Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden hvilke erfaringer I har og hvad I har gjort for at åbne skolen. Giv hinanden eksempler og kom fx ind på: Hvem har I samarbejdet (og forsøgt at samarbejde) med internt og eksternt (idræts- og kulturforeninger, erhvervslivet, andre)? Deltagelse i "Den store bagedag", MGP, samarbejde med musikskolen og KIF. Brobygning med børnehaver og klub. Samarbejde med andre skoler om krop og bevægelse, kulturelle udtryksformer samt rollespil. Samarbejde med kirken, besøg af FCK, "Aktiv rundt i Danmark", besøg i Folketinget, Europahuset, på rådhuset, besøg af byrådspolitikere, unge politikere, Børns vilkår, Sex og samfund, politiet og butiksdetektiv. Samarbejde med biblioteket. "Levende musik i skolen". Besøg forskellige steder, hvor der er tilknyttet en skoletjeneste. "Morgenlæs" med forældre/bedsteforældre i indskolingen. Der har før været kunstnere tilknyttet en uge, hvor man udsmykkede skolen. Førstehjælpskursus samt valgmøde i Ungdomsskolen. Præsentationskursus på ungdomsuddannelser. Besøg af udvekslingsstudenter. Samarbejde med sundhedsplejen. Praktikanter. Om hvad har I samarbejdet? Andet 1.2 Notér de vigtigste pointer fra jeres drøftelse. FASE B Analyse og vurdering Spørgsmål 2 Hvad kendetegner jeres erfaringer med at åbne skolen? 2.1 Vurdér hvilke styrker og svagheder der gælder for jeres nuværende arbejde med at åbne skolen 2.2 Tag afsæt i jeres eksempler i spørgsmål 1.1, og diskutér hvad kvaliteten i den åbne skole er for:
Styrker Undervisningen bliver mere nærværende Medbestemmelse for eleverne Svagheder Manglende formalisering gør samarbejdet 100% op til læreren Kan være svært at overskue for børn, der har brug for forudsigelighed Mere motiverede undervisere Kræver ekstra planlægning - tidskrævende Mere kvalitet pga. andre tilgange fra fagpersoner Styrker såvel faglighed som tværfaglighed Kan være til gavn for børn, der ikke trives optimalt med de daglige undervisere Underviserne får ny inspiration Kompetencedeling - læreren tvinges ikke til at sætte sig ind i noget, h*n ikke har styr på Større fleksibilitet Kan give bedre muligheder for tværfaglig undervisning Læreren ser muligvis sine elever i et andet lys Mulighed for at reflektere over egen praksis Læreren skal turde afgive kontrollen i den tid, hvor personen udefra er "på" Kræver, at læreren på forhånd har aftalt "spilleregler" samt efterbehandler eleverne
de voksne 2.3 Hvordan har samarbejdet givet anledning til øget refleksion over, anderledes idéer til eller alternative tilgange til praksis? Overvej: Hvilke tegn I ser på, at I åbner skolen? Er beskrevet i 1.1 Hvordan bruger I hinandens gode erfaringer og viden? Vidensdeling teammøder og fagudvalg Hvor er der plads til forandringer I jeres nuværende praksis og kultur? Mere formalisering og struktur Mere rettet mod erhvervslivet Begrund jeres svar. 2.4 Notér de vigtigste pointer fra jeres drøftelse. Den åbne skole øger elevernes trivsel og læring! Redefinition af personalerollen - fra underviser til katalysator (fra timestyring til målstyring!) FASE C Praksis som I vil udvikle Spørgsmål 3 Hvad er jeres ønsker til den åbne skole? At vores potentielle samarbejdspartnere selv henvender sig til os Målstyring: Kunne sætte eleverne i gang med en opgave, hvor de kan bevæge sig rundt i lokalområdet - med deres egen ipad! - og søge informationer At skolen kunne stille forskellige tilbud til forskellige elevgrupper At tidsrammen var mere åben, så undervisningen i højere grad kunne rykkes tidsmæssigt At invitere samarbejdspartnere, som kunne blive undervist af eleverne At alle er indforståede med og arbejder på, at samarbejdspartnere skal bruges til at understøtte de faglige mål At forældregruppen og skolebestyrelsen er med 3.1 Tænk jer 3 år frem i tiden og forestil jer den åbne skole uden umiddelbart at tage hensyn til de rammer og begrænsninger, I har identificeret. På det tidspunkt har I udviklet den åbne skole i den retning I ønsker. Beskriv hvad der kendetegner jeres åbne skole og samarbejdet om den. Kom fx ind på ønsker, indhold og rammer for den åbne skole. Spørgsmål 4 Aftal hvordan I vil arbejde videre med at udvikle den åbne skole 4.1 Diskuter med udgangspunkt i jeres nuværende praksis, hvad der skal til for at realisere jeres vision. Overvej: hvad I vil sætte i gang? Oprette forældrebank Formalisere samarbejdet; hvad gør vi allerede på de forskellige årgange? hvornår I vil gøre det, hvem der skal gøre det, og hvordan?
