringspotentiale i aktiviteterne. Arbejde bevidst med at udnytte potentialet for sproglig læring i rutiner og leg/spontant opståede aktiviteter. Være opmærksom på det sprog og kropssprog i som vi voksne bruger i hverdagen og bruge et rigt og varieret sprog overfor børnene. Forholde sig løbende til, hvor enkelt barn er i sin udvikling og både udfordre og lade dem øve det de kan. Sørge for at skriftsproget er synligt så vi viser det har betydning. sørge for at bøger er tilgængelige og gjort spændende/attraktive. sikre at bogvalget er reflekteret, så det understøtter de tre læringsområder indenfor sproglig udvikling. Indrettet med små rum i rummet med mulighed for ro og fordybelse og/eller særlige aktiviteter, hvor der er sprogunderstøttende materialer. 4

Beskriv specifikke tiltag/aktiviteter, herunder digitale læreprocesser: Vi har tilmeldt os musikleg Ju Huu- det jul, på biblioteket, hvor vi skal synge med biblioteksmusikanten, Peter Elmelund, både gamle julesange og måske nogle fra julekalenderen fra tv. Vi har tilmeldt os læseøer på biblioteket, hvor generationer mødes og vi vil blive præsenteret for forskellige børnebøre som bliver læst op af frivillige seniorer. Vi vil kontakte Åse Klit, som vi har brugt mange gange i vores børnehave. Hun vil fortælle juleeventyr for børnene på Dronningborg Bibliotek. Børnene skal havde stuens julebamse med hjem, og når de kommer tilbage dagen efter, med julebamsen skal de fortælle for resten af børnegruppen hvilke ting de har lavet med bamsen. Nissen på stuen vil i sin sæk, bla. havde julehistorier og julesange som vi på stuen bruger som en lille aktivitet. Vi vil låne bøger i bogbussen med børnene, julebøger, som vil blive tilgængelige for børnene, så de både kan kigge i dem på egen hånd og de kan med en voksne få læst en historie. Vi vil benytte os af dialogisk læsning, så børnene bliver en aktiv del af historien og hvor vi gær opmærksom på bla læseretning, forside/ bagside og forfatter. Alle tre stuer har indrette sig med en sofa/ madras som er et oplagt sted for læsning. Børnene skal i år lave en julegave, hvor det er deres begyndelses bogstav de skal arbejde med. Vi vil tale med børnene i gennem processen hvad der ellers starter med det bokstav. Børnene skal i sammenhæng med bogstavsprocessen synge enden ABC sangen eller goddag, goddag hvor børnene skal klappe deres navn i stavelser. Vi kan bla indtale jule rim, synge en julesang med børnene eller sige forskellige jule ord på dansk/ engelsk i vores tale klemmer og hænge dem op så de er tilgængelige for børnene selv. Den interaktive væg vil vi bruge til at sætte en masse julebilleder ind hvor børnene, så kan høre ordet på dansk og engelsk når de trykker på knappen. 3.Naturfænomener. Vi vil: Understøtte og være nysgerrig overfor børnenes nysgerrighed. Understøtte børnene i at have en undersøgende og kritisk tilgang. 5

3.2 Former og mønster Udfordre og opmuntre alle børn i nærmeste udviklingszone. Gå på jagt efter svarene på børnenes egne spørgsmål. Guide dem i at udforske spørgsmålene. Introducere børnene til faglige begreber. Introducere børnene til redskaber/materialer de kan bruge til at observere og lave undersøgelser. Anvende naturfaglige arbejdsmetoder fx observerer, hypoteser, undersøge, konkludere. Indrette rum og udearealer så de signalere interesse for naturfænomener. prioriterer Indretning der fremme børnenes udforskning med mange materialer, redskaber til at eksperimenter og undersøge. sikre at mængder, tal og former er synlige i institutionen. Beskriv specifikke tiltag/aktiviteter, herunder digitale læreprocesser: De skal igennem julegaveprocessen komme igennem flere processer hvor de skal klippe deres bogstav (fin motorisk), de kan vælge ud fra flere forskellige materialer at klister på (følesansen), det vil komme i en ramme, uden glas, så det bliver tredimensionelt. Tale om materialerne, hård, blød, ru, stift, tungt, let. Tale om mængden af materialer der kan være på ens bokstav. 4. Personlig udvikling. 4.1 Selvværd Vi vil: Anerkende barnets følelser og give tid og hjælp til at barnet forstår og får mulighed for at regulerer sine følelser. Være interesseret i at lære hver enkelt barn at kende som det særlige menneske det er. Være nysgerrig efter at se barnets initiativer og vise interesse for dem. Se og inddrage det barn, der ikke af sig selv er opsøgende og tager initiativ. Arbejde med at børnene kan selv kan nå legetøj og materialer. involverer børnene i at forme det fysiske rum og legemuligheder. Indrette så det gør det tydeligt hvad børnene kan og må, så de ikke kommer til at gøre noget forkert. Sikre mulighed for at sætte spor feks tegninger. Understøtte at børnene kan selv tage vand og mad, finde deres ting osv opfylde egne behov. Beskriv specifikke tiltag/aktiviteter, herunder digitale læreprocesser: At barnets indsats både i aktiviteter, hvor der forgår en proces og med et færdigt produkt, og i samspillet med andre børn, bliver set og anerkendt. Hver enkelt barn skal have en oplevelse af fællesskabsfølelse, føle sig betydningsfuld, opleve tryghed og føle sig set når de skal fortælle deres oplevers med julebamsen. 6

