Korshærs bladet. Kirkens Korshær / December 2014. - Flere lever livet i en ghetto / 21 /

Korshærs bladet Kirkens Korshær / December 2014 VARMESTUER ER POSTHUS FOR UDSATTE BORGERE - Brugt grej gavner - Flere lever livet i en ghetto / 21 /

Korshærs bladet udgives af Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 redaktion@kirkenskorshaer.dk www.kirkenskorshaer.dk Giro: 540-1429 CVR: 82883711 Foto: Jeanne Kornum Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark. Redaktion: Helle Christiansen (ansvarshavende), Lisette Leth-Andersen (redaktør DJ), lisette@kirkenskorshaer.dk, Tlf. 2977 2978 Johannes Holst Hansen, (redaktør af Til eftertanke) jobhansen@mail.tele.dk Tlf. 9726 7414. Korrektur: Nene La Beet Layout: Andebyreauet Tryk: Tarm Bogtryk A/S Oplag: 6.200 ISSN 1902-2107 Online 2245-7860 Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen og redaktører. Forsidefoto: Jeanne Kornum har fotograferet daglig leder i Kirkens Korshær i Korsør Janne Juul. Korshærsbladet udkommer seks gange om året. Det sendes til alle støttemedlemmer af Kirkens Korshær. Støttemedlemskab kan tegnes ved at ringe på tlf. 3312 1600 Chef for Kirkens Korshær: Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. Nr. 6, 2014 Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 6. februar 2015. Indhold/December 2014 Korshærschefen skriver side 3 Varmestuen er det menneskelige led side 4 Krav: Hurtig hjælp og frit lejde side 7 Større afstand mellem top og bund side 8 Brugt grej giver glade kunder side 10 Sagt om vores varmestuer side 13 Til eftertanke side 14 Kort Nyt side 18 Kirkens Korshær og Lone Hørslev side 20

/ korshærschefen skriver/ Vi vil kæmpe imod faren for, at vi i Danmark vænner os til nøden og bortforklarer nød med, at det er deres egen skyld. Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær På sporet af den tabte tid Foto: Rune Johansen Vi gør alt, hvad vi kan, for at indhente den tabte tid. Denne smukke ambition har togføreren i toget, hvor jeg sidder og skriver. Vi er blevet lidt forsinket 6 minutter, helt nøjagtigt og nu lover den venlige mand via togets højtalere, at han nok skal indhente den tabte tid. Men det blev et tomt løfte - også denne gang. Den tabte tid kan ikke indhentes, trods alle de anstrengelser vi gør os. På kalenderen ser de fleste dage ens ud. Uden opmærksomhed glider dagene bort og forsvinder som trin på rulletrappen. Hvor bliver de af, og hvem bruger de trin på den anden side af trappen? Dagene fremhæver vi, når vi imødeser dem med glæde. Sætter små Dannebrogsflag på kalenderen for at markere mærkedage, som vi glæder os til. Et hjerte viser en bryllupsdag, en ferietur står med store bogstaver. Men mennesker har mange andre dage end dem, der er knyttet forventning til. Helle christiansen chef for Kirkens Korshær Denne dag et liv Ovenstående citat stammer fra Astrid Lindgrens bog Vi på Krageøen, hvor far Melker lommefilosofisk funderer: Denne dag et liv. Det betyder, at man skal leve dagen i dag, som om man kun havde den ene. Man skal tage vare på hvert eneste øjeblik og føle, at man virkelig lever. Før det udarter til ren følelsesromantik, spørger sønnen drillende, om denne nyfundne livsfølelse så betyder, at Melker vil tage opvasken? På ingen måde far Melker har heldigvis mange andre, meget vigtige livsfølelsesmæssige ting, der skal gøres! Men opvasken skal tages, og maden laves og spises og så igen forfra, og i gentagelsen af de helt basale livsfunktioner ligger også dybden og fylden i denne dag et liv. Tak for året 2014 Af mennesker i Kirkens Korshær kan man lære, at gode øjeblikke tæller. I det snart forløbne år 2014 har Kirkens Korshærs arbejde endnu en gang været udfordret af en nød i Danmark, som bogstaveligt talt gør vores arbejde til en nød-vendighed. Vi vil gerne vende den nød. Sætte mærke på dagen. Mætte sulten og bryde ensomheden. Vi vil kæmpe imod faren for, at vi i Danmark vænner os til nøden og bortforklarer nød med, at det er deres egen skyld. De valgte forkert. Vi må ikke lukke øjne og ører for andre menneskers nød. Nød er nød, og nød kan afhjælpes, når vi vil. I 2015 vil vi gøre endnu en indsats for at vende nøden og skabe dage med gode øjeblikke. Sommetider varer de ved en hel dag, en hel uge. Denne dag et liv. / 3 /

