NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler. Der er for eksempel indført særlige regler for mange specifikke målgrupper. Ændringerne har hver især haft et klart formål, men tilsammen har de med tiden skabt et kompliceret system, der er svært for de ledige at forstå og svært for medarbejderne i jobcentrene at administrere. For at skabe større sammenhæng mellem det politiske mål at få de ledige hurtigt i job og dagligdagen i jobcentrene lancerede regeringen i begyndelsen af 2007 et projekt, der skal forenkle reglerne og mindske bureaukratiet på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesministeriet indledte projektet med at spørge medarbejderne i jobcentrene, hvor der er størst behov for at forenkle reglerne og afbureaukratisere. Beskæftigelsesministeriet fik 169 forslag fra medarbejderne, og mange af dem er allerede ført ud i livet. På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside kan man læse om status på de forskellige forslag. Derefter udarbejdede konsulentfirmaet Deloitte analyser på fire områder som har et stort forenklingspotentiale: ungeområdet, sanktionsområdet, sygedagpengeområdet og jobcentrenes modtagelse af borgere. Baggrund for afbureaukratisering af ungereglerne Sagsbehandlerne i jobcentrene oplever, at ungereglerne er meget komplicerede og uigennemskuelige. Det skyldes blandt andet, at de unge først skal inddeles i et detaljeret system af målgrupper. Der er i dag 10 forskellige målgrupper under ungeindsatsen. Det betyder, at der er forskellige regler for, hvornår de unge skal have et aktivt tilbud, hvilket indhold det aktive tilbud skal have, samt hvor lang tid tilbuddet skal vare. Jobcentrene påpeger, at detailreguleringen gør det tidskrævende og vanskeligt at administrere loven korrekt, og at risikoen for fejl i sagsbehandlingen derfor er stor. Derved bliver det sværere at indfri de overordnede målsætninger for ungeindsatsen. Derfor foreslår regeringen nu, at regelsættet for ungeindsatsen bliver forenklet. Forslaget Formålet med forslaget er gennem enklere regler at sørge for, at flere unge på dagpenge, kontant- og starthjælp kommer i varig ordinær beskæftigelse samtidig med, at unge uden uddannelse tilskyndes til at tage en ordinær uddannelse. Det vil gøre det nemmere for medarbejderne i jobcentrene at arbejde individuelt med de unges beskæftigelsesmuligheder.
Forslaget skal være med til at: Sikre at den unge kommer i gang med en kompetencegivende uddannelse eller får et job. Sikre at der sættes tidligt ind. Gøre regelsættet forståeligt for både medarbejdere i jobcentrene og de unge. Forslagets hovedelementer Forslaget forenkler regelsættet for unge under 30 år og giver bedre muligheder for, at jobcentrene kan tilrettelægge en målrettet aktiveringsindsats for unge ledige. Forslaget indeholder fire hovedelementer: Færre målgrupper fra 10 til fire Første jobsamtale fremrykkes til senest efter en måned Tidligere aktivering Frit redskabsvalg De enkelte forslag Færre målgrupper Hvor de gældende regler opererer med 10 forskellige målgrupper, som indsatsen tilrettelægges efter, vil dette forslag reducere antallet til fire målgrupper. Forenklingen fremgår af nedenstående figurer. Figur I viser den eksisterende inddeling i 10 målgrupper. Figur II viser forslaget til ny inddeling af fire målgrupper. Figur I: De 10 målgrupper i den eksisterende model for ungeindsatsen Unge under 30 år Kontant - og starthjælpsmodtagere Dagpengemodtagere Ikke Arbejdsmarkedsparate arbejdsmarkedsparate 7 Uden uddannelse Med uddannelse 6 Uden uddannelse Med uddannelse 10 Mellem Under 25 år 25 og 30 år 8 9 Under 25 år Mellem 25 og 30 år Med 1 Uden Med 4 Uden 5 Uddannelsesegnet Ikke uddannelsesegnet 2 3 Med den nye model er målgrupperne reduceret fra 10 til fire og råderummet for en individuel indsats er meget større. 2
