Kære Politikere, kære Embedsmænd. Større faglighed, bedre indlæring, flere valgmuligheder og større parathed til videreuddannelse. Det lyder jo godt og er, isoleret set, noget de fleste forældre ønsker for deres børn og derfor gerne vil bakke om. Eller er det? Hvad nu når den vej, der anvises til at forfølge de flotte visioner og nå målet, lokalt betyder, at skoleklasser skal splittes, socialt udsatte observations-børn på ny skal flyttes, en særdeles velfungerende og fremtidsorienteret skole med grønne rekreative områder skal lukkes, og børnene skal flyttes ud af deres trygge lokalområde. En skole med både vuggestue og børnehaver lige i nærheden. Hvordan går det i spænd med øget fokus på trivsel og udvikling af stærke lokalområder, hvor folk rent faktisk bekymrer sig om og interesserer sig for områdets beboere og udvikling. Hvordan hænger det sammen med ønsket om en sundere livsstil i form af flere cyklende og gående børn og færre biler i de trængte byområder? Hvordan hænger det sammen med ønsket om at lette hverdagen for i forvejen travle og pressede børnefamilier? Svaret er enkelt. Det hænger overhovedet ikke sammen. Langt størstedelen af de mennesker og forældre, der flytter til Skt. Klemens, har netop fravalgt byen til fordel for bedre trivsel i et område med å og skov, og valgt en bopæl ud fra et stærkt ønske om, at kunne tilbyde sine børn en sikker og sund skolevej og en god skole med et godt omdømme. En skole der netop blevet istandsat for et ikke ubetydeligt millionbeløb og som i øvrigt har igangsat en lang række fremtidsorienterede, pædagogiske, sundhedsfremmende og sociale tiltag, og som fremhæves af embedsmændene bag rapporten Fremtidens Skole. Her kan man læse følgende: Skt. Klemensskolen har de seneste år arbejdet med et projekt om Fællesskabets skole samt arbejdet meget med indskolingen. Det er vigtigt, at medarbejderne bærer de indhøstede erfaringer og gode oplevelser videre. Skt. Klemensskolen starter i indeværende skoleår 2010/11 en ny struktur for de ældste elever, hvor der er 10 fællesfaglige uger for en årgang, og hvor der er fleksible mødetider mellem kl. 8.00-9.45 og 13.40-14.25. Et af projekts kerneområder er øget brug af it i undervisningen og daglige idrætslige aktiviteter. Der arbejdes med hyppige holddannelser på tværs af klasser, køn og faglige kvalifikationer. Såfremt Skt. Klemensskolen nedlægges, bør erfaringerne fra dette arbejde videreføres i andet regi, da de er i fuld overensstemmelse med visionerne i Fremtidens Skole. Den foreslåede skolestruktur for Odenses Folkeskoler og for Skt. Klemens/Fangel-området tilsidesætter konsekvenser og almindelig sund fornuft. I det først skitserede forslag 6A, var det Dalumskolen og Hjalleseskolen, der skulle indgå som henholdsvis børneskole og ungeskole. Nu fremgår det imidlertid af strukturplanen, at det er Højbyskolen og ikke Dalumskolen, der er udpeget som børneskole. Det gør desværre ikke forslag 6A bedre tværtimod. Konsekvensen er, at flere hundrede børn og unge hver eneste dag skal fragtes i bil eller bus fra Skt. Klemens/Fangel til Højby t/r og til Hjalleseskolen t/r. Samtidigt skal der fragtes unge fra Højby til Hjallese t/r. Det er absolut ikke en situation, som er værd at tilstræbe, og det bør slet ikke være nødvendigt inden for bygrænsen. Jeg har faktisk meget svært ved at forstå, at det her strukturforslag er S og SF politik! Udgangspunktet for strukturplanen i Danmarks cykelby nr. 1 burde naturligvis være, at uanset hvor man bosætter sig, så findes der en skole med en sikker skolevej inden for rimelig cykelafstand. Således at forældrene tør overlade skoletransporten til børnene selv hvilket både er en gevinst for børnene, familien, byen og samfundet. Sådanne tiltag giver mening og underbygger samtidig de meget fornuftige målsætninger for Odense som cyklisternes by, som man bryster sig af på Verdensudstillingen EXPO-2010 i Kina: www.byenudafboksen.dk/index.php?id=361174 Antallet af cykelture skal stige med 25 % frem til 2012 og med 35 % frem til 2020 i forhold til 2007. Fremkommeligheden i kryds skal forbedres væsentligt, således at rejsehastigheden øges med 10 % på pendlerruter. Trafiksikkerheden for cyklister skal forbedres i henhold til Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2008-2012. Odense skal tilbyde borgere og besøgende bycykler. Den oplevede trygheden for cyklisterne skal forbedres således, at 10 % af cyklisterne i Odense oplever en forbedret tryghed.