Tekst: Lisette Leth-Andersen Foto: Jeanne Kornum Varmestuen er det menneskelige led Den sidste rest af mellemmenneskelig kontakt i det offentlige forsvandt med overgangen til Digital Post. Hos Kirkens Korshær i Korsør kan man stadig få et menneske til at hjælpe sig med posten. F or et par måneder siden fik Kirkens Korshærs varmestue i Korsør et brev fra kommunens tekniske forvaltning. De udbad sig en forklaring på, at der tilsyneladende boede dobbelt så mange i varmestuens herberg på første sal, som de havde tilladelse til. Teknisk Forvaltning havde bemærket, at varmestuen modtog offentlig post til tolv personer, selv om herberget kun har seks pladser. Forklaringen var dog såre enkel: Nemlig at varmestuen ligesom mange andre af Korshærens varmestuer landet over, tilbyder at være postkontor for de borgere, der har behov for det af den ene eller anden grund. Hjælp til at håndtere post Varmestuens brugere kan få det, der i kommunalt regi hedder en kontakt-adresse. Det kan være brugere, som er uden fast bopæl, eller som gerne vil have hjælp til at få deres post bestyret, fortæller Janne Juul, daglig leder af Kirkens Korshær i Korsør. Jeg åbner meget af deres post. Jeg spørger selvfølgelig, om jeg skal gøre det, og så læser jeg op og oversætter, så det glider nemmere ned, og de ikke bliver nervøse. Det kan handle om noget så simpelt som en indkaldelse til en lægeundersøgelse. Men hvis de ikke har prøvet det før, fylder det meget. Ud over de seks beboere på herberget på første sal i huset er der p.t. seks borgere, som modtager deres post via et dueslag i varmestuen. Men derudover er der rigtig mange andre, som kommer forbi med deres post for at få hjælp til at forstå indholdet. Vi går ind og beroliger, oversætter og igangsætter. Når de står med noget ubehageligt foran sig, sætter de et ansigt på i forhold til, hvem der kan hjælpe. Og så kommer de og spørger os. De ved, at de kan komme med stort som småt. Det er noget, vi har oparbejdet gennem mange års relations-arbejde, forklarer Janne Juul. Fritagelse giver lettelse I forbindelse med overgangen til Digital Post 1. november har flere af varmestuens brugere fået fritagelse, så de stadig kan modtage deres post i fysisk brevform. Janne Juul fik efter en aftale med borgerservice fuldmagt til at indlevere underskrevne ansøgninger om fritagelse, så de interesserede ikke alle skulle møde op på kommunen. Varmestuens medarbejdere har så informeret og vejledt om muligheden. Et arbejde som Silje Pihl har været med til. Hun er socialrådgiverpraktikant i varmestuen. Vi har hjulpet omkring 25 med at få fritagelse. Når vi har forklaret, at fritagelsen betyder, at de stadig får posten i postkassen, så ånder de ligesom lettet op, fortæller hun. Og det er der en god grund til. Det kan få voldsomme konsekvenser at overse et brev, hvis man f.eks. modtager offentlige ydelser. Når der kommer post fra jobcenteret eller borgerservice går det galt, hvis de får posten, men ikke får åbnet. Så bliver de sanktioneret og mister ydelser, fortæller Silje Pihl. Det skete for nylig for en kvinde, som efterfølgende kom til varmestuen for at få hjælp. Hun havde ikke fået åbnet et digitalt brev fra jobcenteret og havde derfor heller ikke reageret på deres henvendelse, som hun var forpligtet til. Hun blev sanktioneret, så perioden, hvor hun skulle have været aktiv ved at reagere på brevet, blev fratrukket hendes kontanthjælp, fortæller Silje Pihl. Vigtigt med adgang til computer I Korsør har varmestuen hjulpet omkring 5 procent af deres brugere i gang med Digital Post. Det har gjort varmestuens computer i hjørnet endnu mere vigtig, så medarbejderne stadig kan hjælpe med posten - selv om den kommer digitalt. t / KORSHÆRSBLADET / December 2014/

/ aktuelt/ Dueslaget med posten til varmestuebeboerne står på kontoret, hvor døren som regel er åben, så de selv kan tjekke, om der er kommet post. Daglig leder Janne Juul og hendes medarbejdere hjælper dog gerne med forståelsen af de offentlige skrivelser også. Når de står med noget ubehageligt foran sig, sætter de et ansigt på i forhold til, hvem der kan hjælpe. Og så kommer de og spørger os. Janne Juul, daglig leder Fakta 1. november 2014 blev det lovpligtig at kunne modtage Digital Post fra det offentlige. Denne dato skete der derfor en automatisk tilmelding af alle over 15 år med dansk bopæl og CPR-nummer, som ikke inden 1. november 2014 selv havde tilmeldt sig eller var blevet fritaget fra Digital Post. Kilde: Borger.dk / 5 /

t Socialrådgiverpraktikant Silja Pihl har hjulpet interesserede varmestuebrugere med at blive frameldt Digitalt Post. For de, der nu får Digital Post, er der en computer til rådighed i varmestuen. Hun havde ikke fået åbnet et digitalt brev fra jobcenteret ( ) Hun blev sanktioneret, så perioden, hvor hun skulle have været aktiv ved at reagere på brevet, blev fratrukket hendes kontanthjælp. Silje Pihl, socialrådgiverpraktikant For trods det, at nogle af brugerne er hjulpet i gang med Digital Post, har de stadig behov for hjælp. De skal motioneres. Ellers ved jeg, de vil glemme noget. Der er for lidt struktur i deres liv til, at det bliver en fast rutine at tjekke posten. Der er måske 1-2 ud af 5, som vil kunne det, og de kunne det i forvejen, vurderer Janne Juul. Digital post eller ej Uanset formen på informationen fra det offentlige, om det er fysiske breve eller digital post, er det vigtigt til stadighed at kunne tilbyde hjælp. Det mener Søren Bruun Christensen, som er korshærsleder for Kirkens Korshær i byerne Korsør, Skælskør og Slagelse, der alle tre har en varmestue. Han mener ikke, at digitaliseringen er årsag til de problemer, der kan være med at modtage post fra det offentlige. Den besværliggør den bare. De har jo aldrig haft lyst til at modtage post fra det offentlige i det hele taget, siger han og forklarer: Vi ved, at mange af de brugere, vi har, ikke kan læse med indholdsforståelse. Og jeg kan også selv nogle gange klø mig i håret over den måde, man skriver på. Vi har brugere, som når de f.eks. er på forvaltningen for at underskrive noget, må tage deres sygesikringsbevis frem og så afskrive bogstaverne. Generelt har varmestuen i Korsør haft et udmærket samarbejde med den lokale borgerservice i forbindelse med fritagelsen for Digital Post. Men det er egentlig heller ikke så mærkeligt, mener Søren Bruun Christensen. I bund og grund er det jo en hjælp for kommunen, fordi de så ikke skal hjælpe den her gruppe borgere. Jeg er sikker på, at de er glade for den ydelse, vi giver her. / KORSHÆRSBLADET / December 2014/