Figur II: De fire målgrupper i ny model for ungeindsatsen Unge under 30 år dagpenge- kontant- og starthjælpsmodtagere Uden uddannelse under 25 år uden Uden uddannelse under 25 år med eller mellem 25-30 år 3 Med uddannelse under 30 år 4 Har ikke umiddelbart forudsætninger for uddannelse Har forudsætninger for uddannelse 1 2 -------------------------------------------------------------- Indsats Primært aktivering rettet mod ordinær uddannelse. Sekundært aktivering rettet mod ordinær besk. Uddannelsespålæg. Uddannelse på ordinære vilkår. Aktivering frem til uddannelsesstart Aktivering rettet mod ordinær beskæftigelse. Tilbud om ordinær uddannelse en mulighed i visse tilfælde Aktivering rettet mod ordinær beskæftigelse De enkelte målgrupper 1. Unge ledige under 25 år uden for hjemmeboende børn og uden uddannelse uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Gennem samtale og aktivering skal den unge i samarbejde med jobcentret afklare, om han eller hun kan opnå forudsætningerne for at kunne gennemføre en ordinær uddannelse. Hvis det er tilfældet, tilrettelægger jobcenteret i samspil med den unge et aktiveringsforløb, der skal lede den unge på vejen mod en uddannelse. Hvis ikke, vil indsatsen blive rettet mod at skaffe den unge et arbejde gennem aktivering. Trine Andersen er 22 år og kontanthjælpsmodtager. Hun forlod uddannelsessystemet efter folkeskolens 9. klasse, og har siden kun haft få korterevarende job. Hun har tidligere påbegyndt uddannelser, men har ikke været i stand til at afslutte dem. I samarbejde med jobcenteret finder hun ud af, at uddannelsen som SOSU-hjælper måske kunne være en mulighed. Første trin på vejen kan derfor eksempelvis være tilbud om virksomhedspraktik på et plejehjem. 2. Unge ledige under 25 år uden for hjemmeboende børn og uden uddannelse - med forudsætninger for at tage en uddannelse. Unge som har forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, skal have et uddannelsespålæg. Det betyder, at den unge selv skal komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som er relevante at søge optagelse på. Den unge skal påbegynde og gen- 3
nemføre uddannelsen på ordinære vilkår. Det vil sige på SU, elevløn eller lignende; for eksempel praktikløn eller skoleydelse. Indholdet af uddannelsespålægget svarer til den gældende lovgivning. Til forskel fra tidligere vil uddannelsespålægget også gælde dagpengemodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der vil således være ens regler for alle uddannelsesegnede unge under 25 år, der ikke er forsørgere. Baggrunden for at regeringen vil udvide gruppen for uddannelsespålæg er, at unge under 25 år ikke hører hjemme i beskæftigelsessystemet. Det er regeringens klare overbevisning, at de skal i gang med ordinær uddannelse, så vi også på sigt giver dem de bedste forudsætninger for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Anders Bertelsen er 20 år. Siden han blev student har han haft forskellige ufaglærte jobs i et år og dermed opnået dagpengeret. Herefter bliver han ledig. Jobcenteret vurderer, at han er egnet til at tage uddannelse, og han får derfor ved første samtale efter en måned på dagpenge et pålæg om at tage en uddannelse på ordinære vilkår det vil sige på SU eller elevløn. 3. Unge under 25 år uden uddannelse med for hjemmeboende børn og unge uden uddannelse mellem 25 og 30 år. Unge i denne gruppe skal have et aktiveringsforløb, der hjælper dem til at komme i varig ordinær beskæftigelse. For en mindre gruppe af disse unge vil et tilbud om ordinær uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau være en mulighed. Unge, som enten er forsørgere eller har betydelig forudgående ledighed på mindst 15 måneder på offentlig forsørgelse inden for de seneste tre år, kan modtage tilbud om ordinær uddannelse, herunder SU-berettigende uddannelser på hidtidig ydelse, eksempelvis på dagpenge. Jobcentret kan give den unge dette tilbud, hvis de vurderer, at tilbuddet om uddannelse er den hurtigste vej til varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne gruppe bliver således tilgodeset i forhold til tidligere, idet en større gruppe unge end i dag får mulighed for at tage uddannelse på hidtidig ydelse. Ved at tilbyde uddannelse på hidtidig ydelse får den unge et ekstra incitament til at kvalificere sig til arbejdsmarkedet. Der er begrænsninger på, hvilke uddannelser der kan gives som tilbud. Det skal være uddannelser, som arbejdsmarkedet enten har brug for eller forventer at få brug for, og der må højst være tale om mellemlange videregående uddannelser som for eksempel skolelærer og sygeplejerske. Ditte Christensen er 23 år og mor til en 2-årig datter. Hun er på kontanthjælp og har med flere kortvarige ansættelser aldrig fået varigt 4