For os forældre bliver det et valg mellem pest eller kolera. Hvis der ikke indsættes busser, kan jeg og mange andre forældre, afhængig af antal børn og deres alder, se frem til, at skulle aflevere børn på enten Højbyskolen (merafstand på 16 km t/r), Hjalleseskolen (merafstand på 11 km t/r) eller begge steder (merafstand på 19 km t/r). Efter denne tur igennem Odenses tætte morgentrafik kan man så fortsætte på arbejde i bil. For der er vel næppe nogen voksne, der vil tage cyklen på arbejde med de omveje, de skal ud på. Det bliver ikke nemt. Det bliver heller ikke nemmere at nå at hente børn igen efter arbejde. Med udgangspunkt i afstanden mellem Skt. Klemensskolen og de to nævnte skoler, vil man således dagligt skulle tilbagelægge et sted mellem 22-38 km i bil. Hvis man så i øvrigt retter blikket mod de børn fra Fangel, der skal følge med klassen og ikke med det nye skoledistrikt, så kan man til ovenstående distancer lægge yderligere omkring 10-12 km hver dag! Det er ganske enkelt vanvittigt ikke mindst i en tid med fokus på motion, sundhed og miljøvenlig livsstil. Cyklen er man nødt til at lade stå, og mange idrætsaktiviteter for børnene starter tidligt om eftermiddagen, så børnene vil få svært ved at nå at deltage i dem. For alle børnefamilier er tid en utrolig knap og kostbar ressource, og det er præcis logistiske udfordringer og mangel på tid, der presser og stresser os. I dag kan de fleste børn gå eller cykle til og fra skole, og de lidt større børn kan hente de mindre søskende, så de ikke hver eneste dag skal være anbragt til langt ud på eftermiddagen. Prøv at spørge børnene, hvor stor en glæde det er, bare engang imellem, at kunne komme lidt tidligere hjem. Der vil kun være tabere i dette scenarie. Og børnene vil være afhængige af at blive hentet og bragt. Vil kommunen imidlertid selv påtage sig hele transportudgiften og busse alle børnene, opnår man blot endnu en fast udgift på budgettet. Det vil heller ikke give familierne mere tid sammen, da børnene så skal forlade hjemmet meget tidligere for at nå i skole til tiden. Nu fremgår det jo også, at det ikke handler om pædagogik alene, men i høj grad også om besparelser og faldende børnetalsprognoser. Det er meget beklageligt, men givetvis et reelt problem flere steder. Det løses bare ikke ved at ændre eller lukke Skt. Klemensskolen. De fleste véd vel efterhånden, at strukturplanens børnetalsprognoser for Skt. Klemens/Fangelområdet slet ikke afspejler virkeligheden. Uden i øvrigt at medregne kommende børn fra de planlagte byggegrunde klods op og ned af skolen, vil det nuværende børneantal på omkring 400 elever blive fastholdt ikke mindst fordi, der i disse år sker en stor foryngelse i beboersammensætningen, og de nye børnefamilier får flere børn. Der er formentlig ingen af de foreslåede skoler, som uden videre kan optage så mange nye elever med de nuværende faciliteter, uden at bruge penge på udbygninger. Den besparelse, man søger at opnå ved at lukke Skt. Klemensskolen, får man ikke, idet bygningerne (sportshal og gymnastiksal) anbefales bevaret af hensyn til idræts- og foreningslivet. Man opnår derfor samlet set et højere udgiftsniveau pr. elev, når regnestykket gøres op på tværs af forvaltningerne. Skal man tro regeringens rejsehold, så er det fortrinsvis de små skoler med under 200 elever, det vil give besparelser at lukke som følge af stordriftsfordele. Så selv om de misvisende prognoser omkring børnetallet i Skt. Klemens skulle blive virkelighed, vil der altså ikke være besparelser i forslaget. Historisk set har det mig bekendt også vist sig, at der faktisk ikke spares penge ved skolelukninger. Bygningerne viser sig oftest meget