/ aktuelt/ Krav: Hurtig hjælp og frit lejde Ikke alle udsatte har fået fritagelse for Digital Post. Derfor bør der tages særlige hensyn i overgangsperioden. Selv om der længe har været mulighed for at få fritagelse for Digital Post, er alle udfordringer ikke løst med det. Det mener chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen. En rundspørge, som lederne af Kirkens Korshærs 35 varmestuer og 7 herberger har deltaget i, viser, at mange varmestuer og herberger er garanter for, at deres brugere modtager og/eller får læst og reageret på deres post. Nogle har blot brug for en adresse, posten kan sendes til, men mange får også hjælp til få læst og reageret på posten fra det offentlige. Efter indførelsen af Digital Post giver det en ekstra udfordring for medarbejderne at kunne hjælpe på samme måde. For selv om mange af de mennesker, som kommer i Kirkens Korshærs tilbud, har fået fritagelse for Digital Post, er der også en del, som fremover modtager deres post digitalt. Hvis der ikke bliver taget hånd om det, vil det få konsekvenser i form af udsatte, som får frataget deres kontanthjælp, sundhedstilbud eller i yderste konsekvens deres bolig og dermed risikerer at blive yderligere marginaliseret, siger chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen. Den kommunale hjælp meget forskellig Rundspørgen viser også, at de adspurgte korshærsledere vurderer kommunernes indsats for at hjælpe Kirkens Korshærs brugere i gang med Digital Post meget forskelligt. 40 procent er uenige eller meget uenige i, at kommunen har afsat tilfredsstillende ressourcer til at hjælpe kommunens socialt udsatte ( ) med overgangen til Digital Post. Tilsvarende er andre 40 procent enige eller meget enige i samme udsagn. De sidste 20 procent er hverken enige eller uenige. Helle Christiansen opfordrer til, at alle kommuner tager ansvaret på sig og laver en handlingsplan for, hvordan de fremadrettet vil hjælpe de borgere, som Kirkens Korshær møder i varmestuerne, med Digital Post. Vi foreslår, at kommunerne f.eks. indfører en frit lejde-periode, hvor de ikke sanktionerer borgerne, hvis de overser noget i deres digitale postkasse eller en Kvikkø ved borgerservice, så adgangen til hjælp bliver så smidig som muligt, lyder det fra Helle Christiansen. DET VISER RUNDSPØRGEN Kirkens Korshær håndterer post eller er posthus for mange: Ca. 75 procent af Kirkens Korshærs 35 varmestuer og 7 herberger håndterer post eller er posthus for udsatte borgere. Det kan være i form af at hjælpe med forståelsen af et brev, eller at posten rent fysisk leveres til varmestuen på en kontaktadresse, fordi vedkommende er hjemløs. Arbejdsstederne vurderer, at det drejer sig om ca. 520 mennesker. Flere har fået hjælp til Digital Post end til at blive afmeldt: Medarbejdere i Kirkens Korshær vurderer, at de har hjulpet ca. 430 borgere med at komme i gang med Digital Post. Samtidig har de hjulpet ca. 400 borgere med at opnå fritagelse fra Digital Post. Hjælpen til Digital Post er meget forskellig i kommunerne: 40 procent af de adspurgte ledere i Kirkens Korshær er uenige eller meget uenige i, at kommunen har afsat tilfredsstillende ressourcer til at hjælpe kommunens socialt udsatte ( ) med overgangen til Digital Post. Tilsvarende er andre 40 procent enige eller meget enige i samme udsagn. De sidste 20 procent er hverken enige eller uenige. Tallene stammer fra en rundspørge blandt lederne på 35 varmestuer og andre sociale tilbud og 7 herberger/botilbud i / 7 /