Hvert barn skal føle glæde og stolthed over de julegaver det har lavet til mor og far og når deres bedsteforældre kommer på besøg i børnehaven til juleklip. Børnene vil komme til at genkende og blive opmærksomme på forskelligheder hos hinanden igennem det fælles tredje, julebamsen. Barnet vil igennem de forskellige aktiviteter få mulighed for at rykke sine grænser og derved opleve succes. Vi voksne vil guide, opmuntrer og motivere børnene i de forskellige processer de vil komme til at skulle igennem i dette tema. Vi vil tage udgangs punkt i hvert enkelt barn og arbejde ud fra nærmeste udviklingszone. 5. Sociale kompetencer. 5.3 Social færdigheder og handlen. Vi vil: Benævne og italesætte børnenes behov og sociale handlinger. Sikre at alle børn har mindst en tæt voksenrelation og at alle får mulighed for at deltage i fællesskabet, Være nærværende og understøttende, samt tilrettelæggende i børns leg og læring, både i de tætte relationer og i det større fællesskab. Inddrage børnene aktivt i valg, valgmuligheder og beslutninger. Understøtter at der kan veksles mellem små og store børnefælleskaber. Sikre at børnene kan veksle mellem individuel fordybelse og nærhed, og fællesskaber om leg/læring Sørge for alsidigt legetøj og udstyr der sikre mulighed for parallellege, rollelege og sociale lege. Sørge for legetøj og udstyr der lægger op til at børnene kan løse opgaver og udforske sammen. Beskriv specifikke tiltag/aktiviteter, herunder digitale læreprocesser. Fri for mobberi på ugebasis med fokus på, at give børnene indsigt og respekt for hinandens forskellige kulturelle værdier og traditioner. Guide og give redskaber til børnene under konfliktløsninger. Veksle mellem forskellige gruppe dannelser af både det kende og mindre kendt. 6. Forældre deltagelse. Beskriv hvorledes I vil understøtte forældredeltagelse i temaet: - Forældrene skal i samarbejde med deres barn sørge for, at barnet har noget at fortælle i børnehaven, dagen efter bamsen har været med hjemme. - Bedsteforældrene bliver inviteret til juleklip i børnehaven i december måned. 7

Tegn og Evaluering: Tema: 1.Kulturelle udtryksforme r og værdier. (slet det I ikke har valgt) 1.1 Æstetiske oplevelser. 1.2 Skabende praksis. 1.3 Traditioner og værdier. Tegn på læring: (slet det I ikke har valgt) At børnene har fået 1.1 Oplevelser og erfaringer med forskellige æstetiske udtryksformer, en bred vifte af genrer og forskellige digitale medier og platforme. 1.2 Afprøvet forskellige æstetiske udtryksformer og har fået erfaringer med forskellige genrer, teknikker og redskaber. 1.3 Mødt kulturel mangfoldighed og fået erfaringer med og viden om egne og andres kulturelle værdier og traditioner. Tilføj mere specifikke tegn på læring ifht det tema I har valgt (se mål og tiltag): Evaluering: (Husk pædagogisk bagdør og læringsstigen) 2. Sproglig udvikling. 2.3 Skriftsprog. At børnene 2.1 Begynder at anvende og forstå mere abstrakte ord (tid følelser, tanker) Begynder at anvende og forstå mere komplekse sætninger bøjning i tid og med forskellige led. Begynder at indgå i en længere samtale om et emne. Begynder at kunne tilpasse talen til sociale forventninger 2.2 Begynder at kunne høre at ord lyder ens i slutningen rim og remser Begynder at kunne høre at to ord begynder med samme lyd. 8