hvilke formelle eller uformelle forhold I evt. bør arbejde videre med? hvad er det første skridt I skal iværksætte? 4.2 Påbegynd en handleplan. Den understøttende faglige undervisning FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvordan arbejder I allerede nu med den understøttende undervisning (eller det der forstås med begrebet)? Se i lovudkastet s.5 ( 16a+b), s.23-24 (pkt. 2.1.2), s.24 (pkt.2.1.4) og s.55 (til nr. 34) 1.1 Beskriv kort for hinanden, hvordan I allerede i dag arbejder med den understøttende undervisning (jf. jeres drøftelser i 1.1)? Inddrager andre fagpersoner i undervisningssituationer Læsevejleder i 1. klasse Undervisningsassistenter AKT Specialundervisning Holdtimer kan også bruges Samarbejdstimer med pædagoger Lektiecafé Giv hinanden konkrete eksempler på, hvordan I hver især: Bruger andre personers fagligheder i børnenes læringsprocesser Påskevandringen (samarbejde med kirken) Sundhedseksperimentarium og andre tilbud fra sundhedsplejen PPR Gademedarbejdere KFI Se venligst "Den åbne skole"! Samarbejder med andre fagprofessionelle Andet 1.2 Notér de vigtigste pointer fra jeres beskrivelser. FASE B Analyse og vurdering Spørgsmål 2 Hvad kendetegner jeres arbejde med den understøttende undervisning? Tag afsæt i jeres eksempler i spørgsmål 1.1 2.1 Vurdér jeres arbejde med den understøttende undervisning. Kom fx ind på:
Hvilke styrker og svagheder der kendetegner jeres arbejde med den understøttende undervisning. Herunder arbejdet mål, erfaringer med samarbejde og jeres viden og fokus på om det virker det I gør. Styrker: Støtter inklusion og fællesskabsfølelse. Bryder med social arv. Sammenhæng mellem undervisning og fritid. Styrker læringslyst. Eleverne får mere positive forventninger til sig selv. Svagheder: Mangel på personaleressourcer. Risiko for at glemme "mængden" ved øget fokus på inklusion af ressourcekrævende børn. Risiko for stigmatisering af enkelte børn. 2.2 Hvordan påvirker formelle forhold, jeres arbejde med den understøttende undervisning? Fx kommunale politikker, lovgivning og/eller retningslinjer på skolen. Tiltag på politisk niveau tager ikke hensyn til, at skoleåret planlægges på forhånd Arbejdstidsregler for hhv. lærere og SFO-personale spænder ben for afholdelse af møder mm. Manglende information ved f.eks. skoleskift og underretninger 1:1!! Økonomien følger ikke med viljen Skiftende topledelse medfører manglende kontinuitet i skolepolitikken 2.3 Hvordan påvirker forskellige uformelle forhold på skolen, jeres arbejde med den understøttende undervisning? Fx kulturer, vaner, interesser og holdninger. Fokus på at nå de faglige mål Forældre Øget vidensdeling blandt lærerne er fulgt med 1:1 Horisonterne udvides i mødet med det nye 2.4 Notér de vigtigste fælles kendetegn for jeres beskrevne praksis. Elevernes faglige udvikling og trivsel! FASE C Praksis som I vil udvikle Spørgsmål 3 Hvad er jeres vision for arbejdet med den understøttende undervisning? 3.1 Forestil jer at I om tre år har en fælles praksis på skolen om den understøttende undervisning. Lad jer ikke begrænse af eksisterende strukturer og rammer. Hvad kendetegner jeres arbejde med den understøttende undervisning? Kom blandt andet ind på: Hvad der kendetegner læringsmiljøet/-situationerne Læringsmiljøerne på mellemtrin og i udskoling er inspireret af indskolingen Mere Lene Heckmann Læringsmiljøet er indrettet efter, hvad arealet skal bruges til Læreren har lokalet - eleverne flytter sig? Mere fleksibilitet Hvordan I samarbejder med andre fagprofessionelle? Klubben samarbejder om bl.a. at give eleverne en god start på dagen Hvordan inddrages forældre og børn i arbejdet? Forældre hjælper med udearealer
Elevrådet er mere synligt - eleverne har mere ejerskab 3.2 Noter de vigtigste kendetegn ved jeres praksis om tre år. Spørgsmål 4 Hvordan vil I konkret arbejde videre med at udvikle den understøttende undervisning? 4.1 Diskuter med afsæt i jeres nuværende praksis hvad der skal til for at realisere jeres vision. Overvej hvilke elementer af jeres nuværende praksis, der er særligt vigtige at fastholde, og hvad der evt. kan afvikles. Identificer hvad I umiddelbart kan ændre for at nå jeres vision, og hvad der kræver en længerevarende indsats. Arbejde med læringsmiljøer, f.eks. mindre miljøer, hvor eleverne kan fordybe sig Sætte samarbejde med Klubben i gang (f.eks. morgenvækning og lektiecafé) Udbrede forsøget på 1. årgang til flere årgange Etablere lektiecafé på 3.-5. årgang Lave forventningsafklaring lærere og pædagoger imellem Proces mod at få et "fælles sprog" på skolen 4.2 Notér de vigtigste initiativer/handlinger I vil arbejde videre med. Kom fx ind på: Hvad vil I sætte i gang? Hvornår vil I gøre det? Hvem skal gøre det? Hvad er det første skridt?