Kilde: Klassekamp fra oven Den danske samfundsmodel under pres. Af: Jørgen Goul Andersen, Niels Ploug, Lars Olsen, Lars Andersen og Sune Enevoldsen Sabiers. Illustration: Rikke Ahm Der er kommet større afstand mellem top og bund Danmark er på vej mod et meget klasseopdelt samfund. Det mener forfatterne til ny bog, som dokumenterer at både gruppen af de mest velstillede og de mest udsatte i samfundet er voksende. I oktober udkom bogen Klassekamp fra oven Den danske samfundsmodel under pres, som bygger videre på en lignende bog fra 2012 af samme forfattere. Dengang mente de, at alle advarselslamper blinkede i forhold til klasseopdelingen i vores samfund. I den nye bog mener de, at alle bange forudanelser er gået i opfyldelse. Ifølge forfatterne er velfærdssamfundets grundpiller: Lighed, tryghed og social mobilitet under pres, samtidig med at danskerne bliver stadig mere opdelt i klasser. Fem socialgrupper Forfatterne har opdelt alle personer mellem 18 og 59 år i fem samfundsklasser (dog er studerende fratrukket): Underklassen, arbejderklassen, middelklassen, højere middelklasse og overklassen. Opdelingen er sket ud fra uddannelse, indkomst og position på arbejdsmarkedet, og forfatterne har set på årene 1985, 2008 og 2012. Ifølge tallene er både underklassen og overklassen vokset. Underklassen er kendetegnet ved personer, som står uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. Den tæller f.eks. førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. En person fra overklassen er kendetegnet ved at tjene tre gange så meget som den typiske indkomst. Det svarer til mindst 1,2 millioner kroner i 2014. De rige er blevet rigere Stigningen af personer i overklassen er beskeden i procenter. Men forfatterne har også set på fordelingen af formuer, og her er stigningen noget mere markant. Mens en familie i overklassen i 1985 havde en formue, som i snit var otte-ni gange så stor som hos en i arbejderklassen, så var overklassens formue i 2012 tretten gange så stor. Ifølge forfatterne lever overklassen efterhånden i en helt anden verden indkomst- og formuemæssigt end det øvrige samfund. Noget der også afspejler sig i en ghettoisering omkring både skoler og ikke mindst boliger. Flere bor i ghetto I 1985 var der seks sogne, hvor der boede mere end 40 procent fra overklassen og den højere middelklasse. I dag er der 45 rigmands-sogne, som f.eks. visse kommuner i Nordsjælland, Risskov og Skåde ved Aarhus og Hunderup i Odense. I den anden ende af skalaen var der i 1985 kun ni sogne, hvor underklassen udgjorde over 30 procent af de 18-59-årige. I 2012 er det tal vokset til 35 sogne. Danskerne bor med andre ord mere opdelt end for årtier siden. Og ghettodannelser foregår i begge ender af samfundet./ LLA / KORSHÆRSBLADET / December 2014/

/ ny viden/ De fem socialklasser De 18-59-årige procentvis opdelt i fem socialklasser. 1985 2008 2012 Overklasse 1,1 1,4 1,5 Højere middelklasse 4,3 8,7 9,9 Middelklasse 18,3 23,3 23,3 Arbejderklasse 58,6 49,8 44,6 Underklasse 17,7 16,8 20,8 Læs mere på bogens hjemmeside klassesamfund.dk, hvor du blandt andet kan teste hvilken klasse, du selv tilhører og finde data for samtlige kommuner i Danmark. Arbejdernes erhvervsråd står bag hjemmesiden. / 9 /

Tekst og foto: Lisette Leth-Andersen Brugt grej giver glade kunder Et samarbejde mellem Spejder Sport og Kirkens Korshær har lokket nye kunder til butikken i Køge og en ekstra indtjening til Korshærens arbejde. D a Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Køge 10. maj i år åbnede til sædvanlig tid om morgenen, stod der en ny type kunder og ventede spændt på at blive lukket ind. Da de kom indenfor, gik de ret målbevidste og med faste skridt ned i højre hjørne af butikken. Og så blev der ellers handlet. Helt præcis 5.800 kroner blev der købt for den dag af friluftsudstyr som støvler, jakker, soveposer, ski og rygsække. - Vi kan sælge alt det, vi får ind af den slags. Ved åbningen i maj i år, blev det, vi havde fået, revet væk, husker Lis Bolt. Hun er frivillig og daglig leder af Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Køge. det køres til genbrugsbutikken i Køge. Et projekt Lis Bolt er vældig tilfreds med. - Vi er rigtig glade for samarbejdet. Dels pynter det i forretningen, og dels har vi fået nogle nye kunder, som jævnligt kommer forbi. De går ret direkte efter tøjet, men er de her først, ser de selvfølgelig også på andre varer. Den nye kundegruppe ved godt, hvad sådanne varer koster fra nyt. - Derfor vil de også godt betale lidt mere for varerne, selv om det er i en genbrugsbutik, de handler, fortsætter Lis Bolt. Genbrugstøj i den dyrere ende Udstyret var alt sammen doneret af Spejder Sports kunder landet over i forbindelse med projektet Giv dit grej nyt liv. Projektet går ud på, at kunderne i Spejder Sport kan aflevere deres brugte friluftstøj og udstyr, når de handler nyt. Herefter bliver udstyret sendt til Spejder Sports hovedkontor, hvor det bliver gennemgået, inden Ægte engagement Det kan umiddelbart lyde som en rigtig dårlig idé for en forretning, der sælger nyt friluftsudstyr at starte et projekt, der går ud på at indsamle og sælge brugt friluftsudstyr. Men meget af grejet vi sælger, kan sagtens holde til mere end én ejer, lyder det umiddelbare svar fra ind- / KORSHÆRSBLADET / December 2014/