Begynder at kunne finde ord, der begynder med en bestemt lyd. Begynder at kunne opdele ord i og sammensætte ord af mindre dele fx spise bord. 2.3 Har begyndende viden om skriftsprog, læseretning og kendskab til ord som: forfatter og titel. Begynder at genkende, benævne og skrive bogstaver og enkelte ord. Begynder at forstå at lyd og bogstav hænger sammen og får alfabetisk kendskab. Tilføj mere specifikke tegn på læring ifht det tema I har valgt (se mål og tiltag): Evaluering: (Husk pædagogisk bagdør og læringsstigen) 3 Naturfænomener. 3.2 Former og mønstre At børnene 3.1 Eksperimenterer med at genkende og sammenligne mængder. Eksperimenterer med at tælle objekter og forstå det totale antal. Udforsker tal, sammenligner tal og fortæller hvilket tal der er størst. 3.2 3.3 Ser efter og identificere former og mønstre i omgivelserne, genkende former og mønstre i bøger og vejskilte. Kan selv skabe former og mønstre i tegning, sand osv. Er opmærksomme på begreber for kategorier og begynder at opdele genstande ud fra fælles karakteristika. Er opmærksomme på og genkender/forstår nogle begreber for mål fx vægt/længde. Udforsker og undersøger. Observerer og beskriver den omkringliggende verden og sammenhænge fx at blæsten hvirvler blade op. 9

Begynder at forudse og opstille hypoteser. Fx hvad sker der hvis? Tilføj mere specifikke tegn på læring ifht det tema I har valgt (se mål og tiltag): Evaluering: (Husk pædagogisk bagdør og læringsstigen) 4. Personlig udvikling. 4.1 Selvværd At børnene 4.1 Er åbne og vedholdende overfor nye udfordringer. Giver med ord udtryk for hvad det har brug for og lyst til, Tager initiativer. Har mod på at lære nyt og møde det ukendte. 4.2 4.3 I rimelig grad kan afstemme følelser efter det mulige i situationen. Forstår egne følelser og kan benævne dem med ord. Indgår i samspil med andre med tydelig genkendelse af egne følelser og handlinger. Kan fokusere og fastholde sin opmærksomhed i længere tid af gangen. Viser engagement og optagethed i samspillet med andre. Kan være engageret i og optaget af leg og aktivitet over længere tid. Tilføj mere specifikke tegn på læring ifht det tema I har valgt (se mål og tiltag): Evaluering: (Husk pædagogisk bagdør og læringsstigen) 5. Sociale kompetencer. 5.3 Sociale færdigheder og handlen. At børnene 5.1 Forstår sig selv og andres behov og kan sætte sig i andres sted. 10

5.3 Kan sætte grænser for sig selv og kan forstå andres grænser. Forstår, udtrykker og kan sætte ord på egne og andres følelser. 5.2 Viser tillid og tryghed til børn og voksne i børnehaven. Inddrager og favner andre børn Indgår i og skaber og vedligeholder relationer med voksne og børn Indgår i sociale fælleskaber og samarbejder om leg og læringsaktiviteter. Har kommunikative færdigheder til dialog og håndterer konflikter. Kan tage medansvar og har respekt/accept af forskelligheder. Tilføj mere specifikke tegn på læring ifht det tema I har valgt (se mål og tiltag): Evaluering: (Husk pædagogisk dør og læringsstigen) 5. Forældredeltagelse. Evaluering: Dokumentation: Beskriv hvilken dokumentation I vil benytte: - Turene dokumenteres ved et fælles gruppen billede, som vil blive sat i barnets mappe. - Aktiviteter om temaet synliggøres i ord, billeder etc. på stuen og på gangen, som dokumentation tilbage til børnene. - Dokumentation i hverdagen på tabulex til forældrene. Børnemiljø: I følge de nationale læreplaner og PLR9 skal børnemiljøet tænkes ind i arbejdet med læreplaner, Beskriv her hvor og hvordan disse er en del af forløbet: Fysisk børnemiljø: Vi vil skabe rum til at børnene roligt og uforstyrret kan deltage i de planlagte aktiviteterne. 11

Psykisk børnemiljø: Æstetisk børnemiljø: Vi vil gennem de planlagte pædagogiske aktiviteter fremme børnenes læring og udvikling. Vi voksne giver udtryk for glæde og interesse under aktiviteterne. Børnene er sammen i en anden kontekst via grupperne, dette kan være med til at skabe nye relationer. Aktiviteterne skal være med til at skabe socialt fællesskab blandt børnene Vi giver børnene tid og rum til fordybelse i aktiviteterne så børnene får mulighed og læring igennem processen. Dokumentation af forskellig art tænkes samtidig som dekoration, så børnene får en følelse af at børnehaven er et inspirerende og motiverende sted at være. Udstillinger og diverse materialer på stuerne afspejler igangværende tema. 12