fodfæste på arbejdsmarkedet. Ved samtale med jobcenteret bliver hun tilbudt at tage en uddannelse som sygeplejerske, mens hun bevarer sin kontanthjælp. Det sker, fordi jobcentret vurderer, at hun vil kunne gennemføre denne uddannelse, hvis hun får mulighed for at gøre det på en ydelse, der svarer til den kontanthjælp, hun får. Skulle hun uddanne sig til sygeplejerske på SU, ville hun med stor sandsynlighed ikke gennemføre uddannelsen. 4. Unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målet for denne gruppe er at hjælpe dem i job via målrettet kontaktforløb og aktivering. De skal undgå længerevarende ledighed, så de ikke mister kontakten til arbejdsmarkedet og risikere at forringe deres kvalifikationer. Henrik Ditlevsen er 28 år, og er efter konstant beskæftigelse som kontorassistent blevet ledig. Da han efter tre måneder på dagpenge stadig er ledig, får han et tilbud om et jobsøgningskursus efterfulgt at et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Målgruppeinddelingen af de unge bliver forenklet, så der er færre, men større grupper. Det bliver med det frie redskabsvalg (se nedenfor) muligt for medarbejderne i jobcentrene at give de unge en mere individuel indsats. Med forslaget bliver der lagt vægt på, at beskæftigelsesindsatsen bliver mere enkel og overskuelig. Første jobsamtale fremrykkes Den unge ledige skal have sin første jobsamtale i jobcentret senest efter én måned på offentlig forsørgelse. Det gælder for alle kontant-, starthjælps- og dagpengemodtagere under 30 år. I dag finder første jobsamtale som hovedregel sted efter tre måneder. Med den tidligere indsats har jobcentrene en større chance for hurtigere at hjælpe den unge med at få en tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Tidligere aktivering Forslaget lægger op til, at den tidlige kontakt med unge ledige følges op med tidlig aktivering. Den unge skal have ret og pligt til tilbud om aktivering senest efter tre måneders ledighed. Tilbuddet skal have en varighed på mindst seks måneder. Det indebærer en fremrykning på tre måneder for unge dagpengemodtagere, som efter gældende regler senest skal modtage tilbud efter seks måneder. Det er en væsentlig forenkling, at der for alle unge fastsættes en minimumslængede på tilbuddet på seks måneder. I dag er varigheden af tilbuddet afhængig af målgruppe, og der findes krav på 18 måneder, seks måneder, otte uger eller minimum fire uger. Frit redskabsvalg Forslaget indebærer, at det skal være muligt for jobcentrene at anvende hele den almindelige vifte af redskaber til aktivering for alle fire målgrupper. Det vil sige løntilskud (privat og offentligt), virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalifi- 5
cering. Tilbud om ordinær uddannelse skal jf. ovenfor målrettes områder, som arbejdsmarkedet har behov for. Med de eksisterende regler er det kun unge med uddannelse, der umiddelbart kan få tilbud efter hele redskabsviften, og der er i dag forskellige bindinger på, hvilke tilbud de øvrige målgrupper skal have. Afskaffelsen af disse bindinger vil give jobcentrene mulighed for at skræddersy indsatsen til den ledige. Der er med andre ord tale om en væsentlig forenkling og en forbedring for medarbejderne i jobcentret såvel som den unge. Det frie redskabsvalg gælder for alle unge, der skal have et aktivt tilbud. Det gælder også unge med uddannelsespålæg, som skal aktiveres frem mod uddannelsesstart. Jobcentrene vil i dette tilfælde tilstræbe at aktivere den unge med arbejde, der harmonerer med den unges valg af uddannelse. Sanktionsregler Forslaget indebærer, at de nye regler for uddannelsespålæg og uddannelse som tilbud sanktioneres efter de gældende regler på henholdsvis kontanthjælps- og dagpengeområdet. Konklusion Med den foreslåede model sker der en gennemgribende forenkling af de regler, som lægger rammerne for den indsats, som unge ledige under 30 år skal have. Reglerne bliver til at overskue for jobcentre og til at forklare for de unge. Og de understøtter dermed det overordnede mål om at gøre vejen fra offentlig forsørgelse til varig beskæftigelse kortere for de unge. Alle uddannelsesegnede unge under 25 år uden uddannelse, som ikke er forsørgere, bliver pålagt at tage en ordinær uddannelse. For de øvrige grupper sikrer modellen, at indsatsen er jobrettet med mulighed for i visse tilfælde at give de unge tilbud om uddannelse, hvis det er det, der skal til, for at de kommer i varig beskæftigelse. 6