/ aktuelt/ Når det indsamlede tøj og grej lander på Spejder Sports hovedkvarter i Ishøj, er det de fire indkøbere, som plejer at gå det igennem, inden det sendes videre til Køge. Ofte kører Carsten Thomsen det selv til Køge for også at følge med i salget i butikken. Vi synes, at projektet passer godt i forhold til vores måde at drive virksomhed på og Korshærens måde at hjælpe andre mennesker på. Carsten Thomsen, indkøbschef Spejder Sport købschef hos Spejder Sport, Carsten Thomsen. Derudover er det faktisk også et ægte ønske om at være med til at gøre en forskel, der er udgangspunktet for samarbejdet, fortæller han. Lysten til at hjælpe socialt udsatte medmennesker kom forrige vinter. Da bad en anden social organisation end Kirkens Korshær Spejder Sport om hjælp til indsamling af soveposer til hjemløse. Det gav friluftsorganisationen lyst til at gøre mere i samme retning. Efter et opkald til Kirkens Korshær og et indledende møde på en varmestue i København, sprang ideerne hurtigt hen over bordet. Ambitionen blev et indsamlingsprojekt af brugt friluftsgrej til videresalg hos Kirkens Korshær. - Folk spørger, hvad vi (Spejder Sport, red.) får ud af det. Men det er ikke andet, end vi håber på, at det er et godt projekt, og vi dermed kan være med til at hjælpe. Vi synes, at projektet passer godt i forhold til vores måde at drive virksomhed på og Korshærens måde at hjælpe andre mennesker på, forklarer Carsten Thomsen. t Lis Bolt er glad for at kunne tilbyde kunderne alt i friluftsgrej lige fra støvler og jakker til ski og campingudstyr. / 11 /

t Alle butikker indsamler grej Det er de ansatte i Spejder Sports butikker, som dels skal gøre kunderne opmærksomme på projektet og dels modtage det brugte udstyr. Men reaktionerne har heldigvis været positive, fortæller Carsten Thomsen. - Der er jo ikke nogen, som ikke kan lide at hjælpe andre. Og vi har nogle ansatte, som er gået meget ind i det her. Når vi modtager noget fra dem, er det allerede nyvasket og de har prismærket, hvor meget det plejer at koste i butikken. Spejder Sports oprindelige mål med projektet var at kunne sende 100.000 kr. til Kirkens Korshærs arbejde i løbet af det første år. Ud fra salget hidtil ser det mål ud til at blive mere end indfriet. Men dermed stopper projektet ikke. - Tanken er ikke, at projektet skal være færdigt 31. december, men fortsætte, så længe det giver mening. Det vil sige, så længe at de penge og de arbejdstimer, Spejder Sport lægger i projektet, genererer flere penge, end hvis vi blot gav en kontant donation til Kirkens Korshær, forklarer Carsten Thomsen. Ud over kerneprojektet med at skaffe penge til Korshærens arbejde, er Carsten Thomsen også glad for, at det er muligt at finde godt grej til mindre penge, for de, der har det behov. - Jeg kan huske, fra da jeg selv stod i butik, hvordan der nogle gange kom en enlig mor ind med tre børn og skulle bruge en rygsæk til dem alle. Da ville det have været dejligt at kunne henvise hende til Køge og sige: Måske er du heldig at finde en rygsæk der. Det er muligt at donere brugt men brugbart friluftsgrej i alle Spejder Sports butikker. Find din lokale Spejder Sport på spejdersport.dk. Indtil videre sælges det brugte grej i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Køge. / KORSHÆRSBLADET / December 2014/

/ Sagt på Facebook/ Sagt om vores varmestuer Vi spurgte vore følgere på Facebook, hvad de mener om Kirkens Korshærs 30 varmestuer rundt om i landet. Her er, hvad de skrev. Tak for indlæggene. Jeg havde en periode med vågne nætter, hvor jeg var meget ked af det, men jeg kunne se frem til, at varmestuen åbnede kl. 7 og jeg kunne få en portion varm grød og noget venlighed. Jeg tror, at det kan redde liv. (N. Henriksen) Jeg kommer i Kirkens Korshærs varmestuer i Slagelse, Korsør og Skælskør som gadesygeplejerske i Slagelse kommune hver uge. Medarbejderne og de frivillige gør en kæmpe indsats og er et vigtigt holdepunkt i socialt udsattes og ensomme menneskers liv. De er vigtige brobyggere til de systemer, som borgerne har svært ved at benytte, og som ikke altid er nemme at gå til. (Nina Jørgensen) Betydningsfuldt og nødvendigt arbejde. Er det at hjælpe og støtte hinanden ikke selve meningen med livet? (Jenny Malberg) Er meget glad for, at jeg gennem min indsats i en af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker kan være med til at hjælpe de hjemløse i DK. Der er desværre alt for mange, og flere kommer til. Så bare tænk på, hvis du ikke selv har mulighed for direkte at hjælpe, så er det også en hjælp, hver gang du indleverer noget til videresalg i en af Kirkens Korshærs butikker. (Lone Andersen) Følg Kirkens Korshær på Facebook / 13 /