vanskelige at skille sig af med. I Skt. Klemens har vi ikke andre skoler i nærområdet. Vi boede oprindelig i et andet område i Odense og vores største "problem", da vores ældste datter skulle starte i skole var, hvilken skole vi skulle vælge. Der var flere gode muligheder inden for en ganske fornuftig afstand. Her ville en lukning af den ene skole slet ikke have haft de samme konsekvenser for lokalområdet eller for dagligdagen. I Odense er der mange, der oplever det samme, nemlig at kunne vælge mellem to eller flere skoler i nærheden. At lukke den eneste skole i et geografisk stort skoledistrikt giver alvorlige konsekvenser for hele vores nærmiljø. Vi mister en kulturbærende institution og lokalområdets eneste samlingspunkt. Odense har brug for velfungerende og attraktive beboelseskvarterer. Men uden en skole sættes udviklingen i stå, og området bliver fravalgt. Som følge af den gode beliggenhed i forhold til motorvejen kan Odense S netop tiltrække nye familier og skatteborgere. I stedet for at afvikle handler det om at ville satse på udvikling på den lidt længere bane og ikke mindst om at se på tingene i deres helhed.
Jeg mener heller ikke, at en opdeling i børne- og ungeskoler på hver sin lokalitet er en forudsætning for at tilvejebringe de bedste rammer for de unges indlæring og motivation (man burde måske i stedet undersøge muligheden for at samle lærerne i større enheder, hvis man ønsker faglig sparring?). Desuden har de små børn brug for de større børn at se op til og spejle sig i. Ligesom dét, at man kender hinanden fra skolen og lokalsamfundet, er et stærkt udgangspunkt for at kunne give det enkelte barn eller unge den pædagogiske og sociale indsats, som er vigtig også for at skabe et godt grundlag for videre uddannelse. (Læs artiklerne fra Fyens Stiftstidende, søndag den 21.11.2010, sidst i dette høringssvar). Som forældre har man brugt de første 5-6 skoleår på at lære klassens andre børn og forældre godt at kende. Blandt andet med det mål at minimere de problemer og udfordringer, der ofte støder til i puberteten. Derfor er det bestemt ikke optimalt at flytte børnene til nye skoler, nye områder, med flere nye elever, nye lærere og nye forældre, netop når forældresamarbejdet skal til at stå sin prøve. Det bliver meget vanskeligt at etablere et lignende forældresamarbejde. Ved høringen på Rådhuset gav en af de lærere, der er involveret i udskolingen i Kerteminde Kommune, klart udtryk for, at man både taber lærere og elever, og der går et års tid, før de unge har fundet sig tilrette under de nye forhold. Der går et skoleår tabt! Tryghed og følelsen af at man hører til et sted, har betydning for trivslen og indlæringsevnen. Børn er forskellige, og de stærke vil sikkert nok klare sig, men hvad med de knap så stærke? Det er jo netop dem, der også skal have en plads på uddannelsesvognen. Odense har desværre oplevet flere politiske fejltagelser, som givetvis alle har været båret af de bedste intentioner for byen. Først blev sporvognene nedlagt, og nu vil man gerne have en letbane. Så blev Thomas B. Thriges Gade bygget, og nu skal den væk. Så skulle alle bo i højhuse, og nu skal de ændres eller rives ned. Der findes talrige eksempler på, at tingene ikke altid går helt som forventet. Nogle gange bliver man revet med af forandringsbølgen og får måske ikke kigget langsigtet på konsekvenserne og lyttet til fornemmelsen inderst inde. Det har I fortsat mulighed for at gøre i den her sag. Det håber jeg meget, at I vil. Med venlig hilsen Jan Tofte Henriksen Borger, skatteyder, vælger, beboer, ægtemand, husejer og far til tre børn på 5, 7 og 11 år. Mobil 40 33 59 08. Kildebakken 1, 5260 Odense S.