Til eftertanke af Johannes Holst Hansen Julen helt ligetil Digteren Jens Rosendal, der bl.a. har skrevet sangen: Du kom med alt det, der var dig, udgav sidste år en fantastisk lille bog - en julekalender for voksne, som han kalder Decemberrefleksioner. Til hver dag er der en lille historie eller et digt eller nogle refleksioner, der på hver sin måde kommer omkring de mange tanker og drømme, der knytter sig til julen. At dømme ud fra bogen, er Jens Rosendal ikke den store julefanatiker, der omgiver sig med tonsvis af julepynt og juleromantik. Han formår at pakke julen ud af al den glimmer og stress, vi tit forbinder december måned med, og han finder på finurlig vis ind til en fin og smuk kerne af julens glædelige budskab. Jeg kan varmt anbefale bogen, især hvis man trænger til en daglig dosis jul uden glimmer og glanspapir - måske en idé til mandelgaven? Den 11. december sætter Jens Rosendal sig for at forklare, hvad jul er og helst i helt kort form. Han konkluderer, at det vist kun kan gøres med et poetisk svar: Julen er: l Den yndigste rose, der er fundet l Et fantastisk kys til os af alt det, der er godt og levende på kloden l En kærlighedserklæring, der er så ubetinget, at det faktisk ikke kan lade sig gøre bare at passe den ind i vor hverdag l Et guddommeligt påfund, der alligevel er så jordnært, at menneskene kan se det somme tider og gribe det l En begivenhed, der vælter al orden og rimelighed væk under os, og la r kærligheden springe frit ud helt uden sikkerhedsudstyr (som vi så godt nok har haft rasende travlt med at få monteret på efter opskriften: jo mere, jo bedre). l En satsning på os, som kun kærlighed kan præstere. Storm P: Juleaften 1944. Gengivet med tilladelse af Storm P. Museet. Jens Rosendal har en anden måde at betragte julen på, end den vi er vant til. Der er ingen juletræ og gaver, ingen nisser og glimmer. Men der er masser af kærlighed - kærlighed fra Gud til mennesker. Julen er Guds påfund - Guds kærlighedserklæring til mennesker. I Jesusbarnets fødsel mødes jord og himmel - Gud og mennesker. Gud lader sig føde som menneske i barnet Jesus, og dermed bliver verden aldrig helt den samme igen. Nu er Gud helt nær ved - han er en af os, og han giver sit liv og sin kærlighed til ethvert menneske, så vi aldrig behøver at være helt alene. Rigtig glædelig jul. Sognepræst Gitte Thorsøe Bak Hedeager og Gullestrup Sogne, Herning / KORSHÆRSBLADET / December 2014/

Ingenmandsland (Jul i Ingenmandsland) Det var i julen 1914, under Første Verdenskrig. På Vestfronten havde to kæmpemæssige hære gravet sig ned over for hinanden. Nogle steder var der kun 100 meter til fjendens skyttegrave. Her er et brev fra en menig engelsk soldat: Når natten kommer, kanonerne tier, kan vi ofte høre, tyskerne hoste i tågen som os fra skyttegravens pløre - særlig her i julen længes alle mand hjem fra hver sin side af Ingenmandsland. Juleaften, da skumringen kom med rimfrost til de døde, hørte vi, at tyskerne sang over granathullers øde - det lød så smukt, og aldrig jeg det glemme kan: Stille Nacht i mørket over Ingenmandsland. Vi klappede og råbte på mer. O Tannenbaum vi hørte, så sang vi O Come All Ye Faithful, og den os meget dybt berørte - vi råbte Merry Christmas, og fra en tysk befalingsmand lød det: Hey Tommy! Skal vi mødes ude i Ingenmandsland. Tøvende, langsomt, med hamrende puls lagde vi vores våben mødtes med tyskerne, talte og røg delte hinandens håben - mod ordrer om at skyde fik vi aftaler i stand: sigt så højt I tør det over Ingenmandsland. Vi mødtes igen 1. juledag begravede de døde - jorden var hård, frossen og kold, sindene var bløde - det var som hørte vi en stemme på to tusind års afstand fra Betlehem til Flandern midt i Ingenmandsland. Selvfølgelig kunne våbenhvilen ikke holde. Da overkommandoerne, som sad langt fra fronten, hørte rygterne, blev al venskabelig omgang med fjenden sidestillet med at desertere og straffet med døden. Og inden julen var omme blev soldaterne på begge sider af fronten tvunget til angreb gennem pigtråd og granathuller, for at dræbe eller dø i Ingenmandsland Skyttegrav i Flandern. Foto JHH Tænd lys Det er så mørkt omkring advent. Vi tænder et lys og be r: Forbarm dig, vor Gud, over jorden og hele den nød som du ser! Vi venter Kristus i advent. Du kommer til jorden ned. Vi beder dig, tag vore hænder og fyld dem med arbejd for fred. Margareta Melin Lars Lilholt / 15 /

Julens bud om liv og lys En tegning fra krigens gru er blevet billedet på julens budskab. I vinteren 1942 under Anden Verdenskrig var den tyske offensiv mod Rusland gået i stå ved Stalingrad. De russiske tropper havde omringet flere hundrede tusinde soldater fra den 6. tyske armé, der levede under trange kår i den hårde vinterkulde. Det var blevet juleaften. Officeren Kurt Reuber, der efter sit forbillede Albert Schweitzer både var protestantisk præst og læge, havde også en kunstnerisk åre. På bagsiden af et militærkort over Rusland tegnede han med et stykke kul julens budskab. Tegningen blev sidenhen et ikonografisk udtryk for håb midt i krigens rædsler. Den fik navnet Stalingrad-Madonna. På tegningen sidder Jomfru Maria med Jesusbarnet svøbt i et af de militærtæpper, som soldaterne selv brugte mod kulden. Jomfru Marias ansigtsudtryk er kærligt og mildt, vendt mod den nyfødte. Deres ansigter lyser i det mørke billede. Weihnachten im Kessel Jul i Kedlen står der i den ene side af tegningen og henviser til navnet på indespærringen. Festung (fæstning) Stalingrad står der nederst, og til højre noterede Reuber tre ord inspireret af Johannesevangeliet: Licht, Leben, Liebe lys, liv, kærlighed. Juleaften 1942 hængte Reuber tegningen op på væggen i den bunker, hvor han holdt andagt for officerer og soldaterkammerater. Da soldaterne så tegningen, blev de dybt bevægede, skrev Reuber i et brev til sin familie. Alle blev påvirket af det håb, som udgik fra motivet og de livsbekræftende ord. Kort efter begyndte bomberne igen at falde over stillingen midt i den hellige nat. Få dage senere overdrog Reuber Madonnategningen til en såret officer, der blev fløjet ud med det sidste fly, der undslap belejringen. Kurt Reuber kom aldrig selv hjem. Sammen med hovedparten af soldaterne døde han senere i russisk fangenskab. Men hans breve og tegningen overlevede i blandt andet bøger om ham. Tegningen blev et kraftfuldt symbol på fred og håb midt i krigens gru, og Reubers børn skænkede den senere til Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche i Berlin, hvor den i dag hænger. Den kirke, der blev sønderbombet under Anden Verdenskrig, og som nu står som delvis ruin og mindesmærke. Der hænger kopier af tegningen i Coventry-katedralen i England og i Kazan-katedralen i Volgograd, det tid- Kurt Reuber. Stalingrad-Madonna. ligere Stalingrad, der begge blev bombet. Stalingrad- Madonna er blevet et symbol på tilgivelse og forsoning. Historien om den tyske soldat og hans tegning peger på det lys og liv og den kærlighed, der knytter sig til barnet, der blev født i Betlehem som verdens frelser. For Reuber selv blev ordene et udtryk for den længsel, alle soldaterne nærede midt i håbløsheden. Uden for slagmarken kan vi konstatere, at den længsel ikke er forbeholdt prisgivne soldater. Den ligger i alle mennesker. Den er troens drivkraft. Som led i andagten den aften i bunkeren i Stalingrad for 71 år siden sang soldaterne En rose så jeg skyde, der oprindeligt er tysk. Her hedder det om Jesusbarnet: I ham brød lyset frem. Det er julens mysterium og store glæde: at intet mørke kan få bugt med det glædeslys, der bringer håb til alle mennesker. Glædelig jul. Chefredaktør Erik Bjeragers leder i Kristeligt Dagblad den 23. december 2013. Lederen er optrykt efter aftale med Kristeligt Dagblad / KORSHÆRSBLADET / December 2014/

Jul med Brorson Velkommen fra din Himmelsal til denne verdens tåredal, hvor man dig intet andet bød end stald og krybbe, kors og død. DDS NR. 123, v. 3 Al verden nu burde sig fryde, med salmer mangfoldig udbryde, men mangen har aldrig fornummen, at rosen i verden er kommen. DDS nr. 122, v. 1 og 4 Men ak! hvad skal jeg sige, når jeg vil tænke på, at Gud af Himmerige i stalden ligge må, at Himlens fryd og ære, det levende Guds Ord, skal så foragtet være på denne slemme jord! DDS nr. 125, v. 3 Når hjertet sidder mest beklemt, da bliver frydens harpe stemt, at den kan bedre klinge; og knuste hjerter føler bedst, hvad denne store frydefest for glæde har at bringe. DDS nr. 109, v. 6 En hilsen med guldkant Sognepræst Charlotte Thea Gade fra Treenighedskirken i Esbjerg fortalte i radiogudstjenesten den 11. maj, at da hun som ung præst kom til Lunde ved Varde, fandt hun i præstegården et gammelt skilt, hvor der stod følgende: Velkommen enhver, som ind vil træde tynget af sorg eller opløftet af glæde Sådan et skilt burde der hænge i alle vore kirker. JHH Randerup Kirkegård. Foto JHH Bøn Kære Gud! Julen er din kærlighedserklæring til os mennesker, og vi takker dig for kærlighedens forunderlige og stærke kraft. Tak fordi du kommer til os og møder hver enkelt af os der, hvor vi er. Lad kærligheden springe frit ud i hele verden, og lad den slå ned i ethvert menneske, så vi alle føler os elskede. Julen kan være en svær tid for mange mennesker, og derfor har vi brug for at mærke din kærligheds Ånd. Lad julens alvor og smukke budskab ramme ned midt i julestress og alt for lange åbningstider, og åbn vore øjne for, at det vi kæmper for at nå i den travle december måned, allerede er her midt iblandt os. Brug vore hænder og hjerter til at give din kærlighedserklæring videre til de mennesker, vi møder, og lad julefreden falde over os alle, så vi får ro til at se og tjene hinanden. Amen. Gitte Thorsøe Bak / 17 /

/ kort nyt/ Natcaféen er kommet på finansloven Regeringen, SF og Enhedslisten er blevet enige om at afsætte 2 mio. kr. årligt til Natcaféen i Stengade i København fra 2016 og frem. Natcaféen tilbyder ly for natten til nogle af samfundets mest udsatte mennesker og midlerne skal sikre, at hjemløse, misbrugere, mennesker med psykiske lidelser mv. også fremover kan få gavn af tilbuddet, lyder begrundelsen for bevillingen i finanslovteksten. Den udmelding er chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, mere end glad for. - Det betyder, at vi også fremover kan tilbyde nogle af de, der har det allersværest, en pause fra livet på gaden, muligheden for mennesker at tale med, et bad, noget at spise og et hvil for natten. Jeg vil godt rette en stor tak til de partier, som har forstået behovet for tilbuddet og har prioriteret det, så Natcaféen nu er en fast del af finansloven. Få en julestjerne i Tivoli Alle, der besøger Kirkens Korshær julebod i Tivoli i år, får et par flettede julestjerner med hjem. Julestjernerne er flettet af indsatte i de danske arresthuse og er en erindring om de mennesker, der har det svært i livet. Kirkens Korshærs bod har ligesom resten af Tivoli åbent alle dage frem til 5. januar inklusive juleaften og nytårsaften. GALLERI KIRKENS KORS- HÆR LUKKER Efter fire år med kunstsalg i Hornslet lukker Kirkens Korshærs galleri fra årsskiftet. Ifølge de ellers driftige folk bag har det desværre ikke været muligt at tjene penge nok til det sociale arbejde i Kirkens Korshær. Inden galleridørene lukkes helt, er det dog muligt at se både en fotoudstilling og malerier af tre forskellige kunstnere året ud. Læs mere på kirkens-korshaers-galleri.dk. Flot pris til fixerum i Odense Kirkens Korshærs medarbejdere i fixerummet i Odense har fået tildelt Socialpædagogernes Pris. I begrundelsen for prisen hedder det bl.a. at Det gode arbejde i stofindtagelsesrummet går hånd i hånd med kampen for menneskelivets værdighed og udfoldelse. Det er socialpædagogikkens kerneopgave. Med prisen fulgte 30.000 kroner, som ifølge leder Heinz Wolf skal bruges på en studietur. Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk

Husk at bestille julekort Du finder en bestillingsliste til årets julekort og til og fra-kort på kirkenskorshaer.dk Kalendergave til dig Vedlagt denne udgave af Korshærsbladet finder du en kalender for 2015, som vi håber, du kan bruge. Det er en lille tak for din hjælp til at Kirkens Korshær kan udføre sit arbejde for socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark. Har du brug for mere end én kalender, kan du printe flere fra hjemmesiden Kirkenskorshaer.dk. (Du finder kalenderen under Om Kirkens Korshær, Korshærsbladet.) Glædelig jul & godt nytår. Gårdprojekt solgte for 60.000 kr. Der var rift om varerne, da Kirkens Korshærs gårdprojekt i Klarup holdt sit årlige høstmarked i efteråret. Der blev solgt egenproducerede varer, lopper og stauder for lige knap 60.000 kr., fortæller leder af projektet, Annemette Andersen. Omkring 60 frivillige medarbejdere og brugere af Gårdprojektet var med til planlægning, produktion og gennemførelse af høstmarkedet og dermed det flotte salg. Gratis briller i Vejle og Randers Socialt udsatte i Vejle og Randers, som har brug for briller, kan få et gratis par af slagsen, når optikerfirmaet Smarteyes donerer briller i december. Det foregår henholdsvis 2. december i Vejle og 16. december i Randers. Det er Kirkens Korshærs lokale varmestuer, som hjælper med at henvise de brilletrængende til butikkerne. Skriv til os Skriv gerne til Korshærsbladet med tip om spændende projekter på: redaktion@kirkenskorshaer.dk.

Jeg har meget stor respekt for det arbejde, de frivillige gør i butikkerne og varmestuerne. Magasinpost SMP ID-nr.:42361 Lone Hørslev, forfatter Kirkens Korshær og Lone Hørslev Tekst: Lisette Leth-Andersen Foto: Thomas A. - Jeg er ikke en politisk kunstner, der vil fortælle folk, hvad de skal tænke. Jeg fortæller, hvad jeg selv tænker, og det er som regel noget, jeg har lagt mærke til. Sådan beskriver forfatter og digter Lone Hørslev selv sit forfatterskab. Et forfatterskab der indeholder både romaner og flere digtsamlinger. Blandt andet La os, hvori hjemløse og hjemløshed er nogle af emnerne. - Det fik mig til at tænke på min egen skrøbelige situation. Man behøver ikke være psykisk syg eller misbruger for at ende på gaden. Der skal ikke så meget til i dag, før end folk bliver skubbet ud over kanten, lyder det fra forfatteren. - Jeg synes, at hjemløse er blevet mere synlige i gadebilledet, der er kommet flere unge hjemløse og det virker som om, de har fået det sværere. Det synes jeg, vi bliver nødt til at forholde os til. Jeg synes, det er trist, og jeg kan ikke forstå, at det skal være sådan. Derfor ville Lone Hørslev gerne bidrage med sin stemme, da Kirkens Korshær afholdte et litteraturarrangement først på året til fordel for det sociale arbejde. Faktisk mener hun, at det nok er det eneste, hun kan bidrage med. - Jeg har meget stor respekt for det arbejde, de frivillige gør i butikkerne og varmestuerne. Det er overskud at kunne gøre sådan noget. Det er generøst og vigtigt, men det ville jeg ikke kunne. Det jeg kan bidrage med er at lave kunst og skrive. Men uden at hun har tænkt over det, har Lone Hørslev Kirkens Korshær har mange forskellige støtter. I 2014 præsenterer vi kendte, der på forskellig vis støtter Kirkens Korshær.Tak til dem og alle andre støtter. / KORSHÆRSBLADET / December 2014/ faktisk støttet Kirkens Korshærs arbejde i mange år. Nemlig ved at handle genbrugstøj i Korshærens butikker. - Jeg køber meget genbrugstøj til både mig selv og mine børn. Mange, der handler i jeres butikker, tænker, ligesom mig, sikkert ikke nærmere over, at de støtter et godt formål. Men jeg gør det, fordi det er en mulighed for at købe billigt og anderledes tøj. Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.